Ftalater i afgiftsbelagte produkter 2 Gennemgang af varegrupper
2.1 Ledninger, kabler mv.2.1.1 BeskrivelseVaregruppen består af isolerede elektriske ledninger, kabler og andre isolerede elektriske ledere, også forsynet med forbindingsdele; optiske fiberkabler, fremstillet af individuelt overtrukne fibre, også samlet med elektriske ledere eller forsynet med forbindelsesdele. PVC anvendes både til isolations- og kappemateriale [Skat 2007]. 2.1.2 Anvendte ftalaterIfølge centrale danske industrivirksomheder har DEHP hidtil været en meget anvendt blødgører i denne varegruppe, men er nu i Danmark næsten fuldstændigt erstattet af DINP i industrikabler og DIDP i ledninger til kommunikation. Herudover er der sket en betydelig substitution af PVC især til indendørs kabler. Der må dog regnes med, at der foregår en væsentlig import af DEHP til Danmark med importerede kabler og ledninger. Dette følger af, at DEHP ifølge [ECB 2008] - jf. afsnit 1.2.1 - formodentligt stadig er meget anvendt i ledninger og kabler i EU. 2.1.3 ForbrugBaseret på provenuindtægterne kan forbruget af ftalater i varegruppen i Danmark beregnes til ca. 2000 tons som gennemsnit for 2002-2004 og 1900 tons som gennemsnit for 2005-2007[Fock 2009]. Baseret på forbruget i 2005-2007 tegnede området sig for ca. 50% af de afgiftsberigtigede ftalater, jf. tabel 1. Forbruget af ftalater herunder DEHP i Danmark med løse kabler og ledninger kan skønnes som følger. Ifølge Danmarks Statistik [Danmarks Statistik 2008-9] skete der i 2007 en samlet import af elektriske ledere og kabler på i alt ca. 60.000 tons, men s den danske industris salg af egne produkter var af størrelsen ca. 11.000 tons og eksporten på ca. 34.000 tons, svarende til et samlet forbrug på ca. 37.000 tons. Påregnes groft svarende til [Skårup & Skytte 2003], at ca. 25 % heraf er blød PVC med en andel af ftalater på ca. 25%, kan det samlede forbrug af ftalater anslås til ca. 2300 tons i 2007. DEHPs andel af denne mængde er ikke kendt med sikkerhed. Det vides at produkter fremstillet i Danmark stort set ikke indeholder DEHP, samt at DEHP udgør ca. 20 % af det samlede forbrug af ftalater i EU (jf. afsnit 1.2.1). Det vides ikke hvilke ftalater, der reelt anvendes i kabler og ledninger i EU, og det er således muligt at DEHP kun udgør omkring 20 % af forbruget. Det er dog også muligt, at DEHP reelt dominerer dette anvendelsesområde. Påregnes, at dansk produktion især forsyner hjemme markedet, samt at DEHP er indeholdt i 20-80% af de importerede produkter kan forbruget af DEHP med kabler og ledninger i 2007 overslagsmæssigt estimeres til 300 - 1200 tons årligt. Hermed svarer forbruget af DEHP til overslagsmæssigt (300 - 1200)/1900 ~ 15 - 60 % af den mængde ftalater, som der betales afgift for. 2.1.4 Mulighed for erstatning af klassificerede ftalaterIfølge industrien er klassificerede ftalater stort set forsvundet fra det offentlige marked i Danmark, mens situationen på det private marked er mere usikker. Ifølge leverandører synes drivkraften bag denne udvikling at være manglende marked i den offentlige sektor for produkter, som indeholder klassificerede ftalater. Der er ikke ved denne undersøgelse peget på tekniske problemer ved at foretage substitution. 2.1.5 Sammenfatning af substitutionspotentialeDEHP vurderes overslagsmæssigt at tegne sig for et forbrug af størrelsen 300 -1200 tons årligt svarende til 15 - 60 % af den mængde ftalater, som der betales afgift for. Den store usikkerhed i dette overslag beror på usikkerhed omkring, hvor stor en andel af importen, der reelt indeholder DEHP. 2.2 Rør, slanger mv.2.2.1 BeskrivelseVaregruppen indeholder bløde rør og slanger samt fittings dertil af blødgjort plast. Alle varer indeholdende blødgjort PVC og evt. ftalater er omfattet af afgiften, bortset fra bløde rør til anvendelse i civile fly, samt slanger til medicinsk brug som er CE-mærket [Skat 2007]. Ved rør og slanger forstås hule rør og slanger i form af halvfabrikata eller færdigvarer, som almindeligvis anvendes til fremføring og fordeling af væsker og gas. Dette dækker bløde rør og slanger af flad, rund oval, kvadratisk, rektangulær eller af regelmæssig polygonal form. Afgiften omfatter bl.a. levnedsmiddelslanger, have- og vandslanger og industrislanger 2.2.2 Anvendte ftalaterDen mest anvendte ftalat i denne varegruppe har generelt været DEHP. For slanger til levnedsmiddelformål er der dog tidligere i Danmark sket en betydelig substitution til andre materialer end PVC [Christensen et al 2008]. Ifølge centrale danske virksomheder sker der p.t. en kraftig substitution til fordel for DINP både i Danmark og i EU. DINP vil således i 2009 være den altdominerende (mere end 90 %) blødgører i dansk og europæiske produktion, som anslås at dække ca. 90-95 % af det danske marked. De resterende 5-10 % anslås primært at komme fra Fjernøsten og i disse produkter anslås det, at der stadig anvendes DEHP i vid udstrækning. 2.2.3 ForbrugBaseret på provenuindtægterne kan forbruget af ftalater i varegruppen i Danmark beregnes til ca. 692 tons som gennemsnit for 2002-2004 og 633 tons som gennemsnit for 2005-2007 [Fock 2009]. Baseret på forbruget i 2005-2007 tegnede området sig for ca. 16 % af de afgiftsberigtigede ftalater - jf. tabel 1. Kombineres oplysninger fra Danmarks Statistik [Danmarks Statistik 2008-9] om import, eksport og dansk produktion inden for varegrupper, der hos [Skårup & Skytte 2003]er antaget at være helt eller delvist baseret på PVC kan nettoforsyningen med bløde rør og slanger i PVC i 2007 anslås til ca. 2300 tons. Påregnes groft svarende til [Skårup & Skytte 2003], at ca. 30 % heraf er ftalater, kan det samlede forbrug af ftalater anslås til ca. 690 tons, hvilket er i god overensstemmelse med de mængder der kan beregnes ud fra det indbetalte provenu. Baseret på de foreliggende oplysninger skal her overslagsmæssigt anslås, at af størrelsen 10-20 % af ftalatforbruget er DEHP. Her er antaget, at import fra fjernøsten næsten udelukkende anvender DEHP, mens 5-10 % af den europæiske produktion anvender DEHP. Forbruget af DEHP skal derfor anslås til af størrelsen 10-20% af 690 tons svarende til 70 - 140 tons årligt. 2.2.4 Mulighed for erstatning af klassificerede ftalaterIfølge danske virksomheder er drivkraften bag substitution af DEHP et manglende marked for produkter, som indeholder klassificerede ftalater. Der er ikke ved denne undersøgelse peget på tekniske problemer ved at foretage substitution. 2.2.5 Sammenfatning af substitutionspotentialeDEHP vurderes at tegne sig for 10-20 % af forbruget med rør og slanger i Danmark svarende til skønsmæssigt 70-140 tons årligt. Størsteparten af forbruget må antages at bero på import af varer. 2.3 Handsker, regntøj mv.2.3.1 BeskrivelseVaregruppen indeholder handsker, forklæder, beskyttelsesdragter og regntøj indeholdende PVC og evt. ftalater. Ved regntøj forstås beklædning, som er fremstillet af vandtæt metervare. Herudover skal det færdige regntøj være tapet i sømmene, og sømmene skal være vandtætte. Det er uden betydning, om der er for i regntøjet [Skat 2007]. 2.3.2 Anvendte ftalaterIfølge leverandører til det danske marked fremstilles denne type varer ikke i Danmark. Forklæder og beskyttelsesdragter fremstilles ikke længere af PVC, mens handsker produceres i udlandet og især i fjernøsten. I varer fra EU anvendes der i dag primært DINP. Til gengæld vurderes på baggrund af forespørgsler hos producenter, at handsker, der importeres fra Asien ofte indeholder DEHP (se under forbrug). 2.3.3 ForbrugBaseret på provenuindtægterne kan forbruget af ftalater i varegruppen i Danmark beregnes til ca. 543 tons som gennemsnit for 2002-2004 og 541 tons som gennemsnit for 2005-2007[Fock 2009]. Baseret på forbruget i 2005-2007 tegnede området sig for ca. 14% af de afgiftsberigtige ftalater, jf. tabel 1. Ifølge Danmarks Statistik [Danmarks Statistik 2008-9] blev der i 2007 inden for positionsnummer 39262000 som dækker: "BEKLÆDNINGSGENSTANDE (HERUNDER HANDSKER, VANTER OG LUFFER) OG TILBEHØR DERTIL, AF PLAST" Importeret ca. 3800 tons handsker og anden beklædning til Danmark og eksporteret ca. 2200 tons, som må påregnes i væsentligt omfang at være reeksport. Af importen kom ca. 78 % fra Kina og Vietnam]. Påregnes, som hos [Skårup & Skytte 2003], at ca. 15 % heraf er blød PVC med et indhold af ftalater på 42 %, kan nettoforbruget af ftalater overslagsmæssigt anslås som op til ca. 100 tons. Hertil kommer forbruget med varer af PVC-belagt tekstil, som ikke umiddelbart kan identificeres dækkende i statistikken, og hvor det derfor ikke er muligt at skønne forbruget. For varegrupper, som må regnes at indeholde PVC-belagt tekstil (f.eks. 62104000 og 62105000) gentager mønstret sig med en væsentlig import fra fjernøsten. For de pågældende varegrupper kan importen fra Kina ifølge Danmarks Statistik [Danmarks Statistik 2008-9] opgøres til ca. 74 % af den samlede import. Det synes derfor rimeligt at regne med at mere end 50 % af forbruget i denne varegruppe dækkes af varer fremstillet i fjernøsten, som i vidt omfang indeholder DEHP. Baseret på de foreliggende oplysninger vurderes, at af størrelsen 50-80 % af forbruget er baseret på DEHP. 2.3.4 Mulighed for erstatning af klassificerede ftalaterDer er ikke ved denne undersøgelse peget på tekniske problemer ved at foretage substitution. Der er modsat peget på DINP som en brugbar erstatning. Herudover er fremhævet, at EU's direktiv 2007/19/EF om plastmaterialer og genstande beregnet til at komme i kontakt med levnedsmidler betyder at der fra 1. maj 2008 ikke må anvendes PVC handsker indeholdende ftalater til direkte berøring af fede fødevarer såsom kød, fisk og fjerkræ. 2.3.5 Sammenfatning af substitutionspotentialeDEHP vurderes at tegne sig for af størrelsen 50-80 % af forbruget med handsker , regntøj etc. i Danmark svarende til af størrelsen 270-430 tons årligt. Størsteparten af forbruget må påregnes at bero på import af varer. 2.4 Gulvbelægninger, vægbeklædning mv.2.4.1 BeskrivelseGulvbelægningsmaterialer, vægbeklædning og loftsbeklædning, også selvklæbende, i ruller eller som fliser med indhold af PVC og eventuelt ftalater samt korkfliser indeholdende blødgjort PVC og eventuelt ftalater. Ved væg- eller loftsbeklædning af plast forstås varer i ruller over 45 cm i bredden, egnede til væg- eller loftsdekoration, bestående af plast permanent fastgjort til et underlag af andet materiale end papir, forudsat at plastlaget (på overfladen) er kornet, mønsterpresset, - trykt eller -præget, farvet eller på anden måde dekoreret [Skat 2007]. PVC bagbeklædning på gulvtæpper er så vidt vides kun benyttet til hårde tæppefliser og tæppemåtter. Bagsidebeklædningen på væg til væg tæpper er fremstillet af syntetisk latex [Ladefoged 2006]. 2.4.2 Anvendte ftalaterFor gulvbelægninger, vægbeklædning og loftsbeklædning er vurderet, at der i produkter markedsført i Danmark efter år 2000 er sket et fuldstændigt skifte til DINP og DIDP [Christensen et al 2008]. For belægninger til tæppefliser er tilsvarende vurderet, at der i dag primært anvendes DINP og i mindre grad DEHP [Christensen et al 2008]. Baseret på den foreliggende viden om brugen af DEHP og BBP på europæisk plan - jf. [ECB 2007; ECB 2008] - kan dog ikke helt udelukkes, at visse europæiske producenter stadig anvender f.eks. DEHP og BBP og, at der som følge heraf muligvis sker en mindre import heraf til Danmark med gulvbelægninger o.lign. 2.4.3 ForbrugBaseret på provenuindtægterne kan forbruget af ftalater i varegruppen i Danmark beregnes til ca. 320 tons som gennemsnit for 2002-2004 og 370 tons som gennemsnit for 2005-2007[Fock 2009]. Baseret på forbruget i 2005-2007 tegnede området sig for ca. 10 % af de afgiftsberigtige ftalater, jf. tabel 1. Det bemærkes, at forbruget i 2005 er estimeret til 850 - 1660 tons [Christensen et al 2008] baseret på statistiske data om forbruget af gulvbelægninger mv. og forventet indhold af ftalater. Nettoimporten til Danmark i 2007 (positionsnummer 39181010 og 39181090) var ifølge Danmarks Statistik på ca. 4100 tons i alt, hvilket bør svare til et forbrug af ftalater på omkring 1000 tons. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på den væsentlige uoverensstemmelse. Baseret på den foreliggende viden (jfr. afsnit 2.4.2) må det anses for logisk at påregne at de klassificerede ftalater udgør mindre end 10% af det samlede forbrug svarende til mindre end ca. 100 tons årligt regnet i forhold til et antaget samlet forbrug på ca. 1000 tons årligt. 2.4.4 Mulighed for erstatning af klassificerede ftalaterDer er ikke ved denne undersøgelse peget på tekniske problemer ved at erstatte klassificerede ftalater i gulvbelægninger mv. 2.4.5 Sammenfatning af substitutionspotentialeKlassificerede ftalater (DEHP og BBP) vurderes at udgøre mindre end 10% af forbruget af ftalater med gulvbelægninger, vægbeklædning mv. i Danmark svarende til mindre end 100 tons årligt. 2.5 Tagplader mv.2.5.1 BeskrivelseVaregruppen består af tagfolier, membranfolier, tagplader og ovenlysvinduer indeholdende PVC. Ved tagfolier forstås folier, der anvendes som af- og inddækning mod vand. Ved membranfolier forstås folier til fundamenter, bassiner o. l. [Skat 2007]. 2.5.2 Anvendte ftalaterIfølge centrale danske virksomheder anvender man ikke længere klassificerede ftalater i produkter på det danske marked. Der foreligger ikke oplysninger om, på hvilken måde disse ftalater er erstattet. Det vil være logisk at påregne, at DINP/DIDP i dag er de dominerende ftalater. Baseret på den foreliggende viden om brugen af DEHP på europæisk plan - jf. afsnit 1.2.1 - kan dog ikke helt udelukkes, at visse europæiske producenter stadig anvender DEHP og at der som følge heraf muligvis sker en vis import heraf til Danmark med tagfolier o.lign. 2.5.3 ForbrugBaseret på provenuindtægterne kan forbruget af ftalater i varegruppen i Danmark beregnes til ca. 159 tons som gennemsnit for 2002-2004 og 161 tons som gennemsnit for 2005-2007[Fock 2009]. Baseret på forbruget i 2005-2007 tegnede området sig for ca. 4 % af de afgiftsberigtige ftalater, jf. tabel 1. Inden for positionsnummer 39211200 som dækker: "PLATES, SHEETS, FILM, FOIL AND STRIP, OF CELLULAR POLYMERS OF VINYL CHLORIDE, UNWORKED OR MERELY SURFACE-WORKED OR MERELY CUT INTO SQUARES OR RECTANGLES (EXCL. SELF-ADHESIVE PRODUCTS, FLOOR, WALL AND CEILING COVERINGS OF HEADING 3918)" blev der i 2007 importeret ca. 1100 tons varer til Danmark og eksporteret ca. 200 tons. Af importen kom ca. 99% fra EU-lande [Eurostat 2008]. Påregnes et indhold af ftalater på 20-30 %, kan nettoforbruget af ftalater overslagsmæssigt anslås som op til 200-350 tons. Der må dog tages i betragtning, at de importerede varer ikke kun dækker tagplader og tagfolier etc. De importerede varer vil også blive anvendt til formål som gardiner og anden dansk produktion af varer baseret på PVC-folier og -plader. Det ovenfor angivne forbrug må derfor betragtes som et groft overslag, der formodentlig overvurderer det rigtige forbrug. Der foregår ifølge Danmarks statistik ikke produktion af denne type varer i Danmark [Danmarks Statistik 2008-9]. Baseret på den foreliggende viden - jfr. afsnit 2.5.2 - skal her vurderes, at højst 10 % af forbruget i Danmark eller maks. ca. 16 tons ftalater er baseret på DEHP eller andre klassificerede ftalater. 2.5.4 Mulighed for erstatning af klassificerede ftalaterDer er ikke ved denne undersøgelse peget på tekniske problemer ved at erstatte klassificerede ftalater i tagplader mv. 2.5.5 Sammenfatning af substitutionspotentialeDEHP eller andre klassificerede ftalater vurderes at udgøre maks. 10 % af forbruget af ftalater med tagplader, tagfolier etc. svarende til maksimalt 16 tons ftalater årligt. Hele forbruget beror på import, da der ikke sker produktion af denne type varer i Danmark. 2.6 Selvklæbende folier og tape2.6.1 BeskrivelseVaregruppen består af selvklæbende folier og tape, uanset om de foreligger i ruller, strimler, ark eller anden form. Omfattede varer er bl.a. selvklæbende plasttapeter, selvklæbende folier til skilte- og dekorationsformål og afmærkningstape [Skat 2007]. 2.6.2 Anvendte ftalaterIfølge leverandører til det danske marked anvendes der primært DINP i europæiske varer. Det påregnes dog, at det danske marked hovedsageligt forsynes fra fjernøsten. Det har ikke været muligt at opnå oplysninger om, hvilke ftalater, der anvendes i varer produceret uden for Europa. Her skal vurderes, at der formodentlig er tale om DEHP, da varer fra østen især konkurrerer på prisen og DEHP er billigere end f.eks. DINP. Det må således forventes, at markedet for domineres af DEHP mens DINP kun dækker en mindre del. 2.6.3 ForbrugBaseret på provenuindtægterne kan forbruget af ftalater i varegruppen i Danmark beregnes til ca. 163 tons som gennemsnit for 2002-2004 og 124 tons som gennemsnit for 2005-2007[Fock 2009]. Baseret på forbruget i 2005-2007 tegnede området sig for ca. 3 % af de afgiftsberigtige ftalater, jf. tabel 1. Inden for positionsnummer 39199061 som dækker: "SELF-ADHESIVE PLATES, SHEETS, FILM, FOIL, TAPE, STRIP AND OTHER FLAT SHAPES, OF PLASTICISED POLYVINYL CHLORIDE OR OF POLYETHYLENE, WHETHER OR NOT IN ROLLS > 20 CM WIDE, UNWORKED OR NOT FURTHER WORKED THAN SURFACE-WORKED OR MERELY CUT INTO SQUARES OR RECTANGLES (EXCL. FLOOR, WALL AND CEILING COVERINGS OF HEADING 3918)" blev der i 2007 importeret ca. 1800 tons varer til Danmark og eksporteret ca. 70 tons. Af importen kom ca. 97 % fra EU-lande [Eurostat 2008]. Der er registreret en lille og uvæsentlig produktion af denne type varer i Danmark [Danmarks Statistik 2008]. Antages som i [Skårup & Skytte 2001] at 25 % af varegruppen består af PVC, at heraf er ca. 75 % blød PVC med et indhold af ftalater på 19 % kan beregnes at den angivne import og eksport svarer til et forbrug på 63 tons ftalater. Det bemærkes, at [Skårup & Skytte 2001] antager, at der tillige kan ske en væsentlig import og eksport under andre positionsnumre, der ikke umiddelbart handler om PVC. Det reelle forbrug af ftalater for varer i Danmark kan derfor godt være 3-4 gange større. Baseret på oplysninger fra virksomheder forventes, at import fra fjernøsten dækker mere end 80 % af danske marked. Det må forventes, at der i høj grad er tale om en import, der går via andre europæiske lande. Baseret på de foreliggende oplysninger skal her vurderes, at DEHP dækker af størrelsen 50-80 % af forbruget af ftalater i denne varegruppe. 2.6.4 Mulighed for erstatning af klassificerede ftalaterDer er ikke ved denne undersøgelse peget på tekniske problemer ved at erstatte klassificerede ftalater i tagplader mv. 2.6.5 Sammenfatning af substitutionspotentialeDEHP vurderes at dække af størrelsen 50-80 % af forbruget af ftalater i denne varegruppe svarende til 60-100 tons årligt. Der sker ingen væsentlig produktion af denne type produkter i Danmark. 2.7 Ringbind, plastlommer mv.2.7.1 BeskrivelseVaregruppen består af tidsskriftskassetter, ringbind, brevordnere, charteks og plastlommer, giroordnere (mindre brevordnere), combi-ringbind, plastlommer, fotolommer, diaslommer, plastomslag, plastetuier, visitkortlommer, kataloglommer og signallommer mv. indeholdende PVC og evt. ftalater[Skat 2007]. 2.7.2 Anvendte ftalaterIfølge centrale virksomheder er PVC inden for denne varegruppe for adskillige år siden i vidt omfang erstattet med PP. Det vurderes af virksomhederne, at der på det danske marked i dag anvendes ca. 95 % PP og 5 % PVC i denne varegruppe. De varer, som stadig fremstilles i PVC er typisk varer, som mængdemæssigt tegner sig for et beskedent volumen og hvor det derfor er relativt dyrt at erstatte PVC i produktionen. Da produktionen ikke længere sker i Danmark har det ikke været muligt inden for denne undersøgelses rammer at opnå sikre oplysninger om, hvilke ftalater der i dag anvendes. Da de vigtigste producenter, som dominerer markedet, alle lægger vægt på en stærk miljøprofil, bør det kunne forventes, at DEHP hos disse producenter er erstattet med DINP. Det skal dog ikke udelukkes, at der sker en vis import af billigvarer, hvor DEHP er anvendt som blødgører f.eks. fra fjernøsten. 2.7.3 ForbrugBaseret på provenuindtægterne kan forbruget af ftalater i varegruppen i Danmark beregnes til ca. 97 tons som gennemsnit for 2002-2004 og 85 tons som gennemsnit for 2005-2007[Fock 2009]. Baseret på forbruget i 2005-2007 tegnede området sig for ca. 2 % af de afgiftsberigtige ftalater, jf. tabel 1. Inden for positionsnummer 39261000 som dækker: OFFICE OR SCHOOL SUPPLIES, OF PLASTICS, N.E.S. blev der i 2007 importeret ca. 12.000 tons varer til Danmark og eksporteret ca. 6700 tons. Af importen kom ca. 90 % fra EU-lande [Eurostat 2008]. Det er påregnet at dette positionsnummer er rimeligt dækkende for den del af forbruget af ringbind, plastlommer mv., som ikke består af PP. Det kan ikke udelukkes, at der tillige sker import/eksport under andre positionsnumre. Det bemærkes, at størrelsen af produktionen i Danmark er fortrolig [Danmarks Statistik 2008]. Antages som i [Skårup & Skytte 2001] at 5 % af varegruppen består af PVC, at heraf er ca. 100 % blød PVC med et indhold af ftalater på 30% kan beregnes, at den angivne import og eksport svarer til en nettoimport på 80 tons ftalater. Baseret på de foreliggende oplysninger skal her vurderes, at DEHP næppe udgør mere end 20% af det samlede forbrug af ftalater i denne varegruppe. 2.7.4 Mulighed for erstatning af klassificerede ftalaterDer er ikke ved denne undersøgelse peget på tekniske problemer ved at erstatte klassificerede ftalater i gulvbelægninger mv. 2.7.5 Sammenfatning af substitutionspotentiale
|