En opdateret analyse af Danmarks muligheder for at reducere emissionerne af NOx

4 Affaldsforbrænding

I dette afsnit behandles de seks affaldsforbrændingsanlæg som er med på listen over de 25 største punktkilder.

NOx kan fjernes ved forskellige tiltag primært SNCR og SCR. I dag har alle anlæggene SNCR monteret. Det er muligt at øge NOx fjernelsen primært ved at øge tilsætningen af ammoniak.

I dag renses røggassen ned til 150 - 200 mg NOx/Nm³, ved optimering af SNCR vurderes det muligt at nå ned på 100 mg/Nm³. Ved anvendelse af SCR vil det være muligt at nå helt ned på 50 mg/Nm³ eller lavere. Der er således et potentiale for at reducere emission fra de 6 største anlæg med ca. 600 tons NOx ved forbedret reduktion af NOx fra SNCR.  Installering af SCR vil kunne give en yderligere reduktion på op til ca. 1.000 - 1.100 t per år fra de 6 største anlæg.

Installering af SCR skal ske efter røggasrensning da der eller kan være problemer med de katalytiske processer. Det kræver så at gassen opvarmes og der er derfor et energiforbrug forbundet med etablering af SCR.

4.1 Teknologier for reduktion af NOx emissioner

NOx kan dannes på følgende 3 måder:

  • Termisk NOx: under forbrændingen oxideres en del af luftens nitrogen til NOx Denne reaktion finder hovedsageligt kun sted ved temperaturer over 1.300 °C. Reaktionens hastighed relaterer eksponentielt til røggassens iltindhold.
  • Brændsels NOx: under forbrændingen oxideres en del af brændslets nitrogen til NOx.
  • Dannelse of NOx via radikal reaktion: Atmosfærisk nitrogen kan også oxideres gennem reaktion med CH radikaler. Denne reaktion er dog uden betydning i affaldsforbrændingsanlæg.

NOx produktionen under forbrændingsprocessen kan begrænses dels ved primære teknikker med god styring af processen, dels ved sekundære teknikker med tilsætning af kemikalier til fjernelse af den dannede NOx.

4.2 Primære teknikker for NOx reduktion

NOx- produktionen kan holdes på et relativt lavt niveau ved kontrol af processen:

  • Holde lille luftoverskud;
  • Holde lav temperatur i ovnrummet (inklusive hot-spots).

4.2.1 Styring af luftfordeling, opblanding og temperaturer

Ved hjælp af en god fordeling af primær- og sekundær luft kan ujævne temperaturgradienter som resulterer i høje temperaturzoner og dermed øget dannelse af NOx undgås Til forbrændingsprocessen kræves at der er tilstrækkeligt med luftoverskud til at ilte organisk materiale og sikre lave CO og VOC emissioner. Imidlertid kan et for stort luftoverskud øge NOx dannelsen, hvorfor en stabil styring af lufttilsætningen er yderst vigtig.

4.2.2 Røggas recirkulation

Ved recirkulation af 10 - 20 % af røggasmængden reduceres såvel røggassens O2-indhold som temperatur. Dette betyder mindre dannelse af termisk NOx og dermed et lavere NOx-niveau i røggassen.

4.2.3 Oxygen injektion

Ved injicering af enten ren O2 eller O2 beriget luft tilføres ilt til processen uden også at tilføre nitrogen. Herved reduceres produktionen af termisk NOx.

4.2.4 Naturgas injektion (re-burn)

Injicering af naturgas i efterforbrændingszonen kan bruges til at kontrollere og reducere NOx dannelsen. Ved processen omdannes NOx til fri nitrogen og ilt.

4.2.5 Vandindsprøjtning på risten

Injicering af vand på risten eller direkte i flammen kan bruges til at fjerne hot-spot temperaturområder. Reduktion af temperaturen vil betyde lavere NOx dannelse.

4.3 Sekundære teknikker for NOx reduktion

Ifølge EU Direktiv 2000/76/EC må døgnmiddel NOx (som NO2) niveau ikke overstige 200 mg/Nm³. For at kunne opretholde dette niveau er det for alle større anlæg nødvendigt af tage sekundære NOx reduktionsteknikker i brug. For de fleste processer har anvendelse af ammoniak eller ammoniakderivativer (eks. urea) som reduktionsmiddel vist sig velegnet. Nitrogenoxider i røggassen består hovedsageligt af NO and NO2 og reduceres til nitrogen N2 og vand damp ved injicering af reduktionsmidlet. Reaktionen vil typisk forløbe som en af disse reaktioner:

4 NO + 4 NH3  + O2 —> 4 N2 + 6 H2O
NO + NO2  + 2 NH3 —> 2 N2 + 3 H2O
2 NO2 + 4 NH3  + O2  —> 3 N2 + 6 H2O
6 NO2 + 8 NH3  —>7 N2 + 12 H2O

Følgende 2 processer anvendes til fjernelse af NOx

  • Selective Non-Catalytic Reduction (SNCR)
  • Selective Catalytic Reduction (SCR)

Såvel NH3 som urea tilføres som vandige opløsninger. NH3 leveres normalt af sikkerhedsgrunde i en 25 % opløsning.

4.3.1 SNCR

Ved (SNCR) processen fjernes nitrogen oxiderne med reducerende stoffer (typisk ammoniak eller urea), som injiceres direkte ind i efterforbrændingszonen.

Reaktionen finder sted ved temperaturer mellem 850 and 1000 °C, med zoner med højere og lavere reaktionshastigheder inden for dette område. Reduceres NOx med SNCR mere end 60 – 80 %, skal der tilføres større mængder ammoniak hvilket kan føre til et højere ammoniakslip. Ved temperaturer over 1000 °C vil en del af den tilsatte ammoniak omdannes til NOx, og den samlede NOx-reduktion aftager drastisk. Anvendelse af urea i stedet for ammoniak i SNCR fører til relativet højere N2O-emissioner.

For at sikre optimal injicering af ammoniak ved varierende temperaturer og last kan NH3 injiceres på flere niveauer i ovnen.

Når denne metode anvendes sammen med våde scrubber anlæg, kan overskydende ammoniak fjernes i skrubberen. Ammoniakken kan derpå genvindes fra skrubberens spildevand ved hjælp af en ammoniak stripper og genanvendes i SNCR systemet.

Vigtigt for optimering af SNCR processen er en lang opholdstid og effektiv opblanding af røggasserne.

4.3.2 SCR

Selective Catalytic Reduction (SCR) er en proces hvor ammoniak blandet med luft tilføres røggassen som passerer over en katalysator, med et keramisk eller metallisk trådnet. Herved reagerer ammoniakken med NOx og der dannes nitrogen og vanddamp.

For at være effektiv kræver katalysatoren temperaturer mellem 180 and 450 °C. Hovedparten af de installerede anlæg opererer i området 230 - 300 °C. Under dette temperaturniveau øges katalysatorens nødvendige overflade væsentligt.

SCR processen har i sammenligning med SNCR en højere NOx reduktions rate (typisk over 90 %) og da processen kan forløbe under næsten støkiometriske forhold er NH3 udslippet væsentligt mindre.

Ved affaldsforbrænding anvendes SCR hovedsageligt i rengasområdet efter syre og partikel fjernelse. Da røggassens temperatur her ikke er tilstrækkelig høj, vil det typisk kræve at røggassen genopvarmes.

Fordelen ved SCR er at denne metode vil kunne NOx rense til et væsentligt lavere niveau end SNCR. SCR kan rense røgen ned til (10- 100 mg /Nm³) medens SNCR kan rense ned til ca. 100 mg /Nm³. Dog kan nyere forbrændingsanlæg ved hjælp af effektiv styring og rensning med et SNCR anlæg komme ned på ca. 70 mg /Nm³. Ulempen ved SCR er, i sammenligning med SNCR, at SCR har væsentligt højere anlægs- og driftsomkostninger samt at denne proces typisk vil forbruge en del energi til genopvarmning af røggassen (eks.  naturgas, fyrings olie eller højtryksdamp).

SCR processen vil typisk kunne anvendes til rensning af røggassen fra alle forbrændingsanlæg, ved forbrænding af alle typer affald. Dog kan der optræde korrosionsskader på grund af for højt klorid- eller sulfatindhold. SCR anlægget bør derfor installeres på røggassernes rengasside (efter filteret). Endvidere er det sandsynligvis ikke en realistisk metode at anvende på de mindre anlæg, da omkostningen til etablering her vil være relativt stor.

4.4 Status affaldsforbrænding

Ifølge ISWA er der i Danmark 34 forbrændingsanlæg med en kapacitet på i alt 577 t affald pr. time eller en gennemsnitlig kapacitet på 17,0 t affald pr. time (t/h).

Alle danske forbrændingsanlæg opfylder i dag krav til NOx emission, i henhold til bekendtgørelse nr. 162 af 11/03/2003, "Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald".

NOx kravet (anlæg med en affaldskapacitet > 6 t/h) er:  200 mg/Nm³

I denne rapport er 6 punktemittenter som forbrænder affald blevet vurderet:

  • Vestforbrænding;
  • Amagerforbrænding;
  • Sønderborg Kraftvarme;
  • Maabjergværket, Holstebro;
  • Affald Varme, Århus;
  • Kara, Roskilde.

Data for 2007 for disse 6 punktemittenter ses af nedenstående tabel. Oplysningerne i tabellen er hentet i "Grønt Regnskab" for de enkelte værker:

Tabel 4-1 NOx emissioner i henhold til oplysninger i grønne regnskaber

NOx emissioner 2007* Affalds-
mængde
Røggas-
mængde
NOx
emission
NOx
emissions-
faktorer
  t/år Nm3/ t affald t/år mg/Nm3
Vestforbrænding 519.000 5.814 491 163
Amagerforbrænding 418.122 6.000 356 142
Sønderborg Kraftvarmeværk* 68.186 5.802 79 200
Maabjergværket 168.553 6.723 226 200
AffaldVarme 238.034 7.289 259 149
Kara 204.345 6.800 240 173
I alt 1.616.240   1.651  

* Sønderborg Kraftvarmeværk har ud over affaldsforbrændingsanlægget installeret en gasturbine. I 2007 emitterede gasturbinen 286 t NOx.

NOx emissionerne fra ovennævnte 6 anlæg anses for repræsentative for de danske forbrændingsanlæg. I 2007 behandlede de danske forbrændingsanlæg i alt 3.400.000 tons affald. Dersom NOx emissionen fra de 6 punktanlæg skaleres op i forhold til den samlede affaldsmængde udledte alle danske anlæg i 2007 i alt 3.474 tons NOx.

4.4.1 Potentiale for reduktion af NOx emissioner fra forbrændingsanlæg

Alle de større danske forbrændingsanlæg har i dag installeret et SNCR anlæg til overholdelse af krav til emissionsniveauet.

Med denne teknologi anses det for muligt, dels ved hjælp af bedret luft- og temperaturstyring, dels ved hjælp af øget NH3 dosering, at reducere den nuværende emission med ca. 40 % svarende til en emission på 100 mg/Nm3 eller halvdelen af det nuværende krav. Et sådant tiltag vil dog øge NH3 forbruget væsentligt og NH3 slip til røggassen og til spildevandet vil øges.

40 % reduktion svarer til at NOx emissionen kan bringes ned til ca. 2.100 t pr. år.  Øvrige afledte miljøeffekter vurderes at være marginale. Det omfatter et lidt øget el- og vandforbrug.

Dersom NOx emissionen ønskes yderligere reduceret kan der etableres en SCR løsning, som vil kunne bringe emissionen væsentligt længere ned (20 - 50 mg/Nm³). Denne løsning er imidlertid meget omkostningstung såvel hvad angår investering som driftsomkostninger.

Det følgende viser i en oversigt over potentialet for NOx reduktioner. Med udgangspunkt i emissionerne fra de 6 store anlæg, illustreret i Tabel 4-1, og en beregning af potentialet ved øget ammoniak tilsætning (SNCR) og ved SCR opskaleres disse beregninger ved hjælp af de totale affaldsmængder. Resultatet i nedenstående tabel er derfor betinget af at man kan nå tilsvarende reduktioner for alle anlæg som for de 6 største.

Tabel 4-2 Oversigt over potentiale for NOx reduktioner på forbrændingsanlæg

  2007 NOx emissions Skønnet NOx emission i tons pr år ved
  Tons pr. år 100 mg/Nm31) 50 mg/Nm3 (SCR)
6 store forbrændingsanlæg 1700 1000 500
Opskalering for samlet affaldsmængde 3500 2100 1100

1) SNCR med øget ammoniak tilsætning

Det betyder at potentialet ved øget tilsætning af ammoniak på (eksisterende) SNCR anlæg kan reducere 700 tons for de største anlæg og potentielt op til 1400 tons hvis dette generaliseres til alle affaldsforbrændingsanlæg. Ved investering i SCR kan yderligere reduceres således at potentialet i forhold til 2007 emissionerne er 1200 tons for de største anlæg og op til 2400 tons for hele affaldsmængden.

4.4.2 Økonomi

Dette afsnit vurderer anlægs- og driftsøkonomi ved etablering af SCR rensning i stedet for den nuværende SNCR rensning på affaldsforbrændingsanlæggene.

Drifts- og anlægsomkostningerne for et SCR og et SNCR anlæg fremgår af nedenstående tabel 4-2. Som eksempel er anvendt omkostningerne på en forbrændingslinje med en årlig kapacitet på 100.000 affald. Den tekniske levetid forudsættes at være 20 år.

Der skal understreges at der her er tale om et standardeksempel. Der er de enkelte anlæg imellem meget store forskelle på de fysiske rammer, og dermed mulighederne for at etablere et relativt pladskrævende SCR anlæg. Der kan derfor, selv på anlæg med samme størrelse, forventes meget store forskelle i etableringsomkostningerne for et SCR anlæg.

Beregningerne viser omkostningen ved rensning ned til 200, 100 og 50 mg/Nm³ og ved brug af SNCR og SCR.

Den marginale omkostning ved at øge reduktionen fra 200 ned til hhv. 100 og 50 mg/Nm³ kan overslagsmæssigt beregnes ud fra oplysningerne i Tabel 4.3.

Omkostninger pr. reduceret kg. NOx er ca. 13 kr. ved at øge ammoniak tilsætningen på et SNCR anlæg og nå ned på 100 mg/Nm³. Omkostningen ved investering i et SCR anlæg og yderlige reduktion i emissionerne kan beregnes til ca. 40 kr. pr. kg. NOx.

Tabel 4-3 NOx rensning SCR contra SNCR på en forbrændingslinje med en kapacitet på 100.000 t affald pr. år[7]

Klik her for at se Tabel 4-3

Med forbehold for, at der kan være betydelig variation mellem de enkelte anlæg, kan ovennævnte eksempelberegninger opskaleres til den samlede affaldsmængde og dermed give et groft skøn over de samlede omkostninger.

Af tabellen ses at den årlige omkostning er væsentligt større for et SCR anlæg end den er for et SNCR anlæg.

Faktisk skal NOx afgiften hæves fra de nuværende 5 kr. pr. kg til ca. 40 kr. pr. kg for at nå "break even" hvis man tager udgangspunkt i de forudsætninger, som er anvendt i tabellens eksempel. Det passer rimeligt med situationen i f.eks. Sverige. Her man har mange SCR anlæg og NOx afgiften er på ca. 40 kr./t.


[7] Omkostningen til el er baseret på at værkerne sælger hele egenproduktionen og så køber el fra nettet. Dette skyldes komplicerede tilskudsordninger og relativt store omkostninger til udvidet styring og hardware (transformere mv.).

 



Version 1.0 Maj 2009, © Miljøstyrelsen.