En opdateret analyse af Danmarks muligheder for at reducere emissionerne af NOx

6 Mobile kilder

6.1 Investeringsomkostninger ved eftermontering af SCR på eksisterende køre tøjer

Investeringsomkostninger i NOx rapporten fra 2006 blev opgivet af Grundfos.

I forbindelse med det nuværende arbejde er investeringsomkostningerne blevet revurderet sammen med Grundfos for at validere investeringerne. Grundfos holder fast i de relativt lave tal, men siger samtidig at disse tal er baseret på en antagelse om at der kommer til at ske en større produktion således at man kan optimere produktionsprocesser og høste stordriftsfordele. Skulle Grundfos levere med dagens produktion ville de være markant dyrere. Det foreslås at holde fast i prisen på 35.000 kr. per køretøj, under forudsætning af at forslaget medfører at der skal bruges så mange SCR anlæg, at prisen kan bringes væsentligt ned i forhold til i dag.

Omkostningen til eftermontering af SCR skønnes af COWI således at være 35.000 kr. per køretøj under forudsætning af masseproduktion. Dagens pris er markant dyrere. Dinex pris på 60-70.000 kr. passer med dagens situation, hvor der eftermonteres meget få anlæg i Danmark.

6.1.1 Driftsudgifter (brændstof- og urea-forbrug)

Prisen på diesel har varieret kraftigt de seneste år. Følgende figur viser produktprisen i de seneste 5 år.

Figur 6-1 Diesel produktpris 2003 - 2008

Figur 6-1 Diesel produktpris 2003 - 2008

Tabel 6-1 Gennemsnitsprisen (produktpris ekskl. afgifter) i de seneste tre år

År Produktpris, kr/l
2008 5,54
2007 4,24
2006 4,37
Gnsn 4,72

Prisen har været relativt dyr i det seneste år, men er nu faldet til et niveau der svarer til prisen i 2006 - 2007. Det foreslås at anvende gennemsnittet for de seneste 3 år, dvs. 4,72 kr/liter, som forventet dieselproduktpris.

Anvendelse af SCR teknologien medfører et urea forbrug. Forskellige kilder angiver et ureaforbrug på 4,5 % - 6 %.[16] Det foreslås at anvende 5 % som det centrale skøn for ureaforbruget ved SCR teknologien.

På baggrund af ovenstående nedjusteres urea forbrug til 5 % af diesel. Prisen fastholdes til 5 kr. per l og det passer rimeligt godt med at air1 oplyser at urea koster ca. 50 % af dieselprisen (pris inkl. afgifter)[17].

Ud over investering og ureaforbrug vil der også være et øget brændstofforbrug ved SCR teknologien. I den vurdering der er lavet i forbindelse med kommissionens forslag til EURO VI normen er det vurderet, at EURO V (SCR teknologien) vil medføre et øget brændstofforbrug på ca. 3 % [18].

6.1.2 Miljøeffekter (NOx, HC, CO, PM, CO2)

Miljøeffekter angivet i rapporten 2006 fra fastholdes.

Tabel 6-2 Miljøeffekterne

Miljøeffekter Reduktion, %
NOx 87,5
Partikler 37,5
HC 75
CO (stigning) +15

Effekterne er blevet revurderet af Grundfos. Effekten af eftermontering af SCR medfører større reduktion af NOx emissioner set i forhold til EURO V og lavere reduktion af partikler (målt på massen). Det passer med hvad man vil forvente, da eftermontering af SCR ikke indebærer optimering af motorteknologien på samme måde som EURO V. En fuld EURO V ville anvende en optimering af motoren for at reducere partiklerne (massen).

6.2 Fremrykning af EURO 6 normer for tunge køretøjer

Følgende data vil blive vurderet for tunge køretøjer

  • Meromkostninger per køretøj ved at gå fra EURO 5 til EURO 6 normer (investerings omkostning);
  • Driftsudgifter (brændstof- og ureaforbrug);
  • Miljøeffekt (NOx og partikler).

6.2.1 Meromkostninger per køretøj fra EURO 5 til EURO 6 normer (investering)

Tabel 6-3 Meromkostning ved fremrykning, EU

Motorstørrelse, liter Omk. EUR Omk. DKK
6 2.838 21.143
9 3.575 26.634
12 4.423 32.951
Gennemsnit 3.612 26.909

Kilde: COMMISSION OF THE EUROPEAN COMMUNITIES Brussels, 21.12.2007 SEC(2007) 1718 COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT, p 23

Den engelske SCR leverandør Ricardo vurderer følgende meromkostninger:

Tabel 6-4 Meromkostning ved fremrykning, Ricardo

Motorstørrelse, liter Omk. EUR Omk. DKK
6 3,049 22,715
9    
12 5,868 43,717
Gennemsnit 4,459 33,216

Disse to kilder ligger ikke langt fra hinanden. Til brug for beregningerne anvendes den gennemsnitlige omkostning for 6 hhv. 12 liter motorer. 9 liters motoren interpoleres mellem 6 og 12 liter. Meromkostninger ved EURO VI set i forhold til EURO V.

Tabel 6-5 Meromkostning ved fremrykning, Gennemsnit(EU og Ricardo)

Motorstørrelse, liter Omk. EUR Omk. DKK
6 2.944 21.929
9 4.045 30.132
12 5.146 38.334
Gennemsnit 4.045 30.132

6.2.2 Driftsudgifter (brændstof- og ureaforbrug)

Omkostning ved forøgelse af brændstofforbruget og ureaforbruget skønnes til 10 %. Skønnet er dannet på baggrund af EU Kommissionen der kommer frem til ca. 5-6 % i ekstra brændstofforbrug og dermed også forøget CO2-emission[19]. Andre kilder kommer frem til højere brændstof- og ureaomkostninger - omkring 10 %[20].

Omkostning til urea vurderes at være uændret i forhold til EURO V.

6.2.3 Miljøeffekter (NOx, PM)

Ifølge EU's impact assessment vil EURO VI give en reduktion på 41 % reduktion af NOx emissionerne og 11 % reduktion af partikelemissionerne målt efter vægt i 2020.

På dette tidspunkt er den største del af flåden EURO VI og man kan derfor tage disse reduktioner som et underkantsskøn for reduktionen sammenlignet med EURO V[21].

6.3 SCR på traktorer og mejetærskere

Investeringsomkostningerne og effekterne ved at montere SCR på (diesel) traktorer og mejetærskere vurderes at være af samme størrelsesorden som tilfældet for lastbiler og busser. Det begrundes i at der er tale om samme motorteknologi og rensningsteknologi.

6.3.1 Investeringsomkostninger ved eftermontering af SCR på eksisterende motorer

Investeringsomkostningen er opgjort til 35.000 kr. per køretøj.

Antallet af køretøjer er opgjort på baggrund af DMU's emissionsrapport suppleret med oplysninger fra Danmarks statistik.

Tabel 6-6 Antal køretøjer - traktorer og mejetærskere - i Danmark

Motor (kWh) Traktorer Mejetærskere
56-75 16 383  
75-130 9 895  
130-560 1276 5 094
I alt 27 553 5 094

Kilde: Danmarks statistik, statistikbanken

Antal mejetærskere kendes ikke fordelt på motorstørrelse, men efter en skønsmæssig vurdering og kort gennemgang af de mest almindelige mejetærskere ser det ud til at næsten alle mejetærskere har motorer i den høje effektklasse. Der er derfor antaget at alle mejetærskere hører hjemme i denne klasse.

6.3.2 Driftsomkostninger (ureaforbrug)

Driftsomkostningerne vurderes at være af samme størrelsesorden som for lastbiler og busser. Det vil sige en forøgelse af energiforbruget og CO2 emissionerne på 3 % og et urea forbrug på 5 %.

6.3.3 Miljøeffekter (NOx, HC, CO, PM, CO2)

Miljøeffekterne vurderes at være af samme størrelsesorden som for eftermontering af SCR på lastbiler og busser.

Tabel 6-7 Miljøeffekterne

Miljøeffekter Reduktion, %
NOx 87,5
Partikler 37,5
HC 75
CO (stigning) +15


[16] 4,5% Urea for EURO V. Kilde: Well to wheel efficiency for heavy duty vehicles Peter Ahlvik Ecotraffic ERD3 AB, Floragatan 10B, SE-114 31 Stockholm, Sweden.

5% Urea for EURO V. Kilde: TNO report, 06.OR.PT.023.2/NG, Euro VI technologies and costs for Heavy Duty, vehicles, The expert panels summary of stakeholders, responses

6% Urea for EURO V. Kilde Air1, Html: http://www.air1.info/en/air1/adblue/faq/index.html#7

[17] Urea pris ca. 50 % af dieselpris, Kilde Air1, Html: http://www.air1.info/en/air1/adblue/faq/index.html#7

[18] COMMISSION OF THE EUROPEAN COMMUNITIES Brussels, 21.12.2007 SEC(2007) 1718 COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT.

[19] COMMISSION OF THE EUROPEAN COMMUNITIES Brussels, 21.12.2007 SEC(2007) 1718 COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT

[20] Option B: Impact Assessment of Proposed Euro VI Heavy Duty Vehicle Emission Standard, UK Department for Transport. “Study of Costs and Impact upon CO2 and Primary NO2 Emissions of a Range of Limits for Emissions of NOx and PM in the Timescale to 2014.” Matthew Keenan. Ricardo UK Ltd Report Ref RD.07/337301.6. 30 January 2008.

[21] COMMISSION OF THE EUROPEAN COMMUNITIES, Brussels, 21.12.2007 SEC(2007) 1718 COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT

 



Version 1.0 Maj 2009, © Miljøstyrelsen.