5 Vurdering af afværgeteknologier

Erfaringsopsamling for reduktiv deklorering som afværgeteknologi i moræneler

Valget af en oprensningsmetode laves ofte ud fra opsatte formål og valgte indsatsområde for en eventuel afværge. I det følgende vil det blive undersøgt, hvordan det overordnede formål med en oprensning og valg af indsatsområde er fundet. Det vil også blive undersøgt, hvilke metoder, der er anvendt til at screene afværgeteknologier, til oprensning af et kildeområde i moræneler. Gl. Kongevej 39, Vesterbrogade, Rugårdsvej og Sortebrovej (gruppe 3) vil danne det primære grundlag i dette afsnit.

5.1 Formål og indsatsområde

Det overordnede formål med oprensningen på Gl. Kongevej 39 og Vesterbrogade er defineret ud fra en risikovurdering. Dette virker som en rimelig metode eftersom det overordnede formål med en afværge er at reducere risici. På Rugårdsvej er der foretaget en række forundersøgelser, men selve formålet med pilotprojektet er ikke klart defineret. Et af formålene var at beskytte et nærliggende vandværk. Rugårdsvej er desuden beliggende i et parcelhuskvarter, så indeklimapåvirkning har også været diskuteret. På Sortebrovej er det primære formål at beskytte et nærliggende vandværk.

Generelt er formålene ofte beskrevet meget overordnet, og der er ikke opsat kriterier for, hvad man præcist ønsker at opnå. Mere præcise oprensningskriterier fremsættes først ved opstarten af afværgen. Hvis man allerede forud for valget af afværge have overvejet disse kriterier, kunne de med fordel benyttes i valget af afværge.

Ud fra formålet med en oprensning vælges indsatsområdet. På de 4 lokaliteter i gruppe 3 er kildeområdet i moræneleret valgt som indsatsområdet for oprensningen. På Rugårdsvej er der to indsatsområder: kildeområdet i moræneleret og mellemste sekundære grundvandsmagasin. På Gl. Kongevej 39 og Vesterbrogade er det ud over kildeområdet valgt at oprense i en del af fanen. På Gl. Kongevej 39 og Vesterbrogade er kildeområdet valgt som det primære indsatsområde for på sigt at begrænse forureningsfluxen fra det forurenede område til grundvandet.

5.2 Afværgeteknologier

Ud fra de opsatte formål og valg af indsatsområde vurderes forskellige oprensningsmetoder. På Gl. Kongevej 39 og Vesterbrogade er der lavet en konsekvensvurdering af afværgestrategier i henhold til Videncenter for Jordforurening (2007). Metoden giver et godt overblik af miljøeffekt, bæredygtighed, tid og økonomi ved forskellige afværgeteknologier, hvorved der dannes et godt grundlag for at sammenligne og efterfølgende vælge en passende afværgemetode. Sekundære miljøeffekter som eksempelvis el- og materialeforbrug samt nabogener, tages dog ikke i betragtning, selv om de kan være af betydning. Disse faktorer er inddraget i Region Hovedstadens udbudsmateriale sammen med en række andre miljøbelastninger, og er derfor taget i betragtning for Gl. Kongevej 39 og Vesterbrogade.

Ud over konsekvensvurderingen af afværgeteknologier fra Videncenter for Jordforurening (2007) findes der en nyere screeningsmetode fra Sverige (Englöv et al., 2007). Der er flere afværgemetoder indbygget i denne screeningsmodel. Screeningsmetoder er gode til at få et overblik over en oprensningsmetode, samt sammenligne flere forskellige løsninger. I sidste ende er det dog en individuel vurdering, hvorfor udfaldet også bliver det.

Rugårdsvej og Sortebrovej indgik begge i en screening af, hvor egnede de var til oprensning med anaerob deklorering (Miljøministeriet, 2005). Til screeningen blev et screeningsværktøj udviklet til at vurdere, hvor egnet en given lokalitet er for en oprensnings med stimuleret anaerob reduktiv deklorering. Rugårdsvej blev fundet mest egnet af i de alt 13 screenede lokaliteter, og blev derfor udvalgt til videre studier i forbindelse med det pågældende Teknologiprojekt. Screeningsværktøjet anses for at være grundigt, da et meget bredt udvalg af parametre tages i betragtning. Dog er der ikke opsat retningslinjer for, hvor høj en score en lokalitet skal have, for at være egnet til anaerob deklorering, hvilket betyder, at det bliver en individuel vurdering i sidste ende. Screeningsværktøjet kan også bruges til at give en retningslinje for, hvilke parametre man bør overveje i forhold til at oprense med anaerob deklorering på en lokalitet.

5.3 Valg af afværge

Afværgemetoden vælges ofte ud fra tidens trends og økonomi. Ovennævnt værktøjer kan benyttes til at vurdere, hvilken afværge der findes egnet til en given lokalitet. Udfaldet er dog i en hvis grad baseret på en individuel vurdering. Screeningsmodellerne er gode til sammenligning af flere afværgemetoder, hvor screeningsværktøjet giver en mere detaljeret analyse af en lokalitets egnethed i forhold til oprensning med anaerob deklorering. I vurderingerne tages der dog ikke sekundære miljøeffekter, nabogener eller andre forhold i betragtning.

In situ biostimuleret og bioaugmenteret anaerob reduktiv deklorering i moræneler vælges især ud fra et økonomisk synspunkt, og i mindre grad ud fra oprensningstiden, som kan være vanskelig at forudsige, med den viden der foreligger i dag. Der benyttes derfor ofte en forventet oprensningstid på maksimalt ti år. Grunden til at kildeområdet vælges som indsatsområde, er et ønske om at reducere påvirkningen af grundvand på sigt, ikke blot for en kortere periode. Hvis man som alternativ vælger at oprense i det underliggende vandførende lag, vil der fortsat være en forureningsflux fra kildeområdet til det vandførende lag, hvilket betyder oprensningen er kortsigtet, og det vil være nødvendigt at gentage oprensningen, hvilket forlænger tidshorisonten for oprensningen.

Oprensningskriterier for selve afværgen inddrages ikke i valget af afværgen. Disse opstilles først når afværgen startes. Det kunne være en fordel allerede inden valget af afværgen at opstille oprensningskriterierne for afværgen (bliver diskuteret yderligere i afsnit 0

Afværgekriterier).