| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Erfaringsopsamling for reduktiv deklorering som afværgeteknologi i moræneler

Bilag A - Lokalitetsbeskrivelse - Introduktion

• A.1 Gl. Kongevej 39
• A.2 Vesterbrogade 116
• A.3 Sortebrovej
• A.4 Rugårdsvej 234-238
• A.5 Flensborggade 24
• A.6 Svendborg
• A.7 Tværvej 3
• A.8 Vadsbyvej 16A
• A.9 Hellestedvej 22

I det følgende er en kort beskrivelse af lokaliteterne, der indgår i erfaringsopsamlingen, lavet. Der har ikke været tilstrækkeligt materiale tilgængeligt fra Gl. Kongevej 33, hvorfor der ikke lavet en beskrivelse af denne lokalitet. Der er heller ikke lavet en beskrivelse af Middelfartvej, Baldersbækvej og Høje Tåstrupvej, da disse kun i begrænset omfang indgår i erfaringsopsamlingen.

Beskrivelsen er lavet med henblik på at en læser hurtigt vil kunne danne sig et overordnet overblik af lokaliteterne. Beskrivelsen er lavet ud fra den tilgængelige viden og data fra undersøgelser lavet på lokaliteterne. Der vil derfor være variation i beskrivelsen fra lokalitet til lokalitet alt efter, hvor omfattende undersøgelser der har været udført, eller efter hvor meget materiale der har været tilgængeligt. Det er forsøgt først at lave en ensartet kort fremstilling af lokaliteten, hvor historik, geologi, hydrogeologi, geokemiske forhold, forureningen og afværgen beskrives. For mere information om den geologiske opbygning henvises til Bilag C. Efterfølgende er den horisontale og vertikale forureningsudbredelse, samt indsatsområdet illustreret.

I Bilag B er en tabel opstillet indeholdende kendte parametre, der kan bruges i modelleringsfasen af projektet.

A.1 Gl. Kongevej 39

Historik

Ejendommen på Gl. Kongevej 39 har været benyttet siden 1895 til forskellige erhverv. Forureningen forventes at stamme fra TCE håndtering i en baggård. En oversigt over lokaliteten kan ses i Figur 1.

Geologi og Hydrogeologi

Indtil 2-3 m.u.t. findes der et fyldlag bestående af muld, sand og ler blandet med slagger, tegl og brokker. I den nordlige del af lokaliteten underlejres fyldlaget nogle steder af ca. 0,5 m postglacialt ferskvandsler, der efterfølgende underlejres af moræneler indtil 9 m.u.t. Herunder træffes kalkoverfladen. I moræneleret findes der i 3-4 m.u.t. usammenhængende indslag af smeltevandssand (sekundært grundvandsmagasin, med et trykniveau i ca. kote 1,5 m DNN, sydvestlig strømningsretning). Det primære magasin findes i kalken (0,7 m DNN). Strømningsretningen er sydvestlig. Et geologisk tværsnit er illustreret i Figur 3.

Geokemiske forhold

Der er fundet høje koncentrationer af nitrat på lokaliteten. Der findes nitrat til sulfatreducerende forhold på lokaliteten.

Forureningskilden

De målte poreluft og vandprøve koncentrationer tyder på at der er NAPL eller residual fase tilstede på lokaliteten. I kildeområdet er der i poreluften målt TCE koncentrationer op til 102.000 µg/m³ og i det sekundære magasin er der målt koncentration af TCE op til 740.000 µg/l. Koncentrationen af TCE i jordprøver er optil 62 mg/kg TS. Kildeområdet er endnu ikke fuldstændig afgrænset horisontalt. Vertikalt findes den primære jordforurening i 3-9 m.u.t. I den umættede zone findes forureningen i et område på 400 m². I det sekundære magasin er der en udbredelse i et område på ca. 4.000 m². Forureningen er ikke afgrænset i det primære magasin, men der er målt koncentrationer på ca. 3.100 µg/l. Der er målt klorerede opløsningsmidler i 3 vertikale niveauer i det primære magasin 150 m fra kildeområdet. Den samlede forureningsmasse på lokaliteten forventes at være ca. 35 kg. Denne mængde kan dg være større, da forureningsafgrænsningen ikke er afsluttet.

Afværge

Det primære formål med oprensningen er at mindske den samlede belastning af det primære magasin. Det er således formålet at lave en betydende massereduktion og en reaktiv zone, hvor der i mange år fremover omsættes klorerede opløsningsmidler, hvorved nedsivningen til det primære magasin mindskes. Der oprenses in situ ved at biostimulere og bioaugmentere anaerob reduktiv deklorering. Afværgen laves som passiv ved med geoprobesonde at injicere økologisk rørmelasse med næringsstoffer (2.700 kg) og bakteriekultur af typen deklorerende kultur i kildeområdet (140 m²) samt i et 60 m² område i fanen. Oprensningen blev opstartet i september 2006 og bliver efterfølgende fulgt ved monitering hvert halve år.

Figur 1: Oversigt over lokaliteten, samt den horisontale forureningsspredning i det sekundære grundvandsmagasin. Spørgsmålstegnene markerer områder, hvor forureningsspredningen er uvis. Linjen markerer, hvor det geologiske tværsnit er lavet (modificeret fra Miljøkontrollen (2004c)).

Figur 2: Indsatsområdet, med injektionsboringer (modificeret fra Miljøkontrollen (2006c)).

Figur 3: Tolket geologisk tværsnit. Endvidere er den oprindeligt forventede jordforurening ud fra PID målinger og indsatsområdet for afværgen vist (modificeret fra Miljøkontrollen (2004c)).

A.2 Vesterbrogade 116

Historik

Ejendommen har gennem tiden været benyttet til autolakeri, pap- og kartonfarveri, tarm industri, skotøjsfabrik, erhvervstrykkeri, maskinværksted, snedkerværksted, køleindustri og bogtrykkeri. Forureningen er påvist i et område, hvor der tilbage i 1943 var lokale for sprøjtemaling (TRIanlæg i bygning) samt ved en kloak fra automobillakeri. Ejendommen er beliggende 1km syd for Frederiksberg Vandforsyning, og med udsivning af klorerede opløsningsmidler til det primære magasin, er der risiko for forureningsspredning til vandforsyningen. En oversigt over lokaliteten kan ses i Figur 8.

Geologi og Hydrogeologi

I de øverste 1,2-1,5m findes der et fyldlag bestående af sand og ler blandet med slagger og byggerester. Under fyldlaget findes et kvartært morænelerlag til en dybde på ca. 7-8,5 m.u.t., hvorefter en enhed af sand/morænesand findes (sekundært magasin, potentiale i 4-5 m.u.t., nordvestlig strømningsretning). De prækvartære kalkaflejringer, hvori det primære magasin er, træffes mellem 6,5-8 m.u.t. på lokaliteten (spændt med potentiale i ca. 6,5 m.u.t., sydvestlig strømningsretning). Et geologisk tværsnit er illustreret i Figur 9.

Geokemiske forhold

I kildeområdet er der jern- til sulfatreducerende forhold.

Forureningskilden

Restforureningen består af ca. 1-12 kg klorerede opløsningsmidler på et areal på 800 m² i moræneleret. Kildeområdet findes i en dybde fra 3-7 m.u.t., og har et areal på ca. 60 m². Det forventes at der findes ca. 50-100g klorerede opløsningsmidler i et areal på 900 m² i grundvandet i det sekundære magasin. I kildeområdet er der målt koncentrationer på 5933 µgTCE/l, 700 µg1,2cis-DCE/l, 96 µgVC/l. Der er målt koncentrationer af klorerede opløsningsmidler i det primære magasin op til 7,8 µg/l, hvoraf vinylchlorid udgør 4,4 µg/l.

Afværge

Det primære formål med oprensningen er at reducere den samlede belastning af det primære magasin under ejendommen. Det er således formålet at lave en betydende massereduktion og en reaktiv zone, hvor der i mange år fremover omsættes klorerede opløsningsmidler, hvorved nedsivningen til det primære magasin mindskes. Der oprenses in situ ved at biostimulere og bioaugmentere anaerob reduktiv deklorering. Afværgen laves som passiv ved med geoprobesonde at injicere økologisk rørmelasse med næringsstoffer (450 kg) og bakteriekultur af typen deklorerende kultur i kildeområdet (60 m²) samt i 2 traceer i fanen. Oprensningen blev opstartet i september 2006, og spredningen bliver efterfølgende fulgt ved monitering hvert halve år.

Figur 4: Oversigt over lokaliteten, samt den horisontale forureningsspredning i det sekundære grundvandsmagasin (modificeret fra Miljøkontrollen (2006b)). Linjen markerer, hvor det geologiske tværsnit er lavet.

Figur 5: Tolket geologisk tværsnit, den forventede jordforurening, samt indsatsområderne for afværgen (modificeret fra Miljøkontrollen (2004c)).

A.3 Sortebrovej

Historik

På lokaliteten har der i perioden 1886-1995 været først smedeværksted og senere maskinfabrik (Knarreborg Maskinfabrik). Ejendommen ejes i dag af Tommerup Trælasthandel A/S, som anvender den til oplagring af træ og byggematerialer. Ejendommen er beliggende ca. 270 m syd for Tommerup Vandværk, og med udsivning af klorerede opløsningsmidler til det primære magasin er der risiko for forureningsspredning til vandforsyningen. En oversigt over lokaliteten kan ses i Figur 6.

Geologi og Hydrogeologi

Lokaliteten består overvejende af et tykt morænedække, opdelt i flere bænke adskilt af mere eller mindre sammenhængende sandlag. Øverste morænebænk findes fra ca. 0-10 m.u.t., hvorefter et tyndt sandlag træffes. Fra ca. 10-20 m.u.t. findes anden morænebænk underlejret af et mægtigere sandlag (varierer i tykkelse fra få cm til flere meter) fra ca. 20-25 m.u.t. Fra ca. 20-40 m.u.t. findes endnu en morænebænk underlejret af områdets primære grundvandsmagasin (sand) med nordøstlig strømningsretning. Et geologisk tværsnit er illustreret i Figur 9.

Geokemiske forhold

I kildeområdet findes der jern til sulfat reducerende forhold.

Forureningskilden

Den kraftigste jordforurening med TCE (6-10 mg/kgTS) er horisontalt afgrænset til et areal på ca. 750 m² i en morænebænk i dybdeintervallet 13-20 m.u.t. beliggende umiddelbart øst for den tidligere konstruktionshal. En decideret kilde har været eftersøgt men er ikke fundet. Den kraftigste grundvandsforurening (100-20.000 µg TCE/l) blev truffet i sekundært grundvand i morænebænken i dybdeintervallet 10-20 m.u.t. og vurderes at strække sig over et areal på 2.000 m². Der er målt koncentrationer af klorerede opløsningsmidler i det primære magasin op til 0,1-9,1 µg/l (TCE og 1,2cis-DCE).

Afværge

I sommer og efterår 2006 blev en passiv oprensning med in situ biostimuleret og bioaugmenteret anaerob reduktiv deklorering opstartet på lokaliteten. Formålet med afværgen er at oprense den kraftigst forurenede moræneler og sekundære grundvand i 10-20 m.u.t., samt danne en bufferzone mod yderligere forureningsnedsivning til det primære magasin i sandlaget i ca. 25 m.u.t. Til biostimulering blev EOS^®, en emulgeret sojabønne olie, benyttet og til bioaugmentering blev KB-1^®, en Dehalococcoides bakteriekultur fra SIREM, brugt. Der blev injiceret i 70 filtre i moræneleren (det primære indsatsområde 10-20 m.u.t.), 3 filtre over, og 13 filtre under – i sandlaget (20-30 m.u.t.) i et indsatsområde på 2100 m². Spredningen og effekten af oprensningen bliver fulgt ved monitering 3 gange årligt.

Figur 6: Oversigt over lokaliteten, samt den horisontale forureningsspredning i det sekundære grundvandsmagasin. Linjen viser, hvor det geologiske tværsnit er lavet.

Figur 7: Geologisk tværsnit, den forventede jordforurening, samt injektionsboringer for afværgen Fyns Amt (2004).

A.4 Rugårdsvej 234-238

Historik

Der har tidligere ligget en maskinfabrik på Rugårdsvej 234-238, og i den forbindelse har der været anvendt TCE og olie produkter på lokaliteten. Endvidere har der været udsivning fra overjordiske fyringstanke. Forureningen har fundet sted fra starten af 1950’erne til slutningen af 80’erne (Miljøministeriet, 2005). Der er tidligere, af 3 omgange indtil 1994, bortgravet forurenet jord fra lokaliteten (nogle steder indtil 8 m.u.t.). Det bortgravede område er efterfølgende fyldt op med fyldjord. En oversigt over lokaliteten kan ses i Figur 8.

Geologi og Hydrogeologi

Terrænkoten er ca. 12-14m/DVR 90. De øverste meter udgøres af et fyldlag (varierende fra 2-8 m). Under fyldlaget findes der ca. 30-35 m moræneler med indlejrede indslag af sand, silt og ler. Der findes et øvre sekundært magasin (3-6,5 m.u.t., spændt, potentiale i 1-3 m.u.t., sydøstlig strømning), et mellem sekundært magasin (10-14 m.u.t., spændt, potential i 3-4 m.u.t., nordøstlig strømning) og et nedre sekundært magasin (16-20 m.u.t., god kontakt med mellemste magasin, nordøstlig strømning). Fra ca. 29 til 39 m.u.t. og ned findes der smeltevandssand, hvor det primære magasin befinder sig (spændt, potentiale i 9m/DVR 90, nordøstlig strømningsretning). Et geologisk tværsnit er illustreret i Figur 9.

Geokemiske forhold

Der er jern- til sulfatreducerende forhold i det øvre sekundære grundvandsmagasin.

Forureningskilden

Det er vurderet at restforureningen består af ca. 100 kg klorerede opløsningsmidler, hvoraf ca. 95 % befinder sig i et jordvolumen på ca. 5.000 tons. Den horisontale (i øvre magasin) og vertikale forureningsspredning kan ses på Figur 8 og Figur 9. Der forventes ikke at findes fri fase på lokaliteten. Inden afværgen blev sat i gang, var nedbrydningsprodukterne 1,2cis-DCE (op til 240.000 µg/l) og VC (op til 25.000 µg/l) dominerende. Påvisning af ethen indikerede at der skete naturlig reduktiv deklorering. Dette bekræftes af, at der naturligt fandtes Dehalococcoides med vinylchloridreduktase (Vcr) der kan deklorere 1,2cis-DCE og VC helt til ethen.

Afværge

Der er udført pilotforsøg med in situ biostimuleret og bioaugmenteret anaerob reduktiv deklorering i moræneleret og det mellemste magasin. I moræneleret er der benyttet et passivt oprensningssystem, hvor elektrondonor (Newman Zone) og bakterier (KB-1) er tilført to test felter: frakturfelt skabt ved hydraulisk frakturering og et naturligt sandslirefelt. Efterfølgende er oprensningen fulgt ved et moniteringsprogram. I det mellemste magasin er der udført pilotforsøg med et aktivt oprensningssystem, hvor grundvandet oppumpes og tilsættes elektrondonor og derefter føres tilbage i magasinet. Efter 2 måneders drift er der tilsat KB-1^® kultur i 3 opstrøms boringer. Det aktive oprensningssystem blev drevet i 7 måneder, og er efterfulgt af en passiv oprensning med tilsætning af Newman Zone^®.

Figur 8: Oversigt over lokaliteten, samt den horisontale udbredelse af jordforureningen. Endvidere er grundvandets strømningsretning i det mellem sekundære magasin vist. Linjen markerer, hvor det geologiske tværsnit er lavet (modificeret fra Region Syddanmark (2007)).

Figur 9: Geologisk tværsnit. Endvidere er den vertikale jordforurening og indsatsområdet markeret (modificeret fra Region Syddanmark (2007)).

A.5 Flensborggade 24

Historik

På Flensborggade 24 har der været drevet et indleveringsrenseri (1926-1962) og et selvbetjeningsrenseri (1962-1981). Aktiviteterne har forårsaget en forurening med klorerede opløsningsmidler. Der er endvidere fundet fyringsolie i fri fase i baggården, der afværges ved oppumpning af olien. En oversigt over lokaliteten kan ses i Figur 10.

Geologi og Hydrogeologi

Terrænkoten på lokaliteten er 3,5mDNN. De øverste meter udgøres af et fyldlag (varierende tykkelse på 1-2m). Under fyldlaget findes der ca. 5 m moræneler. I ca. 3-4 m.u.t. findes et sandlag med varierende tykkelse (0,5-1 m) og sammenhæng, hvori et sekundært magasin findes (potentiale i ca. 2,5 m.u.t., syd-sydvestlig strømningsretning). I ca. 5-6 m.u.t. findes endnu et sandlag (på ca. 1 m). Dette sandlag er i direkte kontakt med den underliggende kalk, der findes i ca. 6-7 m.u.t.. Det primære grundvandsmagasin findes i kalken (6/7 og ned, spændt, potentiale i 4 m.u.t., nordlig strømningsretning). Et geologisk tværsnit er illustreret i Figur 11.

Geokemiske forhold

Forholdende på lokaliteten varierer fra aerobe til nitratreducerende.

Forureningskilden

Den kraftigste forurening af klorerede opløsningsmidler er fundet under kældergulvet på Flensborggade 24 i det sekundære magasin og den overliggende moræneler. Der er fundet PCE koncentrationer op til 37.000 µg/l i det sekundære magasin, og i jorden er der fundet koncentrationer op til 220 mg/kgTS (3,5 m.u.t.). PCE er den dominerende forureningskomponent. Der findes stort set ingen nedbrydningsprdukter på lokaliteten.

Forureningen i det primære magasin består stort set af 1,2cis-DCE og VC. Forureningen i det primære magasin forventes at findes i et 5.200 m² areal dækkende både Flensborggade 24 og Enghave Plads 10 (nærliggende forureningskilde der også kan have påvirket det primære magasin).

Afværge

Der er udført pilotforsøg på lokaliteten med in situ biostimuleret og bioaugmenteret anaerob reduktiv deklorering. I pilotforsøget er EOS^® og en deklorerende bakteriekultur (fra Bioclear) injiceret til det sekundære magasin der findes i 3-4 m.u.t. Formålet med pilotforsøget er at skabe en horisontal reaktiv barriere for at stoppe udsivning til det primære magasin.

Figur 10: Forureningsudbredelsen i det sekundære grundvandsmagasin på Flensborggade 24 og Enghave Plads 10. Pilen markerer, hvor det geologiske tværsnit er lavet. (modificeret fra Region Hovedstaden (2007)).

Figur 11: Tolket geologisk tværsnit.

A.6 Svendborg

Historik

Der er på lokaliteten en aktiv industrivirksomhed. På lokaliteten er der forurenet med tungere olie, dog i et område hvor det er vurderet ikke at medføre risici i forhold til arealanvendelse eller grundvand. Der er endvidere forurenet med klorerede opløsningsmidler fra affedtning af metallegemer (har været anvendt frem til 1999), chrom (Cr⁶⁺) og mindre forureninger med zink og nikkel. Der blev afværgepumpet på lokaliteten fra efteråret 1996 til januar 1997, og igen med separat afværgepumpning for chrom fra april 1999 til slutningen af 1999. I 2004 blev 300tons forurenet jord med et forureningsindhold på ca. 50kg bortgravet fra kildeområdet. En oversigt over lokaliteten kan ses i Figur 12.

Geologi og Hydrogeologi

Terrænkoten på lokaliteten er ca. 40m. Den geologiske lagfølge består af et morænelerlag med en mægtighed på ca. 40-50m. Der findes et relativt sammenhængende sandlag i 3-7m dybde, hvor det øvre sekundære magasin findes (spændt, potentiale i 2-3 m.u.t., gradient 11 ‰, nord-nordøstlig strømning). Ved andre undersøgelser i området er der fundet et ca. 10m tykt regionalt sandmagasin i 30-50 m.u.t. (spændt, potentiale i kote 20m).

Geokemiske forhold

Der findes nitrat- til jernreducerende forhold på lokaliteten.

Forureningskilden

Grundvandsforureningen findes i et område på ca. 2.000m² i en dybde fra 3-7m. Der er målt koncentrationer af TCE op til 64.000µg/l og VC op til 60µg/l. Der er ikke fundet ethen og ethan på lokaliteten. Efter bortgravning af kildeområdet i 2004 er det vurderet, at den resterende masse består af ca. 5kg klorerede ethener, med en gennemsnitskoncentration på op til 20.000µg/l for sum af klorerede opløsningsmidler og en gennemsnitskoncentrationen i indsatsområdet på ca. 2.000µg/l. Den horisontale udbredelse (i det øvre magasin) kan ses på Figur 12.

Afværge

I 2005 blev der opstartet et semiaktivt injektionsanlæg til in situ biostimulering og bioaugmentering af anaerob reduktiv deklorering i det øvre sekundære grundvandsmagasin på lokaliteten(periodevis oppumpning og reinjektion). Der er i en periode på ca. 1 år foretaget 20 injektioner af opblandet grundvand med 5m³ per injektion. Grundvandet blev oppumpet centralt i forureningsfanen og reinjiceret opstrøms kildeområdet (Figur 12). Ved opstarten af anlægget blev laktat benyttet som elektrondonor. Der blev i alt tilsat 1320 kg laktat. Efter to måneder blev der injiceret 39,5 l KB-1^® bakteriekultur. Efter 1 år blev der reinjiceret med 217 kg Newman Zone^® i en 1-2 % blanding.

Oprensningskriterier

Før opstart af afværge (kildefjernelse og biostimuleret og bioaugmenteret reduktiv deklorering) blev der fastsat oprensningskriterier for klorerede opløsningsmidler på 500µg/l for summen af klorerede opløsningsmidler, samt maksimalt 1 kg klorerede opløsningsmidler. Sagen er i 2007 afsluttet med en restforurening på 0,5kg og en gennemsnitskoncentration på 210µg/l. Som følge af de reducerede forhold som den reduktive deklorering har skabt, er chrom⁶⁺ reduceret til immobilt chrom³⁺.

Figur 12: Oversigt over lokaliteten, influens- og indsatsområdet (modificeret fra COWI (2007a).

A.7 Tværvej 3

Historik

På Tværvej 3 lå der fra ca. 1969 til 1989 et renseri og møntvask. Efter bygningerne blev revet ned i 1989, blev der i 1990 opført et parcelhus på grunden. Driften af renseriet havde forårsaget en kraftig jord- og grundvandsforurening på grunden med et hot spot under parcelhuset. Grunden blev derfor opkøbt, hvorefter parcelhuset blev revet ned. Efterfølgende blev det forventede kildeområde fjernet. Forureningen udgør en risiko for det primære grundvandsmagasin. En oversigt over lokaliteten kan ses i Figur 13.

Geologi og Hydrogeologi

Terrænkoten på lokaliteten er ca. 50-52 m. De øverste ca. 2 m udgøres af et fyldlag. Fyldlaget underlejres af moræneler med indlejrede sandlag og/eller slirer, hvori det øvre sekundære magasin findes (2-10 m.u.t., spændt, potentiale i kote 48,5-49,1 m, nordøstlig strømning). Herunder findes et fin- til mellemkornet sandlag, hvor det nedre sekundære magasin findes (10-18 m.u.t., spændt, potentiale i 48,2-48,5, nordøstlig strømningsretning). Fra ca. 35-45 m.u.t. findes et glacialt smeltevandslag, hvori det primære grundvandsmagasin findes (potentiale i 46-47 m, sydlig strømningsretning). Et geologisk tværsnit er illustreret i Figur 14.

Geokemiske forhold

Redoxforholdende på lokaliteten er nitrat til sulfatreducerende.

Forureningskilden

Restforureningen på grunden består af ca. 30-60 kg PCE i 4.700tons jord og 5kg PCE i grundvandet. Forureningen er udbredt i areal på et 750 m². Forureningen findes fra 2-12 m.u.t.. Den horisontale jordforurening kan ses på Figur 13. Det forventes ikke, at der findes fri fase på lokaliteten. Der er målt koncentrationer af PCE op til 1.800 µg/l, TCE op til 850 µg/l, 1,2cis-DCE op til 17 µg/l og VC op til 2,5 µg/l. Det gøres opmærksom på at afgrænsende undersøgelser endnu ikke er afsluttet. Den horisontale afgrænsning kan være anderledes end illustreret i Figur 13, da der stadig er forureningsundersøgelser i gang. Den vertikale forureningsafgrænsning er ikke vist.

Afværge

Der er fremlagt forslag om, at der in situ skal oprenses ved biostimulering og bioaugmentering af anaerob reduktiv deklorering i det øvre magasin ved enten et aktivt eller passivt oprensningssystem. Det overvejes at benytte laktat som elektrondonor til det aktive system og Newman Zone^® i det passive system. KB-1^® foreslås som bakteriekultur. Til både et passivt og aktivt system skal der efterfølgende laves et moniteringsprogram for at følge effekten af oprensningen.

Figur 13: Oversigt over lokaliteten, samt den horisontale udbredelse af jordforureningen. Linjen markerer, hvor det geologiske tværsnit er lavet (modificeret fra Fyns Amt (2007b)).

Figur 14: Tolket geologisk tværsnit (modificeret fra Region Syddanmark (2008a)).

A.8 Vadsbyvej 16A

Historik

Lokaliteten var i perioden fra 1973 til 1976 benyttet til kemikaliefordelingscentral. Af håndterede kemikalier kan nævnes: syrer, vandblandbare opløsningsmidler, TCE, PCE og terpentin. Kemikaliefordelingen er ifølge naboer startet allerede i 60’erne. På lokaliteten har der efterfølgende været et maskinværksted. Siden 1993 har ejendommen været benyttet til opbevaring af halm og dyr (Region Hovedstaden, 2007). En oversigt over lokaliteten kan ses i Figur 15.

Geologi og Hydrogeologi

Terrænkote på lokaliteten er ca. 24m/DVR 90. De øverste ca. 2m udgøres af et fyldlag, efterfulgt af 14,5-16 m moræneler. Dette morænelerlag underlejres af et sandlag, der nogle steder underlejres af moræneler. Nord for kildeområderne er der tæt på en boring fundet direkte lækage mellem sandlaget og kalken. De øverste 6 m af morænelerlaget er præget af vertikale sprækker, dog overvejende i de øverste 2 m. Fra 2-3,5 m findes der overvejende horisontale sprækker. Der er endvidere fundet sandslirer af større og mindre grad i moræneleren.

Sandlaget udgør det sekundære grundvandsmagasin (tyndt i syd (2 m) og tykkere mod nord (8 m), spændt, potentiale i ca. kote 18,7 m/DVR 90, nord-nordvestlig strømningsretning med en gradient på 0,7 ‰). Det primære magasin knytter sig til kalken (spændt, potentiale i ca. 17,5m/DVR 90, nordvestlig strømningsretning med en gradient på 1 ‰).

Geokemiske forhold

Redoxforholdende på lokaliteten er reducerede især i det ene kildeområde. Dette kan skyldes forureningen med letomsættelige opløsningsmidler og olieprodukter. Redoxgrænsen i moræneleren er fundet i 3,5-4 m.u.t..

Forureningskilden

Den primære forurening vurderes at bestå af klorerede ethener og ethaner, dog findes der også forurening med BTEX’er, pesticider, acetone og isopropanol. Den primære forurening findes i morænelersaflejringen i to hotspot områder (Figur 15 og Figur 16). Det vurderes, at der stadig findes fri fase på lokaliteten. Det er estimeret, at der findes 950 kg klorerede opløsningsmidler på grunden. Der er fundet høje koncentrationer af nedbrydningsprodukter (1,2cis-DCE, VC og 1,1-DCA). Der er endvidere fundet Dehalococcoides med Vcr genet. Der er fundet VC og 1,1-DCA i det underliggende sandlag, der er i direkte kontakt med det primære magasin. Fluxen i det underliggende sandmagasin er beregnet til 10-20 g/år, hvilket forventes at stige dramatisk, hvis der sker et gennembrud af de høje koncentrationer fra moræneleret. Eftersom lokaliteten findes i et område med særlig drikkevandsinteresse udgør den derfor en risiko for drikkevandskvaliteten.

Afværge

Der er endnu ikke foretaget nogen oprensning på lokaliteten.

Figur 15: Oversigt over lokaliteten, samt den horisontale forureningsspredning. Linjen markerer, hvor en konceptuel model over den vertikale forureningsudbredelse er lavet (modificeret fra Region hovedstaden (2007 og 2008)).

Figur 16: Konceptuel model over den vertikale forureningsudbredelse (modificeret fra Region Hovedstaden, 2008).

A.9 Hellestedvej 22

Historik

Fra ca. 1900 til 1963 har der været mejeri på lokaliteten. Fra 1963 til 1969 var der diverse plastvirksomheder på lokaliteten og fra 1969 har der været drevet karrosserifabrik. Der har fra 1960’erne været deponeret kemikalieaffald i to vandforsyningsbrønde på lokaliteten. Deponeringen har forårsaget en betydelig forurening af jord og grundvand med klorerede opløsningsmidler. Der har fra 1997 være etableret en afværgepumpning med reinjektion på lokaliteten. En oversigt over lokaliteten kan ses i Figur 17.

Geologi og Hydrogeologi

Fyldlaget på lokaliteten består af en blanding af grus og ler (varierende tykkelse fra 0-4,5 m). Dette underlejres af et 4-5m tykt lag moræneler. Centralt under lokaliteten er der fundet et sandlag under moræneleret, der har en tykkelse på 0,5-1 m. I de nyere boringer på lokaliteten er der herunder truffet et lerlag med en mægtighed på 0,3-1,1 m. Herunder findes kalken, hvori det primære magasin findes (vandspejl i 7,5 m.u.t., gradient på 12,5 ‰, nordvestlig strømningsretning). Et geologisk tværsnit kan ses i Figur 18.

Geokemiske forhold

Der findes naturligt jernreducerende forhold i det primære magasin på lokaliteten.

Forureningskilden

Den primære jordforurening findes i moræneleret omkring 5 m.u.t. Der er fundet TCE med koncentrationer op til 89 mg/kgTS i området omkring de to tidligere deponeringsbrønde. I det primære grundvandsmagasin er der fundet koncentration af TCE på til 9.000µg/l i tilsvarende område. Forureningen udgør en risiko for Hellested Vandværk der ligger 650 m nedstrøms lokaliteten.

Afværge

Der er afværgepumpet med reinjektion i det primære magasin siden 1997. I juni 2008 er afværgepumpningen erstattet af et semiaktivt anlæg med biostimulering og bioaugmentering af anaerob reduktiv deklorering i kalken.

Figur 17: Oversigt over lokaliteten, samt den horisontale forureningsspredning i det primære magasin og den omtrentlige jordforurening. Linjen markerer, hvor det geologiske tværsnit er lavet (modificeret fra Storstrøms Amt og Miljøstyrelsen (2006b og 2008)).

Figur 18: Forventet udbredelse af jordforureningen og udbredelsen i det primære magasin (Storstrøms Amt og Miljøstyrelsen, 2006).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2009, © Miljøstyrelsen.