Erfaringsopsamling for reduktiv deklorering som afværgeteknologi i moræneler
Bilag C - Geologisk karakterisering
- C.1 Sortebrovej
- C.2 Rugårdsvej 234-238
- C.3 Vesterbro
- C.3.1 Geomorfologisk beskrivelse
- C.4 Hellestedvej 22
- C.4.2 Overordnet geologisk beskrivelse
- C.5 Referencer
I det følgende er en overordnet geologisk karakterisering af Gl. Kongevej 39, Gl. Kongevej 33, Flensborggade, Vesterbrogade, Sortebrovej, Rugårdsvej, Hellestedvej og Svendborg lavet. De fire lokaliteter på Vesterbro i København (Gl. Kongevej 39, Gl. Kongevej 33, Flensborggade og Vesterbrogade) vil blive samlet i en analyse. Der er ikke lavet en geologisk karakterisering af Vasbyvej og Tværvej, da der ved undersøgelserne er lavet en geologisk karakterisering. Der er heller ikke lavet en analyse af Middelfartvej, Baldersbækvej og Høje Tåstrupvej, da disse kun i begrænset omfang indgår i erfaringsopsamlingen.
Karakteriseringen starter på et overordnet plan, hvor området betragtes ud fra eksisterende flyfoto, tilgængelige via Google Earth. Denne analyse laves med henblik på at identificere nyttige informationer, der ligger i blot at betragte området. Efterfølgende gås der mere i dybden ved en geomorfologisk analyse. Denne analyse laves ved at betragte en højdemodel og herudfra inddele området i forskellige landskabsformer. Med landskabsformer henvises til:
Sub-glaciale landskabsformer:
- Moræneflade: Isoverskredet område med et jænt/bølget relief.
- Tunneldal: dannet ved erosion ned i underlaget af flod under isen (sub-glacial flod). Vil typisk have et uformet tværsnit og en generel ondulerende bundtopografi.
- Ås: langstrakt bakke dannet under isen ved aflejring i en/subglaciale floder
- Drumlin: langstrakt bakke der er deformeret og strømlinet under en gletscher.
- Mega lineationer. Langstrakte (typisk 5 til over 30 km lange) lave rygge dannet parallet med isens bevægelsesretning under en is.
Rand og proglaciale glaciale landskabsformer:
- Randmoræne: Israndsparalelle bakker skubbet op foran en fremrykkende gletscher.
- Smeltevandsslette: flade områder med en svag gradient domineret af sand (typisk hedesletter).
- Smeltevandsdale/erosionsdale er floddale dannet foran isen ofte med terasser og en generelt flad bund. De fleste ådale i dag er gamle smeltevandsdale, men en gammel tunneldal kan også udvikle sig til en smeltevandsdal når isen er smeltet bort.
Supraglaciale landskabsformer.
Dødislandskabet er det landskab der opstår når en gletscher stagnerer og går i stå. De dominerende processer i et dødislandkab er såkaldte downwasting og backwasting processer der i praksis betyder at sedimenterne bliver omlejret og flyttet rundt talrige gange. Derfor er dødisområder præget af stærkt heterogene sedimenter med meget varierende topografi. Ofte vil et dødislandskab overpræge et underliggende landskab som f.eks. en moræneflade, smeltevandsslette eller en randmoræne. Når isen smelter vil de sedimenter der findes i isen smelte ud og danne en lang række landskabsformer herunder:
- Kamebakker:, Opstår når isdæmmede søer i et dødislanskab langsomt fyldes op med smeltevandssedimenter (ler, sand grus). Når isen smelet fremstår søerne som bakker. Kambakker har ofte en flad top.
- Hatformede bakker opstår ligesom kamebakker ved opfyldning i isdæmmede søer, men har som navnet antyder form som en bowlerhat med afrundet top.
- Dødishullerpstår når begravet is smelter og efterlader et hul i terrænet. Sådanne huler vil ofte være afløbsløse og typisk opfyldt med tørv.
Disse observationer sammenholdes med et geomorfologisk kort og et jordartskort, der beskriver sedimenterne i den øverste meter. Herved kan der opnås kendskab til dannelsesmiljøet i området. For at få et bedre kendskab til, hvordan undergrunden er dannet, og hvordan sammensætningen ser ud, betragtes regionale og lokale geologiske profiler. De geologiske profiler er lavet ved at indhente viden fra GEUS’ boringsdatabase Jupiter eller ud fra tilgængelige tværsnit fra andre undersøgelser i området. Ved at kombinere den indhentede information med glacialmorfologisk viden, kan der opbygges en overordnet geologisk tolkning af den geologiske udvikling i området.
For at lave en mere detaljeret analyse kan der inddrages lithologiske logs, hvorved mere detaljeret viden kan opbygges om de specifikke enheder. Dette vil være en anvendelig undersøgelse at lave i forhold til at lave en mere detaljeret beskrivelse af tilstedeværelsen af sandlinser/slirer, sprækker og frakturer. Dette er dog ikke inddraget i nærværende analyse.
C.1 Sortebrovej
Sortebrovejslokaliteten er en forurenet grund beliggende på Sortebrovej nr. 26A i byen Tommerup på Fyn, se Figur 1.
Figur 1: Luftfoto af Sortebrovejslokaliteten og det omkringliggende område, med placeringer af boringer i området.
C.1.1 Geomorfologisk beskrivelse
Figur 2 viser et luftfoto af et større område omkring den forurenede lokalitet på Sortebrovej. På fotoet ses tydeligt store farveforskelle i terrænet. Dette afspejler sandsynligvis mange variationer i det øverste jordlag. De hyppige farveskift imellem lyse og mørke felter tolkes at være relateret til henholdsvis lerede og sandede partier, samt lavninger domineret af tørv. Hele området er præget af disse farveskift og det må formodes, at de heterogene forhold også forekommer på Sortebrovejslokaliteten.
Figur 3 viser et højdekort over landskabet omkring lokaliteten. Heraf ses det at landskabet nord for Sortebrovej er meget kuperet. Området er præget af en række markante fladtoppede bakker overvejende bestående af smeltevandsler/sand. I lavningerne mellem de større bakker forefindes mange mindre bakker. Øst for lokaliteten skærer en rende sig gennem terrænet fra syd mod nordøst (grøn). I det nordvestlige område ses en tilsvarende lavning.
På baggrund af disse observationer kan område klassificeres som et dødislandskab, hvilket bekræftes af det geomorfologisk kort over området (figur 4). Geomorfologien på denne del af Fyn er karakteriseret som et større dødislandskab gennemskåret af mange små ådale og præget af irregulære lavninger og bakkeøer (Smed, 1982).
Området syd for dødislandskabet er præget af mere afrundede former og tolkes dannet under en gletscher. Smed (1982) klassificerer også området som moræneflade. Sortebrovej ligger tæt på grænsen imellem de to landskabstyper.
Figur 2: Luftfoto af området omkring den forurenede lokalitet på Sortebrovej. Bemærk de ”spættede” områder på markerne, der viser at området er særdeles heterogent opbygget med stærkt vekslende lerede og sandede partier.
Figur 3: (v) Højdemodel over området. (h) Højdemodel med geomorfologisk tolkning.
Figur 4: Geomorfologisk kort over området (Per Smed, 1982)
C.1.2 Overordnet geologisk beskrivelse
Den geologiske sammensætning af jordarter ved overfladen i området omkring Sortebrovejslokaliteten kan ses på Figur 5. De lavtliggende dele af området består i høj grad af moræneler. De højereliggende områder består af hovedsageligt af smeltevandssedimenter. I de langstrakte dale findes postglaciale aflejringer i form af tørv og gytje.
Figur 5: Geologisk kort med fordeling af jordarter. D = smeltevand; M = moræne; L = ler; S = sand; G = grus; F = ferskvand; T = tørv; P = gytje.
Lokaliteten ligger på grænsen imellem et område præget af småbakket moræneflade og decideret dødistopografi sydøst for et karakteristisk højdedrag domineret af moræne- og smeltevandssand. De større bakker mod nordvest består af finere sedimenter, primært smeltevandsler. De små bakker nord for lokaliteten samt de større bakker mod nordøst består hovedsageligt af smeltevandssand og grus. Der findes stedvis små områder med morænegrus. Det geologiske kort angiver primært moræneler i området, men flyfotoet på Figur 2 antyder at geologien er mere variabel. På den baggrund tolkes området at ligge inden for området præget af dødisprocesser.
Figur 6 viser et regionalt geologisk tværprofil, der gennemskærer den forurenede lokalitet på Sortebrovej. Profilet er ca. 600 m langt fra SV mod NØ (placering vist på Figur 3 og 5). De øverste ca. 50 m består hovedsageligt af moræneler. Under leren findes et gennemgående smeltevandssandlag på ca. 10-20 meters mægtighed, der tolkes at udgøre et sammenhængende grundvandsmagasin. Under sandlaget findes igen moræneler med sandindslag. Kun få boringer når denne dybde og det er derfor svært at sige noget om de dybereliggende sandlags udstrækning. Det lokale geologiske tværprofil vist i Figur 7 bekræfter ovenstående.
Figur 6: Geologisk tværprofil A-B (regionalt).
Figur 7. Geologisk tværprofil A-A’ (lokalt) (Fyns Amt, 2004).
C.1.3 Geologisk tolkning
Ud fra de regionale data kan det konkluderes at området omkring Sortebrovej har en meget kompliceret geologisk historie. Dog kan det konkluderes at de terrænnære lag i overvejende grad er præget af processer relateret til afsmeltning af store mængder dødis.
Specielt de højtliggende bakker nord for Tommerup og den udbredte tilstedeværelse at dødistopografi antyder at den sidste del af den geologiske historie har været domineret af nedsmeltning af store mængder dødis. Bakkerne må have været dannet som issøbakker (hvori meget fint sediment – smeltevandsler – er aflejret) i store søer opdæmmet af dødis. På et tidspunkt er søerne blevet tømt og den eksisterende dødis er langsomt bortsmeltet og har efterladt de tidligere søer som højtliggende partier i et klassisk dødislandskab med talrige små lavninger og bakker. Tilsvarende ses lidt mere grovkornede sedimenter aflejret i floderne dannet i isen ved dens afsmeltning, som aflange bakker bestående af primært smeltevandssand. Ved afsmeltningen er samtidig dannet små morænesands- og grusbakker under og foran isen. Sedimenterne er præget af down- og backwasting processer (Krüger, 2000), og optræder derfor stærkt sammenblandet med moræneler/sand og smeltevandssand/ler fordelt i et stærkt heterogent landskab, gennemskåret af lavningerne hvor smeltevandsfloderne har ledt smeltevandet bort fra området. Flodsystemerne (ådale) som har skåret sig ned i terrænet ved afsmeltningen er postglacialt blevet fyldt op med organiske sedimenter som tørv og gytje, stammende fra vegetation der har vokset i vådområderne.
Dødissedimenterne vil typisk overlejre en mere udbredt og homogen bundmoræne afsat under isen inden den stagnerede. Smeltevandsdalene har muligvis eroderet sig igennem disse enheder og senere er der afsat postglaciale sedimenter som ler, sand, tørv, og gytje i lavningerne.
På det geologiske tværprofil i Figur 7 fremgår det at områdets øverste 50 meter sandsynligvis kan opdeles i 7 geologiske enheder overlejret af fyldmateriale. De øverste 3 enheder har relevans for oprensningsprojektet på Sortebrovejslokaliteten:
Enhed 1 (kote +64 til +50)
Denne enhed er domineret af moræneler med talrige indslag af sandlinser/slirer. Enheden tolkes afsat som flow till i et dødislandskab. Evt. er den øverste del flow till og den nederste del basal till. Hele enheden tolkes dannet i forbindelse med det sidste isfremstød der overskred området og den efterfølgende stagnering og bortsmeltning.
Enhed 2 (Kote +49 til +55)
Et mere eller mindre sammenhængende sandlag med en mægtighed på få cm til over 2 meter synes at strække sig igennem det meste af området. Det genfindes dog ikke i boringerne B368 og B369, som er de seneste boringer udført på Sortebrovejslokaliteten. Laget har draperet sig henover det underliggende moræneler og tolkes derfor deformeret måske i forbindelse med isoverskridelsen under afsætning af den ovenliggende moræneler (Enhed 1).
Enhed 3 (Kote +38 til +55)
Enhed 3 består af en 10-14 meter tyk morænebænk (ca 9-26 m u.t.) der strækker sig igennem hele området. Bænken består af homogen massiv moræneler med en del sandslirer. Enheden tolkes afsat som en basal till under et ældre isfremstød (jvf Houmark et al, 2005).
Umiddelbart forventes følgende transportmønstre i Enhed 1 og 3:
Enhed 1 – flow tills er som regel opsprækket på usystematisk vis og kan indeholde mange sandslirer/linser, så det kan være meget vanskeligt at forudsige forureningstransportveje i denne type till
Enhed 3 – basale tills er som regel opsprækket på systematisk vis, dog er det uden en udgravning og karakterisering af sedimentet og sprækkerne svært at sige med hvor stor frekvens (vertikalt og horisontalt) sprækkerne er udbredt. Sprækker tillader hurtigere transport og fordeling af forureningsstoffer både vertikalt og horisontalt, med efterfølgende udbredt matrix diffusion og ”lagring” til følge. Da hovedparten af forureningen på Sortebrovej findes netop i 10-25 (primært 15-20) m u.t., og der aldrig er fundet en decideret forureningskilde på lokaliteten, må kilden forventes at være blevet spredt mere eller mindre fuldstændigt ned gennem og og ud i den basale till via hhv vertikale og horisontale sprækker og efterfølgende diffunderet ind i matrix, hvorfra den nu forsøges oprenset.
Baggrund for ovenstående vurdering kan findes i Christiansen & Wood (2006), kapitel 3 samt Appendix K (vedlagt som bilag hertil).
C.2 Rugårdsvej 234-238
Den forurenede grund findes på Rugårdsvej 234-238 i Taarup, en forstad til Odense, på Fyn. På Figur 19 ses lokaliteten, det mest forurenede område og placeringen af boringer registreret i GEUS Jupiter-database. Det ses at kun én boring inden for en afstand på ca. 250 m til lokaliteten. Der findes dog et større antal boringer fra pilotprojekterne forud for afværge der er udført på lokaliteten. Disse vil blive inddraget i det følgende.
Figur 19: Rugårdsvej 234-238, det mest forurenede område og placeringen af én boring registreret i GEUS Jupiter-database.
C.2.1 Geomorfologisk beskrivelse
På Figur 20 ses et luftfoto af området omkring den forurenede lokalitet. Lokaliteten findes i Taarup der grænser op til den nordvestlige del af Odense. Langs den nordlige kant af Taarup findes der skov, og langs skovkanten løber der et vandløb. Øst for lokaliteten findes Odense kanal. Nord og vest for Taarup findes der markområder og mindre byer.
Figur 20: Luftfoto af området omkring den forurenede lokalitet på Rugårdsvej.
Figur 21 viser en højdemodel af området. Terrænet er højst sydvest for lokaliteten (ca. kote 43). Nord for lokaliteten findes der smalle lavninger, der skærer sig gennem det højere landskab. Landskabet mellem lavningerne er forholdsvis fladt, og findes ca. i kote 20m. Koten ved selve lokaliteten er ca. 15 m, da den findes i en lavning.
Lokaliteten ligger i et område præget af smeltevandsprocesser (Figur 21 og Figur 22). Nord for lokaliteten findes der større tunneldale og flere smeltevandsfloder, der skærer sig gennem landskabet (blå). Syd for lokaliteten findes et dødislandskab (lilla), sandsynligvis dannet under afsmeltningen af isen.
Figur 21: (v) Højdemodel over området. (h) Højdemodel med geomorfologisk tolkning.
Figur 22: Geomorfologisk kort over området (Per Smed, 1982). Den grå firkant markerer området vist i Figur 21 og den grønne cirkel viser placeringen af lokaliteten.
C.2.2 Overordnet geologisk beskrivelse
I Figur 23 ses jordarternes typer og udbredelser i en dybde af 1 meter i området (v). Jordarterne er endvidere vist sammen med en højdemodel for området (h). De flade områder findes overvejende at bestå af morænelerler. I flere områder er der også aflejret smeltevandssand. I smeltevandsfloderne der skærer sig gennem moræneleret, er der i den senglaciale periode aflejret ferskvandssand. Postglacialt er der i lavningerne, hvor der har været vand, dannet aflejringer af organisk materiale som gytje og tørv.
Lokaliteten ligger lige på grænsen mellem et område bestående af senglaciale ferskvandssand mod syd og moræneler mod nord. Lokaliteten ligger i/ved et tidligere smeltevandsvandløb der skærer sig gennem landskabet (Figur 21). Nord for lokaliteten tyder lavningerne på at der har været flere smeltevandsfloder og tunneldale der har skåret sig gennem området. På denne baggrund tolkes lokaliteten at findes i et område præget primært af smeltevandsprocesser.
Figur 23: (v) Geologisk kort med fordeling af jordarter. (h) Fordeling af jordarter, samt højdemodel. Postglaciale aflejringer: F = Ferskvand, H = saltvand; Senglacial aflejringer: T = Ferskvand; Glaciale aflejringer: D = Ferskvand, M = Moræne; For alle: L = ler; S = sand; G = grus; T = tørv; P = gytje.
I Figur 25 ses et geologisk tværsnit lavet på baggrund af indrapporterede boringer i området (Figur 24). I tolkningen af tværsnittene bør følgende antagelse, for ældre boringer, bemærkes, hvor sedimentbeskrivelsen har været meget grov: ler = moræneler, sand = smeltevandssand. Dette er antaget ud fra nyere boringer i nærheden af den ældre, hvor en mere detaljeret beskrivelse har været tilgængelig. Tværsnittene er lavet, hvor der er fundet flere boringer. I Figur 26 ses mere lokale tværsnit fra lokaliteten lavet på baggrund af boringer etableret ved forureningsundersøgelserne. Umiddelbart synes lagene i det lokale profil at have en større horisontal udbredelse. Dette kan skyldes at overhøjningen er anderledes tværsnittene imellem.
Ved at betragte tværsnittene findes geologien i området at være meget heterogen. Øverst findes ca. 1 meter muld. Herunder findes i hvert fald 30 meter moræneler, med flere indslag af smeltevandssand og grus. Hvis de regionale tværsnit betragtes (Figur 25 og Figur 26), findes der ikke umiddelbart nogen større regional sammenhæng mellem smeltevandsindslagene. Ud fra det lokale tværsnit findes et nedre sammenhængende smeltevandssandlag (ca. kote 2-3) der går gennem lokaliteten. Over dette findes et blandet smeltevandssilt/ler lag der har en mægtighed på ca. 2-3 m. I den nordlige del af lokaliteten findes et lokalt smeltevandssandlag, der har en tykkelse på 3 m. I moræneleret findes der sandlinser, som dette, til en vis grad, kan være sammenhængende med.
Figur 24: Oversigt over området ved Rugårdsvej, samt placeringen af de to regionale tværprofiler. Disse er placeret i områder hvor der har været flest boringer tilgængelige.
Figur 25: Geologisk tværprofil A-B.
Figur 26: Geologisk tværprofil C-D.
Figur 27: Geologisk tværprofil E-F.
C.2.3 Geologisk tolkning
Områdets terrænnære sedimenter tolkes aflejret i forbindelse med Weichsel istiden Først har isen bevæget sig gennem området og aflejret en moræneflade regionalt i området. Under afsmeltningen af isen har smeltevand under glescheren sandsynligvis dannet tunneldalene i det nordlige område. Under et af de sidste fremstød er isen sandsynligvis stagneret med en isrand øst for lokaliteten (Houmark-Nielsen et al, 2005). Ved afsmeltningen har smeltevand skåret flere større og mindre kanaler ned i moræneleret. I området omkring disse lavninger er smeltevandssedimenter (overvejende sand) aflejret. I lavningerne, hvor der har været søer, er organisk materiale som tørv og gytje postglacialt dannet.
Syd øst for lokaliteten findes højere liggende område der er præget af dødisprocesser, hvilket antyder at der har været nedsmeltning af store mængder dødis. Afsmeltningen har sandsynligvis forårsaget dannelsen af mindre bakker domineret af dels smetevandssand/grus og dels morænegrus. Det organiske materiale, der er aflejret i lavninger mellem dødisbakkerne antyder, at smeltevand er transporteret derfra videre til smeltevandsfloderne.
De regionale geologiske tværsnit antyder at sedimenterne i området er aflejret under skiftende isfremstød og afsmeltning. Herved er den lidt rodede lagdeling af moræne- og smeltevandssedimenter opstået.
Det geologiske tværprofil i Figur 27 er der tolket 5 geologiske enheder under fyldlaget i de øverste ca. 15 meter i lokalområdet ved den forurenede lokalitet. Disse vil blive beskrevet i det følgende:
Enhed 1 (kote +3 til +10)
Denne enhed tolkes til at være en bundmoræne, der under sidste afsmeltningen af isen er gennemskåret af smeltevandsfloder. Endvidere er den varierende topografi dannet. På selve lokaliteten er der tegn på, at enheden kan inddeles i to morænebænke, da der findes et forholdsvis sammenhængende lag af smeltevandssand (Enhed 2).
Enhed 2 (kote +5 til +7)
Denne enhed er et mere eller mindre sammenhængende lag bestående af smeltevandssand. Mægtigheden varierer fra cm op til ca. 2 m i den nordlige del.
Enhed 3 (kote +3 til +5)
Enhed 3 består af glacialt smeltevandssilt og -ler og findes i et sammenhængende lag gennem lokaliteten.
Enhed 4 (kote +2 til +3)
Enhed 4 er et forholdsvis tyndt (ca. 0,5 m) gennemgående lag bestående af smeltevandssand.
Enhed 3 og 4 kan sandsynligvis være aflejret ved en tidligere afsmeltning af isen (Houmark et al, 2005). Smeltevandssand er sandsynligvis aflejret i en periode med en højere vandstrømning, der efterfølgende er blevet mindre, hvorved smeltevandssilt og –ler er aflejret. Der kan også forklares ved at floden har ændret løb.
Enhed 5 (til kote +2)
Denne enhed består af moræneler. Mægtigheden kendes ikke ud fra de lokale profiler, men de mere regionale profiler antyder en mægtighed på ca. 10 m, hvorunder der findes et mere eller mindre sammenhængende lag bestående af smeltevandssand og –grus.
Umiddelbart forventes følgende transportmønstre i Enhed 1:
Enhed 1 – Bundmoræne, sandsynligvis er bundmoræne opsprækket i de første meter på grund af årstidsvariationer. Herunder er bundmorænen ofte systematisk opsprækket. Det er dog svært at vurdere sprække frekvensen uden en udgravning og karakterisering af sedimentet. Vertikale og horisontale sprækker i bundmorænen har sandsynligvis været transportvej for forureningen fra Rugårdsvej. Derudover har matrix diffusion forårsaget en spredning/lagring af forurening til/i matrix. Enhed 2, der består af smeltevandssand, har endvidere muliggjort/øget den horisontale spredning.
C.3 Vesterbro
Der findes fire lokaliteter på Vesterbro der indgår i undersøgelsen. De fire lokaliteter kan ses i Figur 28. Boringer registreret i GEUS Jupiter database kan endvidere ses i figuren. Der er lavet adskillige undersøgelser og beskrivelser af den Københavnsk geologi. Denne viden vil blive inddraget i denne tolkning.
Figur 28: Oversigt over de fire lokaliteter på Vesterbro.
C.3.1 Geomorfologisk beskrivelse
De fire Vesterbro lokaliteter findes i bymæssigt område (Figur 28). Vesterbro er en bydel af København. Den grænser op til centrum af København mod nordøst (Figur 29).
Figur 29: Luftfoto over København. Vesterbros placering i forhold til centrum af København kan ses.
Figur 30 viser en højdemodel over området. Det ses, at området sydøst for lokaliteterne ligger forholdsvis lavt (ca. kote 2,5m, markeret med blå). Bakkerne vest og nordvest for lokaliteterne findes i ca. kote 30m. Mellem bakkerne og det lavtliggende område findes et forholdsvis fladt område, der hælder ned fra nordvest mod det lavtliggende område.
Lokaliteterne findes i et morænelandskab dannet under den sidste istid (Figur 31). Sydvest og nordvest for lokaliteterne findes mindre bakkede områder, der indikere at dødisprocesser har fundet sted. Sydøst for lokaliteterne findes et stort område, hvor vand er drænet af, til det der i dag er Københavns Havn. Mindre smeltevandsfloder har endvidere eroderet lavningerne nord for lokaliteterne under vandtransporten til Københavns Havn.
Figur 30: (v) Højdemodel over området. (h) Højdemodel med geomorfologisk tolkning.
Figur 31: Geomorfologisk kort over området (Per Smed, 1982). Den grå firkant markerer området vist i Figur 30 og den grønne cirkel viser placeringen af lokaliteten. Legende til denne figur kan ses i Figur 4, afsnit 1.1.
C.3.2 Overordnet geologisk beskrivelse
I Figur 32 ses jordarternes typer og udbredelser i en dybde af 1 meter i området (v). Jordarterne er endvidere vist sammen med højdemodellen (Figur 32, h). Af kortet fremgår det at den forholdsvis flade overflade består af moræneler. I lavningerne hvor der har været vand findes der organiske aflejringer som tørv og gytje. Bakken syd for lokaliteten består af smeltevandssand. Smeltevandssandet kan oprindeligt være aflejret oven på isen, hvor den ved isens afsmeltning kommer til at fremstå som en forhøjning i landskabet. De lavtliggende områder består af marine aflejringer, som saltvandssand og ler.
Figur 32: (v) Jordarterne i den øverste meter. (h) Jordartskort og højdemodel. Postglaciale aflejringer: F = Ferskvand, H = saltvand; Senglacial aflejringer: T = Ferskvand; Glaciale aflejringer: D = Ferskvand, M = Moræne; For alle: L = ler; S = sand; G = grus; T = tørv; P = gytje.
Frederiksen et al (2002) har lavet en detaljeret beskrivelse af kvartæret under København ud fra tidligere undersøgelser og iagttagelser. Derudover er der lavet en detaljeret geologisk beskrivelse langs med Metroen fra Frederiksberg til Amager. Dette profil skærer området, hvor de fire Vesterbro lokaliteter findes (Figur 33).
Figur 33: Geologisk tværprofil (Frederiksen et al, 2002).
I de øvre lag findes der som beskrevet ovenfor områder med postglaciale aflejringer som tørv og gytje, samt områder med smeltevandssand. Herunder findes den øvre Københavns till. Denne er forholdsvis gennemgående i området med en varierende tykkelse fra 0,5 til 7 m. Flere steder er den dog borteroderet af smeltevandsprocessor. Mellem denne og Nedre Københavns tilll findes flere områder med smeltevandsaflejringer. Under den nedre Københavns till findes Københavns kalken (ca. kote -4m). Under Peblinge Sø findes den såkaldte Rådhusdal, hvori en nedre smeltevandsenhed findes.
C.3.3 Geologisk tolkning
De regionale og lokale data antyder at de terrænnære lag i Københavnsområdet er præget af subglaciale processer, hvorunder en udbredt moræneflade er afsat under isen. Denne bundmoræne optræder opsprækket, og er enkelte steder gennemskåret af dels subglaciale smeltevandsløb ved feks. Rådhusdalen der strækker sig under Åboulevarfen ned mod rådhuspladsen, og dels mindre proglaciale smeltevandsfloder, hvori der er aflejret smeltevandssedimenter. Ved Valby Bakke ses et mere udpræget bakkelandskab der tolkes dannet som en gammel issøbakke. Selve de berørte lokaliteter befinder sig i et klassisk bundmoræneområde domineret af moræneler. Området er naturligvis stærkt præget af menneskelig påvirkning og der optræder således 1-3 meter fyldmateriale i den allerøverste del.
Af de geologiske tværprofiler i Figur 33 fremgår det, at findes 6 geologiske enheder overlejret af fyldmateriale i Københavnsområdet (Frederiksen et al, 2002). I det følgende vil disse enheder blive beskrevet:
Enhed 1 (Kote 0 til +2)
Enhed 2 findes overvejende nær ved Peblinge sø, og består af organisk gytje og ferskvandsaflejringer af silt og ler. Sedimenterne forventes at være aflejret postglacialt i forbindelse med en sø eller vandløb. Skiftet mellem ferskvandsler og silt kan tyde på at strømningen i er periode har været højere (silt aflejring).
Enhed 2 (Kote +1 til -1)
Denne enhed er domineret af smeltevandssand. Enheden er ikke fuld sammenhængende i hele området, men findes aflejret oven på moræneleret i flere områder. Smeltevandsaflejringerne tolkes aflejret i forbindelse med afsmeltningen af isen efter den sidste istid.
Enhed 3 (På Vesterbro fra kote +8 til 0)
Denne enhed korreleres til øvre Københavns till (Fredriksen et al, 2002), der har en regional udbredelse. Flere steder er moræneleret borteroderet af smeltevandsprocesser. Retningen af stenaflejringer og skurestriber afslører, at moræneleret sandsynligvis er aflejret af en gletscher, der har bevæget sig ind i området fra syd til sydsydøstlig retning. Enheden tolkes afsat under de Ungbaltiske isfremstød som en basal till.
Enhed 4 (Ca. kote -3)
Derunder findes mere eller mindre sammenhængende smeltevandsaflejringer. På Frederiksberg synes enheden mindre sammenhængende. Ved at betragte lokale geologiske profiler findes dette at væres tilsvarende på Vesterbro (Bilag A).
Enhed 5 (Ca. kote -3 til –8)
Den 5. enhed tolkes tilhørende den nedre Københavns till (Fredriksen et al, 2002). Denne er sammenhængende fra Frederiksberg indtil Nørreport. Vest for søerne er store kalkflager og sandlinser observeret, hvorfor till’en sandsynligvis er tektonisk fortykket i dette område. Enheden tolkes aflejret af en gletscher, der har overskredet området fra nordøst. Enheden tolkes aflejret som en basal lodgement till.
Enhed 6
Denne enhed udgøres af smeltevandssand og –grus. Enheden findes i lavninger og dale der går ned i kalken.
Umiddelbart forventes følgende transportmønstre i øvre- og nedre Københavns till (Enhed 3 og 5):
Enhed 3 – basal till, der som regel er opsprækket på systematisk vis. Det er dog svært at vurdere frekvensen af sprækker (horisontale og vertikalt), uden en udgravning og karakterisering af sedimentet og sprækkerne.
Enhed 5 - basal till, stærkt kompakteret basal till der som regel er systematisk opsprækket (tilsvarende Enhed 3).
- Sprækkerne i den øvre og nedre Københavns till har sandsynligvis muliggjort en hurtig transport og fordeling af forureningsstoffer både horisontalt og vertikalt. Endvidere kan de mere eller mindre udbredte enheder af smeltevandssand øget den horisontale transport af forureningsstofferne. Forureningsstofferne kan endvidere oplagres i morænematricen via diffusionsprocesser. Den lille afstand fra terræn til det primære magasin på Vesterbro gør at forureningsspild via ovennævnte transportmekanisker hurtigt kan spredes til det primære magasin.
- Vesterbro lokaliteterne ligger i et område, hvor der er en forholdsvis høj transmissivitet i den underliggende kalk. Lokaliteterne ligger endvidere i nærheden af Carlsbergforkastningen (høj vandføringsevne), hvorfra Frederiksberg Vandforsyning indvinder grundvand (Markussen, 2002). De forurenede grunde udgør derfor en stor risiko for Frederiksberg vandforsyning.
C.4 Hellestedvej 22
Den forurenede grund findes på Hellestedvej 22 i Hellested på Stevns. På Figur 19 ses lokaliteten, det mest forurenede område og placeringen af boringer i området.
Figur 34: Hellestedvej 22, det mest forurenede område (gul firkant) og placeringen af boringer i området.
C.4.1 Geomorfologisk beskrivelse
På Figur 20 ses et luftfoto af området omkring den forurenede lokalitet. Lokaliteten ligger i en mindre by, der er omgivet af landbrugsarealer til alle sider. Syd og øst for lokaliteten findes der enkelte skovområder. Nord- og sydvest for lokaliteten findes der to lidt større byer, Harlev og Karise.
Figur 35: Luftfoto af området omkring den forurenede lokalitet på Hellestedvej 22.
Figur 36 viser en højdemodel af området. Modellen viser at terrænet er forholdsvist fladt (ca. kote 20). Gennem landskabet skærer en smeltevandsdal sig, hvorfra mindre grene fordeler sig ud (blå). Dalen er forbundet med havet i den nordlige del af Stevns (Figur 37).
Observationerne er i overensstemmelse med et morænelandskab dannet under den sidste istid, hvilket bekræftes af et geomorfologisk kort over området (Figur 37)
Figur 36: (v) Højdemodel over området. (h) Højdemodel med geomorfologisk tolkning.
Figur 37: Geomorfologisk kort over området (Per Smed, 1982). Den grå firkant markerer området vist i Figur 36 og den grønne cirkel viser placeringen af lokaliteten.
C.4.2 Overordnet geologisk beskrivelse
I Figur 38 ses jordarternes typer og udbredelser i en dybde af 1 meter i området (v). Jordarterne er endvidere vist sammen med højdemodellen (Figur 36, h). Af kortet fremgår det at den forholdsvis flade overflade består af moræneler. I lavningerne findes der organiske aflejringer som tørv og gytje.
Figur 38: (v) Geologisk kort med fordeling af jordarter. (h) Fordeling af jordarter, samt højdemodel. Postglacial aflejringer: F = Ferskvand, H = saltvand; Senglacial aflejringer: T = Ferskvand; Glaciale aflejringer: D = Ferskvand, M = Moræne; For alle: L = ler; S = sand; G = grus; T = tørv; P = gytje.
Ved geologiske undersøgelser af andre lokaliteter på Stevns er det fundet et 7-15 m tykt morænelag direkte oven på bryorzokalken (Kupa, 2004). Denne geologiske sammensætning er fundet generel for den sydøstlige del af Sjælland. I Figur 39 ses et geologisk tværsnit fra lokaliteten. Tilsvarende findes der 10-15 m moræneler ovenpå kalken.
Figur 39: (ø) Oversigt af boringer registreret i GEUS Jupiterdatabse, samt placeringen af de geologiske tværsnit. (n) Geologisk tværsnit.
C.4.3 Geologisk tolkning
Landskabet omkring lokaliteten tolkes aflejret i forbindelse med det Ungbaltiske isfremstød (Houmark-Nielsen et al, 2005). Først har isen bevæget sig ind over området, hvorved morænesedimenter er aflejret og morænefladen dannet. Under isens afsmeltning har smeltevandsflader skåret sig ned i morænefladen, hvorved lavningerne er dannet. Postglacialt er der dannet organiske aflejringer, som tørv og gytje, som følge af vegetation i vådområderne. Moræneleret på Stevns er klassificeret som basal till.
Ved to andre undersøgelser på Stevns, er der opstillet konceptuelle modeller over macroporefordelingen i de øverste 5 meter af moræneleret (Kupa, 2004). Disse kan ses i Figur 40. Der er fundet at den øverste meter under fyldlaget er kalkfrit og indeholdende mange orme- og rodhuller. I de to øverste meter af moræneleret findes der et større antal vertikale sprækker forbundet med udtørring af sedimentet. Derudover findes der et antal systematiske og stejlthældende sprækket (afstand på ca. 10 cm i 2 m.u.t, ca. 50 cm i 4 m.u.t.), samt et antal subhorisontale sprækker (varierende afstand). På begge lokaliteter findes der en redoxgrænse i ca. 4 m.u.t. For mere detaljeret beskrivelse henvises til Kupa (2004).
Figur 40: Macroporefordelingen ved (v) Gjorslev og (h) Højstrup (Kupa, 2004).
Det forventes at macroporefordelingen på lokaliteten i Hellested er tilsvarende de to lokaliteter i Figur 40. På Hellestedvej 22 er moræneenheden ca. 10 m tyk (Figur 39).
Der findes et større antal sprækker i de øverste 5 meter af moræneleret. Herunder antyder Figur 40 at sprækketætheden og antal falder. De subhorisontale og horisontale sprækker gør at forureningskomponenterne kan have en større horisontal spredning.
C.5 Referencer
Fyns Amt (2004), Undersøgelser til vurdering af stimuleret in-situ reduktiv deklorering og kemisk oxidation ved oprensning af grundvandsforurening, Forurenet lokalitet nr. 485-20, Tidligere maskinfabrik, Sortebrovej 26, 5690 Tommerup, Hedeselskabet (i dag Orbicon) for Fyns Amt, November 2004
Houmark-Nielsen M., Krüger J. og Kjær, K. H. (2005), De seneste 150.000 år i Danmark, Houmark-Nielsen M., Krüger J. og Kjær, K. H., Geoviden, 2005
Frederiksen J. K., Klint, K. E. og Jørgensen M. E. (2002), Kvartæret under København, artikel fra Ingeniørgeologiske forhold i København, december 2002
Krüger (2000), Glacialmorfologi, fladlandsgæetscheren og landskabet, Københavns Universitet, Geografisk institut, foreløbig udgave, 2000
Kupa (2004), Afprøvning af undersøgelsesmetoder med henblik på etablering af et zpneringskoncept for danske lerjorde: Statusrapport, Udarbejdet af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) og Danmarks JordbrugsForskning, 2004
Markussen, L. M. (2002), Grundvandsforhold i København, artikel fra Ingeniørgeologiske forhold i København, december 2002
Version 1.0 August 2009, © Miljøstyrelsen.