Vejledning til bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler
7 Påfyldnings- og vaskepladser
- 7.1 Vaskepladser
- 7.2 Påfyldning og vask på det areal, hvor plantebeskyttelsesmidlet udbringes
- 7.3 Væksthuse
- 7.4 Rygsprøjter
Ved påfyldning af plantebeskyttelsesmidler håndteres koncentrerede plantebeskyttelsesmidler, hvilket udgør en risiko i forbindelse med spild. Spild kan eksempelvis ske, hvis en dunk laver skvulp under tømning eller dråber flyder ned på ydersiden af dunke. Plantebeskyttelsesmiddel, der klæber til de forseglinger som dunke lukkes med, kan også være kilde til spild. Påfyldning af plantebeskyttelsesmidler på mark- og rygsprøjter skal derfor enten ske på en vaskeplads med opsamling af spild eller på det areal, hvor plantebeskyttelsesmidlet skal udbringes. Væksthussprøjter kan tilsvarende påfyldes på en vaskeplads med opsamling af spild eller i det væksthus, hvor plantebeskyttelsesmidlet skal udbringes.
7.1 Vaskepladser
En vaskeplads til påfyldning og rengøring af sprøjter kan indrettes på mange måder. Arbejdsmiljømæssigt og af hensyn til at minimere risikoen for forurening, er det vigtigt, at indretningen understøtter gode arbejdsgange for påfyldning, rengøring og bortskaffelse af emballage. I det følgende beskrives forskellige typer vaskepladser, hvorfra vand opsamles. En vaskeplads vil ofte bestå af et tæt betondække, men kan også etableres med andre materialer. Et eksempel kan være en egnet plastmembran med et dække, der kan modstå påvirkninger fra køretøjer og redskaber. Det skal sikres, at materialet er holdbart og forbliver tæt.
7.1.1 Vaskeplads til landbrugsmaskiner
Større husdyrbrug har eller vil oftest etablere en betonbefæstet plads ved siden af en gyllebeholder, hvorfra vaskevand og nedbør opsamles i gyllebeholderen. Størrelsen kan være varierende. Når pladsen anvendes til vask af sprøjte og traktor er det nødvendigt, at pladsen har en størrelse der sikrer, at vaskevandet opsamles. Mange marksprøjter med bom er så store, at udstyr til udvendig rengøring med fordel monteres på sprøjten, således at den udvendige vask kan ske i marken. Det giver mulighed for at etablere en mindre vaskeplads, og dermed opsamling af mindre mængder af nedbør.
Vaskepladsen kan overdækkes, således at størrelsen af opsamlingsbeholderen ikke skal tage hensyn til nedbør, der falder på vaskepladsen.
Spild af plantebeskyttelsesmidler vil kunne tilbageholdes på vaskepladsen over en længere periode. Det vil derfor ikke være muligt at aflede nedbør fra pladsen til vandløb, dræn eller kloak i perioder, hvor pladsen ikke anvendes. Anvendes pladsen også til vask af maskiner, der medfører et væsentligt oliespild, bør det i det konkrete tilfælde vurderes, om der er behov for at etablere olieudskiller. Se Landbrugets Byggeblad (www.lr.dk) for vaskeplads til landbrugsmaskiner. Vask af marksprøjte og traktor vil i forhold til den generelle oliebelastning give et meget lille bidrag til olieudslippet.
Vaskeplads med opsamling i anden beholder.
Foto: Poul Henning Petersen.
7.1.2 Vaskeplads i forbindelse med forbeholder til gylletank
I forbindelse med mange gylletanke er der etableret en mindre betonbefæstet plads, hvor der ikke kan ske nedsivning eller afstrømning til det omgivende område. Den kan anvendes ved påfyldning af plantebeskyttelsesmidler i sprøjten. Størrelsen vil ikke i alle tilfælde tillade udvendig vask af sprøjten uden afstrømning til det omgivende område. Udvendig vask skal så ske på det areal, hvor plantebeskyttelsesmidlet er blevet udbragt.
7.1.3 Vaskeplads med opsamling af vand i anden beholder
Etablering af vaskeplads med opsamling af vaskevand i anden beholder vil ofte være relevant for større planteavlsbrug, maskinstationer, plantager o. lign. Pladsen kan være placeret under tag, så opsamling af større mængder nedbør kan undgås.
7.2 Påfyldning og vask på det areal, hvor plantebeskyttelsesmidlet udbringes
For bedrifter og virksomheder, som har et sprøjtearbejde af mindre omfang, vil det ofte være hensigtsmæssigt at indrette anlæg og udstyr således, at påfyldning af plantebeskyttelsesmiddel og vask sker på det areal, hvor midlet udbringes. Det vil almindeligvis betyde, at første trin i påfyldningen vil være, at der fyldes rent vand i sprøjtebeholderen ved et tapsted på ejendommen. Af sikkerhedshensyn bør dette tapsted placeres med samme afstandskrav til vandforsyning og overfladevand, som er gældende for placering af vaskepladser.
Det vil oftest være hensigtsmæssigt, at der på sprøjte eller traktor monteres en transportkasse eller boks, hvori plantebeskyttelsesmidlerne kan transporteres sikkert til det areal, der skal behandles. Påfyldning af plantebeskyttelsesmidlet sker i præparatpåfyldet, hvor også tom emballage gøres ren. Mindre spild der måtte opstå, vil blive omsat i muldlaget. Det er vigtigt, at der gennem en vækstsæson for hver påfyldning anvendes et nyt område i marken/plantagen/etc., så der ikke opstår risiko for opbygning af en punktkilde. Se afsnit 12 om forholdsregler ved større spild.
Efter sprøjtearbejdets afslutning skylles sprøjtetanken indvendigt og restsprøjtevæsken fortyndes med mindst en faktor 50. Efter fortyndingen er koncentrationen så lav, at den del af den fortyndede sprøjterest, som ikke kan udsprøjtes, kan tømmes ud på det behandlede areal. Det bør kun ske, når der er behov for en egentlig rengøring, eksempelvis når en følsom afgrøde skal behandles i næste sprøjteopgave, eller at sprøjten ikke skal anvendes i en længere periode. Når næste sprøjtning skal ske i en afgrøde, hvor der ikke er risiko for at resterne skader afgrøden, bør den fortyndede sprøjterest forblive i tanken.
Sprøjte og traktor skal vaskes udvendigt på det behandlede areal. Der kan afhængig af sprøjtens konstruktion og størrelsen af skyllevandstank være behov for at hente yderligere vand til at foretage den udvendige vask. Det er mest effektivt at vaske sprøjten udvendigt umiddelbart efter en sprøjteopgave, så den sprøjtevæske der er afsat udvendigt, ikke kan nå at tørre ind. Det er vigtigt, at der gennem en vækstsæson for hver udvendig vask anvendes et nyt område i marken/plantagen/etc., så der ikke er risiko for opbygning af en punktkilde.
7.3 Væksthuse
Påfyldning af plantebeskyttelsesmidler i væksthussprøjte eller rygsprøjte, der anvendes i væksthuse, skal ske på en vaskeplads med opsamling af spild, eller i det væksthus, hvor plantebeskyttelsesmidlet skal udbringes (§7, stk. 2).
Indvendig skylning og fortynding af restsprøjtevæsken vil ofte være den eneste form for rengøring, der er behov for efter anvendelse af væksthussprøjter. Ved egentlig rengøring, eksempelvis i forbindelse med reparation, skal restsprøjtevæsken fortyndes med mindst en faktor 50. Den fortyndede restsprøjtevæske udsprøjtes normalt mest hensigtsmæssigt med lav vandmængde på kulturen. Den fortyndede restsprøjtevæske, som ikke kan udsprøjtes, kan opbevares i en tydeligt mærket beholder, hvoraf det fremgår, at den indeholder vaskevand med rester af plantebeskyttelsesmidler (§4). Vaskevandet anvendes ved næste sprøjtning.
Udvendig rengøring af væksthussprøjter sker primært af hensyn til arbejdsmiljø og bevaring af funktionsdygtighed. Vask skal ske på en vaskeplads med opsamling af vaskevand, eller i det væksthus, hvor plantebeskyttelsesmidlet er udbragt.
7.4 Rygsprøjter
Rygsprøjter skal fyldes og vaskes på vaskeplads eller det behandlede areal. Der skal skiftes sted fra gang til gang.
Version 1.0 Juli 2009, © Miljøstyrelsen.