| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Revision af beregninger af danske VOC emissioner fra opløsningsmidler og husholdninger

4 VOC emission fra brug af opløsningsmidler

Vurderinger af VOC emissionen foretages i det følgende af de 15 VOC’er der har de største emissioner i VOC opgørelsen, og samlet udgør 98 % af den beregnede VOC emission.

4.1 Methanol

Methanol er en farveløs, flygtig og brandbar væske med en mild lugt. Det er den simpleste alkohol. Methanol er fuldt blandbart med vand og opløseligt i de fleste organiske opløsningsmidler.

Tidligere blev methanol fremstillet ved tør destillation af træ, derfor navnet “træsprit”. Det er afløst af billigere syntesemetoder ud fra carbonmonoxid og hydrogen.

Methanol er et vigtigt kemikalie, der i stor udstrækning bruges som udgangsstof til fremstilling af andre stoffer ved kemisk syntese, f.eks. til fremstilling af formaldehyd.

Methanol er giftig og forveksling med almindelig “alkohol” (ethanol) har givet anledning til mange alvorlige forgiftningsulykker ved indtagelse, både dødsfald og blindhed. Den dødelige dosis for mennesker ved indtagelse angives normalt til mellem 30 og 250 ml, men så lidt som 15 ml af en 40 % opløsning har vist sig dødelig, og overlevelse har fundet sted efter indtagelse af op til 600 ml.

Methanols giftige egenskaber er medtaget her, for at understrege, at det er et farligt stof, som man skal håndtere og anvende med forsigtighed. Ved industriel anvendelse i større skala kan der tages de nødvendige forholdsregler, men det er vanskeligere for forbrugere af mindre mængder og husholdninger.

Giftige stoffer, og produkter der indeholder giftige stoffer, er underlagt skrappe restriktioner for anvendelse og salg, ifølge Miljøstyrelsens Klassificeringsbekendtgørelse /25/. Produkter skal mærkes ”Giftig”, hvis det indeholder mere end 0,1 % af stoffer der er mærket med ”Giftig”, f.eks. methanol. Stoffer og produkter der er mærket ”Giftig” må ikke anvendes af eller sælges til personer under 18 år, og de må med visse undtagelser heller ikke sælges en detail til offentligheden, ligesom de er underlagt reglerne om gifttilladelse.

Methanol findes derfor normalt ikke i almindelige forbrugerprodukter. Det må også forventes, at methanol kun i meget lille udstrækning anvendes til formål og i produkter til industriel brug, hvorfra der er fri fordampning, så alt eller en stor del af det fordamper og udsætter brugerne for eksponering. Anvendelse af methanol skal så vidt muligt erstattes af mindre farlige stoffer.

DMUs nøgletal for beregning af emissionen af methanol er vist i Tabel 4-1.

Tabel 4-1. Nøgletal fra DMUs 2006 VOC-opgørelse for methanol

Det samlede forbrug er fordelt på brancher efter NACE-koderne i SPIN2000, som vist i Tabel 4-2. Der er en meget stor forskel mellem det opgjorte forbrug af methanol fra Danmarks Statistik (DST), som opgiver et forbrug på 71.379 t, og SPIN2000 som opgiver et forbrug på 35.572 t. Det antages grundlæggende, at DST er det mest rigtige forbrugstal, men det er meget problematisk, at fordelingen af det samlede forbrug sker efter fordelingen i SPIN2000, fordi kun den halve mængde er registreret her. Den mængde der mangler i SPIN2000 har muligvis en helt anden fordeling på brancher, og tildelingen af EF kan derfor være helt forkert for en væsentlig del af dette forbrug.

DMUs fordeling på brancher er vist i Tabel 4-2.

Tabel 4-2. Emission og beregnet forbrug af methanol fordelt på brancher for 2006

Fordelingen på NACE-koder i SPIN2000 er vist i Tabel 4-3 for de største forbrugere, der udgør 99 % af den beregnede emission.

Tabel 4-3. Methanol forbrug fordelt på NACE-koder i SPIN2000

Det beregnede forbrug i Lak- og farveindustrien findes som en undergruppe til NACE-kode 24, Manufacture of chemicals and chemical products. I malerprodukter vil selv et meget lille indhold af methanol udløse en strengere MAL-kode, og derfor forventes forbruget i Lak- og farveindustrien at være meget begrænset. På den baggrund er forbruget ifølge SPIN2000 overraskende stort.

Kategorien Social- og sundhedssektor omfatter NACE-koderne 85 og 90. Det er specielt vanskeligt at gennemskue hvad kode 90 omfatter, og hvorfor forbruget af methanol er så stort. Det kunne omfatte anvendelse af methanol som kulstofkilde i spildevands renseanlæg med kvælstoffjernelse, hvor det ofte er nødvendigt at tilsætte ekstra næring. Methanol har været anvendt til dette formål, men ifølge Kemira Waters Danmark, som leverer kemikalier til mange af de danske renseanlæg, samt Spildevandsteknisk Forening er der i dag ingen eller kun meget få der anvender methanol. De fleste anvender billigere affaldsprodukter, og på nogle renseanlæg må methanol slet ikke anvendes, pga. den potentielle giftighed for miljøet, hvis det ikke nedbrydes helt i renseanlægget.

Det store forbrug af methanol i kategorien 25, Manufacture of rubber and plastic products, kan ikke verificeres i Plastindustrien i Danmark og hos de to største danske gummiproducenter.

Plastindustrien i Danmark oplyser, at methanol ikke anvendes direkte i plastproduktion, men formentlig i nogen grad til afrensning i forbindelse med f.eks. limning. Forbruget skønnes at være meget lille, for Plastindustrien i Danmark har ikke kendskab til eller registreret noget forbrug.

De to største danske gummiproducenter Codan Tech og AVN Gummi oplyser begge, at methanol ikke indgår i produktionen, men anvendes til afrensning, hvor gummi skal limes. Forbruget er relativt lille, så methanol købes i dunke. Et forbrug på flere tusinde tons om året kan slet ikke genkendes.

4.1.1 Forbrugere af methanol i Danmark

Forbruget af methanol er undersøgt, ved henvendelse til potentielle forbrugere.

Nordalim i Århus anvender methanol til fremstilling af formaldehyd, som videre anvendes til produktion af urea-formaldehydlim, som bl.a. anvendes til produktionen af spånplader. En mindre mængde methanol sælges videre. Fra Nordalims Grønt regnskab 2006/07 fremgår følgende tal:

Tabel 4-4. Forbrug af methanol til produktion af formaldehyd

Methanol anvendes til produktion af biodiesel, og emissionen herfra er meget begrænset, da produktionen sker i lukkede systemer hvor methanol omdannes til glycerol. Emmelev A/S har produceret biodiesel siden 2002, og på DAKA er der startet en produktion i år, hvor årsforbruget af methanol forventes at blive i størrelsesordenen 5.000 t/år.

Methanol anvendes i den kemiske og farmaceutiske industri både som råvare til synteser og til oprensning.

De fundne forbrug af methanol er vist i Tabel 4-5.

Tabel 4-5. Registreret industriel anvendelse af methanol

Der er således samlet fundet industriel anvendelse af 60.969 t methanol i 2006, hvilket er 85 % af forbruget fundet hos DST. De resterende 10.410 t kan der ikke detaljeret redegøres for. Det er ikke lykkes at finde flere store forbrug, efter henvendelse til de danske leverandører af methanol, som mener at listen er dækkende for de store forbrugere i Danmark. De har desuden oplyst følgende om mindre forbrug:

• Som nævnt tidligere, anvendes der formentlig mindre mængder til afrensning i plast- og gummibranchen, men det er små forbrug, der formentlig alle købes i dunk-størrelse.
• Der anvender muligvis noget methanol som kulstofkilde til renseanlæg med kvælstoffjernelse, men mængden må være relativ lille, for ellers ville de være bedre kendt af leverandørerne.
• Methanol bruges som brændstof til speedway kørsel, gokart, modelfly og lignende, men det er ikke meget store mængder der bruges til det (methanol har et højt oktantal, men korroderer aluminium, så det er ikke anvendeligt i benzin).
• Der er nogle mindre farmaceutiske virksomheder der bruger små mængder methanol, som anslås til at være i størrelse 50 – 200 t/år.
• En leverandør anvender en meget lille mængde methanol til denaturering af ethanol.

Helm Skandinavien A/S, som er en stor leverandør af kemikalier og opløsningsmidler i Skandinavien, har telefonisk oplyst, at methanol hovedsageligt leveres med tankbiler til store kunder, og at salget til små forbrug i dunke og palletanke op til 1.000 liter, antageligt er mindre end 500 t/år. To andre leverandører/sælgere, med mange års erfaring fra ansættelser hos forskellige leverandører, oplyser begge, at salg af methanol til andre kunder end dem vi har fundet frem er meget begrænset. Den ene sælger mener, at der højest sælges 1.000 t/år til andre aftagere end de registrerede, og at der helt sikker ikke er andre store aftagere.

Nogle tusinde tons kan måske henføres til lagerudsving, dvs. forskel mellem importeret mængde og reelt forbrugt mængde, både hos leverandører og de store forbrugere, men det vil være yderst vanskeligt at verificere. Der kan også være fejl i tallene fra DST, hvilket opgørelsen for naphthalen viser kan forekomme (se afsnit 4.8 Naphthalen). Der kan ske fejlregistreringer, både ved indberetning fra importører og eksportører. I den forbindelse kunne tallene fra DST over flere år måske vise udsving, der kunne indikere fejl.

4.1.2 Vurdering

Det kunne ikke afklares hvorfra den relativt store emission under ”Øvrige aktiviteter” og ”Social- og sundhedssektoren” stammer. Det forekommer sandsynligt, at SPIN-fordelingen er misvisende for forbruget af methanol. Der fordeles et forbrug efter SPIN der er dobbelt så stort som SPINs egen registrering, og det kan reelt betyde, at fordelingen er delvist forkert, fordi den halvdel af forbruget der ikke er registreret i SPIN, findes i andre kategorier, end dem de fordeles i. Der kan også være tale om produkter der indeholder methanol, hvor indholdet opgives som en procent interval, f.eks. 1 – 5 % eller 20 – 50 %. For stoffer der opgives med interval, er det dansk praksis for indberetning at anvende den højeste værdi for intervallet, og derved sker der en overestimering af mængden.

Som det tidligere er omtalt er methanol giftigt, og produkter der indeholder mere end 0,1 % methanol skal mærkes ”Giftig”. Sådanne produkter må ikke sælges i datailhandlen, og derfor vil methanol normalt slet ikke forekomme i forbrugerprodukter. Det forekommer også usandsynligt, at methanol skulle anvendes i væsentlige mængder i produkter eller til formål, hvor en væsentlig del eller det hele fordamper under anvendelsen.

4.1.3 Anbefaling

Det anbefales, at der anvendes de oplyste og anslåede emissioner for den del af methanolforbruget der er redegjort for i Tabel 4-5, og at der for den resterende del på 10.410 t anvendes den nuværende EF på 0,15. Det vil samlet give en emission på ca. 1.607 t, hvilket er en reduktion på 3.170 t i forhold til 2006 opgørelsen.

Det methanol forbrug der ikke har kunnet redegøres for, anbefales yderligere undersøgt og verificeret i forhold til konkret anvendelse og emission. Derefter kan det på baggrund af en konkret viden vurderes, hvilken EF der bør anvendes til dette forbrug.

Det anbefales også at undersøge og verificere, om DST har korrekte tal for forbruget af methanol i Danmark.

4.2 Propylalkohol

De to propylakoholer, 1-propanol og 2-propanol, er letflygtige, farveløse og brændbare væsker. Deres lugt er ret behagelig og minder om sprits, men er dog lidt mere skarp eller bitter. Propylalkoholer er, ligesom andre korte alkoholer, fuldstændig blandbare med vand og med de fleste organiske opløsningsmidler.

2-propanol hører til et af de mest anvendte opløsningsmidler. Det betegnes ofte isopropanol, eller det mere korrekte navn isopropylalkohol, som ofte forkortes til IPA.

Propylakoholer anvendes som opløsnings- og ekstraktionsmiddel for aromastoffer, planteolier, voks, gummi og syntetiske polymere anvendt i lakker og lime. De benyttes i trykfarver og ved uldfarvning. De antiseptiske egenskaber er nyttige for anvendelserne i lægemidler og kosmetik (f.eks. hårvand og barbersprit). Stofferne anvendes i affedtningsmidler, bremsevæske, karburatorvæske og pudsemidler til vinduer, briller og gulve.

Propylalkohol har tidligere været anvendt til sprinklervæske og afisningsmidler, men denne anvendelse er i høj grad erstattet af ethanol, pga. lavere pris /23/.

DMUs nøgletal for beregning af emissionen af propylalkohol er vist i Tabel 4-6.

Tabel 4-6. Nøgletal fra DMUs 2006 VOC opgørelse for propylalkohol

DMUs fordeling på brancher for hovedparten af emissionen er vist i Tabel 4-7.

Tabel 4-7. Emission og beregnet forbrug af propylalkohol fordelt på brancher

De mange brancher i tabellen afspejler, at propylalkohol anvendes i mange forskellige brancher til mange forskellige formål, men det skal bemærkes, at mange af forbrugene er meget små.

Af “Industrielt massefremstillede produkter” udgør elektronikindustrien en stor andel, hvor propylakohol (IPA) benyttes til rensning af elektronikdele. Det er særdeles vanskeligt at vurdere, om emissionen stemmer overens med virkeligheden. Ved kontakt til 5 af de største elektronikvirksomheder i Danmark fandtes, at en den helt overvejende del af forbruget af IPA i industrien sker uden reduktion, og at en minimal andel af rensevæsken går til destruktion.

Der anvendes muligvis stadig noget isopropanol til fremstilling af sprinklervæske, selvom det er billigere at anvende ethanol. Mængden af propylalkohol der eventuelt anvendes til sprinklervæske er ikke undersøgt, fordi der er mange producenter og leverandører på det danske marked.

Isopropanol anvendes også til karburatorvæske, til forhindring af isdannelse i benzinmotorer med karburator. Herfra er emissionen meget lille, fordi det blandes med benzinen og forbrændes i motoren. (Ethanol kan ikke anvendes til karburatorvæske, fordi den tekniske kvalitet indeholder ca. 4 % vand). Det årlige forbrug af karburatorvæske kan formentlig skaffes fra DST, men forbruget vurderes at være relativt begrænset, pga. nedgang i antallet af biler med karburator.

Anvendelse af en EF på 1,0 anses derfor at være rimelig for en stor del af forbrugene, selvom den nok burde være 0,95, da en mindre del formentlig bortskaffes uden at det emitteres til luften. En nærmere undersøgelse af de mange forskellige forbrug, kunne vise om nogle af dem anvendes i lukkede systemer eller i vandige opløsninger, som har begrænset emission til luften. Det har ikke været muligt at gøre indenfor rammerne af dette projekt.

4.2.1 Anbefaling

Der er ikke fundet grundlag for umiddelbart at anbefale nogle ændringer i opgørelsen for emissionen af propylalkohol.

Det kan dog anbefales at undersøge, om nogle af de mange forskellige forbrug, sker i lukkede systemer eller i vandige opløsninger, som har begrænset emission til luften, og derfor skal have en lavere EF.

4.3 Terpentin

DMUs nøgletal for beregning af emissionen af terpentin er vist i Tabel 4-8.

Tabel 4-8. Nøgletal fra DMUs 2006 VOC opgørelse for terpentin

DMUs fordeling på brancher for hovedparten af emissionen er vist i Tabel 4-9

Tabel 4-9. Emission og beregnet forbrug af terpentin fordelt på brancher

De mange brancher i tabellen afspejler, at terpentin anvendes i mange forskellige brancher til mange forskellige formål. En stor del af forbruget antages at være farve- og lakprodukter og til fortynding og afrensning i forbindelse med anvendelsen. Det store antal brugere taget i betragtning, anses det for vanskeligt og meget lidt givtigt at undersøge forbrug og emission nærmere.

Der er ingen tvivl om, at ved anvendelsen af mange af produkterne der indeholder terpentin, vil hele indholdet af terpentin fordampe, f.eks. lak og malervarer, trykfarver, afrensning mv. Der vil dog normalt være en vis del der opsamles og håndteres som kemikalieaffald, dels rester af produktet og dels rester fra afrensning og rengøring, både fra industriel anvendelse og fra anvendelse i husholdninger. Mange industrier med store forbrug, har dog etableret rensning, f.eks. ved termisk eller katalytisk forbrænding eller aktive kulfiltre, og emissionerne herfra vil derfor være langt lavere. Der findes ikke en samlet opgørelse eller oversigt over anvendelse af terpentinholdige produkter i industrier, der har etableret emissionsbegrænsning. Derfor opgøres som om dette ikke sker, hvilket overestimerer forureningen.

4.3.1 Anbefaling

Der er ikke fundet konkret grundlag for at anbefale konkrete ændringer i opgørelsen for emissionen af terpentin, i form af ændrede EF.

4.4 Aminooxygengrupper

DMUs nøgletal for beregning af emissionen af aminooxygengrupper er vist i Tabel 4-10.

Tabel 4-10. Nøgletal fra DMUs 2006 VOC opgørelse for aminooxygengrupper

Aminooxygengruppen omfatter 81 stoffer på DMUs liste. Det er ikke muligt for DST at oplyse om hvordan forbruget fordeler sig på enkeltstoffer i denne gruppe.

Af de 81 stoffer, der er omfattet af DMUs liste, er der ved stikprøver søgt kp. og damptryk for 26 af disse stoffer. Heraf er der kun fundet damptryk og kp. oplysninger for 3 af stofferne. Damptrykket var i alle 3 tilfælde under 0,01 kPa. Da stofferne alle er relativt højmolekylære, og en del er salte, findes det ikke sandsynligt, at nogen af aminooxygen-stofferne skal klassificeres som VOC'er.

4.4.1 Anbefaling

Aminooxygengruppen anbefales helt fjernet fra VOC opgørelsen, fordi de alle er højmolekylære, og antageligt er de alle enten salte eller har damptryk der er lavere en grænsen på 0,01 kPa. Den samlede VOC emissionsopgørelse reduceres derved med 2.865 t.

4.5 Glycerol

DMUs nøgletal for beregning af emissionen af glycerol er vist i Tabel 4-11.

Tabel 4-11. Nøgletal fra DMUs 2006 VOC opgørelse for glycerol

Jævnfør tabel 3.2 er damptrykket for glycerol væsentligt mindre end 0,01 kPa, og dermed skal glycerol ikke klassificeres som VOC.

På grund af glycerols meget lave damptryk, og da stoffet typisk anvendes i vandige opløsninger (f.eks. cremer, tandpasta (ca. 20-50 % af tandpasta består af glycerol), vil det kun i meget ringe omfang emitteres til luften under forbrug, men i langt overvejende grad udledes til kloak.

4.5.1 Anbefaling

Glycerol anbefales fjernet fra VOC opgørelsen, da damptrykket er væsentligt mindre end grænsen på 0,01 kPa. Derved reduceres VOC emissionensopgørelsen med 2.630 t.

4.6 Pentan

DMUs nøgletal for beregning af emissionen af pentan er vist i Tabel 4-12.

Tabel 4-12. Nøgletal fra DMUs 2006 VOC opgørelse for pentan

Pentan anvendes til opskumning ved fremstilling af bl.a. polyuretanskum (PUR) og ekspanderet polystyren (EPS eller bedre kendt som ”flamingo”). Der importeres polystyrenkugler med et indhold af pentan på 6 % til produktionen. Heraf emitteres ca. 2/3 ved produktionen og ca. 1/3 ved anvendelse af produktet (plastbrancheoplysninger), og produktion af EPS betragtes derfor som et forbrug, med en EF på 1. For PUR anvendes en midlet emissionsfaktor på 0,03 (DMUs midling ud fra plastbranchens tal).

Ifølge DST importeres der ca. 33.000 t polystyrenkugler, med et samlet indhold af pentan på 1.980 t. Resten af emission op til opgørelsens 2.332 t antages at komme fra opskumning af PUR.

Plastindustrien i Danmark har opgjort forbruget af polystyrenkugler til ca. 29.000 t/år, men der et par mindre EPS virksomheder, der ikke er medlemmer, så de får ikke hele forbruget med. De får muligvis heller ikke indberetninger fra det totale forbrug fra deres medlemmer, så det er sandsynligt at DST tal er korrekte.

Miljøstyrelsen har oplyst, at der efter aftale med EPS industrien skal indføres begrænsning af pentan emission ved rensning med regenerativ forbrænding eller katalytisk forbrænding. Vurderingen er, at 40-60 % af pentan emissionen kan opsamles til rensning afhængigt af produktionsforholdene på den enkelte fabrik. Den forventede reduktion er groft estimeret til 50 % af pentan indholdet i råvaren, svarende til ca. 990 t/år (33.000 ton* 0,06*0,50=900). Det forventes, for reduktionen fremover, men i 2010 vil reduktionen forventes at udgøre ca. 500 tons da rensning indføres i løbet af 2010.

4.6.1 Anbefaling

Der er ikke fundet grundlag til at anbefale nogen ændring i opgørelsen af pentan emissionen.

4.7 Ethanol

DMUs nøgletal for beregning af emissionen af ethanol er vist i Tabel 4-13.

Tabel 4-13. Nøgletal fra DMUs 2006 VOC opgørelse for ethanol

DMUs fordeling på brancher for hovedparten af emissionen er vist i Tabel 4-14.

Tabel 4-14. Emission og beregnet forbrug af ethanol fordelt på brancher

De mange brancher i tabellen afspejler, at ethanol anvendes i mange forskellige brancher til mange forskellige formål.

Der er fundet flere store forbrugere af ethanol, som vist i Tabel 4-15.

Tabel 4-15. Store industrielle forbrugere af ethanol

Der er kun søgt efter store enkelt forbrugere, og der er med stor sandsynlighed en lange række mindre og små forbrug, og det vil være en meget stor opgave, at finde frem til dem alle.

DMU opgiver forbruget af ethanol til at være 22.231 t i 2006 ud fra oplysninger fra DST, med en samlet emission på 2.166 t. Det tal stemmer ikke overens med SPIN, som opgiver et samlet forbrug af ethanol på 58.304 t for 2006. Denne mængde kan dog ikke genfindes fordelt på NACE-koderne, hvor den samlede mængde opgøres til 46.279 t.

Fordelingen på NACE-koder i SPIN2000 er vist i Tabel 4-16 for de største forbrugere, der udgør 99,8 % af forbruget.

Tabel 4-16. Ethanol forbrug fordelt på NACE-koder i SPIN2000

Der er fundet forbrugere af samlet 29.279 t, hvilket er 132 % af det anvendte forbrugstal fra DK statistik på 22.231 t, som er vist i Tabel 4-17, men kun 63 % af forbruget ifølge SPIN2000. Der er mulighed for, at nogle forbrug tælles med to gange i SPIN2000, men risikoen skulle være reduceret efter 2005. DMU anser DSTs tal for at være meget pålidelige, men der er f.eks. set en væsentlig fejl i deres opgivelser for naphthalen. Det fundne forbrug indikerer kraftigt, at DSTs forbrugstal for ethanol er mangelfulde. De tal DMU har fået fra DST er vist i Tabel 4-17.

Tabel 4-17. DK Statistik 2006 data for ethanol

De antageligt manglende registreringer i DST, kunne være et lavere forbrug af ethanol, da ethanol indgår i blandingsprodukter. Blandingsprodukter registreres ikke som ethanol, hvilket er tilfældet for ethanol anvendt i sprinklervæske.

4.7.1 Sprinklervæske

Ifølge to leverandørere bruges isopropanol ikke mere, eller kun i meget begrænset omfang til sprinklervæske. Der anvendes i stedet ethanol, og årsagen er en lavere pris for ethanol.

Ethanol produceret ud fra sukkerstoffer importeres i store mængder fra Brasilien til Europa. Importeret ethanol pålægges normalt ekstra told (for at beskytte EU produceret ethanol), men det omgås ved at importere det som Anti frost præparater, hvorved den høje told undgås. Ethanolen er så denatureret og tilsat sæbe, samt nogle andre stoffer i små mængde, og så kan det ikke bruges til andet end frostvæske. I Danmark fortyndes det med vand til den ønskede frostsikrede sprinklervæske og tappes på dunke til detailsalg.

Koncentratet importeres under DST nummer 38 20 000 Anti frost præparater. Det betyder, at det danske salg af sprinklervæske ikke er med i opgørelserne for hverken isopropanol eller ethanol (bortset fra en mulig lille mængde isopropanol). Den danske import og dermed forbrug af sprinklervæske koncentrat er ca. 5.000 t/år. Ethanol-indholdet er antageligt godt 90 % pga. det tilsatte sæbe og denatureringsmiddel mv. så ethanol-mængden er ca. 4.500 t/år, og det hele må formodes at fordampe ved anvendelsen.

Sprinklervæske indeholder normalt 30 % ethanol, men man skal være opmærksom på, at det er volumenprocent og vægtfylden for ethanol er ca. 0,8. Det giver en vægtfylde for sprinklervæsken på ca. 0,94 kg/liter. Vægtmæssigt er ethanol indholdet ca. 25 vægt %, eller ca. 0,24 kg/liter.

Omregnes de importerede 4.500 t/år ethanol til sprinklervæske med 30 % ethanol, giver det 18.750.000 liter, hvilket er tæt på de 18 mio. liter der blev oplyst i TV-udsendelsen Rabatten i 2006.

Det er oplyst fra producenter af sprinklervæske, at forbruget og dermed salget af sprinklervæske kan variere meget fra år til år, afhængigt af vinterens vejrforhold.

4.7.2 Anbefaling

Der er en stor uoverensstemmelser mellem det opgjorte forbrug i SPIN, i DST og fra de industrielle forbrugere. På den baggrund er det ikke muligt at anbefale ændringer i opgørelsen, men der er grund til at anbefale, at det undersøges om DST har korrekte tal for det samlede forbrug, og på baggrund af verificerede korrekte tal, at vurdere om det er relevant at undersøge forbrugene nærmere, med henblik på revurdering af EF for de forskellige brancher og forbrug.

Emissionsopgørelsen bør umiddelbart udvides med en emission af ethanol, der svarer til forbruget af ethanol i sprinklervæske koncentrat, ud fra indhentede tal fra DST.

4.8 Naphthalen

Naphthalen (“naftalin”) er et hvidt og fast krystallinsk stof ved stuetemperatur med en karakteristisk lugt. Damptrykket på 0,0104 kPa er kun lige over grænsen på 0,01 kPa, og det er således lige på grænsen til ikke at skulle med i VOC opgørelsen.

Naphthalen er et meget vigtigt udgangsstof ved kemiske synteser i stor målestok. Også mange farvestoffer, pesticider og gummikemikalier fremstilles på basis af naphthalen. Der er dog ingen virksomheder i Danmark, som anvender naphthalen som basis for produktion af andre stoffer.

DMUs nøgletal for beregning af emissionen af naphthalen er vist i Tabel 4-18.

Tabel 4-18. Nøgletal fra DMUs 2006 VOC-opgørelse for naphthalen

Nøgletal fra VOC opgørelsen er vist i Tabel 4-19

Tabel 4-19. Nøgletal for naphthalen fra VOC-emissionsopgørelse 2006

Af DMUs opgørelser, som er baseret på tal fra DST, fremgår det, at der er en import på ca. 14.000 t/år og en produktion på ca. 21.500 t/år. Eksporten er opgjort til 0 t/år. Det samlede forbrug skulle herefter være knap 35.369 t/år.

Ifølge SPIN2000 er det årlige danske forbrug af naphthalen på 53.000 t i 2006, men i fordelingen på Industrial Use, NACE-koder kan der kun findes et samlet forbrug på 18,8 t, som er vist i Tabel 4-20.

Tabel 4-20. Naphthalen forbrug fordelt efter Industrial use, NACE koder i SPIN2000

Det samlede forbrug af naphthalen på 35.369 t er således fordelt på brancher efter fordelingen af 18,8 t på NACE-koder i SPIN2000.

Denne meget store forskel i forbrug af naphthalen er i det følgende afsnit undersøgt nærmere.

Den eneste producent af naphthalen i Danmark er Koppers Danmark A/S i Nyborg. Koppers har oplyst, at deres produktion af naphthalen i 2006 var ca. 21.500 t/år, og at de i forbindelse med produktionen årligt importerer ca. 14.500 t olie med et indhold af naphthalen på 60-100 %. Sammen med en naphthalenholdig delstrøm fra den øvrige produktion anvendes det til produktion af ren naphthalen i naphthalen destillationsanlægget. Hele Koppers produktion af naphthalen eksporteres og de har ikke nogen aftagere i Danmark. Koppers har oplyst, at deres årlige emission af naphthalen er opgjort til 7 ton. Det svarer til 0,03 % af produktionen.

DST mangler oplysninger om den eksporterede mængde fra Kopper, som er lig med produktionen. Desuden tælles den importerede mængde med to gange, både som import og som produktion. Koppers oplyser desuden, at Told og Skat regner den importerede naphthalenholdige olie som 100 % naphthalen, selvom indholdet er mellem 60 % og 100 %.

Koppers har oplyst, at de foretager 2 indberetninger til DST:

1. Hver måned indberettes via Interstat (elektronisk), mængder eksporteret til andre EU lande, opgivet for hvert land.
2. Hvert kvartal foretages indberetning af ”Industriens salg af varer”.
   Her indberettes totale mængde af naftalin solgt under varenummer/-kode 2707.4000.00 (Naftalin (ej kemisk rent)).

Koppers bogholder, der foretager indberetningerne mener, at en opgivelse af kodenummer entydigt angiver, at salget ikke sker i Danmark, da der ikke skal anvendes kodenummer til salg i Danmark.

Der er ikke fundet nogen forbrugere af ren naphthalen Danmark, og det formodes at det forbrug der findes i SPIN2000 kan være forkert klassificering af andre stoffer der hedder noget der ligner naphthalen, f.eks. nafta, naphthalener eller sulfonerede naphthalener.

I fordelingen på Use Categories i SPIN2000 er der et samlet forbrug på 17,3 t, som vist i Tabel 4-21.

Tabel 4-21. Naphthalen forbrug fordelt efter Use Category (UC62) i SPIN2000

Nogle af forbrugene i SPIN2000 kan være forkerte, pga. forveksling med andre stoffer med lignende navne. På grund af den lille mængde på omkring 18 t der her er tale om, anses det dog ikke for umagen værd at undersøge dem nærmere.

4.8.1 Anbefaling

Det anbefales at fastsætte emission af naphthalen til 7 t/år fra produktionen på Koppers, og at anvende en EF på 0,25 for forbruget på 18,8 t i SPIN2000 under Industrial Use, NACE koder. Det giver en samlet emission på 12 t/år, hvorved emissionen reduceres med 1.756 t.

4.9 Acetone

DMUs nøgletal for beregning af emissionen af acetone er vist i Tabel 4-22.

Tabel 4-22. Nøgletal fra DMUs 2006 VOC opgørelse for acetone

DMUs fordeling på brancher for hovedparten af emissionen er vist i Tabel 4-23.

Tabel 4-23. Emission og beregnet forbrug af acetone fordelt på brancher

De mange brancher i tabellen afspejler, at acetone anvendes i mange forskellige brancher til mange forskellige formål. En stor del af forbruget antages at ske til formål, hvor en stor del fordamper. Det store antal brugere taget i betragtning, anses det for vanskeligt og meget lidt givtigt at undersøge forbrug og emission nærmere.

4.9.1 Anbefaling

Der er ikke fundet grundlag for at anbefale nogen ændringer i opgørelsen af acetone.

4.10 Propan og butan

DMUs nøgletal for beregning af emissionen af propan og butan er vist i Tabel 4-24.

Tabel 4-24. Nøgletal fra DMUs 2006 VOC opgørelse for

Propan og butan er behandlet under ét, da emissionen af disse stoffer udelukkende baseres på forbruget til drivmidler til spraydåser. Da der ikke findes specifikke opgørelser af forbruget af disse stoffer til drivmidler baseres opgørelsen på et skøn, hvori det bl.a. antages, at der er en ligelig fordeling af mængden af propan og butan som drivmidler.

Der regnes med et forbrug på 35 mio. spraydåser om året, hvilket virker meget højt, så det er undersøgt nærmere, ved kontakt til Aerosol Industriens Brancheforening og Branchen for komprimerede Gasser. Den gennemsnitlige dåsestørrelse blev i 2006 nedsat fra 0,4 l til 0,2 l efter aftale mellem DMU og Miljøstyrelsen, og herved blev emissionen reduceret i 2006. De her viste opgørelser er baseret på en dåsestørrelse på 0,2 l. VOC opgørelsen regner med, at indholdet af drivgasser i gennemsnit er 50 % v/v, og at densitet som gennemsnit er 0,58 kg/l.

4.10.1 Vurdering og anbefaling

Aerosol Industriens Brancheforening har revurderet den anslåede andel af propan og butan i spraydåser. I dag vurderer brancheforeningen, at propan/butan udgør ca. 33 % (og ikke - som tidligere – 50 %) af spraydåserne. Det er bl.a. på grund af en øget anvendelse af separering af drivmidler og produkt i en plastpose, hvorved mængden af drivmidler dels bliver mindre, og dels tilbageholdes i dåsen når den er tom.

Ud fra denne oplysning anbefales emissionen reduceret med 33 % i forhold DMUs opgørelse.

4.11 Butanon

DMUs nøgletal for beregning af emissionen af butanon er vist i Tabel 4-25.

Tabel 4-25. Nøgletal fra DMUs 2006 VOC opgørelse for butanon

DMUs fordeling på brancher for hovedparten af emissionen er vist i Tabel 4-26.

Tabel 4-26. Emission og beregnet forbrug af butanon fordelt på brancher

Butanon anvendes som opløsningsmiddel bl.a. til visse typer lakker (nitrocellulose) og til gummifremstilling.

De mange brancher i tabellen afspejler, at butanon anvendes i mange forskellige brancher til mange forskellige formål. En stor del af forbruget antages at ske til formål, hvor en stor del fordamper. Det store antal brugere taget i betragtning, anses det for vanskeligt og meget lidt givtigt at undersøge forbrug og emission nærmere.

4.11.1 Anbefaling

Der er ikke fundet grundlag for at anbefale nogen ændringer i opgørelsen for emissionen af butanon.

4.12 Glycolether

DMUs nøgletal for beregning af emissionen af glycolether er vist i Tabel 4-27.

Tabel 4-27. Nøgletal fra DMUs 2006 VOC-opgørelse for glycolethere

DMUs fordeling på brancher for glycolethere er vist i Tabel 4-28.

Tabel 4-28. Emission og beregnet forbrug af glycolethere fordelt på brancher

De mange brancher i tabellen afspejler, at glycolether anvendes i mange forskellige brancher til mange forskellige formål, f.eks. som opløsningsmiddel til malingprodukter. En stor del af forbruget antages at ske til formål, hvor en del fordamper. Det store antal brugere taget i betragtning, anses det for vanskeligt og meget lidt givtigt at undersøge forbrug og emission nærmere.

4.12.1 Anbefaling

Der er ikke fundet grundlag for at anbefale nogen ændringer i opgørelsen for glycolether.

4.13 Ethylenglycol

DMUs nøgletal for beregning af emissionen af ethylenglycol er vist i Tabel 4-29

Tabel 4-29. Nøgletal fra DMUs 2006 VOC-opgørelse for ethylenglycol

DMUs fordeling på brancher for hovedparten af emissionen er vist i Tabel 4-30.

Tabel 4-30. Emission og beregnet forbrug af ethylenglycol fordelt på brancher

4.13.1 Vurdering

Damptrykket for ethylenglycol ved 20 °C opgives i litteraturen til at være i intervallet 0,0053 til 0,0107 kPa, afhængig af hvilken kilde man refererer til. Som vist i tabel 3.2 angiver 4 ud af 5 kilder damptrykket til at være lidt under 0,01 kPa. Da der er tale om et tvivlstilfælde anbefales det, at man ud fra en konservativ betragtning tager ethylenglycol med i opgørelsen.

Da ethylenglycol anvendes til frostsikring i kølervæske i en ca. 20 % vanding opløsning, vil damptrykket over denne opløsning med stor sandsynlighed være under 0,01 kPa. Desuden anvendes kølervæsken altid i lukkede systemer. Væsken anbefales udskiftet med jævne mellemrum af de autoriserede bilværksteder. I det omfang væsken kasseres, vil tabet via fordampning i praksis være ubetydeligt, pga. det lave damptryk i vandig opløsning. Der kan dog forekomme lækager i kølersystemer (i biler mv.) og dette kan medføre et vist tab. Spildes kølervæske på fast overflader, fordamper vandet hurtigere end ethylenglycolen, der efterlader en fedtet og glat overflade. Spild på autoværksteder vil derfor normalt blive opsamlet og bortskaffet.

Samlet konkluderes det, at et samlet tab på 1 % sandsynligvis vil være i overkanten af det reelle tab til luften.

4.13.2 Anbefaling

Det anbefales, at EF for autobranchen reduceres fra 0,25 til 0,01 i VOC opgørelsen, hvorved emissionen reduceres med 451 t (fra 470 t til 19 t).

Det bør også overvejes, om ikke EF for de øvrige industrielle anvendelser skulle reduceres, f.eks. til 1 %, dels på grund af det lave damptryk, og dels ud fra formodningen om at det ofte anvendes i vandige opløsninger, og fordampningen derfor anses for at måtte være af meget begrænset omfang. Der er dog ikke indhentet viden om forbrug i de øvrige brancher, som kan dokumentere og begrunde en lavere EF.

4.14 Formaldehyd

DMUs nøgletal for beregning af emissionen af formaldehyd er vist i Tabel 4-31

Tabel 4-31. Nøgletal fra DMUs 2006 VOC opgørelse for formaldehyd

Det samlede forbrug af formaldehyd i 2006 er ifølge DST 26.388 t. I SPIN200 er det samlede forbrug på 27.796 t, så her er der rimelig god overensstemmelse.

Danmarks forbrug af formaldehyd var i 2006 iflg. SPIN2000 dobbelt så højt som Sveriges, 5 gange så højt som Norges, og 10 gange så højt som Finlands.

Hovedparten af forbrug og emission fra VOC opgørelsen er vist i nedenstående tabel fordelt på brancher.

Tabel 4-32. Emission og beregnet forbrug af formaldehyd fordelt på brancher

Ifølge SPIN2000 findes 97,3 % af formaldehyd forbruget under NACE-kode 24, Manufacture of chemicals and chemical products, som vist i nedenstående tabel. Det ser derfor ud til, at der er sket en fejl ved fordelingen af forbruget på kategorier.

Tabel 4-33. Formaldehyd forbrug fordelt på NACE koder i SPIN2000

Der er fundet to store forbrugere af formaldehyd, som formentlig står for hovedparten af det danske forbrug af formaldehyd.

Nordalim i Århus anvender methanol til fremstilling af formaldehyd, som videre anvendes til produktion af urea-formaldehydlim, som bl.a. anvendes til spånpladeproduktionen på Novopan. En del af det producere formaldehyd sælges videre. Fra Nordalims Grønt regnskab 2006/07 fremgår følgende tal:

Af andre større forbrugere af formaldehyd er der fundet to virksomheder, med et forbrug i 2006 på henholdsvis 3.866 t og ca. 3.000 t, og emissioner på henholdsvis ca. 2,3 t/år og ca. 10 t/år.

Nordalims produktion af formaldehyd anvendes dels til egen produktion af lim, og dels sælges det, bl.a. til de to nævnte forbrugere, som dog også har andre leverandører. Det samlede forbrug kan derfor ikke beregnes og sammenlignes med DST tal på 26.388 t/år. Der kan konstateres en divergens, som også kan skyldes lagerudsving.

Formaldehyd anvendes i mindre mængder som konserveringsmiddel i mange produkter, f.eks. maling. Ifølge SPIN2000 er dette øvrige forbrug fordelt på ca. 35 NACE-koder med et samlet forbrug på ca. 750 t i 2006.

Formaldehyd er biologisk omsætteligt, og det må formodes, at en væsentligt del af den mængde der anvendes til konservering, optages og omsættes af forskellige organismer, frem for at emitteres til luften, samt at en del også bortskaffes som affald, når produktet bortskaffes.

Formaldehyd opløses nemt i vand og danner formalin, som effektivt konserverer biologiske vævsprøver, som f.eks. kendes fra konserverede krybdyr i glasbeholdere.

4.14.1 Anbefaling for formaldehyd

Emissionen af formaldehyd VOC opgørelsen anbefales fastsat til 13,5 t fra de tre store forbrugere.

Forbruget på ca. 750 t der ifølge SPIN er til andre brancher end Manufacture of chemicals and chemical products, anbefales anvendt i emissionsopgørelsen, sammen med de tre store industrielle forbrugere.

DMU har brugt en EF på 0,05 for forbrug, men den anses for at være relativt lav, fordi EF nok vil være nærmere 1, for en del af forbruget.

Det anbefales at anvende en mere konservativ EF på 0,2 for det resterende forbrug på 750 t. Det giver en emission 150 t og en samlet emission på 163,5 t når de tre store industrier regnes med, og det svarer til en reduktion i VOC opgørelsen på 350 t.

4.15 Toluendiisocyanat

Jævnfør tabel 3.2 er damptrykket for toluendiisocyanat mindre end 0,01 kPa, og toluendiisocyanat skal derfor ikke klassificeres som VOC.

Toluendiisocyanat anbefales derfor helt fjernet fra VOC opgørelsen, hvorved emissionen reduceres med 199 t.

4.16 Dioctylphthalat

Jævnfør tabel 3.2 er damptrykket for dioctylphthalat mindre end 0,01 kPa, og dioctylphthalat skal derfor ikke klassificeres som VOC.

Dioctylphthalat anbefales derfor helt fjernet fra VOC opgørelsen, hvorved emissionen reduceres med 61 t.

4.17 Diethylenglycol

Jævnfør tabel 3.2 er damptrykket for diethylenglycol mindre end 0,01 kPa, og diethylenglycol skal derfor ikke klassificeres som VOC.

Diethylenglycol anbefales derfor helt fjernet fra VOC opgørelsen, hvorved emissionen reduceres med 10 t.

4.18 Oversigt over anbefalede ændringer

Tabel 4-34 viser en samlet oversigt over VOC opgørelsens emissioner, anbefalinger til ændringer og den derved reviderede emission.

Tabel 4-34. Samlet oversigt over VOC-emissioner og anbefalede ændringer

Samlet er der anbefalinger til reduktion i VOC-emissionen på 12.168 t/år, men da der er fundet en uregistreret kilde til emission af ethanol fra sprinklervæske på ca. 4.500 t/år, bliver den resulterende anbefalede reduktion på 7.668 t/år. Det svarer til ca. 23 % af den beregnede emission fra brug af opløsningsmidler.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2009, © Miljøstyrelsen.