Revision af beregninger af danske VOC emissioner fra opløsningsmidler og husholdninger 3 VOC emission fra brug af opløsningsmidlerDanmarks Miljøundersøgelser beregner Danmarks årlige emission af VOC for Miljøstyrelsen som beskrevet i artiklen Danish Emission Inventory for Solvents Used in Industries and Households /3/, og rapporten Ajourføring og forbedring af historisk opgørelse for non-methan VOC emissioner fra anvendelse af solventer i udvalgte brancher og Fremskrivning af emissioner fra udvalgte brancher /4/. I korthed beregnes det totale forbrug for hver enkelt VOC efter forbrug = produktion + import – eksport Ifølge massebalancen kan forbruget i Danmark bestemmes ud fra produktion, import og eksport. Disse parametre hentes fra Danmarks Statistik Bank (www.statistikbanken.dk) for hvert enkelt stof. Det samlede forbrug fordeles ud på en lang række brancher ud fra oplysninger i den nordiske produktdatabase SPIN (Substances in Preparations in Nordic Countries) /8/, hvori der kan hentes informationer vedrørende specifikke stoffer og deres industrielle anvendelsesområder, inddelt efter NACE[1] branchekoder. Når det samlede nationale forbrug for en enkelt VOC er fordelt på de enkelte brancher, multipliceres forbruget med en emissionsfaktor (EF), der for den enkelte branche angiver hvor stor en andel, der emitteres til luften: Emission = EF * forsyning De anvendte emissionsfaktorer er baseret på oplysninger fra brancher, videnskabelig litteratur, andre landes opgørelser og ud fra egne faglige skøn, for hver enkelt branche og/eller VOC. Der er generelt meget lave EF for industriel anvendelse af VOC’er, og generelt højere EF for VOC i slutbrugsfasen. Tabel 3-1 viser de benyttede emissionsfaktorer samt den totale forsyning (forbruget) og det beregnede udslip til luften i 2006.
Tabel 3-1. De 32 stoffer med de største VOC-emissioner til luften i DMUs VOC opgørelse for 2006, med de anvendte EF. (1): Emissionsfaktoren 0,03 anvendes kun for polyurentanskum (PUR) indenfor plastbranchen. For en opdeling af luftemissioner inden for de enkelte brancher henvises til bilag A. Det angivne, samlede forbrug og den samlede emission er gældende for 2006. De med fed angivne stoffer vurderes nærmere i de følgende afsnit 4.1 – 4.17, som også angivet i kolonne 1. 3.1 Definition af VOC stofferDMU har indtil nu anvendt den mindre restriktive definition af VOC til udarbejdelse af VOC-emissioner fra anvendelse af opløsningsmidler: “Volatile organic compound with a boiling point lower than or equal to 250 °C measured at a normal pressure of 101.3 kPa”, fra The European Parliament and Council Directive (2004/42/EC). De gældende retningslinjer fra Guidelines for Estimating and Reporting Emission Data under the Convention on Long-range Transboundary /7/, Annex 1, har følgende definition for VOC:
I følge denne definition, skal kun VOC’er med damptryk større end 0,01 kP ved 20 °C medtages i opgørelsen af VOC emissionen. Stofferne der indgår i VOC opgørelsen er gennemgået for at se om de alle opfylder denne betingelser for at blive medtaget i opgørelsen. Definitionen siger også at grænsen for damptrykket gælder ved temperaturen hvor stoffet anvendes. Dette er yderst vanskeligt at undersøge for hver anvendelse af de stoffer der er lige under damptryksgrænsen ved 20 °C, for det kræver en indgående viden om anvendelsen af stofferne, som generelt ikke er til stede, og det vil også være et meget stort arbejde at fremskaffe sådanne oplysninger for alle anvendelser af et stof. Dette er diskuteret med DMU, og der er opnået enighed om, at det ikke er muligt at finde de nødvendige oplysninger om anvendelsen. Da der antages kun at være tale om stoffer med generelt lave damptryk og fordampning, ses der helt bort fra dette forhold i vurderingen af hvilke stoffer der skal indgå i VOC opgørelsen. Det har også været diskuteret, om andre forhold der påvirker stoffernes damptryk kunne medtages i vurderingen af om stoffet skal medtages i VOC opgørelsen. F.eks. vil vandopløselige VOC’er der anvendes eller findes i blanding med vand, have et lavere damptryk. Der var nogenlunde enighed om, at det forhold ikke kan medføre at stoffet ikke medtages i VOC opgørelsen, men det bør afspejles i den anvendte EF for den konkrete anvendelse. I henhold til ovenstående definitioner af VOC er DMU enige i, at det ikke er hensigtsmæssigt at blande flere definitioner af VOC i kriterierne for om stofferne skal med i VOC opgørelsen, og at damptrykket må være det afgørende kriterium. Kogepunkterne er alligevel medtaget i oversigten over stofferne i VOC opgørelsen, men de har ikke haft betydning for vurderingen af, om stofferne skal medtages i opgørelsen. Tabel 3-2 viser de fundne kogepunkter og damptryk for de 32 udvalgte VOC’er.
Tabel 3-2. Kogepunkter og damptryk for de 32 udvalgte VOC’er. Damptryk nær eller under 0,01 kPa er markeret med fede typer. Liste over kilderne findes i bilag 1. For flere af stofferne har det været vanskeligt at finde entydige damptryk, hvilket bl.a. afspejles i mere end en værdi for et par af dem, og slet ikke nogen værdier for et par andre. Specielt for ethylenglycol er der fundet meget divergerende damptryk, hvor kun et ud af fire var over grænsen på 0,01 kPa. Oversigten viser, at der er fire stoffer med så lave damptryk, at de umiddelbart bør udgå af opgørelsen. Det er glycerol, toluendiisocyanat, dioctylphthalate og diethylenglycol. Disse stoffer, som anbefales udgå af VOC-opgørelsen, er nærmere beskrevet i næste kapitel. [1] NACE er en forkortelse af: Nomenclature generale des Activitiés économique dans les Communautes Européennes, som oprindeligt er udarbejdet af EU i 1970. Siden januar 1993 har EU's medlemslande benyttet en revideret version af NACE, som fælles branchenomenklatur. [2] For N,N-Diethyl-1,3-Propanediamine er fundet et damptryk på 0,25 kPa, kilde: http://www.chemcas.com/material/cas/archive/104-78-9.asp
|