|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2008 - Salg 2006, 2007 og 2008: Behandlingshyppighed 2008
1 Indledning
Denne årlige opgørelse af anvendelsen af bekæmpelsesmidler i dansk landbrug, udtrykt som "behandlingshyppighed", er siden starten af 1990'erne blevet publiceret af Miljøstyrelsen sammen med den mængdebaserede årlige bekæmpelsesmiddelstatistik. Behandlingshyppighedsopgørelsen er baseret på salgstallene for aktivstoffer og produkter, som hvert år indberettes af producenter/importører til Miljøstyrelsen, i det aktuelle tilfælde for 2008.
Behandlingshyppigheden opgøres efter to metoder; den "gamle" (oprindelige) metode, der blev anvendt i forbindelse med Pesticidhandlingsplan I, og den "nye" metode, der er en opdateret udgave af denne. Beregningerne efter den metode giver resultater, der ligger lidt højere end den gamle metode, og derfor beregnes behandlingshyppigheden indtil videre efter begge metoder for at give mulighed for sammenligning med tidligere års resultater. Forskellene mellem de to opgørelsesmetoder er beskrevet i "Bekæmpelsesmiddelstatistik 1998".
Vurderingen af de enkelte midlers anvendelsesmønstre er i lighed med tidligere foretaget i samarbejde med det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Forskningscenter Flakkebjerg. Arealdata for de konventionelt dyrkede landbrugsarealer i 2008 stammer fra Danmarks Statistiks landbrugsstatistik, mens størrelsen af de økologisk dyrkede arealer er opgjort af Plantedirektoratet. Beskrivelserne af klimaforhold og skadegørere er i det væsentlige baseret på "Oversigt over Landsforsøgene 2008", udarbejdet af Landsudvalget for Planteproduktion.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 September 2009, © Miljøstyrelsen.
|