2 Arealanvendelse, klimaforhold og skadegørere

Bekæmpelsesmiddelstatistik 2008 - Salg 2006, 2007 og 2008: Behandlingshyppighed 2008

2.1 Arealanvendelse

Behandlingshyppigheden med pesticider i dansk landbrug beregnes med udgangspunkt i den del af landbrugsarealet, der aktivt anvendes til planteavl, dvs. omdriftsarealet. Omdriftsarealet defineres her som det samlede dyrkede landbrugsareal minus vedvarende græsarealer (190.000 ha i 2008), braklagte arealer (71.000 ha i 2008) og diverse mindre arealer med frugt- og bæravl, planteskoler og lignende (godt 11.000 ha i 2008).

Omdriftsarealets størrelse har gennem en længere årrække været nogenlunde uændret, ca. 2,26-2,28 mill. ha, men steg i 2008 med ca. 100.000 ha til 2,37 mill. ha som følge af braklægningsordningens ophør.

Behandlingshyppigheden opgøres for den konventionelt dyrkede del af omdriftsarealet, altså den del af arealet, hvor der (må) anvendes pesticider. Arealstørrelsen beregnes ved at fratrække de relevante økologisk dyrkede arealer fra det samlede omdriftsareal. De økologiske arealer udgjorde i 2008 121.000 ha (primært vårsæd samt græs og kløver), og størrelsen af det konventionelt dyrkede omdriftsareal var dermed ca. 2,25 mill. ha i 2008.

Afgrødefordelingen inden for den konventionelle del af landbrugets planteavl i perioden 2005-2008 er vist i tabel 2.1.

Tabel 2.1 Arealanvendelse i det konventionelle landbrug (planteavl), 2005-2008. Økologisk dyrkede arealer, brakmarker og græsarealer uden for omdriften er ikke med i oversigten.

Afgrøde	Arealstørrelse (1000 ha)
	2005	2006	2007	2008
Vinterkorn Vårkorn¹ Raps Andre frø Kartofler Roer Ærter² Majs Grøntsager Græs og kløver i omdriften	793 670 129 93 38 51 10 119 5,4 225	866 666 124 101 37 46 10 131 6,0 221	912 546 179 85 40 43 4,9 140 5,9 215	828 674 173 80 41 41 4,9 154 6,0 249
Landbrugsareal i alt	2133	2207	2171	2251

¹ Inkl. blandsæd, helsæd og lucerne
² Inkl. ærter til konserves

Det bemærkes, at der fra 2007 til 2008 er sket en nedgang på 84.000 ha i arealet med vintersæd, mens vårsædsarealet til gengæld steg med 128.000 ha. Øvrige forskydninger mellem afgrødetyperne har været mindre markante, dog er arealerne med græs og kløver blevet øget med 34.000 ha og majsarealet med 14.000 ha.

2.2 Klimaforhold

Klimaforholdene gennem vækstsæsonen har betydning for både forbrug, valg af midler og disses anvendelsesmønstre. Der gives derfor en kort, overordnet beskrivelse af forholdene fra efteråret 2007 frem til efteråret 2008.

Efteråret 2007 lå som helhed omkring det normale for så vidt angår temperaturer, men efterårsmånederne var generelt mere solrige end gennemsnittet. Vådt vejr i den tidlige del af efteråret forsinkede såningen med vintersæd, som derfor også kom til at omfatte et mindre areal end planlagt, især hvad angår vinterbyg. Oktober var derimod nedbørsfattig (33 mm mod normalt 76 mm).

Vinteren 2007-2008 bød endnu en gang på varmt vejr for årstiden. Decembers middeltemperatur var således 3,7 grader mod normalt 1,6 grader, januar havde 4,1 grader mod normalt 0,0 grader og februar hele 4,6 grader ligeledes mod normalt 0,0 grader. Som helhed var vinteren nedbørsmæssigt omtrent som gennemsnitligt, dog var januar betydeligt vådere med 90 mm mod normalt 57 mm.

Situationen med varmere vejr end normalt for årstiden fortsatte hen gennem foråret 2008, hvor både marts (+1,5 grader ift. normalen), april (+1,7 grader) og maj (+1,8 grader) lå over normalen. Tillige var foråret generelt meget solrigt (alle tre måneder), og maj måned satte rekord med hele 347 solskinstimer mod normalt 209 timer. Maj blev samtidig rekordtør med kun 13 mm nedbør mod 48 mm i gennemsnit for denne måned, mens de to forudgående forårsmåneder var mere normale.

Også sommeren 2008 bød på lunt vejr og især juli var varmere end sædvanligt idet middeltemperaturen endte på 17,6 grader mod normalt 15,6 grader. Både juni og juli var betydeligt mere solrige end gennemsnittet (hhv. 72 timer og 84 timer over normalen), mens august var mere overskyet. I overensstemmelse hermed var de to første sommermåneder (især juni) mere nedbørsfattige end sædvanligt, mens der faldt betydeligt mere regn i august end normalt (146 mm mod normalt 67 mm). Faktisk blev august den vådeste i 40 år og den 3. vådeste, der er registreret.

Temperaturmæssigt lå både september og oktober 2008 tæt på det normale, men havde en smule flere solskinstimer end gennemsnittet. September var en smule mere tør end normalt, mens der til gengæld faldt noget mere regn i oktober (108 mm mod 76 mm).

2.3 Skadegørere

Der var gode betingelser for ukrudtsbekæmpelse i vintersæden i efteråret 2007, mens forholdene var mere besværlige i foråret 2008. Angreb af svampesygdomme i vinterafgrøderne må overordnet betegnes som svage til moderate. Der forekom ikke meget meldug, mens der var lidt mere bygrust og gulrust i marker med triticale en del steder udviklede sig ret kraftigt. I rugen var der moderate angreb af skjoldplet. Heller ikke skadedyr, herunder bladlus, var noget større problem i vinterafgrøderne i 2008, dog forekom der agersnegle en del steder.

Arealerne med vårsæd var mange steder præget af bygrustangreb, men dog mindre kraftige end i 2007. Der forekom udbredte angreb af meldug i vårbyg og ligeledes i havre, i sidstnævnte dog først ret sent. Desuden forekom der kraftige angreb af bladlus i vårafgrøderne og til dels af kornbladbillens larve. Ukrudtsbekæmpelse i vårsæden var besværlig mange steder i foråret 2008.

For både kartofler og roer betegnes forholdene for ukrudtsbekæmpelse som besværlige i 2008. I roer forekom der desuden både kraftige angreb af meldug og meget kraftige angreb af bedebladlus. Angrebene af den traditionelt mest betydningsfulde skadevolder i kartofler, skimmel, satte først ind ret sent.

I frøgræsserne forekom forskellige svampesygdomme ret udbredt, og ikke mindst var angrebene af kronrust nogle steder kraftige. I raps var der derimod generelt kun svage angreb af svampesygdomme og ligeledes var angrebene af skadedyr kun svage-moderate. I majs forekom der enkelte steder sene, men kraftige angreb af bladlus.