| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

2-åriges udsættelse for kemiske stoffer

Sammenfatning og konklusioner

Siden 2001 er der gennemført en lang række projekter for at vurdere risici ved brug af forskellige produktgrupper. I disse projekter er der hovedsageligt set på personers udsættelse for kemiske stoffer fra enkeltprodukter hver for sig, mens det overordnede formål i nærværende projekt er, at se på 2-årige børns samlede udsættelse for kemiske stoffer over et helt døgn.

2-årige udsættes for en lang række produkter igennem deres hverdag og bliver dermed udsat for mange kemiske stoffer. De er herudover særligt udsatte pga. deres fysiske størrelse (stor overflade/lille volumen). Det primære fokus vil ligge på forbrugerprodukterne, men da en del af 2-åriges eksponering af kemiske stoffer vil ske fra fødevarer og materialer, der har kontakt til fødevarer er der også fokuseret på fødevarer og materialer og genstande, som har kontakt med fødevarer. Herudover er der også regnet på eksponeringen fra indeluft og støv ud fra eksisterende målinger af stoffer i indeluft og støv.

Projektet munder ud i en informationskampagne, der tager hensyn til rapportens konklusioner og kommer med handlingsanvisende råd. Den primære målgruppe for kampagnen er forældre og bedsteforældre, som er i daglig kontakt med de 2-årige, men projektet forventes også at have en afsmitning på danskernes generelle omgang med kemi i form af større bevidsthed og forståelse for, at det er muligt at nedsætte sin egen udsættelse for unødvendig kemi.

Der blev udvalgt en række stoffer, der er fokuseret på gennem risikovurdering. Stofferne er valgt ud fra, at der har været et forhåndskendskab til stoffernes hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg, og en forventet eksponering af 2-årige børn for stofferne gennem fødevarer, indeluft og støv eller forbrugerprodukter. Følgende stoffer er udvalgt:

Antiandrogene:

• DEHP (di-ethyl-hexyl-phthalat) (117-81-7)
• DINP (di-iso-nonyl-phthalat) (68515-48-0)
• DBP (di-butyl-phthalat) (84-74-2)
• DIBP (di-iso-butyl-phthalat) (84-69-5)
• BBP (butyl-benzyl-phthalat) (85-68-7)
• Prochloraz (67747-09-5)
• Tebuconazol (107534-96-3)
• Linuron (330-55-2)
• Vinclozolin (50471-44-8)
• Procymidon (32809-16-8)
• PCB'er (poly-chlorerede-biphenyler)
• Dioxiner
• DDT'er/DDE’er (dichlor-diphenyl-trichlorethan/,dichlor-diphenyldichlor-ethen).

Østrogenlignende:

• Propylparaben (94-13-3)
• Butylparaben (94-26-8)
• Isobutylparaben (4247-02-3)
• Bisphenol A (80-05-7).

Ud over de ovenstående prioriterede stoffer er DEP (diethylftalat), propiconazol, perfluorerede og polyfluorerede forbindelser, organiske tinforbindelser og UV-filtrene 3-benzylidene camphor og 2-ethylhexyl-4-methoxycinnamate også undersøgt indledningsvist, men er fravalgt under selve udvælgelsen. DEP og propiconazol er fravalgt, fordi der ikke er fundet tilstrækkeligt troværdige dyreforsøg, som viser hormonforstyrrende effekter af stofferne. Perfluorerede og polyfluorerede blev identificeret ved analyserne i dette projekt, men er fravalgt pga. manglende data for migration af stofferne (analyserne kunne ikke gennemføres). Organiske tinforbindelser er fravalgt, da de ikke blev identificeret ved migrationsanalyserne af de udvalgte produkter, og de to UV-filtre er fravalgt da disse UV-filtre kun blev anvendt i to solcremer til børn, der blev købt i efteråret 2008. Samtidig oplyser de to producenter af disse solcremer, at de ikke ville anvende disse UV-filtre i de produkter, der sælges i 2009.

Ud over at foretage kvantitative risikovurderinger for ovenstående potentielt hormonforstyrrende stoffer, har det været ønsket at opnå et mere detaljeret billede af børns samlede udsættelse for muligt sundhedsskadelige stoffer. Derfor er der dels gennemgået tilgængelig litteratur for stoffer med potentielt hormonforstyrrende og allergifremkaldende effekter, og dels screenet en række forbrugerprodukter for indhold af organiske stoffer. De stoffer, som blev identificeret i screeningen er efterfølgende gennemgået for eventuelle hormonforstyrrende og allergifremkaldende effekter samt for klassificeringer for andre sundhedsskadelige effekter, ligesom der er foretaget en indledende grov eksponeringsvurdering (Tier 1) af alle stofferne. Screeningen er også brugt som udgangspunkt for udvælgelse af stoffer til kvantitativ analyse af indhold og migration, som efterfølgende er brugt i en mere detaljeret eksponeringsvurdering.

Screeningen har omfattet følgende 12 produktgrupper:

1. Overtøj i form af imprægneret tekstilovertøj (jakker), dvs. jakker, der markedsføres som vandtætte eller vandafvisende (pvc-regntøj var også et udvælgelseskriterium, men blev ikke fundet).
2. Luffer af samme materiale som flyverdragter.
3. Fodtøj i form af gummistræsko.
4. Fodtøj i form af uforede gummistøvler.
5. Narresutter, primært sutter hvor plastdelen/skjoldet er polycarbonat.
6. Badesæbeemballage, som er udformet som forskellige figurer/dyr, men også andre beholdere til børnesæbe fremstillet af PVC.
7. Skridsikre figurer og skridsikre måtter til badekar.
8. Bamser med duft til opvarmning i mikrobølgeovn.
9. Bleer.
10. Solcreme.
11. Fugtighedscreme/lotion/fedtcreme.
12. Sengetøj (juniorsengetøj).

Solcremer og fugtighedscreme/lotion/fedtcreme er kortlagt, og indholdsstoffer er registreret ud fra emballager og oplysninger fra producenter/importører/forhandlere.

Den eksponeringsvej, der er relevant for det enkelte produkt, vil afhænge af hhv. produkttypen og det aktuelle kemiske stof. Den senere eksponeringsvurdering baseres på både indtagelse af produktet, hudeksponering og indånding af flygtige stoffer fra produktet. Eksempelvis kan den 2-årige påvirkes via indånding af stoffer fra f.eks. sengetøj og beklædning samt fra stoffer, der afdamper fra bamser, mv. Eksponering af huden (dermal eksponering) må derimod anses for relevant for alle de udvalgte produktgrupper, da børnene har direkte hudkontakt med alle produkterne. Indtagelse som følge af, at den 2-årige sutter på produktet, anses ligeledes for at være relevant for alle produktgrupperne, bortset fra fodtøj og bleer. Rammerne for eksponeringsperioden og andre data til brug for eksponeringsscenarierne fremgår af afsnittet om eksponeringsscenarier.

Sammenfatning af analyseresultater

Overtøj (jakker og luffer), fodtøj (gummistræsko og gummistøvler), narresutter, sæbeemballager, skridsikre figurer og måtter, bamser, bleer og sengetøj blev analyseret.

Nedenstående følger en sammenfatning af analyseresultaterne, herunder resultater vedrørende potentielt hormonforstyrrende stoffer. For de udvalgte stoffer er der foretaget kvantitative risikovurdering i Kapitel 7.

Hormonforstyrrende stoffer

Ftalater

I en række produkter er indholdet af ftalater kvantificeret, og der er i flere af produkterne fundet koncentrationer der tyder på, at ftalaterne er tilsat som blødgører. Undersøgelse af eksponeringsscenarier med sved- og spytsimulatorer viste imidlertid, at kun en mindre mængde af ftalaterne DIBP, DBP, DEHP, DEP migrerer ud af produkterne, og at de tungeste ftalater, DINP og DNOP, ikke migrerer ved de anvendte betingelser.

Ftalater er fundet i følgende produkttyper (tal i parentes angiver antallet af produkter med påvist indhold af ftalater)

• Jakker - Yderstof (1 - DIBP) samt i refleks (1 - DEHP) og i strop på lynlås (1 - DBP, DEHP)
• Luffer - Yderstof (1 - DEHP) samt mærke med produktnavn på håndryggen (2 - DEHP, DINP)
• Gummistræsko (3 - DIBP, DBP, DEHP)
• Gummistøvler (1 - 1-Butyl-2-isobutyl ftalat )
• Sæbeemballager (5 - DEHP, DINP, DNOP, DEP) - Alle produkter fremstillet af PVC
• Bademåtter (3 - DEHP, DINP) - Højeste indhold i produkter af PVC
• Bamser (2 - DBP, 1-Butyl-2-isobutyl ftalat).

I fem ud af fem sæbeemballager er indholdet af DEHP, DINP og/eller DNOP over den tilladte grænse på 0,1 % angivet i ”Bekendtgørelse om forbud mod ftalater i legetøj og småbørnsartikler”. Sikkerhedsstyrelsen har efterfølgende vurderet, at disse produkter opfattes som værende legetøj. Salget af disse produkter er derfor blevet stoppet.

Der blev også påvist lave koncentrationer af ftalater i skjold/knop i alle undersøgte sutter (5 produkter – DEHP, DINP), men migrationsanalyserne viste ingen migration fra materialerne til spyt- og svedsimulatorer ved de angivne betingelser. Skjold/knop fra et produkt har et indhold af DINP lige over grænseværdien på 0,1 % angivet i ”Bekendtgørelse om forbud mod ftalater i legetøj og småbørnsartikler”.

Bisphenol A

Der er påvist bisphenol A i skjold/knop fra narresutter fremstillet af polycarbonat), men migrationsanalyserne viste ingen migration fra materialerne til spyt- og svedsimulatorer.

Allergifremkaldende stoffer

Formaldehyd

Der er påvist indhold af formaldehyd i jakker (5 produkter), luffer (5 produkter), bleer (3 produkter, lave indhold tæt på detektionsgrænsen) og sengetøj (3 produkter, både før og efter vask). De højeste indhold blev påvist i sengetøj. Migrationsundersøgelser af et sæt sengetøj i 10 timer med sved viste højere indhold end de kvantitative analyser, hvor der ekstraheres 1 time med vand.

Isocyanater

Der er i alle de undersøgte jakker (5 produkter) og luffer (5 produkter) fundet flere forskellige isocyanater. Migrationsundersøgelse af udvalgte produkter for MDI, og 2,4-TDI med spytsimulatorer viste, at kun en mindre del af isocyanaterne migrerer.

Duftstoffer

To bamser beregnet til opvarmning i mikrobølgeovn indeholdt en lang række duftstoffer. Bamserne blev undersøgt både før og efter opvarmning. Efter opvarmning blev der målt højere koncentrationer og flere duftstoffer end før opvarmning.

Andre resultater

Der er ved analyse af jakker, luffer og sengetøj påvist en lang række organiske forbindelser. Migrationsundersøgelser af triphenylphosphat, diglycidylbisphenol og o-toluidin ved eksponeringsscenarier med spytsimulator viste, at de migrerer.

Der er ingen indikationer på, at jakker og luffer er imprægneret med flammehæmmere.

Vask af tekstiler

Sengetøj er analyseret før og efter vask. Resultaterne viser, at mange af de organiske stoffer ikke kan påvises efter vask af produkterne. En række stoffer er dog fortsat at finde i mindre koncentrationer efter 1 gang vask. De resterende tekstiler (jakker og luffer) er ikke undersøgt før og efter vask, men det forventes, at tilsvarende vil være gældende.

Sammenfatning af risikovurdering

Projektets risikoberegninger har sat fokus på de 2-årige børns samlede udsættelse for udvalgte hormonforstyrrende stoffer fra forbrugerprodukter, fødevarer og indeluft og støv. Eksponeringsberegningerne er baseret på såvel nærværende projekt som på tidligere kortlægningsprojekters analyseresultater samt på estimater af eksponering fra kosmetiske produkter, indeluft og støv samt fødevarer.

Den risiko, de 2-årige udsættes for, blev beregnet for hhv. sommer- og vinterperioden. I beregningerne har sommerscenariet omfattet:

• Kontakt med solcreme
• Kontakt med gummistræsko
• Hudkontakt til legetøj om sommeren i 9 timer
• Indtagelse af 50 mg støv.

Vinterscenariet har omfattet:

• Hudkontakt til legetøj om vinteren i 6 timer
• Kontakt til jakker/luffer i 3 timer
• Indtagelse af 100 mg støv.

Fælles for begge scenarier er indregnet:

• Indtagelse af fødevarer
• Kontakt med andre objekter end legetøj, dvs. fugtighedscreme, badeartikler og øvrige tekstiler ud over vintertøj (jakker/luffer).

Resultatet viser, at uanset om der regnes på sommerscenariet eller på vinterscenariet, så er RCR-værdierne (Risk Characterisation Ratio = Eksponering/DNEL = Eksponering/(NOAEL/AF)) over 1 for stofferne DBP og dioxiner og dioxinlignende PCB’er. Det betyder, at der ved udsættelse for disse stoffer hver især vil være risiko for hormonforstyrrende effekter ved den udsættelse, og de øvrige antagelser, der er brugt i denne rapport. For DBP og dioxiner og dioxinlignende PCB’er stammer de væsentligste bidrag fra fødevarer, indeluft og støv.

For propylparaben er RCR over 1 for sommerscenariet, mens det for vinterscenariet er 0,83. For butylparaben er RCR høj (0,71), men dog under 1 for sommerscenariet. For parabenerne kommer bidraget fra anvendelsen af cremer, herunder solcremer, og er årsagen til at bidraget er størst i sommerscenariet.

Det skal bemærkes, at de anvendte koncentrationer for indhold af de to parabener er baseret på en mindre kortlægning af produkter på det danske marked. Hvis der i stedet anvendes de koncentrationer, der er tilladte efter kosmetikdirektivet, ville RCR være lang over 1.

Ved at gruppere stofferne i hhv. de anti-androgene og de østrogenlignende stoffer samt stoffer fra begge stofgrupper, som kan have samme effekter, er de kumulerede RCR beregnet og angivet i Tabel 0.1.

Tabel 0.1 Samlet RCR for østrogene og anti-androgene stoffer

Resultatet viser, at den samlede RCR for de anti-androgene stoffer og de østrogenlignende stoffer ligger over 1 for både sommer- og vinterscenariet. DBP og dioxiner og dioxinlignende PCB’er giver de betydeligste bidrag til RCR for anti-androgen effekt. Disse bidrag stammer fra koncentrationerne i fødevarer, indeluft og støv. Propyl- og butylparaben giver de væsentligste bidrag til RCR for østrogenlignende effekt. Disse bidrag kommer fra stoffernes forekomst i solcremer og cremer.

Nærværende undersøgelse er dog baseret på stikprøver af enkelte forbrugerprodukter og produktgrupper. Der vil derfor kunne forekomme andre kemiske stoffer, som er mistænkt for hormonforstyrrende effekter og andre produkter på markedet, som bidrager til risikoen. Ud over de eksponeringsbidrag, der er omfattet af beregningerne her kan der således være andre bidrag, som vil kunne øge den samlede risiko, f.eks. har en eventuel forekomst af de prioriterede stoffer i medicin og medicinsk udstyr ikke været omfattet. Dertil kommer bidrag af stoffer, barnet måtte have i kroppen allerede fra tidligere eksponeringer, f.eks. overført fra mor til barn i fosterstadiet og under ammeperioden.

Derudover kan der være større bidrag fra nogle af forbrugerprodukterne, idet nogle værdier for f.eks. legetøj kan være underestimeret, som følge af de estimater, det har været nødvendigt at foretage for vægten at produkterne i beregningerne. Også antallet af produkter, som den 2-årige benytter udgør en faktor som kan bidrage yderligere til den beregnede risiko, f.eks. må det forventes at sutter skiftes oftere end luffer og jakker.

Det skal samtidig bemærkes, at der igennem projektets beregninger er inddraget mange forudsætninger, som baserer sig på estimater. Det skyldes, at der ikke foreligger en klar dokumentation på de berørte områder. Den type estimater kan skævvride resultaterne og kan medføre, at den samlede eksponering estimeres højere end reelt, da alle estimater er baseret på worst-case betragtninger.

Især for propyl- og butylparaben, som er inddraget i de kumulative risikovuderinger, er de valgte LOAEL’s baseret effekter fundet i nogle få studier, udført af en japansk gruppe (Oishi et al. 2001 og Oishi et al 2002 i SCCP opinion; SCCP (2005)). I SCCPs opinion fra 2005 rejses tvivl om validiteten af disse resultater, og SCCP beder industrien levere resultater fra developmental toxicity studier, der kan afgøre hvorvidt propyl-, butyl- og isobutylparaben har hormonforstyrrende effekter i dyr. SCCP afventer dog stadig information fra industrien, der kan afgøre, hvorvidt parabenerne inducerer hormonforstyrrende effekter eller ej. Herudover er der for parabener estimeret et hudoptag på 10 %. Der eksisterer i dag dog ikke dokumentation for hudoptagelse, metabolisering og udskillelse af parabener. EUs Videnskabelige komite for forbrugerprodukter har oplyst, at denne dokumentation vil foreligge indenfor kort tid, hvorefter en mere sikker risikovurdering af parabenerne kan gennemføres. Den type estimater kan skævvride resultaterne og kan medføre, at den samlede eksponering estimeres højere end reelt, da alle estimater er baseret på worst-case betragtninger.

Med de antagelser der er gjort i rapporten, kan det konkluderes, at:

• Enkelte påvirkninger med et højt indhold af et hormonforstyrrende stof, som det f.eks. ses med indholdet af DBP i gummistræsko kan resultere i en afgørende risiko for den 2-årige.
• De bidrag 2-årige modtager fra især ftalaten DBP (mest fra fødevarer) samt dioxiner og dioxinlignende PCB’er (mest fra fødevarer og til dels indeluft og støv) udgør en risiko for anti-androgene forstyrrelser af hormonsystemet.
• De bidrag 2-årige modtager fra især parabenerne propylparaben og butylparaben kan udgøre en risiko for østrogene forstyrrelser af hormonsystemet. Dette bidrag kommer overvejende fra kosmetiske produkter som creme/fedtcreme/lotion og solcreme.

Samlet set kan det konkluderes, at der er behov for at reducere eksponeringerne med såvel anti-androgene, som østrogenlignende stoffer fra fødevarer, indeluft og støv, men også i de undersøgte produktgrupper, da de bidrager til såvel indeluft og støv som til den direkte eksponering, hvis man tager udgangspunkt i de antagelser der er gjort i rapporten. En reduktion af den potentielle samlede risiko kræver viden om, hvilke kilder der er til indholdet i fødevarer, indeluft og støv. Derudover er der behov for at reducere eventuelle bidrag fra andre kilder, som f.eks. kunne være propyl-, butyl- og isobutylparaben i kosmetik, ftalater fra andet fodtøj (f.eks. gummissandaler og gummisko).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2009, © Miljøstyrelsen.