| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

2-åriges udsættelse for kemiske stoffer

1 Indledning

• 1.1 Projektets baggrund
• 1.2 Projektets formål
• 1.3 Projektets målgruppe
• 1.4 Rapportens opbygning

1.1 Projektets baggrund

Den stadige stigning i astma og allergi blandt børn, og mistanken om, at kemiske stoffer kan føre til alvorlige symptomer, som bl.a. nedsat forplantningsevne, tidlig pubertetsudvikling og nedsat indlæringsevne, har medført et ønske om at mindske børns udsættelse for kemiske stoffer i Danmark.

I en række tidligere projekter har Miljøstyrelsen vurderet risikoen ved enkeltstående forbrugerprodukter. I de fleste tilfælde indeholder produkter ikke problematiske stoffer i tilstrækkelige mængder til at udgøre en risiko ved almindelig brug og isoleret set.

Tidligere har projekterne ikke fokuseret på den samlede påvirkning af et enkelt stof fra mange forskellige kilder, man udsættes for i løbet af en dag, og der har heller ikke før været fokuseret på, i hvilken grad nogle stoffer kan have skadelige effekter i kombination med andre stoffer.

2-årige kommer i kontakt for en lang række produkter igennem deres hverdag og bliver dermed udsat for mange kemiske stoffer. De er herudover særligt udsatte pga. deres fysiske størrelse (stor overflade/lille volumen). Det primære fokus vil ligge på forbrugerprodukterne, men da en del af 2-åriges eksponering af kemiske stoffer vil ske fra fødevarer og materialer, der har kontakt til fødevarer, er der også fokuseret på nogle fødevarer og nogle materialer og genstande, som har kontakt med fødevarer. Herudover er der også regnet på eksponeringen fra indeklimaet ud fra eksisterende målinger af stoffer i indeklimaet.

Projektet munder ud i en informationskampagne, der tager hensyn til rapportens konklusioner og kommer med handlingsanvisende råd. Den primære målgruppe for kampagnen er forældre og bedsteforældre, som er i daglig kontakt med de 2-årige, men projektet forventes også gerne have en afsmitning på danskernes generelle omgang med kemi i form af større bevidsthed og forståelse for, at det er muligt at nedsætte sin egen udsættelse for unødvendig kemi.

Baggrund om allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer

I projektet her er der indledningsvist fokuseret på stoffer, der er allergifremkaldende og/eller hormonforstyrrende, og som den 2-årige er i kontakt med i sin dagligdag. Derfor er der også i analyserne fokuseret på begge områder, men der er ikke foretaget risikovurderinger af de allergifremkaldende stoffer. I det videre forløb af projektet er det valgt at fokusere på de hormonforstyrrende stoffer for at afgrænse opgavens omfang.

Allergi

Ca. hver femte voksne dansker har kontaktallergi, og mindst lige så mange har en allergisk luftvejssygdom[¹].

Hyppigheden af allergi er stigende. Mere end 200.000 danskere har haft allergisk kontakteksem på huden inden for det sidste år. Sygdommen opstår ved hudkontakt med kemiske stoffer i det nære miljø, typisk fra kosmetiske produkter indeholdende parfumestoffer og konserveringsmidler samt rengøringsprodukter og visse former for legetøj¹.

Kontaktallergi kan forebygges, hvis man har kendskab til hvilke stoffer man reagerer allergisk overfor, idet sygdommen kun opstår, hvis man udsættes for allergifremkaldende kemiske stoffer i tilstrækkelige koncentrationer via miljøet[²].

Hormonforstyrrende stoffer

Hormonforstyrrende stoffer er ifølge EU's definition fra Weybridge workshoppen i 1996 et ”udefra kommende stof, som forårsager skadelige effekter hos en organisme eller dennes afkom som følge af ændringer i hormonsystemets funktion”.

Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke hormonbalancen på mange forskellige måder. De kan binde sig til en af kroppens mange hormonreceptorer og her virke enten agonistisk eller antagonistisk. De kan ændre antallet af hormonreceptorer, og de kan påvirke co-faktorer involveret i aktivering af forskellige receptorer. Herudover kan stofferne ændre syntesen af hormoner, ændre bindingen af hormoner til proteiner samt ændre nedbrydningen af hormoner (Pharma, 2008).

I dette projekt fokuseres på anti-androgene og østrogenlignende stoffer. Anti-androgene stoffer er stoffer, der kan modvirke produktion eller effekt af de hanlige kønshormoner (androgener), herunder testosteron. I dyreforsøg kan påvirkning med anti-androgene stoffer i fostertilværelsen bl.a. føre til bibeholdelse af brystvorter, nedsat anogenital afstand, øget forekomst af misdannede kønsorganer og manglende nedfald af testikler til pungen hos hanungerne og nedsat sædkvalitet hos dyrene senere i livet. Hos mennesker er stofferne mistænkt for at spille en rolle i forekomst af bl.a. nedsat sædkvalitet, øget forekomst af misdannelser af drengebørns kønsorganer og øget forekomst af manglende nedfald af testikler til pungen hos drengebørn. Østrogenlignende stoffer er stoffer, der kan påvirke organismen på samme måde som det kvindelige kønshormon østrogen. I dyreforsøg kan påvirkning med østrogenlignende stoffer bl.a. føre til tidlig udvikling af brystvæv, tidlig indtrædelse af pubertet og nedsat sædkvalitet. Hos mennesker er stofferne mistænkt for at spille en rolle i udvikling af bl.a. tidlig pubertet og brystkræft.

Stoffer, som er vist at have hormonforstyrrende effekter i forsøgsdyr, er typisk klassificeret, fordi de har fremkaldt alvorlige effekter, som kræft eller reproduktionsskader i dyreforsøg. I EU arbejdes med en kandidatliste over potentielt hormonforstyrrende stoffer, der skal prioriteres til yderligere undersøgelser for deres hormonforstyrrende egenskaber. Som baggrund for dette arbejde er forskellige organisationers og landes nationale lister over hormonforstyrrende stoffer blevet indsamlet. Listerne er blevet sammenlignet og det har ført til opstilling af en samlet EU-liste over 553 kandidatstoffer til yderligere undersøgelser for hormonforstyrrende effekter. For at prioritere indsatsen er stofferne herefter blevet opdelt i henhold til nogle kriterier, som har ført til en gruppe af stoffer, hvor der er dokumentation for hormonforstyrrende aktivitet i mindst en undersøgelse af en levende organisme (kategori 1), og en gruppe af stoffer uden tilstrækkeligt bevis for hormonforstyrrende effekter, men hvor der er dokumentation, der tyder på biologisk aktivitet relateret til hormonforstyrrelser (kategori 2) samt stoffer, hvor der ikke er tegn på hormonforstyrrende egenskaber, eller som ikke kan vurderes pga. manglende data (kategori 3a + 3b).

Prioriteringsarbejdet er foregået i flere trin og alle de 553 stoffer plus yderligere 22 stoffer, som blev tilføjet i sidste trin, har nu været igennem prioriteringsøvelsen. Herefter er det planen, at listerne skal omsættes til en dynamisk arbejdsliste, hvor stoffer kan optages eller udgå af listen, efterhånden som der kommer mere og mere dokumentation om stoffernes hormonforstyrrende effekter.

194 stoffer er opført i kategori 1. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er endeligt bevis for, at stoffet er hormonforstyrrende, men der foreligger mere eller mindre omfattende dokumentation for hormonforstyrrende effekter i levende dyr, og derfor bør stoffet prioriteres til nærmere undersøgelse for hormonforstyrrende egenskaber. Mange af stofferne i kategori 1 er allerede forbudt eller delvis begrænset (det gælder bl.a. mange bekæmpelsesmidler). Nogle af stofferne er underkastet en godkendelsesordning, hvor der er foretaget en risikovurdering af stoffets anvendelse i den konkrete sammenhæng (f.eks. bekæmpelsesmidler, lægemidler mm). Dette gælder også positivlister med kosmetikingredienser, hvor den videnskabelige komite har vurderet risikoen ved anvendelsen. En del stoffer er desuden underkastet nærmere undersøgelse i medfør af gældende EU-lovgivning.

En nærmere beskrivelse af EUs prioriteringsarbejde kan findes på EUs hjemmeside, hvor der også er adgang til databasen med alle stofferne. http://ec.europa.eu/environment/endocrine/strategy/short_en.htm.

De fleste kemiske stoffer, vi omgiver os med, er dog ikke undersøgt for hormonforstyrrende effekter. Vi ved derfor ikke med sikkerhed hvor mange hormonforstyrrende stoffer, vi udsættes for i det daglige.

Hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at være årsag til bl.a.[³]:

• At en ud af fem danske mænd mellem 18 og 20 år har en sædkvalitet, der ligger under den normale grænse, som WHO sætter.
• At Danmark har haft en stor stigning i testikelkræft over de sidste 60 år og er det land i Europa, der har den højeste forekomst. Næsten 1 pct. af de danske mænd risikerer at få testikelkræft på et tidspunkt i deres liv.
• At 9 pct. af de danske drengebørn bliver født med kryptorkisme (testiklerne ikke faldet helt på plads i pungen). Det er signifikant flere end i 1960´erne. Kryptorkisme er forbundet med en øget risiko for lav sædkvalitet og testikelkræft.
• At danske mænds testosteronindhold i blodet er faldet. Mænd født efter 1930-40´erne har lavere testosteronindhold, end deres fædre og bedstefædre havde i den samme alder. En 30-40-årig mand i dag har et niveau som en 70-årig dengang.

Der er dog ingen endelige beviser for, at ovenstående symptomer skyldes udsættelse for hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser. Der kan være mange andre årsager, som for eksempel livsstil, herunder ændringer i kost, rygevaner og alkoholindtag.

Kombinationseffekter

Kombinationseffekter, også kaldet cocktaileffekter, kan defineres som effekter på et biologisk system eller en organisme efter udsættelse for flere stoffer på samme tid. Stofferne kan stamme fra samme kilde eller fra forskellige kilder. Kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at være medvirkende årsag til de ovennævnte symptomer.

Nye forskningsprojekter bidrager nu med større viden om disse kombinationseffekter, som f.eks.:

• ”0+0+0+0 giver 7”^[4], ”Alvorligt misdannede kønsorganer er konsekvensen, når rotter udsættes for flere kemikalier i koncentrationer, som ikke giver effekter når rotterne udsættes for dem enkeltvist”, hvor bl.a. ftalaten DEHP alene og ved en relativ lav dosis, ikke giver effekt, men pludselig giver klare effekter, når den kombineres med tre andre stoffer i koncentrationer, der ikke giver effekter hver især.

• ”Samtidig eksponering for flere hormonforstyrrende stoffer i eksperimentelle undersøgelser – en farlig cocktail?”^[5], hvori resultater fra EU EDEN-projektet omtales. Resultaterne viste, at samtidig eksponering for 3 potentielt hormonforstyrrende stoffer med samme virkningsmekanisme gav tydelige kombinationseffekter ved doser af enkeltstoffer omkring eller under NOAEL (No Observed Adverse Effect Level), og at kombinationseffekterne kunne forudsiges ud fra enkeltstoffernes effekter ved brug af dosis-addition. Resultaterne er præsenteret i artiklen “Combined Exposure to Anti-Androgens Exacerbates Disruption of Sexual Differentiation in the Rat”^[6].

• “Nye forsøg på gravide rotter viser, at deres fostre kun er følsomme for hormonforstyrrende stoffer i en meget tidlig periode af graviditeten”^[7], hvor det anbefales, at ”Kvinder skal holde sig fra kosmetik, cremer og fødevarer, der indeholder hormonforstyrrende stoffer som phthalater og pesticider - både før og under graviditeten”. På et møde afholdt på Rigshospitalet den 23. maj 2008 om hormonforstyrrende stoffer blev det fra flere forskeres side fremført, at nye undersøgelser tyder på, at der formentlig er et ”programmeringsvindue” på få dage tidligt i graviditeten, hvor fostres udsættelse for kemikalier har afgørende betydning for deres kønsudvikling og særligt for drenges senere risiko for reproduktionsproblemer samt kræftudvikling.

”Vi har dag et godt grundlag for at sige, at der er en sammenhæng mellem udsættelse for ftalater og sygdomme som astma og allergi. Det viser undersøgelser fra Sverige og Bulgarien, og lignende undersøgelser er i gang herhjemme. Denne sammenhæng har fået forskerne til at spørge sig selv, om der også kan være en sammenhæng med andre sygdomme som sukkersyge, fedme og autisme, der ganske ligesom astma og allergi er øget voldsomt i de senere år,” siger professor Bjarne Olesen, DTU. Forskerne kan se en sammenhæng mellem påvirkning af ftalater og luftvejs symptomer, astma og andre allergiske symptomer, men kender ikke den biologiske mekanisme bag. I stedet for alene at se på ftalaterne skulle man måske inkludere lignende stoffer, som bisphenol A, bromerede flammehæmmere, pesticider, etc. Der er mange åbne spørgsmål, som eksempelvis hvorfor drenge har 4 gange højere forekomst af autisme og to gange større forekomst af astma end piger? Årsagen kunne skyldes påvirkninger tidligt i livet fra kemikalier, der ligner kvindelige kønshormoner forklarer Carl-Gustaf Bornehag (DTU, 2008).

Fokus for projektet er den 2-åriges samlede udsættelse for kemiske stoffer fra de forbrugerprodukter, barnet er i kontakt med i dagligdagen. Derfor er der i det følgende lagt vægt på at prioritere de potentielt hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer, der dels forekommer i produkter som 2-årige er i daglig kontakt med og dels udgør en betydelig eksponering. Der er dog ikke foretaget risikovurderinger af de allergifremkaldende stoffer. I det videre forløb af projektet er det valgt at fokusere på de potentielt hormonforstyrrende stoffer for at afgrænse opgavens omfang.

2-årige udsættes som de øvrige familiemedlemmer direkte og indirekte fra en lang række andre produkter og materialer, der afgiver kemikalier til indeklimaet (både afgasning til indeluft og deponering i støv). Her kan nævnes bidrag fra:

• Boligudstyr (tæpper, møbler, gulvmaterialer, elektriske apparater, etc.).
• Byggematerialer (børn sutter på/spiser malings ”flækker” – tidligere den vigtigste eksponering for bly i fattige byområder).
• Ophold i biler og andre transportmidler.
• Ophold i fritiden/ferier (svømmehalsbesøg, m.m.).

Disse øvrige kilder til eksponering er omfattet af risikovurderingen i det omfang, der er fundet data for de udvalgte stoffer.

Endvidere påvirkes 2-årige, som resten af befolkningen af andre faktorer, som f.eks. luftforurening (fra trafik, brændeovne m.m.), der ikke vil være omfattet af projektet.

1.2 Projektets formål

Projektet har fokus på 2-årige børns samlede udsættelse for kemiske stoffer fra de forbrugerprodukter, som børnene har kontakt med i dagligdagen.

Siden 2001 er der gennemført en lang række projekter for at vurdere risici ved brug af forskellige produktgrupper. I disse projekter er der hovedsageligt set på personers udsættelse for kemiske stoffer fra enkeltprodukter hver for sig, mens det overordnede formål i nærværende projekt er at se på 2-årige børns samlede udsættelse for kemiske stoffer over et helt døgn.

Formålet med projektet er, at

1. Generere viden om:
   • hvilke kemiske stoffer en 2-årig kommer i kontakt med
   • hvilke mængder af kemiske stoffer en 2-årig eksponeres for samt
   • indsamle viden om kombinationseffekter ved udsættelse for flere stoffer samtidig
   • vurdere, om de fundne stoffer og mængder af disse stoffer er potentielt skadelige for børnene.
     
     
2. Udarbejde en informationskampagne med handlingsanvisende råd, herunder f.eks., om:
   • der er produkter/produkttyper, man bør forsøge at undgå, og hvorfor
   • der er produkter/produkttyper, man skal være særlig opmærksom på anvendelsen af, og hvorfor
   • hvordan man som forbruger forholder sig til en mulig identificeret risiko,
   • der er særlige stofgrupper, man skal være opmærksom på
   • der er gode historier om uproblematiske produkter og produktgrupper
   • man som forbruger kan tænke på tværs af produktgrupper og minimere børnenes udsættelse for kemiske stoffer.

1.3 Projektets målgruppe

Målgruppen for projektet er:

1. Personer, som har hyppig kontakt med 2-årige, dvs. forældre og bedsteforældre. Disse vil gennem informationskampagnen få information om mulige sundhedsrisici ved anvendelse af produkterne samt råd til at minimere risici og gener ved anvendelsen. Samtidig kan disse informationer også anvendes af institutionspersonale.
   
   
2. Forbrugerorganisationer vil blive orienteret om den faglige del af projektet samt informationskampagnens budskaber og få mulighed for at levere vidensbaseret formidling og vejledning vedrørende produkterne.
   
   
3. Myndighederne vil få et overblik over visse produkttyper som børn kan komme i kontakt med, samt hvilke indholdsstoffer der anvendes, og disses sundhedsmæssige risici. Desuden kan resultaterne af projektet anvendes til fremtidig regulering af stoffer i EU.
   
   
4. Producenter, distributører og forhandlere får øget incitament til at tage højde for at mindske børns udsættelse for potentielt hormonforstyrrende stoffer.

Den primære målgruppe er forældre og bedsteforældre til 2-årige, som informationskampagnen hovedsageligt vil være rettet mod.

Kampagnen arbejder med information direkte til den primære målgruppe og har samtidig etableret et samarbejde med organisationer, virksomheder, forhandlere og myndigheder, der kan fungere som kanaler for projektets budskaber.

Institutionspersonale i vuggestuer og dagplejemødre er en sekundær målgruppe. Ud over at møde kampagnen i medierne og på Internettet (netdoktor.dk), søger vi også et samarbejde med fagblade mv., der når ud til institutionspersonale. Endelig vil vi via kommunerne forsøge at formidle kampagnen til institutionspersonalet.

1.4 Rapportens opbygning

Af rapportens indledning fremgår baggrund for projektet samt projektets formål og målgruppe.

I Kapitel 3 – ”Udvalgte stoffer og produkter”, er valg og fravalg af stoffer og produkter i projektet begrundet. Endvidere identificeres 2-årige børns mulige udsættelse for andre potentielt hormonforstyrrende stoffer, allergifremkaldende stoffer samt stoffer med andre sundhedsskadelige effekter. Dette sker både gennem litteraturgennemgang, screeningsanalyser af forbrugerprodukter samt brug af (Q)SAR-modeller.

I Kapitel 4 – ”Lovgivning”, beskrives den lovgivning, der er relevant for de produktgrupper, der i nærværende projekt er undersøgt i kortlægningen (rapportens Kapitel 5). Det drejer sig om Legetøjsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om brug af ftalater i legetøj, Bekendtgørelse om azofarvestoffer i tekstiler, Kosmetikbekendtgørelsen, regulering af andre stoffer, såsom nikkel, bromerede flammehæmmere, TRIS, TEPA, PBB, PFOS, arsen og kviksølv, regulering af nitrosaminer samt generelle regler om anvendelsesbegrænsninger for visse stoffer (overføres per 1. juni 2009 til REACH forordningen).

I Kapitel 5 – ”Kortlægning”, er de 12 udvalgte produktgrupper kortlagt. Det drejer sig om overtøj i form af imprægneret tekstilovertøj (jakker), luffer af samme materiale som flyverdragter, fodtøj i form af gummistræsko, fodtøj i form af uforede gummistøvler, narresutter, badesæbeemballage, skridsikre figurer og måtter til badekar, bamser, bleer, solcreme, fugtighedscreme/fedtcreme/lotion og sengetøj.

I Kapitel 6 – ”Kemiske analyser”, fremgår analyseprogram, eksponeringsscenarier, resultater af screeningsanalyser, kvantitative analyser og migrationsanalyser. Resultaterne er inddelt i produktgrupper.

I Kapitel 7 - ”Risikovurderinger”, præsenteres først de metodiske overvejelser for opstilling af eksponeringsscenarier; herunder eksponeringsveje, eksponeringsscenarier (eksponeringstider etc.). Dernæst redegøres for de metodiske forhold omkring beregning af risiko, de væsentlige eksponeringskilder samt beregninger af eksponering via støv og luft i indeklimaet. Herefter præsenteres risikovurderingerne af de udvalgte stoffer. Afslutningsvis præsenteres en kumuleret risikovurdering af hormonlignende stoffer.

[1] Kilde: Jeanne Duus Johansen, dr.med., centerleder for Videncenter for Allergi, Gentofte Amtssygehus

[2] Kilde: Jeanne Duus Jensen, Videncenter for Allergi, Kronik: Allergi overfor kemiske stoffer kan forebygges (MiljøDanmark 4/2002), http://glwww.mst.dk/udgiv/12090200.htm

[3] Kilde: Universitetsafdelingen for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet og IndenRigs (nyhedsbrev for Rigshospitalets medarbejdere)

[4] Ingeniøren nr. 8, 2007

[5] Miljø og sundhed supplement nr. 7, september 2007

[6] Hass et al. Environmental Health Perspectives Volume 115, Number S-1, December 2007

[7]http://www.videnskab.dk/content/dk/krop_sundhed/hormonforstyrrende_stoffer_
virker_tidligt_i_graviditeten

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2009, © Miljøstyrelsen.