2 Definitioner

2-åriges udsættelse for kemiske stoffer

2.1 2-årige

2-årige er børn fra den dag, de er fyldt 2 år, til den dag, de fylder 3 år.

2.2 Legetøj til 2-årige

Legetøj til 2-årige defineres som legetøj, som 2-årige kan finde på at lege med. Dvs. det omfatter både legetøj beregnet til helt små børn og legetøj til børn over tre år, da mindre søskende ofte leger med deres ældre søskendes legetøj. Desuden har nogle forældre – måske især bedsteforældre – en tendens til at købe legetøj til børnene, der dækker en højere aldersgruppe end barnet egentlig er. Det er kendetegnende, at når børn er omkring 2 år, leger de med stort set alt, hvad de kan få fingre i.

2.3 Relevante stoffer

Igennem projektet og rapporten anvendes hyppigt vendingen ”relevante stoffer”. Med dette menes, at der er tale om kemiske indholdsstoffer, der er relevante for projektets fokusområde, dvs. de er potentielt hormonforstyrrende eller allergifremkaldende.

2.4 Relevante produkter

Igennem projektet og rapporten anvendes vendingen ”relevante produkter”. Med dette menes, at der er tale om forbrugerprodukter, som er relevant for en 2-årig, dvs. det er produkter, som en 2-årig kan komme i kontakt med i løbet af en dag.

Projektet er afgrænset til at fokusere på forbrugerprodukter, der er underlagt Miljøstyrelsens ansvarsområde, dvs. fødevarer eller materialer i kontakt med fødevarer, såsom service og sutteflasker ikke analyseres i dette projekt. Projektet medtager dog nogle af de allerede eksisterende oplysninger om relevante kemiske stoffer i fødevarer. Der skelnes ikke mellem stoffer, der er i fødevarer pga. miljøforurening og stoffer, der kommer fra emballage, procesudstyr mv. Der er ikke udført nye analyser på dette område i projektet.

2.5 Hormonforstyrrende stoffer

Hormonforstyrrende stoffer er ifølge EU’s definition fra Weybridge workshoppen i 1996 et ”udefra kommende stof, som forårsager skadelige effekter hos en organisme eller dennes afkom som følge af ændringer i hormonsystemets funktion”.

Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke hormonbalancen på mange forskellige måder. De kan binde sig til en af kroppens mange hormonreceptorer og her virke enten agonistisk eller antagonistisk. De kan ændre antallet af hormonreceptorer, og de kan påvirke co-faktorer involveret i aktivering af forskellige receptorer. Herudover kan stofferne ændre syntesen af hormoner, ændre bindingen af hormoner til proteiner samt ændre nedbrydningen af hormoner (Pharma, 2008).

2.5.1 Østrogene stoffer eller østrogenlignende stoffer

Østrogenlignende stoffer er stoffer, der kan påvirke organismen på samme måde som det kvindelige kønshormon østrogen. I dyreforsøg kan påvirkning med østrogenlignende stoffer bl.a. føre til tidlig udvikling af brystvæv, tidlig indtrædelse af pubertet og nedsat sædkvalitet. Hos mennesker er stofferne mistænkt for at spille en rolle i udvikling af bl.a. tidlig pubertet og brystkræft.

2.5.2 Anti-androgene stoffer

Anti-androgene stoffer er stoffer, der kan modvirke produktion eller effekt af de hanlige kønshormoner (androgener), herunder testosteron. I dyreforsøg kan påvirkning med anti-androgene stoffer i fostertilværelsen bl.a. føre til bibeholdelse af brystvorter, nedsat anogenital afstand, øget forekomst af misdannede kønsorganer og manglende nedfald af testikler til pungen hos hanungerne og nedsat sædkvalitet hos dyrene senere i livet. Hos mennesker er stofferne mistænkt for at spille en rolle i bl.a. nedsat sædkvalitet, øget forekomst af misdannelser af drengebørns kønsorganer og øget forekomst af manglende nedfald af testikler til pungen hos drengebørn.

2.6 Kombinationseffekter

Kombinationseffekter, også kaldet cocktaileffekter, kan defineres som effekter på et biologisk system eller en organisme efter udsættelse for flere stoffer på samme tid. Stofferne kan stamme fra samme kilde eller fra forskellige kilder.

2.7 Allergifremkaldende stoffer

Ved allergifremkaldende stoffer forstås de stoffer, der er klassificeret for overfølsomhed ved indånding, R42 og/eller ved hudkontakt, R43 på Listen over farlige stoffer eller på Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering. Endvidere er det velkendt, at der indenfor kosmetiske produkter anvendes konserveringsmidler, parfumestoffer og farvestoffer, som i visse tilfælde kan fremkalde kontaktallergi. For parfumestoffer i kosmetiske produkter er der krav om, at 26 navngivne stoffer skal deklareres på ingredienslisten på produktet. Det skyldes at der foreligger dokumentation for deres allergene egenskaber og er dermed en hjælp for de forbrugere, som har kendskab til, at de er overfølsomme overfor et eller flere af stofferne. For både de 26 og andre parfumestoffer gælder, at der er stor forskel på deres allergifremkaldende potentiale.