| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager

3 Sammenfatning og hovedkonklusioner

Erfaringsopsamling baseret på 24 veldokumenterede sager

Der er gennemført en erfaringsopsamling for den tidslige udvikling i poreluftkoncentrationen af oliekomponenter på lokaliteter, hvor der har været spild af fyringsolie. Erfaringsopsamlingen inddrager data fra 24 veldokumenterede sager.

Objektiv sagsscreening

Sagerne er objektivt udvalgt ved screening af samtlige 353 sager med spild af fyringsolie fra private villaolietanke i Nordjylland og på Fyn, som siden marts 2000 er blevet undersøgt af forsikringsordningen for villaolietanke. Erfaringsopsamlingen er baseret på dataserier fra hele 24 sager udvalgt ved screening af 25 % af alle villatanksager i Danmark i forsikringsordningens første 8½ år ud fra objektive kriterier. Billedet vurderes på det grundlag at være generelt dækkende for sagstypen.

Datagrundlaget omfatter generelt de største villasager

Det skal bemærkes, at udvælgelseskriterierne har medført, at de inddragede sager må forventes at være blandt de største og mest problematiske villasager, da de mindre sager er frasorteret pga. manglende tidsserier (intet behov for at måle poreluft, eller intet behov for at måle poreluft flere gange), eller fordi alle poreluftkoncentrationer ligger under en valgt signifikansgrænse på 10 gange analysemetodens detektionsgrænse.

Betragtning omkring generel risiko

Af Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 1998, for den offentligt finansierede oprydning på forurenede lokaliteter /3/, fremgår af side 57, at en fortyndingsfaktor på 100 anses som værende et konservativt skøn over reduktion af poreluftkoncentrationens bidrag til indeklimaet i størstedelen af dansk boligbyggeri, forudsat at boligen har betongulv uden synlige revner. Desuden forudsættes det, at der ikke er andre utætheder ved rørgennemføringer eller lignende og at bygningen har en passiv ventilation på i størrelsesordenen 0,3 gange pr. time.

Ovenstående betragtning lægges til grund når det i det følgende blot bemærkes, at ”poreluftkoncentrationerne ikke overstiger en faktor 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterier”, idet det vurderes, at dette niveau i praksis ofte er udgangspunktet for en vurdering af om observerede poreluftkoncentrationer udgør en potentiel indeklimarisiko, da der er – eller planlægges etableret – et betongulv, som opfylder betingelserne mht. dæmpningsegenskaber.

Erfaringsopsamlingens hovedkonklusioner

På baggrund af erfaringsopsamlingen kan følgende hovedkonklusioner fremdrages angående poreluftkoncentrationen af kulbrinter.

Datagrundlaget

Datagrundlag og analyser:

  • Der er inddraget data fra i alt 135 poreluftmålinger udtaget i 53 målepunkter på 24 forskellige sager.
  • 90 % af målingerne er udført under betongulve i private boliger.
  • Målingerne indgår i tidsserier, der er påbegyndt indenfor 1 år efter et oliespild eller 1 år efter en oprensning med efterladt restforurening under bolig.
  • Data er analyseret ved en standardiseret metode til estimering af de tidslige trends i data (hhv. på 50, 75 og 90 % niveau), samt ved opsamling af nøgletal omkring den andel af data, der ligger under hhv. 10 gange detektionsgrænsen, baggrundsniveauet i Danmark, og 100 gange afdampningskriteriet. Endvidere er halveringstiden for hver kulbrintefraktion for 50 % (medianen) af poreluftmålepunkterne, anført.

Den tidslige udvikling

Konklusioner vedr. den tidslige udvikling på villatanksager:

  • Poreluftkoncentrationerne falder generelt markant over tid for alle komponenter (TVOC, benzen, BTEX og C9/C10-aromater).
  • Faldet er mest markant de første ca. 2 år efter oliespildet, hvorefter der generelt sker en stabilisering på niveauer mindre end 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterier for samtlige forureningskomponenter. For TVOC sker denne stabilisering i 94 % af målepunkterne, mens den for benzen og C9/C10-aromater sker i samtlige målepunkter.
  • Halveringstiden fra den højeste målte poreluftkoncentration er for medianen (50 %) af målepunkterne: 7 måneder for TVOC; 2,2 måneder for benzen; 3,5 måneder for BTEX og 3,4 måneder for C9/C10-aromater.
  • Det vurderes, at de faldende poreluftkoncentrationer bl.a. kan tilskrives en indledende afdampning af de flygtige komponenter samt en naturlig biologisk nedbrydning i jordens umættede zone.
  • Datagrundlaget godtgør, at 50 % fraktilet (medianen) for samtlige forureningskomponenter ligger under 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterier efter blot 2 mdr. (0,15 år).
  • For benzen og C9/C10-aromater er der efter mindre end 1 år ikke påvist koncentrationer over 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterier i nogen målinger.
  • For forureninger med moderat størrelse; hhv. < 100 tons jord eller < 500 kg (rest)produkt, er der klare tendenser til, at poreluftkoncentrationerne indenfor 1-2 år falder til et lavere niveau end for større forureninger.
  • I 3-4 % af poreluftmålingerne observeres efter mere end 1 år en midlertidig stigning i poreluftkoncentrationen for TVOC, som potentielt ville medføre en ændring i risikovurderingen (stigning fra niveau under 100 gange afdampningskriteriet til et niveau over samme grænse). I praksis vil stigninger i poreluftkoncentrationen fra målerunde til målerunde ofte medføre, at der skal udtages en ekstra poreluftprøve. Hvis der tages udgangspunkt i en stigning til en niveau > 20 gange afdampningskriteriet (altså stadig en faktor 5 under 100 gange afdampningskriteriet) observeres sådanne midlertidige stigninger i ca. 5 % af poreluftmålingerne (efter mere end 1 år). For de øvrige komponenter er der ingen signifikante stigninger efter 1 år. I samtlige tilfælde efterfølges en signifikant stigning af et signifikant fald i den følgende poreluftprøve. De midlertidige stigninger i TVOC-koncentrationen er observeret i sager, hvor afstanden mellem målepunktet og kraftig jordforurening er lille (ca. 0,5 m) eller hvor der er tale om monitering ifht. en opløst forurening, og hvor vandspejlet stiger til kun 0,3-0,4 meter under gulv – dvs. kilden kommer tættere på målepunktet.

Når afstanden til jordforurening er = 1 meter

Konklusioner, hvor afstanden til jordforureningen er = 1 meter:

  • Hvis afstanden mellem målepunktet og jordforureningen er = 1 meter (f.eks. svarende til at den øverste meter jord under gulvet er rent), er alle målte koncentrationer for alle komponenter (inkl. TVOC) mindre end 100 gange afdampningskriteriet efter 6 mdr. Dette gælder uanset spildstørrelse, geologi m.v.
  • Hvis (rest)forureningen samtidig er < 500 kg olie, er poreluftkoncentrationen efter 1 år, aftaget til et betydeligt lavere niveau; hhv. 350 µg/m³ for TVOC; 1,0 µg/m³ for benzen og 60 µg/m³ for C9/C10-aromater, svarende til maksimalt 8 gange Miljøstyrelsens vejledende afdampningskriterier.
  • Når afstanden imellem jordforureningen og målepunktet er = 1 m, og når (rest)forureningen udgør mindre end 500 kg produkt, ligger poreluftens indhold af kulbrinter således – med meget bred margin – under en faktor 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterier.
  • Erfaringsopsamlingen godtgør således, at der 6 mdr. efter olieskaden ikke vil være risiko for en uacceptabel påvirkning af indeklimaet i boliger, hvis forureningen ligger mindst 1 meter under et betongulv uden synlige revner (og de øvrige forudsætninger omkring en faktor 100 er opfyldt). Risikoen er yderligere fjerntliggende 1 år efter spildtidspunktet, hvis restforureningen er af moderat omfang (< 500 kg fyringsolie).

TVOC er den primære risikokomponent i poreluft på villasager

Samlet set vurderes TVOC at være den primære risikokomponent i forbindelse med poreluftforureninger på villatanksager. Denne vurdering er dels baseret på, at koncentrationsniveauet for TVOC generelt ligger højere end for de øvrige komponenter, hhv. benzen og C9/C10-aromater (ifht. Miljøstyrelsens afdampningskriterier), og dels på, at koncentrationen af TVOC falder langsommere end for de øvrige komponenter.

Dataanalyser uden afgørende konklusioner

For følgende analyser har det kun været muligt, at konstatere mindre nuanceforskelle i det generelle niveau for poreluftkoncentrationerne og/eller hastigheden hvormed poreluftkoncentrationen falder over tid:

  • Afværgeforhold (før/efter afværge eller passiv ventilation).
  • Koncentrationer i jordforureningen (relativt høje og lave konc.).
  • Geologi over forurening (sand eller ler og muld).
  • Geologi i forurening (sand vs. andre jordtyper).

Dette vurderes at skyldes, at en række modsatrettede faktorer spiller ind på det endelige billede.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 December 2009, © Miljøstyrelsen.