| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager

2 Erfaringsopsamling

• 2.1 Datagrundlag
  • 24 sager inddraget
  • Screeningskriterier
  • Resulterende datagrundlag
  • Screeningskriterier medfører sagsdata fra forholdsvis store sager
  • OM-finansiering af supplerende målinger
• 2.2 Dataanalyse
  • Fraktilplots (50, 75 og 90 %)
  • Forudsætninger for optegning af fraktilplots
  • Udvikling i absolutte koncentrationer
  • Udvikling i relative koncentrationer
  • Nøgletal
  • Baggrundsniveauer i udeluften i Danmark
• 2.3 Data fra alle poreluftmålepunkter
  • 2.3.1 TVOC
  • 2.3.2 Benzen
  • 2.3.3 BTEX
  • 2.3.4 C9/C10-aromater
  • 2.3.5 Nøgletal for samtlige poreluftmålinger
• 2.4 Afværgeforhold
• 2.5 Jordforureningens størrelse
• 2.6 Produktmængde
• 2.7 Afstand til jordforurening
• 2.8 Koncentrationer i jordforurening
• 2.9 Geologi over forurening
• 2.10 Midlertidigt stigende poreluftkoncentrationer
  • Poreluftprøver med stigende niveauer i forhold til forrige målerunde
  • Stigninger med potentiel betydning for risikovurderingen
  • Stigninger der kan betyde, at der skal udtages en ekstra poreluftprøve
  • Mulige forklaringer
  • Trykforhold
  • Faldende GVS -> kildeblotlæggelse
  • Stigende GVS -> øget afdampning fra opløst kilde

2.1 Datagrundlag

24 sager inddraget

Der er foretaget en indledende screening, omfattende samtlige de 353 sager med spild af fyringsolie fra private villaolietanke i Nordjylland (Viborg og Nordjyllands Amter / Region Nordjylland) og på Fyn (Fyns Amt / østlige del af Region Syddanmark), som OM siden marts 2000 har undersøgt som følge af påbud udstedt iht. Jordforureningslovens §48. Screeningen omfatter 25 % af alle de godt 1.400 villatanksager der har været i Danmark i perioden, og det vurderes, at sagsgrundlaget kan betragtes som repræsentativt for hele landet. Den indledende screening frembragte 61 potentielt relevante igangværende eller afsluttede villasager, hvoraf der er fundet sammenhængende dataserier på 24 sager; heraf 12 fra Nordjylland og 12 fra Fyn.

Screeningskriterier

De inddragede sager er udvalgt ud fra, at der foreligger tidsserier af poreluftmålinger udført i samme punkt (i enkelte tilfælde indenfor max. en halv meters afstand) og at der kan opstilles én eller flere sammenhængende dataserier enten før eller efter en eventuel afværge. Der er indsamlet data for totalindhold af kulbrinter (TVOC), benzen, sum af BTEX og C9/C10-aromater. Endvidere er følgende objektive kriterier overholdt:

• Den første måling er udtaget indenfor max. 1 år efter spildtidspunktet eller afværgeafslutning.
• Dataserien indeholder poreluftkoncentrationer, der overskrider 10 gange detektionsgrænsen for mindst én forureningskomponent.
• Dataserien er ikke målt under aktiv afværge.

Resulterende datagrundlag

Disse kriterier resulterer i, at der i erfaringsopsamlingen er inddraget 135 poreluftmålinger med dataserier fra 53 poreluftmålepunkter fra samtlige 24 sager, der opfylder de objektive screeningskriterier. Ca. 90 % af poreluftmålepunkterne er placeret under betongulv i boliger. Poreluftmålingerne er udført af fire forskellige rådgivere (COWI, DGE, DMR og RAMBØLL), og vurderes derfor, at repræsentere de prøvetagningsprocedurer m.v., der generelt praktiseres i den danske rådgiverbranche.

I bilag A ses en samlet oversigt over de 24 sager og nøgleparametre herfor, mens hver enkelt sag, med tilhørende data, er gennemgået i bilag B. Af bilag A fremgår endvidere hvilke dataserier, der er anvendt til de forskellige analyser.

Screeningskriterier medfører sagsdata fra forholdsvis store sager

Det skal bemærkes, at udvælgelseskriterierne har medført, at de inddragede sager må forventes at være blandt de største og mest problematiske villasager, da de mindre sager er frasorteret pga. manglende tidsserier (intet behov for at måle én flere gange), eller fordi de målte indhold alle ligger under en valgt signifikansgrænse på 10 gange analysemetodens detektionsgrænse.

OM-finansiering af supplerende målinger

OM har, i forbindelse med gennemførelsen af erfaringsopsamlingen, finansieret 13 supplerende poreluftmålinger på 7 sager, dels med henblik på at supplere allerede eksisterende dataserier med punkter forholdsvist lang tid efter spildet/afværgeafslutning (4 sager), og dels med henblik på at tilvejebringe yderligere poreluftdata fra sager med omfattende olieforurening til at kunne indgå i erfaringsopsamlingen ved prøvetagning umiddelbart inden igangsætning af afværge på ejendommene (3 sager).

2.2 Dataanalyse

Fraktilplots (50, 75 og 90 %)

Den følgende dataanalyse er baseret på estimerede fraktilplots af poreluftkoncentration som funktion af tiden efter spildtidspunktet eller tidspunktet efter afslutning af en given afværge. Den statistiske procedure, der ligger til grund for estimering af henholdsvis 50, 75 og 90 % fraktiler for de indsamlede poreluftdata er beskrevet i bilag C.

Forudsætninger for optegning af fraktilplots

Som forudsætning for at optegne 50 % fraktilet, skal der være minimum to datapunkter i det tidsinterval, som fraktilet er beregnet på baggrund af (se bilag C for detaljer). Dvs. at 50 % fraktilet repræsenterer den (middel)koncentration, som halvdelen af data er lavere end (dvs. mindst ét datapunkt). Tilsvarende er det forudsat, at der skal være mindst 4 datapunkter for beregning og plotning af 75 % fraktilet, svarende til at ¾ af datapunkterne (minimum tre) ligger under denne koncentration, og at der skal foreligge mindst 10 datapunkter for beregning af 90 % fraktilet (værdien for mindst ni datapunkter er lavere).

For hver analyse er dataene præsenteret i to plots:

Udvikling i absolutte koncentrationer

I det venstre plot er den absolutte poreluftkoncentration (μg/m³) for samtlige datapunkter i den pågældende analyse plottet på en tidsakse, der viser prøvetagningstidspunktet efter spildtidspunktet eller tidspunktet efter endt afværge. I dette plot betragtes de enkelte målinger som uafhængige af hinanden, og dermed også af de øvrige målinger fra samme poreluftmålepunkt. Dette plot benyttes til en tolkning af hvilke absolutte poreluftkoncentrationer, der er målt på alle relevante sager, som funktion af tiden, og det kan eksempelvis aflæses, hvornår poreluftkoncentrationen er reduceret til en faktor 100 under afdampningskriteriet for de enkelte forureningskomponenter. Denne grænse vil således kunne tolkes som den tid, der skal gå før der – for den analyserede forureningskomponent, med en given grad af statistisk sikkerhed – generelt ikke forventes at forekomme et uacceptabelt bidrag til indeklimaet i boliger med intakte betongulve, og der er i denne betragtning indlagt en ”sikkerhedsfaktor” for de poreluftmålinger, der ikke er udtaget direkte under gulvet..

Udvikling i relative koncentrationer

I det højre plot er koncentrationerne i hver enkelt dataserie normaliseret i forhold til den maksimalt målte koncentration i det enkelte målepunkt over tid (C/C_max), hvormed der opnås et mål for den relative koncentrationsudvikling over tid i det enkelte målepunkt. I denne analyse medtages kun de dataserier, hvor der – for hver enkelt forureningskomponent – er konstateret poreluftmålinger med mindst ét indhold, der overskrider en fastsat/valgt signifikansgrænse på 10 gange analysemetodens detektionsgrænse (ved 100 L opsamlet luft). Denne reduktion i datasættet foretages for at undgå, at lave niveauer påvirker tidsserien for C/C_max med ”tilfældige udsving”, der udelukkende afspejler lave niveauer. Når serierne for de enkelte poreluftmålepunkter plottes samlet kan plottet benyttes til, at aflæse halveringstiden for en given fraktion af data. Det bemærkes, at den statistiske sikkerhed kan blive påvirket forholdsvist meget når der forekommer poreluftmålepunkter, hvor den højeste poreluftkoncentration ikke konstateres tidligt/i starten af måleserien, og når datagrundlaget samtidigt tynder ud, fordi der ikke længere måles på sager hvor poreluftkoncentrationerne er faldet til acceptable niveauer. Til sene tidspunkter vil der således være en tendens til at det er de ”værste” sager der stadig moniteres på.

Nøgletal

Ud over de ovennævnte plots opsamles og præsenteres følgende nøgletal for hver af de gennemførte analyser i en samlende tabel:

• Datagrundlaget for analysen ved antal poreluftmålepunkter.
• Andelen af poreluftmålingerne der ligger under hhv. signifikansgrænsen på 10 gange analysemetodens detektionsgrænse, median-baggrundsniveauet i udeluften i Danmark (jf. /4/) og 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium.
• Det antal år, der går før hhv. 50, 75 og 90 % af data ligger under 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium.
• Halveringstiden for hver kulbrintefraktion for hhv. 50 og 75 % af poreluftmålepunkterne.

Baggrundsniveauer i udeluften i Danmark

I de enkelte analyseafsnit er der henvist til baggrundsniveauerne målt i udeluften i Danmark, jf /4/. De niveauer, der henvises til er medianværdier (50 % fraktiler), og for stofgrupperne BTEX og C9/C10-aromater henvises til summen af medianværdierne (fra /4/) for de enkelte stoffer, der indgår i stofgruppen. For baggrundsniveauet for BTEX er der således refereret til summen af 50 % fraktilerne i udeluften i Danmark (jf. /4/) for hhv. benzen, toluen, ethylbenzen og xylener. I /4/ er baggrundsniveauerne, efter ovennævnte definition, 61 μg/m³ for TVOC, 0,48 μg/m³ for benzen, 3,3 μg/m³ for BTEX og 1,0 μg/m³ for C9/C10-aromater.

2.3 Data fra alle poreluftmålepunkter

I nærværende afsnit præsenteres data samlet for henholdsvis TVOC, benzen, sum af BTEX samt C9/C10-aromater, for samtlige poreluftmålepunkter under ét, dvs. at der ikke skelnes imellem om data er fremkommet før eller efter afværge, under passiv ventilation eller under givne betingelser mht. spildstørrelse, forureningskoncentrationer, geologi etc. I alt indgår der 135 datapunkter/poreluftmålinger fra 53 poreluftmålepunkter i dette datagrundlag.

2.3.1 TVOC

Af figur 2.1 ses den tidslige udvikling i poreluftkoncentrationen af TVOC. I plot B er der inddraget data fra 49 poreluftmålepunkter med 126 datapunkter, da der i 4 poreluftmålepunkter ikke – på noget tidspunkt – er konstateret indhold af TVOC, der overskrider signifikansgrænsen på 10 gange analysemetodens detektionsgrænse.

Klik her for at se: Figur 2.1. Samlede data for TVOC som funktion af tiden.

Som det fremgår af figur 2.1 plot A observeres der et meget tydeligt fald i poreluftkoncentrationen af TVOC over de første ca. 2-4 år. Allerede efter 1 år stabiliseres median-niveauet (50 % fraktilet) på et niveau under/omkring 450 μg/m³, svarende til en overskridelse af Miljøstyrelsens afdampningskriterium med en faktor 4-5. Efter ca. 2 år er koncentrationen af TVOC stabiliseret til et niveau under 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium i 94 % af målepunkterne. Af figur 2.1, plot B, fremgår det, at median-halveringstiden for TVOC er 7 mdr.

Det ses endvidere, at 50 % fraktilet (medianen) for TVOC, til samtlige tidspunkter, ligger under linjen for 100 gange afdampningskriteriet. Med andre ord måles der i 50 % af de udtagne poreluftprøver aldrig indhold af TVOC, der overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriterium med mere end en faktor 100; selv indenfor det første halve år efter spildtidspunktet/afværgeafslutning. Erfaringsopsamlingen indikerer således, at TVOC ikke på noget tidspunkt udgør et indeklimaproblem i mere end 50 % af målepunkterne, baseret på en faktor 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Efter 1 år er der ikke konstateret indhold over 100 gange afdampningskriteriet i 75 % af samtlige målinger.

På baggrund af plot A i figur 2.1 kan det opgøres, at 69 % af samtlige målinger ligger under en faktor 100 over Miljøstyrelsens afdampningskriterium og at 17 % af målingerne ligger under median baggrundsniveauet i udeluften i Danmark (61 µg/m³ /4/).

I forhold til figur 2.1 plot A, bemærkes det, at der er benyttet en logaritmisk akse, der spænder over 5 dekader, til afbildning af koncentrationerne – og at lineære henfald i dette plot i virkeligheden dækker over eksponentielle henfald på en lineær akse. Samtlige af de følgende venstre plot er plottet på en logaritmisk akse for at få en visuel adskillelse af de observerede tendenser/forskelle imellem forskellige dataanalyser. For at understrege, hvor stort det tidslige fald i de observerede koncentrationer i virkeligheden er, er data fra figur 2.1, plot A, dog plottet på en lineær koncentrationsakse i følgende figur 2.1(C).

Figur 2.1(C). Samlede data for TVOC som funktion af tiden plottet på en lineær koncentrationsakse - data fra figur 2.1(A).

Som det fremgår af figur 2.1(C) er der tale om et ganske betydeligt – og et helt entydigt – fald i poreluftkoncentrationen af TVOC over tid for det samlede datamateriale.

2.3.2 Benzen

Af figur 2.2 ses den tidslige udvikling i poreluftkoncentrationen af benzen. I plot B er der inddraget data fra 24 poreluftmålepunkter med 61 datapunkter, da der i de øvrige 29 poreluftmålepunkter ikke – på noget tidspunkt – er konstateret indhold af benzen, der overskrider signifikansgrænsen på 10 gange analysemetodens detektionsgrænse.

Klik her for at se: Figur 2.2. Samlede data for benzen som funktion af tiden.

Som det fremgår af plot A i figur 2.2 observeres der et meget tydeligt fald i poreluftkoncentrationen af benzen over det første ca. ½-1 år, hvorefter median-niveauet stabiliseres under/omkring baggrundsniveauet i udeluften i Danmark. Efter ca. 1 år er koncentrationen af benzen stabiliseret til et niveau under 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium i samtlige målepunkter. Af plot B i figur 2.2, fremgår det, at median-halveringstiden for benzen er 2,2 mdr.

Efter 1 år er der ikke konstateret indhold af benzen over 1,1 μg/m³, svarende til en overskridelse af Miljøstyrelsens afdampningskriterium med en faktor 8-9. Erfaringsopsamlingen indikerer således, at benzen normalt ikke udgør et indeklimaproblem 1 år efter et fyringsoliespild eller afslutning af afværge, hvis reduktionsfaktoren over den aktuelle gulvkonstruktion er større end ca. 10.

På baggrund af plot A i figur 2.2 kan det opgøres, at 96 % af samtlige målinger ligger under en faktor 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium og at 67 % af målingerne ligger under median baggrundsniveauet i udeluften i Danmark (0,48 µg/m³ /4/).

Det ses endvidere, at 90 % fraktilet for benzen, til samtlige tidspunkter, ligger under linjen for 100 gange afdampningskriteriet. Med andre ord måles der i 90 % af poreluftprøverne aldrig indhold af benzen, der overskrider 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium; selv indenfor det første halve år efter spildtidspunktet/afværgeafslutning.

2.3.3 BTEX

Af figur 2.3 ses den tidslige udvikling i poreluftkoncentrationen af BTEX. I plot B er der inddraget data fra 38 poreluftmålepunkter med 98 datapunkter, da der i de øvrige 15 poreluftmålepunkter ikke – på noget tidspunkt – er konstateret indhold af (sum af) BTEX, der overskrider signifikansgrænsen på 10 gange analysemetodens samlede detektionsgrænse for enkeltkomponenterne.

Klik her for at se: Figur 2.3. Samlede data for BTEX som funktion af tiden.

Som det fremgår af figur 2.3 observeres der et meget tydeligt fald i poreluftkoncentrationen af BTEX over de første ca. 2 år, hvorefter median-niveauet (50 % fraktilet) stabiliseres under/omkring baggrundsniveauet i udeluften i Danmark. Af plot B i figur 2.3, fremgår det, at median-halveringstiden for BTEX er 3,5 mdr. Efter ca. 3,6 år er poreluftkoncentrationen af BTEX faldet til mindre end 10 % af det maksimalt konstaterede indhold i 90 % af poreluftmålepunkterne.

På baggrund af plot A i figur 2.3 kan det opgøres, at 42 % af målingerne ligger under median baggrundsniveauet (summen af 50 % fraktilerne for benzen, toluen, ethylbenzen og xylener) i udeluften i Danmark (3,3 µg/m³ /4/).

2.3.4 C9/C10-aromater

Af figur 2.4 ses den tidslige udvikling i poreluftkoncentrationen af C9/C10-aromater. I plot B er der inddraget data fra 39 poreluftmålepunkter med 100 datapunkter, da der i de øvrige 14 poreluftmålepunkter ikke – på noget tidspunkt – er konstateret indhold af (sum af) C9/C10-aromater, der overskrider signifikansgrænsen på 10 gange analysemetodens samlede detektionsgrænse for enkeltkomponenterne.

Klik her for at se: Figur 2.4. Samlede data for C9/C10-aromater som funktion af tiden.

I figur 2.4 plot A observeres et meget tydeligt fald i poreluftkoncentrationen af C9/C10-aromater over de første ca. 2-4 år. Det ses endvidere, at der i 90 % af de udtagne poreluftprøver ikke måles indhold af C9/C10-aromater, der overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriterium med mere end en faktor 100; bare 2 mdr. efter spildtidspunktet/afværgeafslutning. Efter ca. 1 år er koncentrationen af C9/C10-aromater stabiliseret til et niveau under 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium i samtlige målepunkter.

Af plot B i figur 2.4, fremgår det, at median-halveringstiden for C9/C10-aromater er 3,4 mdr. Efter ca. 4 år er poreluftkoncentrationen af C9/C10-aromater faldet til mindre end 1 % af det maksimalt konstaterede indhold i 50 % af poreluftmålepunkterne.

Efter 10 mdr. er der ikke målt indhold, der overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriterium med mere end en faktor 100. Erfaringsopsamlingen indikerer således, at C9/C10-aromater ikke udgør et indeklimaproblem 10 mdr. efter et fyringsoliespild eller afslutning af afværge, baseret på en faktor 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium.

På baggrund af plot A i figur 2.4 kan det opgøres, at 93 % af målingerne ligger under en faktor 100 over Miljøstyrelsens afdampningskriterium og at 21 % af målingerne ligger under median baggrundsniveauet i udeluften i Danmark (1,0 µg/m³ /4/).

2.3.5 Nøgletal for samtlige poreluftmålinger

Nøgletallene for de ovenfor gennemførte analyser fremgår af tabel 2.1. I tabellen er angivet den andel af data, der ligger under signifikansgrænsen i analyserne af den tidslige koncentrationsudvikling i poreluftmålepunkterne (Plot B). Endvidere fremgår procentdelen af, data der er mindre end hhv. median baggrundsniveauet i udeluften i Danmark (jf. /4/) og 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Dernæst er angivet det antal år der går før hhv. 50, 75 og 90 % af data ligger under 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Endelig fremgår halveringstiden for hhv. 50 og 75 % af poreluftmålepunkterne.

Tabel 2.1. Nøgletal for samtlige målinger. Datagrundlaget udgør 135 poreluftmålinger fra 53 målepunkter.

– = data tillader ikke konklusioner på dette konfidensniveau.
n.a. = ikke afdampningskriterium til sum af BTEX.

Som det fremgår af ovenstående observeres der for samtlige forureningskomponenter (TVOC, benzen, BTEX og C9/C10-aromater) generelt markant faldende poreluftkoncentrationer over tid. Faldet er mest markant de første ca. 2 år efter oliespildet, hvorefter der generelt sker en stabilisering på niveauer under 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterier for samtlige forureningskomponenter.

På baggrund af generelle erfaringer på området vurderes de faldende poreluftkoncentrationer bl.a. at kunne tilskrives en indledende afdampning af de flygtige komponenter samt en naturlig biologisk nedbrydning i jordens umættede zone.

Som det fremgår af tabel 2.1 indikerer det samlede datagrundlag i erfaringsopsamlingen, at 50 % fraktilet (medianen) for samtlige forureningskomponenter ligger under 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterier efter blot 2 mdr. (0,15 år).

For TVOC går der 1 år før 75 % af de udtagne poreluftprøver ligger under en faktor 100 over afdampningskriteriet. For benzen og C9/C10-aromater kan det tilsvarende konkluderes, at der går mindre end hhv. 1 md. (< 0,06 år) og 2 mdr. (0,17 år) før poreluftkoncentrationen i 90 % af målepunkterne ikke udgør en potentiel indeklimarisiko.

Median-halveringstiden for TVOC er 7 mdr. (0,58 år); benzen 2,2 mdr. (0,18 år); BTEX 3,5 mdr. (0,29 år) og for C9/C10-aromater 3,4 mdr. (0,28 år).

2.4 Afværgeforhold

I dette afsnit undersøges betydningen af moniteringsperiodens beliggenhed ifht. afværgesituationen. I analysen er data opdelt i prøver udtaget før afværge (8 sager), efter afværge (11 sager) og under passiv ventilation (6 sager). Det er uvist hvilken betydning afværgeforholdene vil have på koncentrationsniveauerne og det tidslige forløb af poreluftkoncentrationerne, idet afværgeforholdene (jf. inddelingen ovenfor) må forventes at tage udgangspunkt i forskellige forurenings- og risikoforhold, hvorved sagerne ikke forventes at være sammenlignelige mht. udgangssituationen.

Som det fremgår af sagsoversigten i bilag A indgår et enkelt målepunkt fra Toppen (sag nr. 19) i analysen under både ”efter afværge” og ”passiv ventilation” da der for dette målepunkt foreligger en dataserie hhv. efter afgravning/før etablering af passiv ventilation og efter etablering af passiv ventilation. Det bemærkes, at nulpunkterne på tidsakserne henviser til forskellige tidspunkter (hhv. spilddato, afværgeafslutning og etablering af betongulv med passiv ventilation). Såvel data som 50 % fraktiler er vist i graferne.

Figur 2.5. Afværgeforholdenes betydning for poreluftkoncentrationen.

Nøgletallene for de ovenfor gennemførte analyser fremgår af tabel 2.2. I tabellen er angivet den andel af data, der ligger under signifikansgrænsen i analyserne af den tidslige koncentrationsudvikling (Plot B, D, F og H). Endvidere fremgår procentdelen af, data der er mindre end hhv. median baggrundsniveauet i udeluften i Danmark (jf. /4/) og 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Dernæst er angivet det antal år der går før hhv. 50, 75 og 90 % af data ligger under 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Endelig fremgår halveringstiden for hhv. 50 og 75 % af målepunkterne.

Tabel 2.2. Nøgletal for poreluftmålinger opdelt på afværgeforhold. Datagrundlaget udgør hhv. 19 målepunkter for ”før afværge”, 23 målepunkter for ”efter afværge” og 12 målepunkter for ”passiv ventilation”.

– = data tillader ikke konklusioner på dette konfidensniveau.
n.a. = ikke afdampningskriterium til sum af BTEX.

Som det fremgår af figur 2.5 og tabel 2.2 falder samtlige median-niveauer meget hurtigt (indenfor 2 mdr.) til niveauer mindre end 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterier. For benzen og BTEX falder niveauerne sågar til niveauer under baggrundsniveauet indenfor 1-2 år.

Endvidere fremgår det af figur 2.5, at der er tale om meget små nuanceforskelle i afværgeforholdenes betydning for det overordnede billede omkring poreluftkoncentrationens niveau og tidsmæssige forløb. Om noget er der en svag tendens til at poreluftkoncentrationerne falder hurtigst for data indsamlet før afværge efterfulgt af data indsamlet efter afværge og data indsamlet under passiv ventilation (Plot B, D, F og H i figur 2.5). Dette afspejles i median-halveringstiderne for de forskellige komponenter (50 % konfidensniveau), jf. tabel 2.2.

Endvidere observeres en gennemgående tendens til, at der er målt lavere poreluftkoncentrationer efter afværge end før afværge. Dette afspejles i, at en større andel af data (efter afværge) ligger under signifikansgrænsen og under såvel baggrundsniveauet som 100 gange afdampningskriteriet, jf. tabel 2.2. Tendensen hænger formentlig sammen med, at der allerede mellem spildtidspunktet og afværgeafslutning er foregået en afdampning og/eller nedbrydning af flygtige komponenter.

Analysen viser således følgende overordnede tendenser mht. betydningen af afværgesituationen:

• Der er tale om meget små nuanceforskelle i afværgeforholdenes betydning for det overordnede billede omkring poreluftkoncentrationens niveau og tidsmæssige forløb.
• Der observeres en tendens til, at der er målt lavere poreluftkoncentrationer efter afværge end før afværge.
• Der er en svag tendens til, at poreluftkoncentrationerne falder hurtigst for data indsamlet før afværge efterfulgt af data indsamlet efter afværge og data indsamlet under passiv ventilation.

2.5 Jordforureningens størrelse

I dette afsnit undersøges betydningen af størrelsen af jordforureningen (tons forurenet jord), idet det forventes, at en mindre jordforureningsmængde, alt andet lige, vil give lavere koncentrationsniveauer i poreluften og hurtigere fald i poreluftkoncentrationen over tid.

I analysen er data opdelt i prøver udtaget fra lokaliteter med en skønnet (rest)forureningsmængde på hhv. mere end 100 tons (9 sager) og mindre end 100 tons forurenet jord (14 sager). Som det fremgår af sagsoversigten i bilag A er data fra Rosevej (sag nr. 16) ikke inddraget i analysen da der på denne sag er tale om monitering ifht. en grundvandsforurening; ikke en jordforurening. Såvel data som 50 % fraktiler er vist i graferne.

Figur 2.6. Betydningen af jordforureningens størrelse på poreluftkoncentrationen.

Nøgletallene for de ovenfor gennemførte analyser fremgår af tabel 2.3. I tabellen er angivet den andel af data, der ligger under signifikansgrænsen i analyserne af den tidslige koncentrationsudvikling (Plot B, D, F og H). Endvidere fremgår procentdelen af, data der er mindre end hhv. median baggrundsniveauet i udeluften i Danmark (jf. /4/) og 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Dernæst er angivet det antal år der går før hhv. 50, 75 og 90 % af data ligger under 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Endelig fremgår halveringstiden for hhv. 50 og 75 % af målepunkterne.

Tabel 2.3. Nøgletal for poreluftmålinger opdelt efter jordforureningens størrelse. Datagrundlaget udgør hhv. 28 målepunkter for ”< 100 tons” og 24 målepunkter for ”> 100 tons”.

– = data tillader ikke konklusioner på dette konfidensniveau.
n.a. = ikke afdampningskriterium til sum af BTEX.

Som det fremgår af figur 2.6 og tabel 2.3 falder samtlige median-niveauer meget hurtigt til niveauer mindre end 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterier. For benzen og BTEX falder niveauerne sågar til niveauer under baggrundsniveauet indenfor 1-2 år, hvorfor det er svært at tolke de tidslige tendenser for benzen og BTEX (jf. plot D og F i figur 2.6).

Som det fremgår af figur 2.6 er der for TVOC og C9/C10-aromater klare tendenser til at poreluftkoncentrationen, indenfor 1-2 år falder til et lavere niveau for jordforureninger mindre end 100 tons end for jordforureninger større end 100 tons; altså at poreluftkoncentrationerne hurtigere falder for mindre jordforureninger. Denne tendens understreges af, at en større andel af data falder under signifikansgrænsen og under baggrundsniveauet for data indsamlet ved forureninger < 100 tons end ved forureninger > 100 tons, jf. tabel 2.3 (TVOC dog undtaget).

Analysen viser således følgende overordnede tendenser mht. restforureningsmængden opgjort som tons forurenet jord:

• Poreluftkoncentrationen for samtlige komponenter ligger generelt på et lavere koncentrationsniveau når restforureningen udgør mindre end 100 tons forurenet jord end når den udgør mere end 100 tons.
• Poreluftkoncentrationerne falder hurtigere til et stabilt lavt niveau for de mindre restforureninger end for de større. For benzen falder koncentrationerne dog i begge tilfælde meget hurtigt til et niveau under baggrundsniveauet, hvorfor det er svært at skelne de relative koncentrationsfald.

2.6 Produktmængde

I dette afsnit undersøges betydningen af størrelsen af jordforureningen (restproduktmængden), idet det forventes, at en lavere restproduktmængde vil give lavere koncentrationsniveauer i poreluften og hurtigere fald i poreluftkoncentrationen over tid.

I analysen er data opdelt i prøver udtaget fra lokaliteter med en skønnet (rest)forureningsmængde på hhv. mere end 500 kg (7 sager) og mindre end 500 kg produkt (17 sager), jf. oversigten i bilag A. Der er endvidere udført en orienterende analyse af prøver udtaget fra lokaliteter med en forureningsmængde på mindre end 100 kg produkt (grafer ikke vist). Såvel data som 50 % fraktiler er vist i graferne.

Figur 2.7. Betydningen af produktmængdens størrelse på poreluftkoncentrationen.

Nøgletallene for de ovenfor gennemførte analyser fremgår af tabel 2.4. I tabellen er angivet den andel af data, der ligger under signifikansgrænsen i analyserne af den tidslige koncentrationsudvikling (Plot B, D, F og H). Endvidere fremgår procentdelen af, data der er mindre end hhv. median baggrundsniveauet i udeluften i Danmark (jf. /4/) og 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Dernæst er angivet det antal år der går før hhv. 50, 75 og 90 % af data ligger under 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Endelig fremgår halveringstiden for hhv. 50 og 75 % af målepunkterne.

Tabel 2.4. Nøgletal for poreluftmålinger opdelt efter (rest)produktmængden. Datagrundlaget udgør hhv. 32 målepunkter for ”< 500 kg” og 18 målepunkter for ”> 500 kg”.

– = data tillader ikke konklusioner på dette konfidensniveau.
n.a. = ikke afdampningskriterium til sum af BTEX.

Som det fremgår af figur 2.7 og tabel 2.4 falder samtlige median-niveauer meget hurtigt til niveauer mindre end 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterier. For benzen og BTEX falder koncentrationerne til niveauer under baggrundsniveauet indenfor 1-2 år, hvorfor det ikke giver mening, at detailtolke de tidslige tendenser for benzen og BTEX (jf. plot D og F i figur 2.7).

Som det fremgår af figur 2.7 er der for TVOC og C9/C10-aromater klare tendenser til at poreluftkoncentrationen, indenfor 1-2 år falder til et lavere niveau for (rest)produktmængder mindre end 500 kg end for (rest)produktmængder større end 500 kg; altså at poreluftkoncentrationerne hurtigere falder for mindre jordforureninger. Denne tendens understreges af, at halveringstiderne for (rest)produktmængder < 500 kg for TVOC og C9/C10-aromater er væsentligt lavere end for (rest)produktmængder > 500 kg, jf. tabel 2.4 og plot B og H i figur 2.7.

På baggrund af den orienterende analyse af data fra sager med en skønnet (rest)produktmængde på < 100 kg (10 sager, jf. bilag A), opnås samme overordnede billede som ovenfor. Dog observeres, for forureninger < 100 kg, en lavere median-halveringstid for både TVOC (3,7 mdr.), benzen (2,3 mdr.) og BTEX (4 mdr.), mens median-halveringstiden for C9/C10-aromater ligger en lille smule højere (3,8 mdr. vs. 3,2 mdr.).

Analysen viser således følgende overordnede tendenser mht. restforureningsmængden opgjort som kg produkt:

• Poreluftkoncentrationen for samtlige komponenter ligger generelt på et lavere koncentrationsniveau og falder hurtigere når restforureningen er mindre end 500 kg produkt end når mængden er mere end 500 kg.
• For restforureninger mindre end 100 kg produkt er halveringstiden sammenlignelig med eller mindre end for forureninger mindre end 500 kg.

2.7 Afstand til jordforurening

I dette afsnit undersøges, hvorledes afstanden imellem jordforureningen og prøvetagningsstedet påvirker koncentrationsudviklingen i poreluften, idet det antages, at jo større afstand der er til forureningen, jo større bionedbrydningszone og dermed større koncentrationsfald vil der være under transporten fra kilden til poreluftmålepunktet.

Endvidere undersøges betydningen af størrelsen af jordforureningen (restproduktmængden) sammen med afstanden til denne. Alt andet lige forventes en lavere restproduktmængde at give lavere koncentrationsniveauer i poreluften.

I analysen er data opdelt efter om prøverne er udtaget < 1 m (28 målepunkter fra 16 sager) eller = 1 m (20 målepunkter fra 13 sager) fra jordforureningen, jf. sagsoversigten i bilag A. Som det fremgår af sagsoversigten i bilag A er data fra Rosevej (sag nr. 16) ikke inddraget i analysen da der på denne sag er tale om monitering ifht. en grundvandsforurening; ikke en jordforurening. Data og 50 % fraktiler er vist i graferne.

Figur 2.8. Betydningen af afstand til jordforurening på poreluftkoncentrationen.

Nøgletallene for de ovenfor gennemførte analyser fremgår af tabel 2.5. I tabellen er angivet den andel af data, der ligger under signifikansgrænsen i analyserne af den tidslige koncentrationsudvikling (Plot B, D, F og H). Endvidere fremgår procentdelen af data der er mindre end hhv. median baggrundsniveauet i udeluften i Danmark (jf. /4/) og 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Dernæst er angivet det antal år der går før hhv. 50, 75 og 90 % af data ligger under 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Endelig fremgår halveringstiden for hhv. 50 og 75 % af målepunkterne.

Tabel 2.5. Nøgletal for poreluftmålinger opdelt efter afstand til jordforureningen. Datagrundlaget udgør hhv. 28 målepunkter for ”< 1 meter” og 20 målepunkter for ”= 1 meter”.

– = data tillader ikke konklusioner på dette konfidensniveau.
n.a. = ikke afdampningskriterium til sum af BTEX.

Som det fremgår af figur 2.8 og tabel 2.5 falder samtlige median-niveauer meget hurtigt til niveauer mindre end 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterier. For benzen og BTEX falder koncentrationerne til niveauer under/omkring baggrundsniveauet indenfor 1-2 år, hvorfor det ikke giver mening, at detailtolke de tidslige tendenser for benzen og BTEX (jf. plot D og F i figur 2.8).

Af figur 2.8 ses der, for samtlige forureningskomponenter, klare tendenser til at poreluftkoncentrationen, indenfor 1 år falder til et lavere niveau for afstande = 1 meter end for afstande < 1 meter; altså at poreluftkoncentrationerne hurtigere falder når afstanden til jordforureningen øges (jf. plot A, C, E og G). Denne tendens understreges af, at en større andel af data falder under signifikansgrænsen, baggrundsniveauet og 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterier for data indsamlet for afstande = 1 meter end for afstande < 1 meter, jf. tabel 2.5.

Som det fremgår af plot A i figur 2.8 er der for TVOC ingen målinger ligger over 100 gange afdampningskriteriet efter 6 mdr. når afstanden til jordforureningen er = 1 meter.

For benzen er der ingen koncentrationer målt = 1 meter fra jordforureningen, der overskrider 100 gange afdampningskriteriet.

For C9/C10-aromater ligger ingen koncentrationer målt = 1 meter fra jordforureningen, over 100 gange afdampningskriteriet efter 1 md.

I figur 2.9 er vist resultaterne af en analyse for målepunkter fra lokaliteter med en afstand til jordforureningen = 1 m og mindre end 500 kg produkt (14 målepunkter fra 11 sager).

Figur 2.9. Betydningen af afstand til jordforurening og (rest)produktmængden på poreluftkoncentrationen.

Som det fremgår af figur 2.9 sker der på lokaliteter med mindre end 500 kg produkt og en afstand til jordforureningen = 1 meter, for samtlige komponenter, en hurtig stabilisering på meget lavt niveau allerede indenfor mellem 5 og 10 mdr. Efter 1 år aftager poreluftkoncentrationerne til maksimalt 350 µg/m³ TVOC; 1,0 µg/m³ benzen og 60 µg/m³ C9/C10-aromater, svarende til maksimalt 8 gange Miljøstyrelsens vejledende afdampningskriterier.

Når afstanden imellem jordforureningen og målepunktet er = 1 m, og når (rest)forureningen udgør mindre end 500 kg produkt, ligger poreluftens indhold af kulbrinter således – med meget bred margin – under en faktor 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterier.

Analysen viser således følgende overordnede tendenser mht. afstanden til forureningen og restforureningsmængden:

• Poreluftkoncentrationen for TVOC, BTEX og C9/C10-aromater falder hurtigere når afstanden imellem jordforureningen og poreluftmålepunktet er mere end 1 meter, end når den er mindre end 1 meter.
• For benzen falder poreluftkoncentrationerne i begge tilfælde hurtigt til et niveau omkring/under baggrundsniveauet, og der kan ikke ses nogen forskel på om afstanden er større eller mindre end 1 meter.
• Når restproduktmængden er mindre end 500 kg og afstanden er større end 1 meter er tendenserne for TVOC, BTEX og C9/C10-aromater endnu mere udtalte.

2.8 Koncentrationer i jordforurening

I dette afsnit undersøges, hvorledes koncentrationen af de forskellige forureningskomponenter i jordforureningen påvirker koncentrationsudviklingen i poreluften. Alt andet lige forventes det, at højere jordkoncentration vil medføre højere poreluftkoncentrationer og evt. langsommere fald i poreluftkoncentrationen over tid.

I analysen er poreluftmålepunkterne opdelt efter koncentrationen i den nærmestliggende jordforurening. For totalindhold af kulbrinter er opdelingen sket ved 10.000 mg/ kg TS; ifht benzen er skillelinjen sat ved 0,5 mg/kg TS og ifht (sum af) BTEX er grænsen sat ved 20 mg/kg TS. Da C9/C10-aromater ikke karakteriseres ved GC-FID analysen er disse komponenter ikke medtaget i analysen. For et givent målepunkt kan der være forskel på om niveauet er højt eller lavt for de forskellige forureningskomponenter. Således kan målepunktet godt være medtaget i analysen på højt niveau for TVOC, men på lavt niveau for BTEX, jf. sagsoversigten i bilag A. Såvel data som 50 % fraktiler er vist i graferne.

Figur 2.10. Jordkoncentrationernes betydning for poreluftkoncentrationen.

Nøgletallene for de ovenfor gennemførte analyser fremgår af tabel 2.6. I tabellen er anført det antal målepunkter der indgår i datagrundlaget. Dernæst er angivet den andel af data, der ligger under signifikansgrænsen i analyserne af den tidslige koncentrationsudvikling (Plot B, D og F). Endvidere fremgår procentdelen af, data der er mindre end hhv. median baggrundsniveauet i udeluften i Danmark (jf. /4/) og 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Dernæst er angivet det antal år der går før hhv. 50, 75 og 90 % af data ligger under 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Endelig fremgår halveringstiden for hhv. 50 og 75 % af målepunkterne.

Tabel 2.6. Nøgletal for poreluftmålinger opdelt efter koncentrationen i jordforureningen.

– = data tillader ikke konklusioner på dette konfidensniveau.
n.a. = ikke afdampningskriterium til sum af BTEX.

Som det fremgår af figur 2.10 og tabel 2.6 falder median-niveauerne for TVOC og benzen meget hurtigt til niveauer mindre end 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterier. For benzen og BTEX falder koncentrationerne til niveauer under/omkring baggrundsniveauet indenfor 1-2 år, og det giver ikke mening, at detailtolke de tidslige tendenser for benzen og BTEX (plot D og F i figur 2.10).

Som det fremgår af plot B i figur 2.10 er der en klar og entydig tendens til at poreluftkoncentrationen for TVOC falder hurtigere for jordkoncentrationer under 10.000 mg/kg TS end for koncentrationer over denne grænse; altså at poreluftkoncentrationen af TVOC hurtigere falder for mindre koncentrerede jordforureninger.

Analysen viser således følgende overordnede tendenser mht. betydningen af jordkoncentrationen:

• For TVOC falder den relative poreluftkoncentration hurtigere for relativt lave jordkoncentrationer (< 10.000 mg/kg) end for højere jordkoncentrationer.
• For benzen og BTEX falder poreluftkoncentrationerne hurtigt til niveauer under/omkring baggrundsniveauet og der er ingen entydige tendenser mht. koncentrationsniveauet og/eller koncentrationsfaldet.

2.9 Geologi over forurening

I dette afsnit undersøges, hvorledes de geologiske forhold imellem jordforureningen og poreluftmålepunktet påvirker koncentrationsudviklingen i poreluften. I analysen er poreluftmålepunkterne opdelt efter de geologiske forhold over forureningen, og der er foretaget en opdeling i hhv. ”Sand” (11 sager) og ”Ler og muld” (9 sager). For de målepunkter der ikke er inddraget i analysen er poreluftprøverne enten udtaget umiddelbart over jordforureningen (ingen mellemliggende aflejringer) eller består af aflejringer der går på tværs af ovenstående grupperinger (f.eks. muldet sand). Såvel data som 50 % fraktiler er vist i nedenstående grafer.

Alt andet lige forventes en sandet jord imellem jordforureningen og poreluftmålepunktet, at give anledning til højere koncentrationer – pga. bedre mulighed for diffusiv transport væk fra kilden – end en leret eller muldet jord. Det er uvist om den større diffusive transport væk fra forureningen vil give anledning større relative fald i poreluftkoncentrationen på længere sigt pga. den større diffusive fjernelse af de flygtige komponenter fra kilden.

Der er ligeledes udført en orienterende analyse af de geologiske forhold i selve jordforureningen; hhv. sand vs. siltet sand og andre aflejringer. Denne analyse viste ingen entydige tendenser for poreluftniveauerne eller det tidslige forløb af poreluftkoncentrationerne, og er derfor ikke vist.

Figur 2.11. Betydning af geologi over forureningen for poreluftkoncentrationen.

Nøgletallene for de ovenfor gennemførte analyser fremgår af tabel 2.7. I tabellen er angivet den andel af data, der ligger under signifikansgrænsen i analyserne af den tidslige koncentrationsudvikling (Plot B, D, F og H). Endvidere fremgår procentdelen af, data der er mindre end hhv. median baggrundsniveauet i udeluften i Danmark (jf. /4/) og 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Dernæst er angivet det antal år der går før hhv. 50, 75 og 90 % af data ligger under 100 gange Miljøstyrelsens afdampningskriterium. Endelig fremgår halveringstiden for hhv. 50 og 75 % af målepunkterne.

Tabel 2.7. Nøgletal for poreluftmålinger opdelt efter geologi over jordforureningen. Datagrundlaget udgør hhv. 19 målepunkter for ”Sand” og 18 målepunkter for ”Ler/Muld”.

– = data tillader ikke konklusioner på dette konfidensniveau.
n.a. = ikke afdampningskriterium til sum af BTEX.

Som det fremgår af figur 2.11 er der, for samtlige forureningskomponenter, en entydig tendens til at poreluftkoncentrationerne, hvor der er sand imellem jordforureningen og målepunktet, stabiliseres på et højere niveau og til et senere tidspunkt end hvor der er ler eller muld. Desuden observeres en tendens til, at koncentrationsniveauet for benzen, BTEX og C9/C10-aromater ligger lidt højere på sagerne med sand imellem forureningen og poreluftpunktet, ligesom der er en tendens til, at de relative poreluftkoncentrationer falder langsommere, end for de poreluftmålepunkter, hvor der er ”ler og muld” imellem jordforureningen og poreluftstationen. For TVOC kan en tilsvarende tendens ikke observeres.

Analysen viser således følgende overordnede tendenser mht. betydningen af jordlagene imellem jordforureningen og poreluftmålepunktet:

• Poreluftkoncentrationerne for samtlige komponenter stabiliseres på et højere niveau og til et senere tidspunkt når der er sand imellem jordforureningen og poreluftmålepunktet end når aflejringerne består af ler og muld.
• Der er tendenser til at koncentrationsniveauet ligger lidt højere, og til at poreluftkoncentrationerne falder lidt langsommere for benzen, BTEX og C9/C10-aromater, hvor der er sand imellem forureningen og poreluftpunktet end hvor aflejringerne består af ler og muld. For TVOC er tendensen omvendt.

2.10 Midlertidigt stigende poreluftkoncentrationer

Poreluftprøver med stigende niveauer i forhold til forrige målerunde

I det foreliggende datamateriale er der i 24 % af poreluftprøverne konstateret signifikant stigende indhold i én eller flere forureningskomponenter i forhold til det niveau, der blev konstateret i målerunden før. I denne sammenhæng betragtes en 20 % stigning som signifikant, hvilket svarer til 95 % konfidensniveauet for analyseusikkerhederne på poreluftanalyser for indhold af kulbrinter, inkl. benzen, BTEX og C9/C10-aromater, hos Eurofins. Kun i 7,4 % af målingerne er der konstateret en signifikant stigning i to eller flere komponenter på samme tid. Langt de fleste signifikante stigninger sker således udelukkende for en enkelt komponent.

Kun i ét enkelt tilfælde (én prøve og én forureningskomponent) efterfølges en signifikant stigning ikke af en stabilisering eller et fald i den følgende poreluftprøve. Dette er således en meget stærk indikation på, at der kun er tale om midlertidige stigninger, og på at poreluftniveauerne generelt falder eller stabiliseres over tid.

Nøgletal for midlertidigt stigende poreluftkoncentrationer fremgår af tabel 2.8.

Tabel 2.8. Nøgletal for midlertidigt stigende poreluftkoncentrationer (+ >20 % ifht. sidste prøve).

* = tendens for alle komponenter under ét; altså fald/stabilisering i samtlige komponenter eller stigning i mindst én komponent.

Stigninger med potentiel betydning for risikovurderingen

Hvis der kun medtages koncentrationsstigninger, der potentielt kan have afgørende betydning for en risikovurdering (her regnet som en stigning, der medfører, at et indhold, der før var under 100 gange afdampningskriteriet, nu ligger over), er sådanne betydende stigninger konstateret i 7,6 % af poreluftprøverne (5,1 % for TVOC og 2,5 % for C9/C10-aromater).

Efter det første år, er sådanne betydende stigninger kun konstateret i 3,8 % af poreluftprøverne (3 stk.), og samtlige betydende stigninger er konstateret for TVOC. For de øvrige komponenter er der ingen sådanne betydende stigninger efter 1 år. I samtlige tilfælde efterfølges en signifikant stigning af et signifikant fald i den følgende poreluftprøve.

Stigninger der kan betyde, at der skal udtages en ekstra poreluftprøve

I praksis vil stigninger i poreluftkoncentrationen fra målerunde til målerunde ofte medføre, at der skal tages en ekstra poreluftprøve. Hvis der – i forhold til tabel 2.8 – kun medtages koncentrationsstigninger, der stiger til et niveau > 20 gange afdampningskriteriet i analysen (dvs. med mere end en faktor 5 margin til 100 gange afdampningskriteriet), kan det ses, at sådanne stigninger er konstateret i 8,9 % af poreluftprøverne (5,1 % for TVOC, 1,3 % for benzen og 2,5 % for C9/C10-aromater).

Efter det første år, er sådanne stigninger kun konstateret i 5,1 % af poreluftprøverne (4 stk.), og kun for TVOC. I samtlige tilfælde efterfølges en signifikant stigning af et signifikant fald i den følgende poreluftprøve. For de øvrige komponenter er der ingen sådanne stigninger efter 1 år.

De fire betydende stigninger – efter 1 år – ses på hhv. Rullegårdsvej (PL2), Tislumvej (M³) og Rosevej (PL2 og PL4). I de to førstnævnte sager er der tale om en afstand på ca. 0,5 meter til en forholdsvis kraftig jordforurening, og i den tredje sag er der tale om monitering ifht. en grundvandsforurening, med et stigende vandspejl (se nedenstående diskussion af figur 2.13). I ingen af de fire tilfælde giver stigningen anledning til en beregningsmæssig risiko i JAGG-modellen med de aktuelle bygningsdata/gulvkonstruktioner.

Mulige forklaringer

Overordnet set kan der tænkes følgende logiske forklaringer på at indholdene i poreluften observeres stigende over tid:

1. Der kan være et nyt spild, en pågående kilde eller en forureningsudbredelse der endnu ikke er stabiliseret.
2. Der kan være fejlkilder ved prøveudtagning og/eller analyse, eller blot simpel analyseusikkerhed (f.eks. 20 % på 95 % konfidensniveau hos Eurofins).
3. I tilfælde, hvor der ikke er etableret en fast poreluftstation kan prøven være udtaget i forskellige punkter over tid (den tidslige stigning skyldes i virkeligheden rumlige variationer).
4. Der kan være forskel i retningen på det konvektive flow imellem kilden og poreluftprøvetagningspunktet (trykvariationer).
5. Faldende grundvandsspejl kan føre til at jordforurening blotlægges med stigende afdampning til følge.
6. Stigende grundvandsspejl kan føre til, at afdampning fra opløst forurening sker tættere på prøvetagningsdybden.

På det foreliggende grundlag er der ikke mulighed for at gå dybere ned i årsag 1) og 2), mens 3), er tilstræbt undgået via fastlæggelsen af screeningskriterier til udvælgelsen af de data der var egnede til erfaringsopsamlingen. Der er således kun udvalgt data der er oplyst udtaget i samme punkt, på nær i et enkelt tilfælde, hvor flytningen er vurderet uden praktisk betydning.

Trykforhold

Mht. punkt 4), er der, for samtlige sager med observerede stigninger fra én målerunde til den følgende, konstateret faldende indhold i andre samtidige prøvetagningspunkter på samme lokalitet, hvilket ikke taler for at trykforholdene/prøvetagningstidspunktet skulle være den afgørende faktor.

Faldende GVS -> kildeblotlæggelse

For punkt 5) er der på én enkelt sag i erfaringsopsamlingen (Kielstrupvej, jf. bilag B.10) data, der kan benyttes til en analyse af om et faldende grundvandsspejl/kildeblotlæggelse kan være årsag til en observeret midlertidig stigning i poreluftkoncentrationen.

I figur 2.12 er den relative koncentration af TVOC fra PL2 plottet sammen med det relative grundvandsspejl for den nærmestliggende filtersatte boring, hvor der foreligger samtidige pejledata. Kun indholdet af TVOC ligger over signifikansgrænsen.

Figur 2.12. Relativt grundvandsspejl (GVS) og relativ poreluftkoncentration af TVOC for PL2, Kielstrupvej.

Som det fremgår af figur 2.12 er der sammenfald imellem den observerede stigning i TVOC-koncentrationen (efter ca. 2 år) og et observeret relativt lavt grundvandsspejl. Der er dog ikke observeret den samme tendens ved den monitering, der har fundet sted efter ca. 11 mdr., og der kan således ikke konkluderes noget endeligt omkring en eventuel sammenhæng ud fra dette spinkle datagrundlag.

Stigende GVS -> øget afdampning fra opløst kilde

For punkt 6) er der på en anden sag i erfaringsopsamlingen (Rosevej, jf. bilag B.16) data, der kan benyttes til en analyse af om et stigende grundvandsspejl med en opløst kilde til et niveau, der ligger tættere på poreluftprøvetagningspunktet kan være årsag til en observeret stigning i poreluftkoncentrationen. På denne lokalitet ligger grundvandsspejlet meget højt, svarende til kun 0,3-0,4 meter under gulv/prøvetagningspunktet.

I figur 2.13 er den relative koncentration af TVOC fra PL2 og PL4 plottet sammen med det relative grundvandsspejl for den nærmest opstrøms beliggende filtersatte boring, hvor der foreligger samtidige pejledata og grundvandskoncentrationer. Efter den første målerunde er der kun konstateret indhold af TVOC over analysemetodens detektionsgrænse, i det nærmeste filter, hvorfor der kun er vist data for TVOC i figur 2.13. Poreluftprøverne er udtaget umiddelbart under gulv (ca. 0,1-0,15 m.u.t.).

Figur 2.13. Relativt grundvandsspejl (GVS) og relativ poreluftkoncentration af TVOC for PL2 og PL4, Rosevej.

Som det fremgår af figur 2.13 er der umiddelbart god overensstemmelse imellem en relativ stigning i grundvandsspejlets beliggenhed og det konstaterede stigende indhold af TVOC i de to poreluftstationer efter ca. 1,5 år. De højeste poreluftkoncentrationer (1,5 år) er på hhv. 11.000 og 18.000 μg/m³, hvilket umiddelbart/erfaringsmæssigt virker højt ifht. de konstaterede grundvandskoncentrationer, og det kan ikke udelukkes, at der er andre faktorer af betydning i den aktuelle problemstilling.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2009, © Miljøstyrelsen.