Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke

3 Sagens behandling

3.1 Særlige forureningsforhold

Undersøgelser af forureninger, der hidrører fra villaolietanke, adskiller sig overordnet set fra fx undersøgelser i forbindelse med den offentlige indsats ved, at:

  • der, allerede inden undersøgelsen foretages, er kendskab til, at ejendommen rent faktisk er forurenet, og ofte, til hvornår forureningen er sket,
  • der er tale om en helt veldefineret forureningstype (mineralolie),
  • der typisk er et godt kendskab til, hvor forureningen er sket på ejendommen (hot-spot),
  • forureningssituationen i jordmiljøet vil i hovedparten af sagerne ikke være i en stabil ligevægt, da der i disse sager er tale om en nylig opstået eller eventuelt pågående forurening,
  • der kan være behov for en hurtig afhjælpningsindsats for at mindske skaden eller begrænse forureningsudbredelsen.

Disse særlige forhold ved forurening fra villaolietanke bør tages i betragtning ved fastlæggelse af forureningsundersøgelserne. Dog vil der være tilfælde, hvor forureningen er foregået over længere tid som siveforurening, og forholdene derfor vil være anderledes end ovenfor beskrevet.

Da forureningerne typisk ikke har haft en længere periode til at sprede sig i og forureningsstedet (hot-spot) er relativt veldefineret, vil det således ofte være relativt let at vurdere, hvilket udstyr der mest hensigtsmæssigt skal anvendes til at foretage undersøgelsen, såfremt forureningen ikke umiddelbart kan afgrænses ved udførelse af håndboringer. Borearbejdet i forbindelse med undersøgelserne vil ofte blive foretaget med kran eller minirig, da dette ofte af adgangsmæssige hensyn vil være det mest hensigtsmæssige. Herudover kan der anvendes håndgravning og rendegraver.

I de tilfælde, hvor forureningen lige er sket, og der er tale om en forurening af en vis størrelse, kan forureningen i den indledende undersøgelsesfase være mobil som fri fase. Der er således tale om et dynamisk forureningsbillede, hvor forureningen, især umiddelbart efter spildtidspunktet, er under udvikling. Man bør derfor være opmærksom på, at der umiddelbart efter spildet kan træffes meget høje forureningskoncentrationer i jord, grundvand og poreluft, der ikke er repræsentative for den faktiske forureningssituation, såfremt den fri fase efterfølgende bliver fjernet ved oppumpning og/eller opgravning. Der bør derfor tages højde for dette ved udarbejdelsen af risikovurdering, så nye grundvands- og poreluftprøver, sammen med udtagne jordprøver af forureningen fra undersøgelses- og oprensningsfasen, som repræsenterer det reelle stabiliserede forureningsniveau, anvendes til udarbejdelse af risikovurderingen.

I sager med grundvandsforurening fra oliespild kan forureningen sprede sig yderligere i undersøgelsesperioden. Det kan derfor være nødvendigt at udføre filtersatte boringer i flere omgange for at afgrænse forureningen og udtage grundvandsprøver i flere omgange fra de samme filtre for at følge udviklingen i koncentrationsniveauet. En tidsmæssig udvikling i grundvandskoncentrationerne og/eller spredning af forureningen kan desuden få betydning for indeklimaet i bygninger over forureningsfanen. Dette kan betyde, at der skal udtages nye eller flere poreluftmålinger for at dokumentere om forureningen udgør et indeklimaproblem.

Tilsvarende skal man i forbindelse med oprensningsfasen være opmærksom på, at forureningsomfanget (vertikal og horisontal udbredelse), kan have ændret sig i forhold til undersøgelsesfasen. Dette gælder især hvis forureningen indeholder mobil fri fase af olieprodukt, og hvis der er en længere periode mellem undersøgelsen og oprensningen. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at oprensningerne igangsættes hurtigst muligt. Er den mellemliggende periode lang, kan der udføres kontrolboringer for at verificere forureningsudbredelsen inden oprensningen igangsættes, så der ikke opstår problemer i forbindelse med gravearbejdet som følge af, at forureningen har spredt sig anderledes end forudsat ved undersøgelsen.

3.2 Sagstyper

I forbindelse med gennemførelse af forureningsundersøgelser har det vist sig, at sager om forurening fra villaolietanke kan inddeles i følgende typer[³]:

  • Sager, hvor det er uproblematisk at foretage en oprensning af forureningen i forbindelse med undersøgelsen (ca. 75 % af sagerne).
  • Sager, hvor oprensning ikke kan foretages i forbindelse med undersøgelsen. (ca. 25 % af sagerne).

Det er således langt de fleste sager, hvor der med fordel kan foretages en oprensning af forureningen i forbindelse med undersøgelsen.

Da det ofte kan være vanskeligt for kommunen umiddelbart at vurdere, hvilken sagstype der er tale om, bør kommunen i undersøgelsespåbuddet give påbudsadressaten mulighed for, på eget initiativ og risiko, at kunne fjerne hele eller dele af forureningen i forbindelse med undersøgelsen.

På denne måde kan sagsforløbet afkortes og ejeren af den forurenede ejendom sikres den hurtigst mulige oprensning til ofte lavere omkostninger.

Det anbefales, at en oprensning i forbindelse med undersøgelsen sker i tæt samarbejde og dialog parterne imellem, for at sikre at oprensningens omfang og dokumentationen heraf er tilstrækkelig til at et senere påbud om yderligere oprensning ikke bliver nødvendigt.

3.3 Det typiske sagsforløb - flowdiagram

Et typisk sagsforløb starter med, at tankejeren eller eventuelt en tredje part konstaterer, at olietanken eller rørledningen er utæt.

Kommunen besigtiger herefter forureningen og kan, hvis det er nødvendigt, eventuelt udstede et påbud til tankejeren om straks at træffe foranstaltninger til hindring af yderligere udbredelse.

Hvis betingelserne herfor er opfyldte, udsteder kommunen påbud til tankejeren om at undersøge forureningen.

En forureningsundersøgelse munder ud i en afgrænsning af forureningen i jord (og eventuelt grundvand) og en risikovurdering af den fundne forurening. Såfremt risikovurderingen ikke med høj grad af sikkerhed viser, at forureningen ikke udgør en risiko for sundhed eller miljø, skal undersøgelsen endvidere indeholde et forslag til oprensning eller tilsvarende afhjælpende foranstaltninger.

Har påbudsadressaten i forbindelse med undersøgelsen oprenset forureningen, kan sagen afsluttes, hvis kommunen vurderer, at forureningen er fjernet eller at forureningen ikke længere udgør en risiko for sundhed eller miljø.

Viser undersøgelsen, at der er en forurening, som ikke med høj grad af sikkerhed kan afvises at udgøre en risiko for sundhed eller miljø, skal kommunen vurdere, hvorvidt der skal udstedes et påbud til tankejeren om oprensning af forureningen.

Hvordan man typisk kommer mest hensigtsmæssigt igennem et sagsforløb fra konstateringen til afslutningen af sagen er skitseret i flowdiagrammet i figur 3.1. nedenfor. De enkelte trin i sagens behandling er uddybet i vejledningens følgende kapitler, og der er derfor i flowdiagrammet angivet de kapitler, hvor man finder den relevante information om det enkelte trin.

Klik her for at se: Figur 3.1: Flowdiagram over det typiske sagsforløb.


[3] Fordelingen af sagstyperne er oplyst af forsikringsselskabet/OM (Oliebranchens Miljøpulje) og dækker over visse regionale forskelle.

 



Version 1.0 December 2009, © Miljøstyrelsen.