10 Klage og søgsmål

Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke

Efter jordforureningslovens § 77, stk. 1, nr. 1 kan kommunens afgørelser truffet i medfør af loven påklages til Miljøklagenævnet. Afgørelsen skal derfor ledsages en klagevejledning, jf. forvaltningslovens § 25, hvor klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist, angives.

Klagen skal indgives skriftligt til kommunen. Når der modtages en klage, sender kommunen umiddelbart efter klagefristens udløb klagen til Miljøklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse, jf. § 77, stk. 3.

Klageberettiget er afgørelsens adressat, sundhedsstyrelsen og enhver anden, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, jf. jordforureningslovens § 82.

Endvidere vil regionen være klageberettiget, da regionen, hvis der mod forventning, skulle vise sig at være en risiko ved en eventuel restforurening eller lignende, vil skulle udføre en offentlig undersøgelses- og afværgeindsats.

Der kan klages over alle kommunens afgørelser efter påbudsreglerne, dvs. både over selve påbuddene og over afgørelser om, at der ikke skal meddeles (yderligere) påbud.

Tankejeren kan selv have en interesse i, at der meddeles vedkommende et fuldstændigt oprensningspåbud, fordi udgifterne hertil er forsikringsdækket, og tankejeren kan klage, hvis tankejeren ikke mener, at kommunens afgørelse er vidtgående nok.

Herudover kan andre være omfattet af § 82, herunder fx naboer, hvis ejendom er forurenet, og de vil derfor kunne klage over kommunens afgørelser.

Tankejerens forsikringsselskab har typisk en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald, der bevirker, at selskabet er klageberettiget.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, jf. jordforureningslovens § 81. Det er klageinstansen, der bedømmer, om en klager er klageberettiget, og om klagefristen er overholdt, eller om der skal gives oprejsningsbevilling. Kommunens opgave ved klage er derfor kun at fremsende klagen og sagens akter til Miljøklagenævnet.

En klage har opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet træffer afgørelse om andet, jf. jordforureningslovens § 79, stk. 1.

Afgørelser, der kun kan indbringes for domstolene under iagttagelse af en lovbestemt frist for sagens anlæg efter forvaltningslovens § 26, skal også være ledsaget af oplysning herom. Efter jordforureningslovens § 87 skal søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der fastsættes efter loven, være anlagt inden 12 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

Et forslag til klagevejledning er indarbejdet i paradigmerne i bilag 5 og 6.