| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke

11 Den økonomiske byrde

11.1 Hvem betaler?

Det er som udgangspunkt modtageren af påbuddet, der pålægges den økonomiske byrde. I de fleste tilfælde vil tankejeren være forsikringsdækket, fordi der efter jordforureningslovens § 49, stk. 1, gælder en forsikringspligt.

Tankejeren er, jf. § 49, stk. 3, forpligtet til at være dækket af en forsikring i 6 måneder efter, at tanken er taget ud af brug og sløjfet forskriftsmæssigt. De 6 måneder løber principielt fra den dato, hvor begge betingelser er opfyldt, idet det forudsættes, at tankejeren sløjfer tanken umiddelbart efter at den er taget ud af brug.

Beløber udgifterne til oprensning mv. sig til mere end 2 mio. kr. inkl. moms, er kommunen dog forpligtet til at betale den del af udgifterne til opfyldelse af påbud, der overstiger 2 mio. kr. Forsikringsselskabet foretager sædvanligvis den videre oprensning, men skal, forinden sådanne udgifter realiseres, altid henvende sig kommunen, og kommunen skal godkende den del af projektet, der overstiger 2 mio. kr., jf. § 49, stk. 5.

§ 49, stk. 5:

Stk. 5. Forsikringen skal dække udgifter som nævnt i stk. 1. Viser udgiften til opfyldelse af et påbud, jf. § 48, stk. 1, sig at ville overstige to millioner kr., skal forsikringsselskabet rette henvendelse til miljømyndigheden, for at denne kan godkende den del af projektet, der overstiger to millioner kr. Udgifter, der overstiger to millioner kr., skal betales af miljømyndigheden. Miljømyndigheden skal forlods på forlangende stille garanti herfor.

Godkender kommunen den del af projektet, der overstiger 2 mio. kr., kan forsikringsselskabet kræve, at kommunen stiller sikkerhed herfor, såfremt kommunen ønsker at forsikringsselskabet forsætter projektet. Forsikringsselskabet tager både stilling til, om garantien skal stilles og i givet fald på hvilken måde.

I de tilfælde, der er nævnt i § 49, stk. 2, er der ikke pligt for tankejeren til at være forsikringsdækket. Er tanken fx ulovlig, er forurening fra tanken således ikke omfattet af forsikringspligten, jf. § 49, stk. 2, nr. 2, og tankejeren vil typisk ikke i disse tilfælde være dækket af forsikringen.

Tankejeren er i så fald forpligtet til at betale for opfyldelse af påbuddet selv. Kommunen skal ikke tage stilling til, om der er forsikringsdækning, eftersom dette er et mellemværende mellem tankejeren og forsikringsselskabet. Kommunen er i denne situation ikke forpligtet til at betale for udgifter, der overstiger 2 mio. kr.

Dækker forsikringen ikke, og er en tankejer fx insolvent og ude af stand til at betale for opfyldelsen af påbuddet, må kommunen sende sagen videre til regionen med henblik på, at forureningen indgår i den offentlige prioritering. For så vidt angår indeklimaproblemer håndteres sagen efter byggeloven, indtil sagen prioriteres hos regionen[11].

11.2 Forsikringsdækning

At kommunen i de tilfælde, hvor forureningen er sket før lovens ikrafttræden, skal vurdere, om tankejeren er forsikringspligtig, betyder ikke, at kommunen med bindende virkning for et forsikringsselskab kan afgøre, om en tankejers adfærd er omfattet af jordforureningslovens § 49, stk. 2.

En afgørelse om påbud er en forvaltningsafgørelse, og den binder derfor som udgangspunkt kun adressaten for afgørelsen - i dette tilfælde tankejeren. Der er ikke hjemmel til at give afgørelsen bindende virkning for andre end tankejeren. Derfor er indholdet i kommunens påbud ikke bindende for forsikringsselskabet.

Det er således forsikringsselskabet, der på baggrund af forsikringsbetingelserne og forsikringspolicen i første række tager stilling til, om tankejeren friholdes for det økonomiske ansvar af forsikringsselskabet.

Såfremt forsikringsselskabet vurderer, at tankejeren er dækket af forsikringen, omfatter forsikringsdækningen, ifølge bemærkningerne til § 49, alle de udgifter, der følger af et påbud efter § 48, stk. 1.

Opstår der uenighed om forsikringsdækningen imellem tankejeren og forsikringsselskabet, må spørgsmålet afgøres af Ankenævnet for Forsikring (forbrugersager) eller under en retssag.

I de tilfælde, hvor forsikringsselskabet afviser sagen, kan kommunen alene søge dækning for eventuelle selvhjælpshandlinger hos tankejeren.

11.3 Udgifter til akutte foranstaltninger

Udgifterne til akutte foranstaltninger afholdes i første omgang af kommunen eller beredskabet.

Efter jordforureningslovens § 73 kan kommunen kræve rimelige udgifter, der er afholdt til undersøgelser, oprensninger og andre afhjælpningsforanstaltninger i henhold til jordforureningslovens bestemmelser, dækket af den eller dem, der er eller kunne være adressat for et påbud vedrørende den pågældende ejendom.

Udgifterne til dækningen af de nødvendige akutte foranstaltninger påhviler således som udgangspunkt tankejeren og vil derfor som udgangspunkt også være omfattet af forsikringsdækningen, jf. jordforureningslovens § 49. Forsikringspligten i § 49, stk. 1 omfatter også de situationer, hvor der sker en forurening omfattet af § 48, stk. 1, men hvor der ikke inden bliver udstedt påbud, da kommunen udfører en pligtmæssig indsats jf. § 68, stk. 2. Tankejerens forsikringsselskab vil herefter dække udgifterne for indsatsen forudsat, at forureningen ikke er undtaget dækning.

Hvis forureningen er undtaget forsikringsdækning, vil forsikringsselskabet selvsagt ikke dække udgifterne, og tankejeren må selv afholde disse.

11.4 Udgifter til lovligt påbudte undersøgelser, der ikke afslører en forurening

Jordforureningsloven indeholder ikke bestemmelser om erstatning til adressaten for et påbud efter § 48, stk. 1, hvis det viser sig, at en påbudt undersøgelse slet ikke afdækker en forurening. Det hænger sammen med, at udstedelse af et påbud efter jordforureningslovens § 48, stk. 1, forudsætter, at forureningen er ”konstateret”.

Hvis der efter oplysningerne på tidspunktet for påbuddet om undersøgelse er konstateret en forurening, er påbuddet ikke uden videre uhjemlet, selv om det efterfølgende måtte vise sig, at forureningen ikke har det omfang eller den karakter, der var forudsat i påbuddet. Formålet med lovens undersøgelsesordning er netop at klarlægge forureningens omfang og karakter.

Er et undersøgelsespåbud omvendt ulovligt, fx fordi der ikke var grundlag for at betragte forureningen som ”konstateret”, eller hvis en af de øvrige betingelser for at udstede påbud ikke var til stede, vil kommunen efter omstændighederne kunne ifalde erstatningsansvar efter de almindelige regler herom.

Kommunen vil altså kunne være forpligtet til at refundere tankejerens udgifter til undersøgelser, såfremt der foreligger et ansvarsgrundlag, men er som udgangspunkt ikke forpligtet til at godtgøre adressaten udgifterne til opfyldelsen af et lovligt udstedt undersøgelsespåbud.

11.5 Udgifter til retablering

Det fremhæves, at retablering af ejendommen ikke er det samme som genopretningen af den hidtidige miljømæssige tilstand.

Genopretning af miljøet vedrører pligten til at fjerne den konstaterede forurening og genoprette den hidtidige tilstand eller foretage tilsvarende afhjælpende foranstaltninger efter jordforureningslovens § 48, stk. 1. Udover at fjerne forureningen kan dette fx indbefatte en pligt til opfyldning af huller.

Retablering af ejendommen vedrører pligten til retablering af den berørte ejendom efter § 48, stk. 4. Ved retablering forstås genopretning af de fysiske forhold på ejendommen, der ikke er af betydning for genopretning af miljøet. Retablering kan fx indbefatte en pligt til genopførelse af bygninger og lignende.

Efter § 48, stk. 1. kan kommunen meddele et påbud til tankejeren om at undersøge eller oprense den konstaterede forurening. Et sådan påbud vedrører således den miljømæssige genopretning.

Af § 48, stk. 4 fremgår, at påbud (efter stk. 1) til tankejeren kan meddeles, uanset om tankejeren har rådighed over den forurenede ejendom. Der kan dermed meddeles påbud til tankejeren om at undersøge eller oprense en konstateret forurening på en ejendom, tankejeren ikke har rådighed over. I disse tilfælde skal påbuddet dog også indeholde en pligt til reetablering af den forurenede ejendom, jf. § 48, stk. 4, 2. pkt. Et sådan påbud vedrører således både genopretning af miljøet tilstand og retablering af ejendommen.

Kommunen skal således påbyde miljømæssig genopretning, uanset om der er tale om undersøgelse og oprensning på tankejerens egen ejendom, eller om der er tale om undersøgelse og oprensning på en ejendom, tankejeren ikke har rådighed over. Kommunen skal derimod kun påbyde retablering af ejendommen, når der er tale om undersøgelse og oprensning på en ejendom, tankejeren ikke har rådighed over. Kommunen har ikke i andre tilfælde end i de tilfælde, der falder under § 48, stk. 4, pligt til - og heller ikke hjemmel til - at påbyde retablering.

Udgifterne til retablering af ejendommen skal altid medregnes i de samlede udgifter til opfyldelse af et påbud, dvs. at udgifterne skal medregnes uanset om et påbud meddeles efter § 48, stk. 1 eller efter § 48, stk. 4. Udgifterne til retablering af ejendommen vil i udgangspunktet være byrdefulde for tankejeren, og skal derfor indgå i kommunens vurdering af proportionalitet i forbindelse med udstedelse af påbuddet, uanset om påbuddet indeholder krav om retablering af ejendommen. Selv om påbuddet, i de tilfælde hvor der er tale om undersøgelse og oprensning på tankejerens egen ejendom, ikke indeholder krav om retablering af ejendommen skal kommunen derfor også disse tilfælde medregne udgifterne til retablering af ejendommen i de samlede omkostninger til opfyldelse af påbuddet.

For at kunne foretage proportionalitetsvurderingen har kommunen brug for at kende størrelsen af de forskellige udgifter til opfyldelse af påbuddet. I forhold til retablering af ejendommen, kan kommunen derfor have brug for at kende bygningens/bygningernes værdi. Det bemærkes, at bygningens/bygningernes værdi er den værdi, som den/de havde umiddelbart før olieforureningen indtraf. Når det er denne værdi, der er udgangspunktet for størrelsen af udgifterne til retableringen, kan påbudsadressaten (tankejeren) således ikke forvente at blive stillet bedre end før olieforureningen indtraf. I en konkret sag[12] har Miljøstyrelsen vurderet, at værdien burde fastsættes efter en objektiv og uvildig vurdering af 2 mæglere som udpeges af Dansk Ejendomsmæglerforening. Forud for vurderingen skulle dels præmisser for vurdering og dels 2 mæglere være godkendt af både grundejer og forsikringsselskabet.

At udgifterne til retablering af ejendommen altid skal medregnes i de samlede omkostninger til opfyldelse af et påbud betyder også, at der altid vil være forsikringsdækning for udgifterne til retablering af ejendommen. Alle de udgifter, der er en direkte eller indirekte følge af opfyldelse af kommunens påbud, vil være dækket af forsikringen og dermed indgå i forsikringssummen på 2 mio. kr. Overstiger de samlede udgifter til opfyldelse af påbuddet forsikringssummen på 2 mio. kr. overtager kommunen jf. ovenfor i afsnit 11.1 forsikringsdækningen af det beløb, der overstiger 2 mio. kr.

11.6 Samspillet med bygningsforsikringen

Det bør også undersøges, om oliespildet har forårsaget forurening af bygningsdele eller der er risiko for dette. Dette er væsentligt i forhold til informering af grundejer og i forhold til en eventuel inddragelse af kommunens bygningsmyndigheder.

Villaolietankforsikringen skal alene dække de udgifter, der medgår til at opfylde et påbud efter jordforureningslovens § 48. Til disse udgifter hører som udgangspunkt fjernelse af forurenede bygningsdele og udgifter til udbedring af bygningsskader, når disse skyldes opfyldelsen af kommunens påbud.

Villaolietankforsikringen dækker ikke i øvrigt udbedring af bygningsskader på tankejerens ejendom. Husejeren må i disse tilfælde anmelde skaden til sit bygningsforsikringsselskab, og i de tilfælde hvor skaden ikke er forsikret, må husejeren selv betale for reparation af bygningsdele eller nye byggearbejder.

Kommunen skal være opmærksom på, at det er uden betydning for kommunens meddelelse af påbud, hvorvidt udgifterne er forsikringsdækket. Kommunen skal i proportionalitetsvurderingen inddrage alle udgifter, der medgår til at opfylde et påbud efter § 48 i de samlede omkostninger til opfyldelse af påbuddet, uafhængigt af hvordan udgifterne dækkes, når de er afholdt.

[11] Dette følger af vestre landsrets dom af 14. januar 2009, MAD 2009.94.

[12] Afgørelse af 20. december 2006 fra Miljøstyrelsen.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 December 2009, © Miljøstyrelsen.