HVORFOR ER DER BRUG FOR MILJØTEKNOLOGI?

Med den livsstil og det forbrug, vi har i dag, lægger vi et stort pres på klodens ressourcer og på miljøet. Vi forbruger mere, end vi og naturen evner at genskabe. Det risikerer at blive til en negativ spiral, hvor overforbrug ikke bare gør indhug i naturens ressourcer, men også går ud over dens evne til at genskabe sig selv. Når der dør flere torsk, end der kommer til verden, går det ikke bare ud over det samlede antal af torsk, men også torskebestandens mulighed for at reetablere den oprindelige bestand og det økosystem, hvori torsken indgår.

Vi belaster også naturen med det affald, vi producerer, og som naturen ikke kan absorbere. Affald forsvinder ikke på magisk vis, når vi har hældt det i affaldscontaineren eller kørt det på lossepladsen men skal på den ene eller den anden måde omsættes til noget andet. En del kan genanvendes eller omsættes til energi ved hjælp af teknologi. Den dårligste løsning er at henlægge det til deponering.

Én måde at estimere vores miljøbelastning på er ved at beregne vores økologiske fodaftryk.

Sådanne fodaftryksberegninger viser, at der er rigtig mange områder i verden, hvor presset på miljøets ressourcer er højere end naturens evne til at vedligeholde dem. Dette gælder først og fremmest for de rige lande, hvor den generelle omsætning (forbrug og affald) er så stor, at vi – selv om en række af verdens fattigste lande omsætter relativt lidt – også på globalt plan stresser miljøet mere, end det kan bære. Fodaftryksberegninger er et forsigtigt forsøg, der kan bruges til at illustrere det basale forhold mellem den belastning, vi udsætter naturen for, og naturens kapacitet til at modstå den. I realiteten er miljømæssig bæredygtighed dog en kompliceret affære med flere vigtige elementer. Helt centralt er her forholdet mellem ressourcer, befolkningen og den økonomi vi har til rådighed.

FIGUR 1: Danmarks økologiske fodaftryk

Det økologiske fodaftryk er en vurdering af vores forbrug af fornybare ressourcer og vores affaldsproduktion inden for et givet areal sat i forhold til arealets biologiske kapacitet. Fodaftrykket forholder sig ikke til ikke-fornybare ressourcer, giftige stoffer, der ikke kan absorberes i naturen, og sundhedsaspekter. Fodaftrykket er altså ikke et endegyldigt udtryk for miljømæssig bæredygtighed, men det illustrerer forholdet mellem det, naturen kan levere og det, vi som mennesker kræver af den. Når vi har brug for mere end én klode betyder det, at vi kræver mere, end naturen kan levere.

FIGUR 2: Udviklingen i miljøbelastning fra affald

Udviklingen i affaldsmængderne i forhold til den økonomiske aktivitet. Kurven viser den relative udvikling i henholdsvis bruttonationalproduktet i faste priser (BNP) og affaldsproduktionen samt affaldsintensiteten, dvs. forholdet mellem udviklingen i affaldsproduktionen og i BNP. Udviklingen i de senere år peger i retning af, at det ikke er lykkedes at afkoble sammenhængen mellem økonomisk vækst og mængden af affald.

FIGUR 3: Olie- og gasreserver i Nordsøen

Forholdet mellem kendte reserver i Nordsøen og den aktuelle årlige produktion af henholdsvis olie og naturgas. I 2008 havde Danmark olie og naturgas nok til ca. 12 års produktion. Reserverne opgøres som de mængder, der kan indvindes med kendt teknologi. De revurderes løbende i takt med nye fund og beregninger.