| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
NATUR OG MILJØ 2009
GRÆNSER FOR RESSOURCER
En række af Jordens naturlige ressourcer lader sig slet ikke eller kun vanskeligt genskabe. Det gælder eksempelvis mange af vores råstoffer som sand, sten, kalk, ler, olie og gas. Efterhånden som vi udtømmer disse ressourcer, forandrer vi betingelserne i miljøet og øger vores egen sårbarhed. Klodens planter og dyr – altså biodiversiteten – er også under pres. Mange biologiske arter trues af udryddelse på grund af vores udnyttelse af naturen, og med dem risikerer vi at miste en del af vores eget livsgrundlag. Kloden har begrænsede ressourcer, både hvad angår dens evne til at producere og absorbere. Derfor er der god grund til at udvikle nye og mere effektive teknologier til at mindske eller erstatte presset på de ressourcer, vi bruger.
FIGUR 4: Danmarks forbrug af udvalgte indenlandske ressourcer

Danmarks forbrug af udvalgte indenlandske ressourcer fordelt på land og havindvinding. Forbruget af landbaserede råstoffer har været generelt stigende frem til 2007 som følge af en stigning i byggeri og anlæg, som er relateret til det økonomiske opsving i perioden.
Kilde: Danmarks Statistik
FIGUR 5: Bevaringsstatus for dyre- og plantarter

EU’s habitatdirektiv udpeger en række dyre- og plantearter, som der skal gøres en særlig indsats for at beskytte. Bevaringsstatus for de arter, der er omfattet af habitat-direktivet opgøres i forhold til deres gunstighed.
Gunstig: Arten har det godt og er stabil eller i fremgang
Ugustig: Arten har behov for en indsats for at opnå en gunstig bevaringsstatus
Ukendt: På nuværende tidspunkt mangler vi viden for at fastlægge artens bevaringsstatus
Andelen af arter med ugunstig bevaringsstatus var 41 % i 2001 og 46 % i 2006.
Kilde: DMU Danmarks Miljøundersøgelser
* De to arter Snæbel og Eremit er ikke medtaget i figuren da det ikke har været muligt at sammenligne data fra 2001 og 2006. Bevaringsstatus for begge arter var i 2006 ”ugunstig”
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 December 2009, © Miljøstyrelsen.
|