BYER BLIVER MERE BÆREDYGTIGE – NATUR OG MILJØ 2009

MILJØTEKNOLOGI KAN BÅDE BRUGES TIL AT GØRE BYERNE MERE REKREATIVE, F.EKS. MED BRUG AF VAND. OG TIL AT UDVIKLE EN MERE BÆREDYGTIG OG ENERGIBEVIDST BY.

I begyndelsen af det tyvende århundrede rørlagde og overdækkede man mange åer, blandt andet fordi det forurenede vand dengang udgjorde en sundhedsrisiko. Samtidig var havnearealerne reserveret til industri eller håndtering af tungt og farligt gods. I dag kan vi takket være afindustrialiseringen af havneområderne og de nye tekniske muligheder for vandrensning og vandinfrastruktur skabe nye attraktive områder, der hvor der før var industri. I København har man skabt flere havnebassiner, hvor byens borgere kan komme ned og svømme eller nyde de øvrige rekreative muligheder, der er skabt omkring havnebassinerne. Det er blandt andet blevet muligt ved at bruge ny teknologi som vandrensning, overløbstanke og komplicerede computermodeller, der kan beregne og distribuere vandet rundt omkring i kloaksystemet.

I dag kan vi opsamle regnvand i kunstige søer eller damme, eller det kan indgå som en del af byens dekoration og dermed fungere til rekreative formål. Vi kan øge nedsivningen ved at skabe grønne områder, tilplantning og belægninger, der i højere grad tillader regnvandet at sive ned til grundvandet. Samtidig kan vi forhindre de oversvømmelser, der kan blive følgen af øgede nedbørsmængder i forbindelse med klimaforandringerne. Teknologien giver også mulighed for flere planlagte vådområder, der opmuntrer til aktivitet.

Specielt de større byer risikerer belastning fra trafik og støj. Ligesom luft- og jord-forurening mange steder stadig udgør væsentlige problemstillinger.

I Danmark er beboerne i hver fjerde bolig støjramt og det er specielt vejstøjen, der er problemet. Mere end 700.000 boliger er ramt af vejstøj, der overskrider grænseværdierne. Støj øger risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme og kan nedsætte børns indlæringsevne og virke negativt på motivation og koncentration. Derfor er det specielt i de større byer vigtigt, at der gøres en indsats for støjafskærmning, lydisolerende vinduer, nedsat hastighed eller støjsvag asfalt m.m. Flere elbiler på gaderne vil også dæmpe støjen.

Energiforbruget i byerne er også et af de steder, hvor vi gennem bedre planlægning og bedre teknologi kan opnå de største miljømæssige forbedringer. Energiforbruget er blandt andet bundet op på opvarmning og elektricitet. Vi er vant til at bevæge os rundt mellem neonskilte, til rockkoncerter med store lysshow, i biografer og andre ting, som leverer det liv og den kulturelle stimulans, som vi elsker at opleve i byerne, men som også bruger meget energi.

Det er nu teknisk muligt at bygge en moderne by med huse af sunde og bæredygtige byggematerialer. Huse, hvor støjproblemerne er reduceret, og som ikke bruger energi, men som producerer den. Det kan skabe muligheder for en mere bæredygtig byudvikling, som ikke går på kompromis med byens særlige tiltrækning, som flere og flere mennesker opsøger.

STADIG FLERE MENNESKER BOR I BYERNE. DET GÆLDER BÅDE PÅ VERDENSPLAN OG I DANMARK. FOR 50 ÅR SIDEN BOEDE 7 UD AF 10 DANSKERE I BYER – I DAG ER DET 9 UD AF 10. PÅ 50 ÅR ER DE DANSKE BYERS AREAL TREDOBLET. I DANMARK ER DER CA. 300 BYER MED MERE END 2000 INDBYGGERE.

Et stort miljøproblem i byområder er støj fra vejene. Men sådan behøver det ikke være, for nye vinduer kan reducere støjen væsentligt og give mange boligejere i støjplagede boliger mulighed for en mere rolig hverdag. Det er i dag muligt at købe lydenergi-ruder, der til en beskeden merpris giver en ekstra støjreduktion oven i energibesparelsen. Der er imidlertid ingen støjgevinst, når vinduet er åbent.

En ny teknologi, de såkaldte 3. generationsvinduer, sikrer en miljøvenlig form for opvarmning og ventilation af huset, samtidig med at støjen reduceres væsentligt. Faktisk er teknikken gammel og kendt helt tilbage fra bygningen af Vinterpaladset i Skt. Petersborg. To lag glas sidder uden på hinanden med et mellemrum. Begge lag glas har en åbning, der kan reguleres. Det yderste lag har en åbning forneden, det inderste lag en åbning foroven. Når luften imellem de to glas opvarmes, stiger den varme luft til vejrs og bliver på den måde ledt ind i huset. Samtidig suges ny frisk luft ind fra åbningen i bunden af det yderste glas.

3G vinduer er som udgangspunkt dyrere end almindelige vinduer, men til gengæld sparer man udgifter til varme og ventilation – og så får man et bedre indeklima.

FIGUR 20: Areal til byzone

De seneste 60 år er der sket en tre- til firedobling af byarealet. Siden 1974 er et område på størrelse med Bornholm blevet inddraget til byzone.

Byzonearealet omfatter med sine 6 % dog stadig en beskeden del af landets samlede areal.

FIGUR 21: Boligernes vand- og elforbrug

Indeks for husholdningssektorens vandforbrug fra 1990-2005 og husholdningssektorens elforbrug fra 1990-2008 samt affaldsmængde 1994-2006 i relative tal.

Det er lykkedes at reducere husholdningernes vandforbrug og fastholde et stabilt elforbrug trods øget velstand.