NATUR OG MILJØ 2009
FARLIGE KEMIKALIER SKIFTES UD
KEMIKALIER ER EN DEL AF VORES MODERNE SAMFUND, MEN DE KAN OGSÅ UDGØRE EN RISIKO FOR MILJØ OG SUNDHED.
Det store antal kemiske stoffer og produkter og stoffernes meget forskellige egenskaber gør det vanskeligt at give et klart billede af udviklingen i kemikalieforbruget i et miljø- og sundhedsmæssigt perspektiv. Som de eneste i verden har danske og nordiske myndigheder etableret produktregistre, hvor man indsamler oplysninger om farlige kemiske stoffer og materialer, der anvendes erhvervsmæssigt. Registrene har deres begrænsninger og fortæller f.eks. i Danmark ikke noget om de kemiske stoffer, der bruges i bl.a. forbrugerprodukter (herunder kosmetik).
Det totale forbrug af farlige kemikalier findes der ikke præcise opgørelser af, men det forventes at følge den generelle økonomiske udvikling. Mange års indsats for at begrænse brugen af problematiske stoffer betyder, at giftige stoffer løbende skiftes ud med mindre problematiske stoffer.
Alternativer til problematiske kemikalier
Selvom der gøres en stor indsats for at begrænse forbruget af skadelige kemikalier, er der fortsat brug for tiltag, der kan reducere forbruget. Derfor bliver der forsket meget i nye teknologier, som kan substituere de problematiske stoffer. Det gælder f.eks. teknologier, der kan erstatte de problematiske stoffer med nye alternativer, tekniske ændringer af processer, der kan føre til reduceret brug af problematiske stoffer, eller helt nye teknologier, der ikke kræver anvendelse af problematiske kemikalier.
Regeringen har som målsætning, at der i 2020 ikke længere må være produkter eller varer på markedet, som indeholder kemikalier med særligt problematiske effekter for sundhed og miljø. Forbrugerne skal kunne være trygge ved, at legetøj, kosmetik, smykker og andre produkter ikke indeholder kemikalier, der kan udgøre en risiko. Derfor er der i den danske indsats stort fokus på forbrugerprodukter.
Det gælder indsamling af viden, kommunikation, regulering og kontrol samt udvikling af alternativer til brugen af problematiske kemikalier.
De traditionelle blødgørende ftalater er mistænkt for at have sundhedsmæssige effekter. Dyreforsøg har vist, at visse ftalater er hormonforstyrrende og kan medføre fosterskader, misdannede kønsorganer og skader på forplantningsevnen. Ftalater overføres blandt andet fra plastik til omgivelserne og optages i den menneskelige organisme. Derfor står det højt på manges ønskeliste at finde alternativer til disse stoffer.
Det er lykkedes en dansk virksomhed at udvikle en vegetabilsk baseret erstatning for ftalater, som har de samme blødgørende egenskaber, men som er biologisk nedbrydelig og uden risiko for hormonforstyrrende effekter. Alternativet produceres af eddikesyre og castorolie som udvindes af frøene fra castorplanten. Produktet kan erstatte de mest almindelige ftalat-typer i forholdet 1:1 og anvendes i de eksisterende produktionsanlæg uden ændringer.
Desværre er produktet på nuværende tidspunkt mere end dobbelt så dyrt som ftalaterne. Der forskes derfor i at videreudvikle produktet, så man kan anvende andre og billigere olie end castorolie og dermed gøre det økonomisk mere interessant. Produktet har gennemgået omfattende test, uden at der er fundet negative effekter, og er i dag godkendt til blandt andet fødevareemballage i EU, USA, Sydamerika og det meste af Asien.
PÅ MANGE OMRÅDER MANGLER VI VIDEN OM KEMIKALIER OG DERES EFFEKTER. DERFOR ER DER BRUG FOR BÅDE AT FORSKE I DERES KONSEKVENSER OG UDVIKLE NYE OG BEDRE ALTERNATIVER.
FIGUR 18: Antallet af klassificerede kemikalier
På kemikalieområdet viser det stigende antal af stofgrupper, der er klassificeret som farlige i EU, en stigende myndighedsindsats på området. Klassificeringen af kemikalier giver både arbejdstagere og forbrugere bedre mulighed for at håndtere de kemiske stoffer korrekt. Ved udgangen af 2007 var i alt 3.742 stofgrupper klassificeret. Hver stofgruppe kan indeholde adskillige stoffer. Det betyder, at ca. 7.000 af de 30-40.000 stoffer, der er på det europæiske marked, er klassificeret som farlige i EU.
Kilde: Miljøstyrelsen
FIGUR 19: Udvikling i Produktregistret
I alt er ca. 39.000 kemiske produkter anmeldt til registret på grund af deres indhold af farlige stoffer. I Danmark er der de senere år blevet anmeldt mellem 3.000 og 6.000 nye kemiske produkter om året. Man har løbende inddraget flere produkttyper i registreringen.
Produktregistret viser et udsnit af det samlede kemikalieforbrug og giver myndighederne mulighed for at vurdere, hvor de skal lægge indsatsen for at begrænse problemerne med farlige kemikalier.
Kilde: Miljøstyrelsen
Stort potentiale for enzymer
Industriel bioteknologi er et godt eksempel på et område, hvor der er stort potentiale for at udvikle nye løsninger, der kan resultere i både miljø- og sundhedsmæssige forbedringer. De store fordele ved enzymerne er, at de som hjælpemiddel i fremstillingen af produkter kan betyde væsentlige besparelser i ressource- og energiforbrug og reduceret brug af problematiske kemikalier. I nogle tilfælde kan enzymer dog også medføre hudirritationer eller allergi. Blandt andet derfor er der til stadighed behov for at undersøge de miljømæssige egenskaber ved de forskellige enzymer.
Enzymer bruges f.eks. i vaskemidler, hvor nye typer af enzymer kan gøre det af med pletter af fedt, is, blod og græs. Enzymerne virker ved langt lavere temperaturer end kemikalier, så man kan spare energi ved at vaske sit tøj ved lavere temperatur, uden at tøjet bliver mindre rent af den grund. Samtidig kan enzymerne overtage nogle af de funktioner, som man ellers har brugt blegemidler og andre kemikalier til.
Enzymer kan også erstatte problematiske kemikalier i en række andre sammenhænge: De kan erstatte biocider til bekæmpelse af skadedyr, insekter, bakterier, svampe m.v. – eksempelvis i bundmaling til skibe. Bruges i stedet for kemikalier i behandlingen af læder og tekstiler – eksempelvis i forbindelse med garveprocessen eller ved farvning. Erstatte kemikalier i industrielle processer i fødevareindustrien – eksempelvis ved farvning eller konservering. Og endelig kan enzymer være med til at reducere fosfatbehovet i husdyrproduktionen. Derudover spiller enzymer en stor rolle, når biologisk materiale omdannes til energi og andre produkter som f.eks. plast. Ligesom enzymer er en vigtig ingrediens i produktionen af nye miljøvenlige biobrændstoffer, f.eks. de flydende biobrændstoffer, som kan erstatte diesel.
ER NANOTEKNOLOGI SVARET?
Når det handler om at skabe nye løsninger på de globale miljøproblemer, ser der ud til at være et stort potentiale i nanoteknologi. Nanoteknologi kan spare ressourcer og energi. Det kunne være i form af selvrensende eller antibakterielle overflader, der kan mindske forbruget af vand og kemikalier; organiske lysdioder, der kan spare energi; eller produkter med en indbygget nano-chip, der gør det nemmere at genanvende.
Nanoteknologi kan også bruges til at udvikle nye materialer, som er tyndere, lettere og stærkere, så som nye plastmaterialer, der kan bruges i stedet for metaller. Nanoteknologi kan også udvikle alternativer til fossile brændstoffer, f.eks. brintenergi og solceller.
Nanoteknologi kan bruges ved vandrensning eller jordrensning. Samtidig kan teknologien gøre det muligt at fremstille mindre og billigere måleudstyr, som f.eks. kan bruges i overvågning af drikkevand eller detektion af udslip med kemikalier.
Men selvom nanomaterialer kan byde på en lang række miljømæssige fordele, så er der usikkerhed omkring deres miljø- og sundhedsmæssige effekter. Nanopartikler er meget små og kan trænge ind mange steder. Det har ført til mistanke om, at visse typer af nanopartikler kan medføre luftvejssygdomme, hjertekarsygdomme og muligvis kræft. Derfor har forskere blandt andet fokus på, hvordan de optages og nedbrydes i levende organismer, og hvordan de spredes gennem luften. Miljømyndighederne er meget opmærksomme på, om de mange nye anvendelser, som man forventer at se i fremtiden, kan give anledning til problemer. Der er behov for mere viden om nanomaterialers særlige egenskaber.
DE NORDISKE LANDE HAR VÆRET PIONERER, NÅR DET GÆLDER ETABLERINGEN AF REGISTRE SOM DET DANSKE PRODUKTREGISTER.
I DET INTERNATIONALE ARBEJDE FOR AT BEGRÆNSE PROBLEMERNE MED ANVENDELSEN AF FARLIGE KEMIKALIER ER ET AF DE STORE PROBLEMER, AT DER MANGLER VIDEN OM EKSISTENSEN OG BRUGEN AF KEMIKALIER. DEN EUROPÆISKE KEMIKALIELOVGIVNING REACH SKAL SIKRE EN OMFATTENDE REGISTRERING OG INDSAMLING AF VIDEN OM ANVENDELSE OG EFFEKTER AF KEMISKE STOFFER, DER PRODUCERES ELLER IMPORTERES I MÆNGDER OVER ET TON.
REACH INDFØRER DET GRUNDLÆGGENDE PRINCIP, AT DET ER INDUSTRIENS ANSVAR AT DOKUMENTERE, AT PRODUKTION OG ANVENDELSE AF KEMISKE STOFFER KAN SKE UDEN RISIKO FOR MENNESKER OG MILJØ.
Version 1.0 December 2009, © Miljøstyrelsen.