NATUR OG MILJØ 2009

AFFALDET SKAL UDNYTTES

MILJØTEKNOLOGI KAN HJÆLPE OS TIL AT UDNYTTE AFFALDET BEDRE. NY TEKNOLOGI KAN OMDANNE AFFALD TIL NYE RESSOURCER, SOM KAN GENANVENDES. DESUDEN KAN MILJØTEKNOLOGI OMDANNE IKKE-GENANVENDELIGT AFFALD TIL BRÆNDSEL OG FJERNE FARLIGE STOFFER FRA AFFALDET.

I Danmark er afgift på affald et vigtigt instrument i affaldspolitikken. Afgiften er differentieret, så det er dyrest at deponere affaldet og afgiftsfrit at genanvende det. I den ny affaldsstrategi har regeringen sat det mål, at mindst 65 % af affaldet skal genanvendes og højst 6 % må deponeres i 2012.

De administrative og økonomiske styringsmidler på affaldsområdet kan sammen med virkemidlerne i produktpolitikken være med til at drive en miljøteknologisk udvikling, der rækker langt ud over selv affaldsbehandlingen.

Fra vugge til vugge

Hvor man før talte om vigtigheden af at tænke miljø ind i hele produktets livscyklus fra vugge til grav, taler man nu også om vugge til vugge. Allerede tidligt i designprocessen skal man tænke på, hvordan produktet kan indgå i produktionen af et nyt produkt, når det ikke længere udfylder sin tiltænkte funktion. Ideen er, at materialerne ikke tages ud af kredsløbet, men holdes rene, så de kan recirkuleres igen og igen.

Affald som brændstof

Når materialerne i affaldet ikke kan genanvendes, er den næstbedste løsning at forbrænde dem og udnytte den energi, affaldet indeholder, til at producere el og varme. Affaldet består både af vedvarende og fossile ressourcer, idet f.eks. madaffald er en vedvarende ressource, mens plastaffald og lignende er fremstillet af olie, som er en fossil ressource.

Det er regeringens mål, at det affald, der i dag forbrændes på affaldsforbrændingsanlæg, i fremtiden skal udnyttes endnu mere fleksibelt. Der findes i dag metoder til at omdanne bestemte typer affald til biodiesel, og teknologier til fremstilling af bioethanol og syntetisk brændstof er under udvikling. Hvis teknologierne udvikles, så det bliver muligt at anvende usorteret dagrenovation til fremstilling af biobrændstof, kan det betyde, at en del af den affaldsforbrændingskapacitet, der ellers ville være behov for, bliver overflødig.

Fraktioner af sorteret affald

Der er også udviklet en række nye behandlingsteknologier, der kan fjerne en del af tungmetallerne fra affaldet. Det gælder eksempelvis behandling af pvc-affald, imprægneret træ samt røggasrensningsprodukter til forbrændingsanlæggene.

I dag bortskaffes imprægneret træ ved deponering på danske lossepladser eller ved eksport til forbrænding i udlandet. Ny teknologi, som behandler træ termisk eller kemisk, betyder, at træet kan udnyttes bedre: De farlige stoffer kan opkoncentreres, energien udnyttes, og dermed foregår behandlingen miljømæssigt forsvarligt og med mindst muligt ressourcespild.

FIGUR 16: Affaldsmængden i Danmark fra 4 sektorer

FIGUR 16: Affaldsmængden i Danmark fra 4 sektorer

Udviklingen i affaldsmængder fra henholdsvis serviceerhverv, husholdninger, bygge-anlæg og industri. Affaldsproduktionen har generelt været stigende. Produktionen af affald i den enkelte sektor afhænger bl.a. af den økonomiske aktivitet i sektoren. Øget produktion og forbrug vil øge affaldsmængderne. Der er dog sket en afkobling af industriaffaldet.

En bæredygtig udvikling indebærer blandt andet, at sammenhængen mellem økonomisk vækst og væksten i affaldsmængden skal afkobles.


Kilde: Miljøstyrelsen og Danmarks Statistik

DER ER PANTORDNINGER PÅ FOR EKSEMPEL EMBALLAGER TIL ØL, SODAVAND OG KILDEVAND. LIGESOM DER ER AFGIFTER PÅ BLANDT ANDET EMBALLAGER, PLASTIKPOSER, ENGANGSSERVICE OG PÅ NIKKEL-CADMIUM BATTERIER.

DÆK ER PÅLAGT ET SÆRLIGT GEBYR, SOM SKAL FINANSIERE INDSAMLINGEN OG GENANVENDELSEN AF DEM.


EKSEMPEL :: VIDSTE DU, AT MAN KAN SPILLE FODBOLD PÅ GAMLE BILDÆK?

Hvert år kasseres der på verdensplan 12.5 millioner tons dæk. Det er en enorm mængde dæk, som vil fylde godt op på lossepladserne, hvis ikke de genanvendes. EU gennemførte i 2003 et totalt forbud mod at deponere dæk på lossepladser, men hvad skal man så gøre med dem?

Der er et stort potentiale i at genanvende dæk. Det er en dansk kompetence at genanvende den gummigranulat, der ud over metal og tekstiler kommer ud af et gammelt bildæk

En dansk virksomhed har således udviklet et produktprogram af gummipulver og -granulater, som kan indgå i mange forskellige produkter, f.eks. som underlag i atletik- og kunstgræsbaner, maling, gulvbelægning, produktion af nye dæk eller som støjdæmpende tilsætning til asfalt. Virksomhedens tekniske koncept indbefatter desuden en efterbehandling af stålfraktionen, der gør den meget ren og velegnet til omsmeltning.

En livscyklusanalyse, som sammenligner genanvendelsen af dæk med afbrænding af dæk på ni typer af miljøeffekter har ikke overraskende påvist, at genanvendelse er mere miljøvenligt end afbrænding på alle ni parametre.


HVIS VI INDRETTER OS RIGTIGT BEHØVER AFFALDET IKKE AT GÅ TIL SPILDE. DET KAN INDGÅ I EN NY PRODUKTION OG KOMME TIL GAVN IGEN.

FIGUR 17: Fordeling af affaldsbehandlingen

FIGUR 17: Fordeling af affaldsbehandlingen

Affald er ressourcer, der er på vej til at gå tabt – derfor skal dannelsen af affald forebygges. Vi er blevet bedre til at udnytte ressourcerne i affaldet. En større mængde af affaldet genanvendes eller forbrændes, mens en stadig mindre del deponeres. Det betyder også, at der bliver et mindre træk på ressourcerne og en bedre miljømæssig balance.


Kilde: ISAG, Miljøstyrelsen

 



Version 1.0 December 2009, © Miljøstyrelsen.