REN LUFT OG MINDRE CO2 – NATUR OG MILJØ 2009

De seneste år har vi i Danmark haft succes med at begrænse luftforureningen gennem en kombination af skrappere miljøkrav og ny teknologi. F.eks. er udledningen af kvælstofoxider reduceret med ca. en tredjedel siden 1990, svovldioxid med 86 % og bly med ca. 95 %.

Når det er lykkedes at begrænse indholdet af bly i luften, skyldes det først og fremmest, at bly ikke længere indgår i den benzin, vi fylder på vores biler. Blyet blev fjernet i takt med, at der i 1990’erne blev indført skærpede krav til bilernes udslip. Kravene kunne kun opfyldes ved anvendelse af katalysatorer, der ikke kan tåle bly. Samtidig udviklede raffinaderiteknologien sig, og man blev i stand til at fremstille højoktan-benzin uden at tilsætte bly.

Et andet eksempel er svovldioxid. Her har regulering af svovlindhold i brændslerne og senere en afgift på svovl sammen med et kvotesystem for de store kraftvarmeværker i 1991 været med til at stimulere brugen af renere brændsler og afsvovlingsanlæg på elværkerne. Kombineret kraftvarme-produktion på store anlæg med høje skorstene og røggasafsvovling har også været med til at reducere svovludslippet.

Når det er lykkedes at reducere udslippet af svovldioxid skyldes det også mere effektive brændere og anlæg på kraftværker og fjernvarmeanlæg, samt at svovlindholdet i benzin og diesel er reduceret væsentligt over de seneste 10 år.

Brugen af katalysatorer i benzinbiler er et eksempel på, at ny teknologi kan reducere forureningen, selvom vi kører mere i bil. Men det er ikke altid så enkelt at komme luftforureningen til livs med teknologi. For eksempel kan dieselbiler ofte køre længere på literen og belaster dermed CO₂-regnskabet mindre. Til gengæld forurener de mere med partikler end traditionelle benzinbiler. Hvis man bruger de partikelfiltre, der i dag findes til personbiler, risikerer man derimod at øge NO₂-forureningen. I praksis kan det derfor ofte være et spørgsmål om at afveje fordele og ulemper ved forskellige løsninger.

Partikelforureningen er et af de største luftforureningsproblemer i Danmark. Man har regnet ud, at forurening med partikler årligt bidrager til ca. 3400 tilfælde af for tidlig død i Danmark. For at løse det forsøger man bl.a. gennem miljøzoner at fremme lastbiler og busser med partikelfiltre og at få danskerne til at købe nye diesel vare- og personbiler, der er udstyret med mere miljørigtige teknologier end de gamle. Desuden bliver der løbende udviklet på teknologier til mere effektiv brændefyring og nye filtre m.v., der kan nedbringe den forurening, som måtte forekomme i forbindelse med afbrændingen.

Danmark har gode erfaringer inden for energiteknologi, hvor vindmøller nok er det mest kendte eksempel. Der er et stort potentiale i at udvikle ny teknologi inden for vedvarende energi og energieffektivisering, som kan reducere CO₂-udledningen. Det gælder eksempelvis anden generations biobrændstoffer og energieffektive bygninger.

Der ligger en kæmpe udfordring i at udvikle teknologier, som kan sikre os uafhængighed af fossile brændsler, producere energi uden udledning af CO₂ og sikre, at den energi vi producerer, ikke går til spilde. Global opvarmning er en miljøpolitisk og teknologisk udfordring, også fordi det er en problemstilling, der rækker ud over målet om at reducere udledningen af CO₂.

Miljøteknologi spiller en væsentlig rolle, både når det gælder om at reducere CO₂-udledningen, og når samfundet skal tilpasses til de forandringer, vi allerede ser, og som vi kan forudsige vil komme. Det gælder både i Danmark, internationalt og ikke mindst i udviklingslandene, hvor klimaforandringerne ventes at slå stærkest igennem og få de største menneskelige omkostninger.

Forureningen med kvælstofoxider er et stort problem i verdens storbyer, hvor den udgør en sundhedsfare. Det er specielt udstødningen fra dieselkøretøjer som lastbiler og busser, som står for en væsentlig del af forureningen med kvælstofoxider i verdens storbyer.

Et dansk firma har udviklet en teknologi, der omdanner kvælstofoxid til vand og nitrogen. Teknologien fungerer ved, at en pumpe sprøjter en blanding af vand og urinsyre ind i udstødningsgassen. Under varmepåvirkning i udstødningssystemet omdannes urinsyren til ammoniak og CO₂. Derefter omdannes kvælstofoxiderne i udstødningsgassen til vanddamp og nitrogen, som er en naturlig del af den luft, vi indånder. Teknologien giver desuden mulighed for, at motoren kan optimeres til et lavt brændstofforbrug, uden at det går ud over hensynet til dannelsen af kvælstofoxider.

Man regner med, at der er et stort marked for teknologien ude omkring i verdens storbyer, hvor problemerne med tæt trafik og forurening er lige så store eller større, end vi ser herhjemme. Det kunne eksempelvis være i Kina, hvor der i øjeblikket sker en massiv udvikling af byerne.

MÅLRETTET INDSATS I SKIBSFARTEN

Den internationale skibstrafik er en stor synder, når det gælder luftforurening. Internationalt er reglerne om luftforurening fra skibstrafikken blevet strammet betragteligt inden for det seneste år. I marts 2009 lancerede Miljøministeriet en handlingsplan for renere skibsfart, hvor en central del består i udnyttelse og udvikling af moderne miljøteknologier.

I øjeblikket samarbejder Miljøstyrelsen, rederierhvervet, forskningsinstitutionerne og industrien om en række erhvervsprojekter inden for udvikling af miljøteknologi, f.eks. mere miljøvenlige brændstoffer, optimering af forbrændingen i skibsmotorerne med ny og bedre ventilteknologi, optimeret rensning af udstødningsgassen og montering af katalysatorer.

Det er teknologier, hvor der er stort potentiale for at reducere såvel NO_x og SO_x som partikelforureningen. Teknologier, der er relevante for hele den internationale skibsfart, der transporterer en stor del af den globale handel rundt mellem de forskellige verdensdele.