STYR PÅ VANDET – NATUR OG MILJØ 2009

RENSNING OG FILTRERING AF SPILDEVAND, COMPUTERSTYREDE RENSNINGSANLÆG OG NYE METODER TIL AT RENSE FORURENET JORD. EN RÆKKE FORSKELLIGE MILJØTEKNOLOGIER BIDRAGER TIL AT FORBEDRE KVALITETEN AF VANDMILJØET.

For landbrugets vedkommende er der en central udfordring i at udnytte husdyrgødningen optimalt både for at reducere behovet for at supplere med handelsgødning og for at mindske udledningen af f.eks. nitrat og ammoniak. Det kan f.eks. ske gennem udvikling af miljøteknologi.

I dag anvendes størstedelen af husdyrgødningen på markerne som rågylle. Men gyllen kan potentielt udnyttes bedre ved at afgasse den i et fællesbiogasanlæg eller ved at separere gylle og afsætte tørstoffraktionen til et biogasanlæg. I biogasanlægget kan gylle indgå sammen med andet organisk materiale, som under en forrådnelsesproces producerer gas, der kan bruges til at lave energi. Restproduktet er en afgasset gylle, som er bedre at gøde med end rågyllen. Dermed opnår man på én gang at forbedre udnyttelsen af gyllen og dermed potentielt at reducere miljøbelastningen og at producere energi og reducere udledningen af drivhusgasser markant.

I dag findes en række teknologier til at rense forskellige typer af vand og til at viderebearbejde restprodukter fra spildevand som f.eks. slam. Spildevand kan renses med biologiske metoder, som reducerer den mængde kvælstof og fosfor, der kommer ud i naturen.

Der bliver løbende udviklet nye og forbedrede teknologier til at rense vand ved separering eller fjernelse af forureningsstoffer med filtrering som f.eks. sedimentering og oxidering, der giver renere vand i den anden ende. Det gælder, uanset om vandet skal bruges til sejlads, til at bade i eller om det udledes til vandløb, søer eller havet.

Samtidig bliver der udviklet nye teknologier til behandling af restprodukter – primært slam. F.eks. til at forbrænde slammet, så det udnyttes til energi. Måske kan slammet i fremtiden anvendes i produktionen af cement og som sandblæsningsmiddel, ligesom man er i gang med at undersøge, om fosfor, som er en knap ressource, kan udvindes fra slam eller slamaske.

Elektronisk overvågning og styring er med til at gøre teknologierne mere effektive. F.eks. gør online-sensorer det muligt at udnytte kapaciteten i rensningsanlæggene bedre ved at styre processerne mere optimalt. Overvågning og styring kan også hjælpe os til at udnytte kapaciteten i kloakker og opmagasineringsbassiner mere effektivt og sikre mod overløbsvand og mod lækager i rørsystemet.

I fremtiden kan vi måske klare os med færre regnvandsbassiner og rensningsanlæg, fordi vandet kan dirigeres derhen, hvor der er plads. Der er blandt andet udviklet løsninger, der via et eksisterende radarsystem kan forudsige, hvor meget regnvand der vil ende i kloaksystemet, så styringen af regnvandsbassiner og renseanlæg kan optimeres, hvis der kommer store mængder af nedbør.

En ny teknologi til at rense vand gør det mere behageligt at gå i svømmehal. Den nye metode betyder nemlig, at der kan bruges op til 80 % mindre klor i badevandet. Klor er nødvendigt for at holde vandet rent, men det kan give røde øjne og ubehag.

Et dansk firma har udviklet en vandrensningsteknologi, der fjerner organiske urenheder i vandet så hurtigt og effektivt, at der er mindre behov for klor. Dermed opstår der også færre af de skadelige stoffer kloroform og kloramin.

Den nye teknologi er allerede taget i brug. Det er ikke dyrere at holde vandet rent med den nye teknologi, og man regner med, at investeringen kan tjene sig ind på tre til fire år.

Aktørerne bag den nye vandrensningsteknologi samarbejder i Vandpartnerskabet, der er en innovationsplatform for danske virksomheder, vidensinstitutioner, organisationer og offentlige myndigheder med spidskompetence inden for vandforsyning. Den nye teknologi viser, at det kan betale sig at indgå i et formaliseret samarbejde/partnerskab, når der skal udvikles nyt.

I fremtiden vil der være behov for at udvikle teknologier, som kan fjerne de stoffer, der ikke nedbrydes helt i et traditionelt renseanlæg. F.eks. kan nedbrydning af organiske miljøfremmede stoffer forbedres i det biologiske rensningstrin.

På sigt vil det også være både interessant og rentabelt at rense spildevand, så det kan genbruges. F.eks. til at vande i parker, som vand i bymiljøet eller til at skylle ud i toilettet.

I Danmark er vi så heldige, at det er muligt at hente vores drikkevand direkte fra grundvandsreserverne. Derfor har der hidtil ikke været brug for teknologier til at rense vand til drikkevand. Men det kan der blive behov for i fremtiden, hvis der opstår knaphed på rent grundvand.

Til gengæld er der god grund til at sikre kvaliteten af grundvandet, som vi gerne fortsat vil udnytte til drikkevand. Kvaliteten af grundvandet hænger sammen med tilstanden på den jord, vandet siver ned igennem, og som det ender med at blive oplagret i. Derfor er der udviklet forskellige teknologiske løsninger, der sikrer grundvandet mod forurening.

Der findes en række forskellige teknologier, som egner sig til forskellige geologiske forhold og forskellige typer af forurening. Vakuumventilation, udvaskning og biologisk nedbrydning er nogle af de metoder, der bruges til at rense forurenet jord for
f.eks. tjære, olie, benzin og chlorerede opløsningsmidler.

FIGUR 10: Kvælstofoverskuddet i landbruget

Det samlede kvælstofoverskud i landbruget er faldet med 38 procent fra 1985 til 2006. For fosfor er det samlede overskud i landbruget mere end halveret, men har været stagneret siden 2003.

FIGUR 11: Fund af pesticider i grundvandsboringer

Fund af pesticider i grundvandsoringerne har over en længere årrække generelt været faldende, men de seneste par år har vi oplevet et stigende fund af tilfælde hvor grænseværdien på 0,1 µg/l har været overskredet.

FIGUR 12: Iltindholdet ved havbunden i danske farvande

Udviklingen i den gennemsnitlige iltkoncentration ved havbunden i danske farvande. Iltsvind rammer ikke lige hårdt hvert år. De mellemårlige variationer er hovedsageligt styret af klimatiske forhold, herunder mængden af nedbør og temperatur i sensommeren. Øget nedbør medfører øget udvaskning af næringsstofferne kvælstof og fosfor til havene, som forårsager øget opblomstring af plankton-alger. Iltforbruget afhænger af, hvor store mængder planktonalger der synker ned på havbunden og bruger ilt til forrådnelse