4 Konklusion

Resistens hos brune rotter - Monitering af resistens hos den brune rotte i Danmark 2008

Antallet af kommuner med konstateret resistens hos rotter er i undersøgelsesperioden steget med 2. Resistens af betydning for den praktiske bekæmpelse er resistens mod de tre aktivstoffer coumatetralyl, bromadiolon og difenacoum, da der ikke er fundet resistens mod de stærkere aktivstoffer. Resistens mod disse tre aktivstoffer er i undersøgelsesperioden konstateret i 5 kommuner, hvoraf de 2 er kommuner/kommuneområder, hvor resistens ikke tidligere har været kendt, og begge disse kommer fra gruppen af ”ad hoc” og ”diverse” rotter.

Resistens mod difenacoum er således det højeste forekommende resistens-niveau. På lokaliteter, hvor dette niveau forekommer, er der som hidtil stadig mulighed for at foretage en effektiv bekæmpelse med de på markedet værende stærkere aktivstoffer, nemlig brodifacoum, flocoumafen og difethialon.

Det skal bemærkes, at et angivet resistensniveau ikke er ensbetydende med, at alle rotteforekomster i kommunen er resistente. Resistens kan forekomme meget lokalt i en kommune, og resistenssignaturen kan være baseret på en enkelt eller meget få rotter, der i kommunen er fundet resistente. Ikke resistente rottebestande vil kunne bekæmpes med det svageste aktivstof, coumatetralyl, selv om en kommune har en karakteristik på et betydende resistensniveau. Enkelte kommuner uden farvesignatur ligger omkranset af kommuner med et resistensniveau, der bør tages i betragtning i kommunen. Disse kommuner har ikke leveret rotter til undersøgelse, men det kan formodes, at der kan forekomme resistens i lighed med tilfældet i nabokommunerne. I kommuner med signatur for warfarin-resistens skulle det på baggrund af resultaterne være muligt at bruge coumatetralyl.

Fund af resistens på højt niveau blandt ganske få rotter må generelt vurderes som et stærkere udsagn end tilfælde, hvor der ikke findes resistens blandt ganske få rotter. For en kommune, der har status ”ikke konstateret resistens” baseret på ganske få rotter, og som ligger omkranset af kommuner med konstateret resistens, kan det i den praktiske bekæmpelse være nyttigt at skele til nabokommunernes status.

På baggrund af de opnåede resultater af undersøgelser af rotter indfanget i 2008 kan det stadig konstateres, at foruden Bornholm er der er større områder omkring København, hvor der ikke er konstateret resistens af betydning for den praktiske rottebekæmpelse.