6 Perspektivering - fremtidige undersøgelser – Miljøprojekt Nr. 1312 2009 – Resistens hos brune rotter - Monitering af resistens hos den brune rotte i Danmark 2001-2008

Resistens hos brune rotter - Monitering af resistens hos den brune rotte i Danmark 2001-2008

6 Perspektivering - fremtidige undersøgelser

6.1 Anbefalinger

Undersøgelse af rotter i perioden 2001 - 2008 har vist forekomst af resistens i en lang række kommuner, som ikke var kendt for resistens ved periodens begyndelse, og samtidig er resistens blevet bekræftet at eksistere i flertallet af de kommuner, hvor der i tiden fra 1962 til 2001 havde været konstateret resistens.

Der er sket en forøgelse i antallet af kommuner med resistens på alle niveauer og dermed også en geografisk større udbredelse af de fangstlokaliteter, hvor resistens er konstateret. Konstatering af resistens i perioden 2001 - 2008 er ikke nødvendigvis udelukkende udtryk for en hurtig resistensudvikling i den nævnte periode, men derimod et udtryk for, hvad en fokuseret undersøgelse kan give af resultater. Mange af de nye kommuner med resistens ligger således rent geografisk placeret sådan, at det ud fra en biologisk betragtning om mulig spredning af resistens ved rotternes vandren rundt i landskabet, ville forventes at resistens kunne forekomme. Ifølge britiske undersøgelser (Greaves, 1994) er rottens naturlige mobilitet i åbent landskab 4,8-7,8 km per år, og det er konstateret, at resistensen kan spredes med samme hastighed. I lighed med tyske (Pelz, 2001) og britiske (Kerins et al, 2001) undersøgelser er det muligt at spore en gradvis udvidelse af områder med resistens, f.eks. fra det sydlige Sjælland op mod Roskilde og mod vest fra det østlige Jylland. Ser man på kortet i Figur 4 kan man også til en vis grad fornemme, at den svage resistens i de nye områder ligger i yderkanten. Når man ikke har andre typer af bekæmpelsesmidler end antikoagulanter, er det kontinuerligt den samme type selektionstryk, der lægges på bestandene, og derfor vil en gradvis udvidelse af de områder, hvor resistens er dukket op, stadig kunne forventes. Derfor er resultaterne opnået i perioden 2001 – 2008 set i et videre perspektiv af stor betydning for planlægning og gennemførelse af nye projekter med henblik på at optimere rottebekæmpelsen og håndtering af resistens.

Meget vigtigt er det også at understrege, at når resistensen er dukket op i en kommune, så har det ikke i denne undersøgelse i perioden kunnet vises, at den nemt forsvinder igen. Som det er illustreret i Tabel 7, er der en klar tendens til, at resistensen vedbliver inden for kommuner, og at den i mange tilfælde oven i købet øges i niveau. Samtidig må det pointeres, at egentlig resistens, som giver rotterne mulighed for at overleve en bekæmpelse, ikke er fundet højere end difenacoum-niveau. En let nedsat følsomhed over for brodifacoum er set hos en enkelt rotte.

Efter afslutning af den fokuserede regionalt baserede undersøgelse 2001-2008 er der større områder i Danmark, som er uden resistens af større praktisk betydning. Da selektionstryk og praksis ifølge gældende bestemmelser efterlader en gunstig situation for fortsat at have reistens blandt rotter vil en fortsat undersøgelse af disse områder for opdukken af resistens af betydning for den praktiske bekæmpelse være til stor gavn for den lovpligtige rottebekæmpelse. Eventuel forekomst af en let nedsat følsomhed i større udstrækning mod de tre meget potente antikoagulanter vil være af afgørende betydning for, hvordan en effektiv bekæmpelse fortsat kan udføres i alle situationer. Dette er en yderligere grund til at følge resistensens fortsatte udvikling og samtidig gennemføre undersøgelser, hvis resultater kan anvendes til justering og optimering af bekæmpelses- og resistensstrategi.

En sådan undersøgelse kan omfatte laboratorieundersøgelser af indfangede rotter for mulig resistens mod de anvendte aktivstoffer, som det hidtil er sket. En anden mulighed er at undersøge for forekomst af mutation i VKORC1-genet, der indikerer forekomst af resistens jf. Pelz et al (2005).

I sådanne områder kunne det ydermere være muligt at følge en resistensudvikling set i relation til anvendte midler og bekæmpelsesstrategi.

Med fund af rotter fra kloakker med en fænotypisk resistens, men ikke med det mange steder fundne genotypiske udtryk i form af en mutation af VKORC1-genet (Heiberg, 2009), kan det forventes, at man i fremtiden vil opleve forskellige konsekvenser af resistensen alt efter den genetiske baggrund. At man uden for Danmarks grænser i visse tilfælde finder en anden styrkerækkefølge end den, der hidtil har været gældende i Danmark, indikerer ligeledes, at resistens kan variere fra sted til sted. Det må derfor undersøges, hvilke variationer, der forekommer og hvilke konsekvenser, det giver for opstilling af en anvendelig og effektiv strategi.

Samspillet mellem rotter på overfladen og rotter i kloaksystemerne er ikke uden interesse i forbindelse med rottebekæmpelse, og det er et område, der kun i ringe grad er belyst. I denne sammenhæng må det også nævnes, at kommunerne har forskellig praksis i kloakrottebekæmpelse, når en sådan udføres. Ophængning en gang om året af voksblokke i kloakkerne eller en del af kloakkerne, når man kører et såkaldt rotationsprincip dækker et par af de anvendte strategier, mens andre kommuner kun ophænger blokke i kloakkerne ved særlige lejligheder. I den generelle rottebekæmpelse vil undersøgelser af de forskellige strategiers effektivitet eller eventuelle mangel på samme være af betydning med henblik på en optimering af den samlede rottebekæmpelses effektivitet.

Der er store strukturelle forskelle mellem land- og byområder med hensyn til kloakering samt andre forhold af betydning for tilrettelæggelse og gennemførelse af en effektiv og tilfredsstillende bekæmpelse. Derfor må det foreslås, at disse forskelle indgår som element i fremtidige undersøgelser med inddragelse af typiske landområder og typiske byområder.

Med henblik på undersøgelser til optimering af rottebekæmpelsen er undersøgelser på udvalgte lokaliteter over forskellige strategier med hensyn til bekæmpelsen og resistenshåndteringen, som de i praksis (kan) udføres, også af betydning. Disse kan så sammenkobles med monitering og overvågning af resistens, bekæmpelsesmiddelforbrug m.m.

Alle former for undersøgelser af rotter for eventuel forekomst af resistens bør for fremtiden gøres nemmere ved, at rottebekæmpere forpligtes til medvirken. En sådan forpligtelse kan indføres i bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter og i kontrakter mellem kommuner og firmaer, der udfører bekæmpelse.

I det notat (By- og Landskabsstyrelsen 2008), hvori der gives tal for forbrug af bekæmpelsesmidler i sikringsordninger og til musebekæmpelse, anføres følgende: ”Sandsynligheden taler således for, at der anvendes store mængder musegift til privat bekæmpelse af rotter i Danmark”. Påstanden om brug af musemidler kan ikke afvises, og konsulenten i rottebekæmpelse må formodes at have en rimelig baggrund for at udtrykke en stor sandsynlighed for, at dette finder sted. Hvis dette er tilfældet, vil det være indlysende at medtage denne parameter i en fremtidig undersøgelse af udvikling og spredning af resistens blandt rotter. Som ved diskussionen af forbrug af de forskellige rottebekæmpelsesmidler i den lovpligtige kommunale rottebekæmpelse i relation til forekomst af og niveau for resistens, er det nødvendigt med detaljerede oplysninger om forbrugets geografiske fordeling blandt musemidlerne og ikke blot samlede tal for hele landet.

Ifølge det ovenfor nævnte notat var forbruget af antikoagulerende bekæmpelsesmidler i sikringsordninger i 2007 af samme størrelsesorden som forbruget i den lovpligtige kommunale bekæmpelse. Sikringsordningerne er i stor udstrækning rettet mod rotter, men mus indgår også i disse ordninger. Sikringsordninger er ikke primært bekæmpelse, men derimod forebyggende foranstaltninger. Derfor skal det udlagte bekæmpelsesmiddel til stadighed have den størst mulige attraktivitet over for de rotter, der måtte aflægge en foderkasse et besøg. Bekæmpelsesmidler har ikke ubegrænset holdbarhed og må derfor jævnligt fornyes. Hvor meget rotter derfor reelt kommer i kontakt med bekæmpelsesmidler anvendt i sikringsordninger, er derfor også en parameter, som må indgå i fremtidige undersøgelser over resistens blandt rotter i relation til forbrug af de forskellige aktivstoffer.

I projektperioden 2001 - 2008 har der været løbende kontakt via telefon og e-mail mellem Skadedyrlaboratoriet og især rottebekæmperne om de fundne resultater og om, hvad dette måtte betyde for bekæmpelsen på den undersøgte lokalitet. Denne kontakt er sket på et tidligt tidspunkt i forløbet af undersøgelserne, mens den skriftlige meddelelse i brevform til kommunernes forvaltninger med kopi til rottebekæmper, eventuelt involveret firma samt rottekonsulenten er sket senere. Der har i perioden været en stadig udbygning af de elektroniske muligheder, og da den tendens fortsætter, vil det ved fremtidige projekter, hvor en hurtig formidling af resultater er nødvendig, være muligt med hurtig elektronisk formidling til alle involverede.

6.1 Anbefalinger

Resistensudviklingen må forventes at fortsætte med den fortsatte brug udelukkende af antikoagulanter. Det må derfor være nødvendigt fremover at følge udvikling i rotternes resistens med henblik på en optimering af rottebekæmpelsen, som i sagens natur også må omfatte kontrol med resistensudviklingen. Viden om de mest egnede strategier til selve bekæmpelse men også håndtering af resistensen må fremskaffes ved undersøgelser, der direkte belyser effekten af forskellige mulige tiltag.