5 Konklusion

Resistens hos brune rotter - Monitering af resistens hos den brune rotte i Danmark 2001-2008

I perioden 2001 - 2008 har en målrettet og fokuseret indsamling af rotter fra alle egne af landet givet et grundlag på 2680 rotter fra 210 kommuner (efter den gamle kommuneinddeling) til undersøgelse for eventuel resistens.

Undersøgelsen har vist, at resistens findes mod coumatetralyl, bromadiolon og difenacoum. Resistens på disse niveauer må tages i betragtning ved bekæmpelse af rotter, idet der må anvendes et middel, der er stærkere end det aktivstof, en rotte besidder resistens imod. Hos en enkelt rotte er konstateret let nedsættelse af følsomhed over for brodifacoum, der er stærkere end difenacoum. Egentlig resistens mod de tre stærke antikoagulanter brodifacoum, flocoumafen og difethialon er ikke fundet.

Sammenholdt med status for kendt resistens i 2001 har det i undersøgelsesperioden kunnet påvises, at resistens hos rotter ikke går tilbage, men at der sker en gradvis udvidelse af de geografiske områder med forekomst af resistens. Samtidig sker der i områder med resistens en gradvis stigning i niveauet for resistens. Ved betragtning af situationen på landsplan er det derfor rimeligt at se på alle data for fund af resistens. Resistens mod coumatetralyl som det højeste niveau er kendt i 16 af de gamle kommuner, mod bromadiolon i 39, og endelig er der i 66 af de gamle kommuner fundet resistens mod difenacoum som det højeste niveau. I 91 af de undersøgte kommuner er der ikke fundet resistens

Det vurderes på grundlag af de fundne resultater, at så længe der kun anvendes antikoagulanter i rottebekæmpelsen, må det forventes, at resistens vil forekomme i gradvis større udstrækning geografisk. Det vurderes ligeledes, at gældende bestemmelser i miljølovgivning og bekendtgørelse for rottebekæmpelse ikke ubetinget modvirker resistensudvikling.

En analyse af det kommunale forbrug af rottebekæmpelsesmidler i forhold til kendt forekomst af resistens viser ikke et udbredt overforbrug af de tre meget stærke antikoagulanter brodifacoum, flocoumafen og difethialon, om end der i nogle få tilfælde for difethialons vedkommende ikke er helt klar overensstemmelse mellem kendt forekomst af resistens og forbruget.

Det er ikke muligt at drage nogen konklusioner knyttende sig til kendt forekomst af resistens og forbrug af antikoagulerende bekæmpelsesmidler uden for den lovpligtige kommunale bekæmpelse, hvilket især er de såkaldte sikringsordninger.