|
Opfølgning på kortlægning af jordforurening i børneinstitutioner 3 Resultater
I dette afsnit gennemgås resultaterne fra undersøgelsen. Rapporten er baseret på oplysninger fra samtlige regioner og udvalgte kommuner indhentet i september-december 2009. De indsamlede data er gennemgået i følgende afsnit:
Status for kommunernes rådgivning af børneinstitutionerne omkring adfærd i forhold til forurenet jord. Desuden gives eksempler på, hvorledes kommunerne rådgiver institutionerne omkring jordforurening. Afsnittet er baseret på telefonisk interviews med udvalgte kommuner samt forespørgsler per email. 3.1 Regionernes kortlægningsindsatsDe tidligere amter og regioner har siden 2000 arbejdet med kortlægning på vidensniveau 1 (V1) (kortlægning ved mistanke om forurening) og vidensniveau 2 (V2) (kortlægning ved viden om forurening). Status for oktober 2009 er, at 26 børneinstitutioner er V1-kortlagt, mens 163 er V2-kortlagt, jf. tabel 3.1.1. Der er således sket et fald på henholdsvis 51% og 22% i forhold til juni 2008. Det skal imidlertid bemærkes, at flere regioner ikke længere V1-kortlægger børneinstitutioner, hvis der opnås kendskab til mulige kilder til forurening. I stedet prioriterer regionerne at gennemføre fysiske undersøgelser, således at forureningssituationen hurtigt afklares. Med hensyn til de V2-kortlagte institutioner skal det ligeledes bemærkes, at denne kategorisering også dækker over institutioner, hvor der findes forurening, som ikke nødvendigvis udgøre en risiko for den aktuelle anvendelse, men hvor der for eksempel ved gravearbejder vil kunne opnås kontakt med forurenet jord. På nogle af de V2-kortlagte institutioner er der foretaget oprydning, men der er efterladt forurening, som er uden aktuel risiko. Disse forureninger skal lovmæssigt kortlægges for at fastholde viden om forureningen i tilfælde af for eksempel fremtidige gravearbejder og ændringer i arealanvendelsen. Tabel 3.1.1 Regionernes angivelser af antal kortlagte institutioner på V1- og V2-niveau samt fremtidig forventninger til videre arbejde med de V1-kortlagte institutioner.
Som det fremgår af tabel 3.1.1, er antallet af V2-kortlagte institutioner i Region Hovedstaden og Region Sjælland faldet betydeligt det seneste år. Regionen Hovedstaden oplyser, at tallene stammer fra et databaseudtræk fra regionens egen database. I 2008 kom tallene for Københavns kommune og Frederiksberg kommune direkte fra kommunerne, mens tallene fra det tidligere Københavns Amt og Frederiksborg Amt kom fra regionens egen database. Nogle af V2-kortlægningerne opgjort i 2008 kan være annulleret som følge af revurdering i forhold til kortlægningskriterierne for tjærestoffer og tungmetaller. Siden sidste optælling har regionen kvalitetssikret deres database og ”dobbelt kortlagte” lokaliteter er ”luget” ud af databasen, således at oplysningerne nu kun optræder én gang. Nogle børneinstitutioner kan dermed være blevet talt med to gange i 2008. Region Sjælland oplyser, at de i modsætning til tidligere nu kun angiver det antal institutioner, hvor selve institutionens areal er V2-kortlagt. Ved undersøgelsen i 2008 angav regionen derimod også de institutioner, som ikke selv var kortlagte, men som lå på en delvis kortlagt matrikel eller som administrativt var en del af en kortlagt ejendom. For de øvrige regioner er antallet af kortlagte institutioner uændret eller der er en mindre stigning i antallet af V2-kortlagte institutioner det seneste år. Kortlægning er en dynamisk proces, hvor antallet af kortlagte børneinstitutioner løbende ændres som følge af nyt kendskab til forureninger eller mulige forurening eller revurdering af kortlægningsgrundlaget. Det skal bemærkes, at det ikke er alle de V1-kortlagte institutioner, hvor der er usikkerhed omkring den sundhedsmæssige risiko, eller som forventes at skulle undersøges for forurening. V1-kortlægningen kan for eksempel skyldes, at der efter en oprensning er en risiko for, at der er efterladt forurening under bygninger, fast belægning eller i dybereliggende jord under oprensede arealer. Region Sjælland oplyser, at der på 2 af deres 9 V1-kortlagte institutioner er foretaget afværge i forhold til direkte kontakt med forurenet jord. Da der forventes at være efterladt forurenet jord, som dog ikke udgør en aktuel sundhedsmæssig risiko, kortlægges institutionerne på V1 for at fastholde viden om den mulige forurening. V1-kortlægninger sker således fordi, der ikke er egentligt viden om efterladt jordforurening men blot mistanke. Af de institutioner, som på nuværende tidspunkt er V1-kortlagt, forventer regionerne, at der er sket en afklaring af den egentlige forureningssituation i løbet af 2009-2010, således at institutionerne enten tages ud af kortlægningen eller kortlægges på V2, jf. tabel 3.1.1. Det skal dog bemærkes, at Region Sjælland og Region Syddanmark har angivet, at de har V1-kortlagte institutioner, hvor der ikke vurderes at være risiko for direkte kontakt med forurenet jord - eksempelvis ved mistanke om dybereliggende forureninger. Disse institutioner vil således ikke blive undersøgt yderligere foreløbigt og vil fortsat være V1-kortlagte. I et fremadrettet perspektiv har regionerne angivet, at de på 104 institutioner har aktuel viden om punktkilder, men institutionerne er ikke færdigvurderet i forhold til kortlægning, jf. tabel 3.1.2. Dette er et fald på 22% siden 2008. For Region Hovedstaden er antallet steget det sidste år, mens der for de øvrige regioner ses et fald eller ingen ændring. Det er muligt, at tallene vil stige, idet indsamlingen af oplysninger om potentielle forurenende punktkilder ikke er afsluttet for de fleste regioner, jf. tabel 3.3.2. Tabel 3.1.2 Regionernes aktuelle viden om institutioner med mulige punktkilder, hvor institutionen ikke er kortlagt.
Det skal imidlertid bemærkes, at flere regioner ikke V1-kortlægger børneinstitutioner med mistanke om forurening, men i stedet går direkte i gang med at udføre fysiske undersøgelser til afklaring af forureningssituationen. Tallene i tabel 3.1.2 kan således dække over institutioner, som er ved at blive undersøgt. I forbindelse med regionernes kortlægningsproces indsamles oplysninger om mulige punktkilder på institutionerne. På nogle af institutionerne findes der oplysninger om aktiviteter, som kan have medført forurening. På disse institutioner gennemføres fysiske undersøgelser til bestemmelse af, om de tidligere aktiviteter reelt har medført en forurening. Såfremt der findes forurening foretages eventuelt supplerende undersøgelser til afgrænsning af forureningen inden forureninger, som aktuelt gør en risiko for anvendelsen af lokaliteten til institution, opryddes. Der gennemgås således betydelig flere institutioner, end der kortlægges og opryddes. Eksempelvis er der i Region Sjælland gennemgået arkivmateriale på 100 sager. Heraf blev det vurderet, at der på 28% af institutionerne var mistanke om forurening, hvorfor der blev udført fysiske undersøgelser på disse. Heraf blev der konstateret forurening over afskæringskriteriet på 1 lokalitet, mens der på 6 lokaliteter blev konstateret forureninger, som ikke umiddelbart udgør en risiko, men som V2-kortlægges. Som det fremgår af tabel 3.1.3 er der på landsplan ryddet op på 57 institutioner, som derefter er udgået af kortlægningen. Dette skal imidlertid ikke tages som et mål for, hvor mange institutioner, der er ryddet fuldstændigt op. Dette skyldes, at flere regioner ikke har kortlagt institutionerne inden de foretager oprensningen, idet indsamling af oplysninger om mulige punktkilder, undersøgelser og eventuel oprydning gennemføres kontinuert og relativt hurtigt. Hermed prioriteres regionernes ressourcer således, at der opnås hurtigere afklaring omkring forureningssituationen og hurtigere ryddes op hvis det er nødvendigt, frem for at administrativt gennemføre en V1- og eventuel V2-kortlægningen inden institutionen eventuelt skal afkortlægges efter en oprydning. Derudover er der en række børneinstitutioner, der er blevet ryddet op i forhold til arealanvendelsen, men hvor kortlægningen er bibeholdt i forhold til en dybere forurening. Der er på landsplan p.t. kun én V2-kortlagt institution, hvor der er en aktuel risiko ved anvendelse til børneinstitution. Den pågældende institution vil blive opryddet primo 2010. Tabel 3.1.3 Antal opryddede institutioner som er udgået af kortlægningen.
Region Syddanmark har siden 1. januar 2007 gennemført oprensning, fjernelse eller afskæring af jorden overfor lettere forurenet jord på 2 institutioner. De øvrige regioner har ikke udført fysisk indsats overfor lettere forurenet jord på børneinstitutioner. 3.2 Erfaringsopsamling omkring forureningsniveauerRegion Syddanmark og Region Nordjylland har indenfor de senere år gennemført forureningsundersøgelser på en række børneinstitutioner, hvor der var mistanke om diffus jordforurening. Undersøgelserne er udført indenfor ældre bykerner. For at få et billede af forureningsniveauet på børneinstitutionerne generelt er disse regioner blevet anmodet om at fremsende resultaterne af deres undersøgelser. Resultaterne er sammenholdt med Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier og afskæringskriterier. Der er i nærværende rapport fokuseret på diffus forurening og ikke på punktkilder. Der er således udelukkende foretaget en vurdering af de stoffer, som normalt forventes at stamme fra diffus belastning fra trafik, industri samt afbrænding af kul og koks, nemlig tjærestoffer (PAH’er) og herunder enkeltstofferne benzo(a)pyren og dibenz(a,h)anthracen samt tungmetallerne bly og cadmium. Der er ved databearbejdningen i nærværende undersøgelse foretaget en vurdering af forureningsniveauerne ud fra en gennemsnitsbetragtning af prøverne udtaget i de øvre jordlag på hver institution. I tabel 3.2.1 er angivet antallet af undersøgte institutioner, hvor gennemsnittet af de målte forureningskoncentrationer i de øvre jordlag overskrider Miljøstyrelsens jord- og afskæringskriterier[1]. Årsagen til, at det er gennemsnitskoncentrationerne, der angives er, at det antages, at enkeltstående jordprøver over afskæringskriteriet antages at stamme fra punktkilder og dermed ikke skyldes diffus forurening. Som det fremgår af tabel 3.2.1.overskrider gennemsnitskoncentrationerne for hver institution jordkvalitetskriterierne på 27% af de undersøgte institutioner i begge regioner. Dette forholdsvise høje tal er forventeligt, da undersøgelserne er udført i områdeklassificerede område, der som udgangspunkt er defineret ved områder, hvor kommunerne forventer, at overfladejorden er lettere forurenet som følge af diffus belastning fra mange års trafik og industri. I begge regioners undersøgelser overskrider gennemsnitskoncentrationerne for institution afskæringskriterierne i 2% af de undersøgte institutioner. Tabel 3.2.1 Erfaringer med forureningsniveauer på børneinstitutioner med mistanke om diffus forurening
Til sammenligning har Fyns Amt og Københavns Kommune ligeledes tidligere udført større undersøgelser til bestemmelse af forureningsniveauerne i jorden på børneinstitutioner. Disse undersøgelser er tidligere i 2009 blevet sammenholdt i forbindelse med vurdering af, hvilke konsekvenser, de ændrede afskæringskriterier havde på kortlægningen, jf. NIRAS’ notat af 6. maj 2009 for Miljøstyrelsen. Tallene fra notatet er medtaget i tabel 3.2.1. Da notatet imidlertid kun omhandlede afskæringskriterierne, blev der ikke foretaget en sammentælling i forhold til overskridelse af jordkvalitetskriterierne, og der haves således ikke tal for, hvor mange af de undersøgte institutioner, der var forurenede over jordkvalitets-kriterierne. I det tidligere Fyns Amt har de undersøgt de børneinstitutioner, der lå indenfor byer, hvor der omkring år 1900 var en sammenhængende tæt bymæssig bebyggelse. Deres undersøgelser viste, at de traf jordforurening over afskæringskriterierne på 3% af de undersøgte institutioner, hvilket svarer til, hvad Region Nordjylland og Syddanmark finder. Københavns Kommune undersøgte alle deres børneinstitutioner ud fra en strategi om at skelne mellem legepladser med mulige punktkilder (herunder opfyldte arealer og tidligere industrigrunde) og legepladser, hvor der kun var mistanke om diffus jordforurening. Ved kommunes undersøgelser blev der truffet jordforurening over afskæringskriterierne i 9% af børneinstitutionerne, hvor der var mistanke om diffus forurening. På grund af Københavns Kommunes størrelse og byens særlige historiske udvikling, vurderes tallet ikke at være sammenligneligt med hvad der normalt findes i byområder. Resultaterne angivet i tabel 3.2.1 indikerer, at den diffuse forurening generelt ikke giver anledning til forureningskoncentrationer over afskæringskriterierne. 3.3 Regionernes strategierVed undersøgelsen i 2008 blev regionerne bedt om at oplyse, hvilke strategier de havde lagt for det videre arbejde med jordforurening på børneinstitutioner. For at få en præcisering af strategierne og kunne sammenholde dem, er regionerne også i forbindelse med denne undersøgelse blevet bedt om at beskrive deres strategier ud fra specifikke spørgsmål. Spørgsmålene var opdelt i emner, og svarene beskrives i de følgende afsnit. 3.3.1 Strategi for kortlægningProcessen for kortlægning af jordforurening på børneinstitutioner starter oftest med, at der indhentes oplysninger om mulige kilder til forurening. Langt størstedelen af regionerne angiver, at de indsamler oplysningerne om mulige forureningskilder kommunevis. Enkelte regioner oplyser desuden, at de derudover foretager indsamlingen ud fra henvendelse fra kommunerne, institutionerne, forældre eller andre aktører, samt at de nu eller tidligere også har indsamlet oplysningerne branchevis. Jf. tabel 3.3.1. Tabel 3.3.1 Regionernes metoder til indsamling af oplysninger om mulige kilder til forurening
Generelt er regionerne ikke færdige med at undersøge institutionerne for mulige kilder til forurening. Arbejdet forventes at være færdigt i 2011, jf. tabel 3.3.2. Tabel 3.3.2 Perspektiver for indsamling af oplysninger om mulige punktkilder til forurening
Tabel 3.3.3 Strategi og praksis for V2 -undersøgelser.
Alle regionerne udfører fysiske undersøgelser (V2-undersøgelser) på institutioner med potentielt forurenende punktkilder med henblik på at undersøge omfanget af jordforurening. Derudover har tre af regionerne foretaget undersøgelser på institutioner med potentiel diffus forurening, jf. tabel 3.3.3. Der er imidlertid forskel på, hvad de enkelte regioners undersøgelser tager udgangspunkt i. Samtlige regioner udvælger institutioner til undersøgelser ud fra potentielle punktkilder. Herunder regner Region Hovedstaden også tilkørt jord, der ikke er dokumenteret ren, som også undersøges i forbindelse med regionens undersøgelser. Flere af regionerne undersøger dog også for diffus forurening i forbindelse med deres undersøgelser, selvom institutionerne udvælges på grund af punktkilder. Region Syddanmarks undersøgelser tager også udgangspunkt i screening for diffus forurening på henholdsvis børneinstitutioner, der ligger i ældre og sammen-hængende byområder fra før ca. 1940, i opfyldte områder eller i nærheden af særlig forurenende industri. Region Nordjylland har ved et pilotprojekt undersøgt for diffus forurening indenfor den ældre bykerne i Aalborg og Nørresundby, men fremadrettet vil de tage udgangspunkt i at undersøge institutioner med potentielle punktkilder. Bornholms Regionskommune har undersøgt alle institutioner indenfor de områdeklassificerede områder. 3.3.2 Strategi for tidsfristerAlle regionerne har opstillet korte tidsfrister for deres arbejde omkring V1- og V2-kortlægning af mulig eller faktisk jordforurening på børneinstitutioner. Som nævnt tidligere er det ikke alle regionerne, der V1-kortlægger børneinsti-tutioner. Såfremt der er grundlag for V1-kortlægning, går institutionerne i tre af regionerne (Hovedstaden, Nordjylland og Syddanmark) direkte videre til fysiske undersøgelser til afklaring af, om der foreligger et egentlig problem med jordforurening. Derudover gennemfører nogle regioner ikke V2-kortlægningen, førend de er færdige med at undersøge og eventuelt oprydde en institution. Regionerne angiver, at de indenfor 1-2 år fra der opnås kendskab til mulig forurening på en børneinstitution, skal have foretaget undersøgelser til bestemmelse det eventuelle forureningsniveau og påbegyndt afværge/oprensning, såfremt dette er nødvendigt. 3.3.3 Strategi for indsats overfor lettere forurenet jordPå de institutioner, hvor der udelukkende konstateres lettere forurenet jord, foretager regionerne ikke afværge eller oprensning. Eneste undtagelse er for Region Syddanmark, der i særlige tilfælde og efter samråd med embedslægen, foretager oprensning på institutioner med lettere forurenet jord. Kommunerne er forpligtede til i samarbejde med regionerne at foretage rådgivning af de institutioner, hvor der findes lettere forurening. Regionerne går aktivt ind i samarbejdet med kommunerne om at rådgive de institutioner, hvor der er konstateret lettere forurenet jord. Region Hovedstaden oplyser, at de har udarbejdet informationsmateriale, som de stiller til rådighed for kommunerne. Region Syddanmarks undersøgelser afsluttes derimod med, at regionen udsender informations-materiale omkring rådgivning og tilbud om afholdelse af møde til de institutioner, hvor der er konstateret lettere forurening. 3.3.4 Strategi for samarbejde med kommunerneSåvel regionerne som kommunerne har hjemmel til at udføre undersøgelser og oprydninger i forhold til jordforurening. Idet regionerne er kortlægningsmyndighed og står for den overordnede indsat i forhold til jordforurening, er det vigtigt at det sikres, at resultaterne af det arbejde, som kommunerne udfører, kommer til at indgå i regionens arbejde. Alle regionerne oplyser, at dette sker ved dels, at kommunernes afrapportering indgår i regionens arkiv, og dels ved at oplysningerne indtastes i regionens database. I tabel 3.3.4 er angivet, hvorledes regionernes strategi er for at sikrer sig, at de er opdateret med den viden, som kommunerne har omkring jordforurening på institutionerne. Til uddybning af det praktiske samarbejdet mellem kommunerne og regionerne henvises til afsnit 3.4. Idet Bornholms Regionskommune både har status som region og kommune, og det er de samme medarbejdere, der arbejder med regions- og kommuneopgaver, har regionskommunen ikke besvaret spørgsmålene vedrørende samarbejdet med kommunerne. Der er generelt procedurer for, at kommunerne underretter regionerne om deres eventuelle undersøgelser og afværgetiltag samt øvrige kendskab til forurening på børneinstitutioner. To af regionerne oplyser imidlertid, at de har eksempler på, at kommunerne ikke altid husker at orientere regionen om kommunernes egne undersøgelser og oprydninger. Herunder er undersøgelserne i én kommune udført af en anden afdeling end miljøafdelingen, og i det tilfælde blev undersøgelserne ikke koordineret med kommunens egen miljøafdeling. Tabel 3.3.4 Regionernes strategi for at være opdateret omkring kommunernes viden om jordforurening på børneinstitutionerne.
Der er i dag generelt ikke formaliserede møder mellem kommunerne og regionerne vedrørende jordforurening på børneinstitutioner. Derimod har tre af regionerne bedt kommunerne om at bidrage til arbejdet med kortlægning af jordforurening på børneinstitutioner ved at indsende oplysninger om mulige punktkilder på institutionerne. 3.4 Samarbejdet mellem regionerne og kommunerne i praksisI dette afsnit gives en detaljeret beskrivelse af, hvorledes samarbejdet i praksis foregår mellem to af regionerne og henholdsvis de kommuner, som ligger i de pågældende regioner. De to regioner er Region Hovedstaden og Region Sjælland. Generelle kommentarer om samarbejdet mellem regionerne og kommunerne vil for de øvrige regioner desuden blive opsummeret. 3.4.1 Region HovedstadenSamarbejdsforløbet i forbindelse med regionens undersøgelser:
Region Hovedstaden vurderer, at samarbejdet med kommunerne forløber godt, og at der er enighed mellem kommuner og region om, hvilke børneinstitutioner, der skal undersøges. Kommunernes egne undersøgelser Nogle af kommunerne i Region Hovedstaden har selv udført forureningsundersøgelser på børneinstitutioner. For flere af kommunerne er undersøgelserne udført for flere år siden og før regionens arbejde med jordforurening på børneinstitutioner blev opstartet. For andre kommuner er der tale om nyere undersøgelser. I forbindelse med de nye undersøgelser er der forskel på i hvilket omfang, kommunerne inddrager regionen. En enkelt kommune har sparret med regionen omkring undersøgelsernes omfang, mens andre kommuner ikke inddrager regionen i forhold til undersøgelserne. Ligeledes er der et enkelt eksempel på, at en kommune har foretaget undersøgelser af kommunens institutioner i forbindelse med renovering af legepladser uden at inddrage hverken kommunens miljøafdeling eller regionen. Det er regionens indtryk, at kommunerne generelt informerer regionen om resultaterne af kommunens egne undersøgelser, eller hvis kommunerne i øvrigt kommer i besiddelse af informationer om jordforurening på institutionerne. 3.4.2 Region SjællandSamarbejdsforløbet i forbindelse med regionens undersøgelser: Der er afholdt opstartsmøder mellem regionen og kommunerne, hvor kommunerne blev bedt om at indsende en liste over de børneinstitutioner i kommunen, der lå på en ejendom (matrikel), som var i regionens database over forurenede/muligt forurenede grunde. Kommunerne har adgang til regionens database og kunne dermed krydstjekke placeringen af institutionerne med de kortlagte og muligt forurenede grunde. Kommunerne havde desuden mulighed for at komme med oplysninger om øvrige punktkilder på børneinstitutioner. På baggrund af de fremsendte lister fra kommunerne, indsamlede regionen materiale på de enkelte sager fra interne arkiver. På nogle sager var det nødvendigt af få udarbejdet et historisk notat for ejendommen før der kunne tages stilling til, om sagen skulle undersøges i forbindelse med regionens børneinstitutionsprojekt. Regionen har vurderet, hvilke institutioner, de som udgangspunkt ville undersøge. Såfremt kommunerne ikke var enige i regionens forslag, blev sagerne drøftet, og det er i alle tilfælde endt med enighed om, hvilke institutioner, der skulle undersøges. Regionen står for kontakten til de institutioner, der undersøges. Regionen står desuden for at orientere institutionerne om resultaterne og foretager rådgivning af institutionerne omkring minimering af kontakt med den forurenede jord. Dette sker skriftligt til institutionerne, og til brevet vedlægges en planche til opsætning et synligt sted (specifikt gældende for den enkelte institution) med oplysning om hvad/hvor/hvor meget, der fundet og forholdsregler til hvordan risikoen ved lettere forurenet jord i en børneinstitution minimeres. Derudover vedlægges et antal pjecer til personale/forældre med gode råd vedrørende lettere forurenet jord. Der er i enkelte sager holdt møde med kommunen med gennemgang af resultaterne. Region Sjælland vurderer, at samarbejdet med kommunerne forløber fint for nogle kommuner og nogenlunde for andre kommuner. Kommunernes egne undersøgelser: Fem kommuner i Region Sjælland har selv valgt at udføre undersøgelse på alle eller nogle af deres børneinstitutioner. Ved disse undersøgelser er der ikke undersøgt ved eventuelle punktkilder, men udelukkende for diffus forurening af overfladejorden. Regionen har opfordret kommunerne til at orientere regionen forud for opstart af kommunens egne undersøgelser. Opfordringen er sket dels på chefmøder med kommunerne og i det daglige arbejde med kommunerne. Nogle af kommunerne har brugt regionen til sparring i forbindelse med at bestemme undersøgelsesomfanget, mens andre ikke orienterer regionen forud for kommunens egne undersøgelser. Kommunerne er derimod gode til at sende resultaterne af deres undersøgelser til regionen - nogle sender alle undersøgelser, mens andre kun sender dem, hvor der er påvist forurening. På enkelte af de institutioner, som kommunerne har undersøgt, har regionen gennemført oprydning. I flere af sagerne har regionen udtaget yderligere prøver og ikke genfundet forureningen, disse sager afsluttes uden oprensning. Rådgivning omkring lettere forurenet jord er et samarbejde mellem kommunen og regionen. 3.4.3 Øvrige regionerDe øvrige regioner har generelt et godt samarbejde med kommunerne. I Region Nordjylland har de udpeget medarbejdere, som hver især har den primære kontakt til en række kommuner, når det blandt andet drejer sig om frivillige projekter. Dermed oplever regionen, at samarbejdet med kommunerne virker tættere. Region Syddanmark oplyser, at samarbejdet fungerer fint med de kommuner, som de tager kontakt til. Kommunerne inddrages desuden i forbindelse med udvælgelse af de institutioner, som regionen undersøger. Regionen oplyser dog, at det ikke er alle kommuner, der er lige aktive med at melde tilbage på egne undersøgelser og oprydninger. Region Midtjylland oplyser, at såfremt kommunerne selv vil udføre undersøgelser på børneinstitutioner, er regionen behjælpelige med at udarbejde undersøgelses-oplæg. Hvis kommunerne påviser forurening over afskæringskriterierne udfører regionen afgrænsende undersøgelse og afværge. 3.5 Kommunernes rådgivning i forhold til jordforurening3.5.1 Opfølgning på lovpligtig rådgivningVed undersøgelsen i 2008 oplyste ca. 40% af kommunerne, at de ikke havde foretaget rådgivning af de børneinstitutioner, hvor der var kendskab til eller mistanke om lettere forurening, i forhold til omgang med forurenet jord. Langt størstedelen (29 kommuner) angav, at de ville foretage rådgivning i 2008, 8 kommuner angav, at de ville foretage rådgivning i 2009, mens 3 kommuner enten ikke besvarede spørgsmålet eller svarede, at de ikke havde taget stilling til rådgivningen. Af de 40 kommuner, som ved undersøgelsen i 2008 ikke havde rådgivet børneinstitutionerne om adfærd, som kan reducere den sundhedsmæssige risiko i forhold forurenet jord, er rådgivningen nu gennemført i 26 kommuner. Medregnet heri er også de kommuner, som har vurderet, at der ikke er behov for rådgivning (f.eks. i de tilfælde, hvor alle kommunens institutioner er blevet undersøgt, og der ikke blev konstateret forurening). Rådgivningen er enten gennemført af kommunen selv eller af regionen, hvis regionen har undersøgt institutioner i den pågældende kommune og i den forbindelse har stået for tilbagemeldingen til og rådgivningen af institutionerne. I 14 kommuner er der endnu ikke gennemført en rådgivning af alle børne-institutionerne, hvor der enten er kendskab til eller mistanke om jordforurening. Heraf har to af kommunerne oplyst, at de har planer om at gennemføre rådgivningen i 2009, mens 5 kommuner angiver, at de forventer at gennemføre rådgivningen i 2010. Flere af kommunerne oplyser, at de venter med at gennemføre rådgivningen til, at de er færdige med at revurdere udstrækningen af de områdeklassificerede områder. Dette forventes at ske primo 2010. På nuværende tidspunkt mangler der således at blive gennemført rådgivning af børneinstitutioner i ca. 15% af kommunerne. 3.5.2 Eksempler på rådgivningFor at indsamle eksempler på, hvorledes kommunerne rådgiver institutionerne er der foretaget en rundringning til 10 udvalgte kommuner, hvoraf fem ved den tidligere undersøgelse i 2008 oplyste, at de havde foretaget rådgivning, mens fem oplyste, at de havde planer om at foretage rådgivning i 2008. Af de fem kommuner, som tidligere har oplyst, at de ville foretage rådgivning i 2008, har tre gennemført rådgivningen. Derudover har én kommune gennemført screeningsundersøgelse på alle kommunens institutioner, og da der ved undersøgelsen ikke blev konstateret forurening er der ikke foretaget rådgivning af institutionerne. Af de 11 kommuner, som ved den samlede rundringning[2] oplyste, at de selv har foretaget rådgivning, er rådgivningen foregået på følgende måde:
* En kommune oplyser, at de i første omgang udsendte Miljøstyrelsens generelle pjece, men senere har Børn og Unge-afdelingen efter en temadag selv udarbejdet en pjece omkring råd og vejledning i forhold til jordforurening på børneinstitutioner. Pjecen er uddelt til institutionerne. Kommunen er derfor talt med begge steder. Flertallet af de adspurgte kommuner har således afholdt informationsmøder med de berørte institutioner med eventuel udlevering af egen eller Miljøstyrelsens informationsmateriale. To af kommunerne har baseret deres rådgivning på skriftligt materiale i form af orienteringsbreve og/eller Miljøstyrelsens generelle pjece om jordforurening. [1] Der henvises til ordlisten i forordet for en definition på kvalitetskriterierne. [2] Ud over de 10 kommuner, som er blevet kontaktet for at komme med eksempler på, hvorledes rådgivningen er gennemført, er der foretaget telefonisk opfølgning på status for rådgivningen i de 8 kommuner, som ved undersøgelsen i 2008 oplyste, at de ville gennemføre rådgivningen i 2009 og de 3 kommuner, som enten ikke havde angivet, hvornår de ville gennemføre rådgivningen eller ikke havde besvaret spørgsmålet. I alt er der således gennemført rundringning til 21 kommuner.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||