Opfølgning på kortlægning af jordforurening i børneinstitutioner

Bilag 1: Spørgeskema til regionerne

Logo: NIRAS

NIRAS A/S
Sortemosevej 2
DK-3450 Allerød
Telefon 4810 4200
Fax 4810 4300
E-mail niras@niras.dk
CVR-nr. 37295728
Tilsluttet F.R.I



Spørgeskema til regionerne om undersøgelse af jordforurening i børneinstitutioner

Dette spørgeskema er sendt til regionerne i Danmark på vegne af Miljøstyrelsen.
Spørgeskemaet vedrører den planlagte opfølgende undersøgelse af jordforurening på børneinstitutioner med børn fra 0-6 år, dvs. vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner som enten er kommunalt eller privat ejede herunder udflytterinstitutioner.

Spørgsmålene omhandler regionens kortlægningsindsats samt deres strategi for det fremtidige arbejde med jordforurening på børneinstitutioner.

Spørgeskemaets resultater vil blive brugt til at lave en samlet opfølgende status for regionernes og kommunernes indsats overfor jordforurening i børneinstitutioner.

Spørgeskemaet udfyldes ved direkte at skrive ind i dokumentet.

Kun til Region Syddanmark, Nordjylland og Midtjylland:

I spørgsmål 10 bliver I bedt om at udfylde et Excel-regneark med jeres erfaringer omkring forureningsniveauer på de børneinstitutioner, der er undersøgt i Region Syddanmark, sådan som det blev drøftet på mødet med Miljøstyrelsen og de øvrige regioner den 25. maj 2009. I skemaet skal kun medtages undersøgelser, som ikke allerede er medtaget i notatet ”Konsekvensen af ændrede afskæringskriterier”, 6. maj 2009. Såfremt I vurderer dette bliver et meget stort og tidskrævende arbejde, eller I vurderer, at skemaet ikke er hensigtsmæssigt, vil vi bede jer kontakte os for nærmere drøftelse af opgaven.


Svarfristen for spørgeskemaet er torsdag den 1. oktober 2009.
Spørgsmål vedr. udfyldelse af spørgeskemaet kan rettes til NIRAS, Trine Bjerre Jensen TBJ@niras.dk tlf. 4810 4399 eller Inger Asp Fuglsang IAF@niras.dk tlf. 4810 4269.

Spørgeskema

1. Hvor mange børneinstitutioner i regionen er kortlagt på vidensniveau 1 (V1) iht. Jordforureningsloven?

Regionen bedes tage udgangspunkt i egne arkiver/databaser.

Angiv antal _________ institutioner

2. Hvor mange børneinstitutioner i regionen er kortlagt på vidensniveau 2 (V2) iht. Jordforureningsloven?

Regionen bedes tage udgangspunkt i egne arkiver/databaser.

Angiv antal _________ institutioner

3. Hvor mange børneinstitutioner i regionen er blevet opryddet iht. Jordforureningsloven og derefter udgået af kortlægningen?

Regionen bedes tage udgangspunkt i egne arkiver/databaser.

Angiv antal _________ institutioner

4. På hvor mange børneinstitutioner, hvor der er viden om mulige punktkilder, er institutionen ikke færdigvurderet i forhold til kortlægning?

Angiv antal _________ institutioner

5. Hvornår vil regionens V1 kortlagte børneinstitutioner alle være enten V2-kortlagte eller afkortlagte?

Angiv årstal _________

6. På hvor mange af de V2-kortlagte børneinstitutioner, jf. spørgsmål 2, er der en aktuel risiko ved anvendelse som børneinstitution?

Angiv antal _________ institutioner

7. Hvornår forventes indsatsen at være afsluttet på de børneinstitutioner, som er angivet i spørgsmål 6, således at der ikke længere er en aktuel risiko ved arealanvendelsen?

Angiv årstal _________

8. På hvor mange børneinstitutioner, hvor der har været konstateret lettere forurenet jord, har regionen udført en indsats i form af oprensning, fjernelse eller afskæring af jorden siden 1.1. 2007?

Angiv antal _________ institutioner

9. Præcisering af regionernes strategi for det videre arbejde med jordforurening på børneinstitutioner

I forbindelse med Miljøstyrelsens spørgeskema undersøgelse i 2008 blev regionerne spurgt til, hvilke strategier de har lagt for det videre arbejde med jordforurening. For bedre at kunne sammenholde strategierne bedes alle regioner præcisere deres strategier i forhold til de nedenstående emner.

Strategi for kortlægning

a. Hvorledes indsamler regionen oplysninger om mulige kilder til forurening i børneinstitutioner (grundlag for V1-kortlægning)?

Sæt gerne flere krydser - Hvis regionen har en klar prioritering, bedes svarmulighederne ligeledes prioriteres, hvor 1 er højeste prioritet.

a1: Regionen foretager indsamlingen branchevis            
a2: Regionen foretager indsamlingen kommunevis  
a3:    Regionen foretager en systematisk gennemgang af alle børneinstitutionerne på én gang  
a4: Indsamlingen af oplysninger sker på baggrund af henvendelse fra kommunen, institutionen, forældre eller andre aktører  
a5: Andet (beskriv)  

b. Er indsamlingen af oplysninger om mulige kilder til forurening på børneinstitutionerne i regionen, jf. spørgsmål a, afsluttet (sæt kryds)?

Ja: Nej:

c. Hvis nej til spørgsmål b, er indsamlingen, jf. spørgsmål a, så afsluttet for nogle af kommunerne?

Ja: Nej:

Hvis ja, angiv hvilke kommuner:

___________________________________________________________
___________________________________________________________

d. Hvis nej til spørgsmål b, hvornår forventes opgaven med indsamlingen af oplysninger om mulige kilder til forurening på børneinstitutionerne så afsluttet?

Angiv årstal _________

e. Hvad er regionens strategi i forhold til udvælgelse af børneinstitutioner, hvor der udtages jordprøver for at undersøge omfanget af jordforurening (grundlag for V2-kortlægning).

e1: Børneinstitutioner, hvor der har været en potentielt forurenende punktkilde undersøges/er blevet undersøgt af regionen            
e2: Børneinstitutioner, hvor der forventes at være diffus jordforurening pga. trafik/industri undersøges/er blevet undersøgt af regionen  
e3:    Andet (beskriv)  

Strategi for tidsfrister

f. Hvad er regionens tidsfrist, fra at der konstateres en potentiel forureningskilde på en børneinstitution, til der skal foreligge en afgørelse for om institutionen skal V1-kortlægges?

Angiv antal år (evt. måneder) _________

g. Hvad er regionens tidsfrist for, at en V1-kortlagt børneinstitution bliver enten kortlagt på V2 eller afkortlagt?

Angiv antal år _________

h. Hvad er regionens tidsfrist, fra at der konstateres en forurening, som er over afskæringskriteriet og som udgør en aktuel risiko for arealanvendelsen på en børneinstitution, til der påbegyndes en indsats?

Angiv antal år _________

Strategi for samarbejde med kommunerne

i. Hvorledes sikrer regionen sig at være opdateret med den information, som kommunerne har omkring jordforurening i børneinstitutioner?

(Der må gerne sættes flere krydser)

i1: Regionen afholder regelmæssige møder eller tager regelmæssig kontakt til de enkelte kommuner            
i2: Regionen beder/har bedt kommunerne om at indsende oplysninger om den geografiske placering af deres børneinstitutioner til regionen.  
i3:    Regionen beder/har bedt kommunerne om at indsende oplysninger om mulige punktkilder på børneinstitutioner til regionen  
i4: Der er fast procedure for, at kommunerne underretter regionen om deres eventuelle undersøgelser af jorden i børneinstitutioner, eller når kommunen får oplysninger om konstateret forurening på institutionerne  
i5: Der er fast procedure for, at kommunerne underretter regionen om deres eventuelle afværgetiltag overfor jordforurening på børneinstitutioner  
i6: Andet (beskriv)  

j. Hvordan fungerer regionens samarbejde med kommunerne i praksis?

Beskriv

k. Hvorledes sikrer regionen, at kommunernes undersøgelser og afværgetiltag på jorden i børneinstitutioner kommer til at indgå i regionens arbejde?

(Der må gerne sættes flere krydser)

k1: Kommunernes data indtastes i regionens database            
k2: Kommunerne sender regionen en afrapportering, der indgår i regionens arkiv  
k3:    Andet (beskriv)  

Strategi for lettere forurening

l. Hvis der alene konstateres lettere forurenet jord på børneinstitutioner, hvad er da regionens strategi?

l1: Regionen går aktivt ind i samarbejdet med kommunerne omkring rådgivning            
l2: Regionen udfører afværge i form af afskærmning af jorden, f.eks. ved etablering af fast belægning  
l3:    Regionen foretager oprensning af den lettere forurenede jord f.eks. ved erstatning med uforurenet jord  
l4: Andet (beskriv)  

Pilotprojekt

m. Har regionen gennemført eller har planer om at gennemføre pilotprojekter omkring jordforurening i børneinstitutioner (f.eks. screeningsundersøgelser i udvalgte områder)?

Ja: Nej:

n. Hvis ja til spørgsmål l, beskriv kort pilotprojektet.

Andet

Regionen kan herunder tilføje yderligere kommentarer vedr. deres strategi for arbejdet med jordforurening på børneinstitutioner.

Du er nu igennem spørgeskemaet. Tak for din besvarelse!

_____________________________________________________________

Spørgsmål kun til Region Syddanmark, Region Nordjylland samt Region Midtjylland

11. Opsamling af forureningsniveauer på børneinstitutioner

På baggrund af Region XXX (Syddanmark / Nordjylland / Midtjylland)s undersøgelser samt eventuelle oprydninger på børneinstitutioner anmodes I om at give erfaringsopsamling af de konstaterede forureningsniveauer (herunder også de børneinstitutioner, hvor der ikke er fundet forurening). Data fra regionens undersøgelser bedes indtastet i vedlagte Excel-regneark.

Idet undersøgelserne ofte er foretaget ved screening af forureningsniveauet i forskellige gennemgående dybder, er skemaet opbygget således, at data kan indtastes for op til 3 dybder, svarende til de gennemgående dybder. I forbindelse med udfyldelse af skemaet bedes I angive, hvilke gennemgående dybdeintervaller, der er udtaget prøver i.

 



Version 1.0 Januar 2010, © Miljøstyrelsen.