Redegørelse om jordforurening 2008

3 Ressourceforbrug

3.1 Det offentlige ressourceforbrug

Den økonomiske ramme, der var til rådighed for den offentlige indsats på jordforureningsområdet i 2008, var 479 mio. kr. fordelt på 387 mio. kr. i bloktilskud til regionerne, 21 mio. kr. i bloktilskud til kommunerne og 14, 6 mio. kr. på forsvarets indsats samt statens statsfinansierede tilskudsordninger til værditabsordningen og teknologipuljen på hhv. 50,8 mio. kr. og 5,6 mio. kr.

Fordeling af ressourcerne i perioden 2006 -2008 fremgår af figur 3-1 og tabel 3-1.

Figur 3-1: Fordeling af ressourcer i den offentlige indsats Kilde: Miljøstyrelsen og Forsvaret. De statslige ordninger, værditabsordningen med lånegarantiordningen og teknologiudviklingspuljen samt forsvarets indsats, er nærmere beskrevet i kapitel 8.

Figur 3-1: Fordeling af ressourcer i den offentlige indsats Kilde: Miljøstyrelsen og Forsvaret. De statslige ordninger, værditabsordningen med lånegarantiordningen og teknologiudviklingspuljen samt forsvarets indsats, er nærmere beskrevet i kapitel 8.

Tabel 3-1: Fordeling af ressourcer i den offentlige indsats i mio. kr. Kilde: Miljøstyrelsen og Forsvaret

  2006 2007 2008
Regionerne
(I 2006 amternes bloktilskud samt egenfinansiering)
318 329¹ 387
Kommunerne 12 20¹ 21
Værditabsordning² 47,0 30,6 50,8³
Teknologipulje 5 5,4 5,6
Forsvaret 3,6 8,9 14,6
I alt 360,6 385,4 479

¹ Ved kommunalreformen fik regionerne ca. 329 mio. kr. i alt og kommunerne fik ca. 8 mio. kr. ekstra til jordforureningsopgaven. Regionernes beløb til jordforurening er en beregningsforudsætning for fastsættelse af det totale bidrag til Regional Udvikling.
² Beløbet indeholder tilsagnsbevillingen på Finansloven det pågældende år og tilbageførte ubrugte midler fra det foregående år.
³ Beløbet for 2008 indeholder yderligere 7,5 mio. kr. til låneordningen

Det større ressourceforbrug i 2008 set i forhold til 2007 skal ses i forhold til, at der i aftalen fra sommeren 2007 om regionernes økonomi indgik et løft på 50 mio. kr. årligt til indsatsen mod jordforurening. Desuden har nogle af regionerne overført ressourcer fra regnskabsår 2007 til regnskabsår 2008.

Fordelingen af de samlede ressourcer mellem stat og regioner afspejler den decentrale opgavefordeling på jordforureningsområdet.

I regionerne lagde administration af jordforureningsområdet beslag på ca. 207 årsværk (personaleressourcer opgjort i fuldtidsstillinger) i 2008 mod ca. 187 årsværk i 2007. Værdien af et årsværk er sat til 559.000 kr. inkl. overhead, svarende til den årsværkspris, som blev anvendt i forbindelse med DUT-forhandlinger i 2008

Regionernes ressourceforbrug, ekskl. administration (personaleforbrug), var ca. 293 mio. kr. i 2008 mod ca. 188 mio. kr. i 2007.

Figur 3-2: Fordelingen af regionernes samlede ressourceforbrug i 2008 på 408,7 mio. kr. inkl. personaleomkostninger.. Kilde: Regionernes skriftlige indberetning.

Figur 3-2: Fordelingen af regionernes samlede ressourceforbrug i 2008 på 408,7 mio. kr. inkl. personaleomkostninger.. Kilde: Regionernes skriftlige indberetning.

Figur 3-3 viser den procentvise fordeling af anvendelsen af ressourcer i regionerne. Som det fremgår, anvendes en større andel af ressourcerne i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark på projektering og afværgeforanstaltninger, end det er tilfældet i Region Midtjylland og Region Nordjylland.

I Region Hovedstaden og Region Sjælland udtrykker den højere andel af anvendte midler til projektering og afværgeforanstaltninger et større behov for indgreb overfor grundvandstruende forureninger, fordi grundvandsressourcen på Sjælland er under et større pres end i resten af landet.

I Region Syddanmark er størstedelen af midlerne til projektering og afværgeforanstaltninger anvendt på to store forureninger, hvoraf den ene er Kærgård Klitplantage og den anden en oprensning ved et erhvervsrenseri.

I Region Midtjylland er andelen af lønomkostningerne lidt højere end de øvrige regioner, hvilket vurderes at være begrundet i, at regionen her i nogen grad selv gennemfører undersøgelser frem for at udbyde det til andre. Desuden har regionen prioriteret den personaletunge opgave omkring V1-kortlægning meget højt.

Figur 3-3: Fordelingen af regionernes ressourceforbrug i 2008 på seks poster som procent af det samlede forbrug. Kilde: Regionernes skriftlige indberetning. For at sikre et ensartet sammenligningsgrundlag mellem regionerne, er der i forhold til den skriftlige indberetning, sket en mindre omfordeling af ressourcerne mellem de seks punkter. Dette gælder for Region Syddanmark, Region Midtjylland og Bornholms Regionskommune.

Figur 3-3: Fordelingen af regionernes ressourceforbrug i 2008 på seks poster som procent af det samlede forbrug. Kilde: Regionernes skriftlige indberetning. For at sikre et ensartet sammenligningsgrundlag mellem regionerne, er der i forhold til den skriftlige indberetning, sket en mindre omfordeling af ressourcerne mellem de seks punkter. Dette gælder for Region Syddanmark, Region Midtjylland og Bornholms Regionskommune.

Bornholms Regionskommune skiller sig ud ved en høj andel af lønomkostninger. Baggrunden herfor er, at der har været iværksat færre eksterne aktiviteter end planlagt.

3.2 Det offentlige budget for 2009

Figur 3-4 viser den procentvise fordeling af det budgetterede ressourceforbrug i regionerne for 2009. Samlet set forventer regionerne, med et niveau på 427,5 mio.kr., det samme ressourceforbrug i 2009, som blev anvendt i 2008. Individuelt i regionerne er der dog større forskelle, hvilket ses af sammenligningen mellem figur 3-2 og figur 3-4 samt figur 3-3 og figur 3-5.

Figur 3-4: Fordelingen af regionernes samlede budgetterede ressourceforbrug i 2009 på 427,5 mio. kr. inkl. personaleomkostninger. Kilde: Regionernes skriftlige indberetning.

Figur 3-4: Fordelingen af regionernes samlede budgetterede ressourceforbrug i 2009 på 427,5 mio. kr. inkl. personaleomkostninger. Kilde: Regionernes skriftlige indberetning.

Figur 3-5: Fordelingen regionernes budgetterede ressourceforbrug for 2009 på seks poster som procent af det samlede forbrug.. Kilde: Regionernes skriftlige indberetning. For at sikre et ensartet sammenligningsgrundlag mellem regionerne, er der i forhold til den skriftlige indberetning, sket en mindre omfordeling af ressourcerne mellem de seks punkter. Dette gælder for Region Syddanmark, Region Midtjylland og Bornholms Regionskommune.

Figur 3-5: Fordelingen regionernes budgetterede ressourceforbrug for 2009 på seks poster som procent af det samlede forbrug.. Kilde: Regionernes skriftlige indberetning. For at sikre et ensartet sammenligningsgrundlag mellem regionerne, er der i forhold til den skriftlige indberetning, sket en mindre omfordeling af ressourcerne mellem de seks punkter. Dette gælder for Region Syddanmark, Region Midtjylland og Bornholms Regionskommune.

Sammenligningen viser, at Region Hovedstaden forventer at bruge ca. 23 mio. kr. mere, mens Region Syddanmark og Region Midtjylland forventer at anvende hhv. ca. 11 og 3 mio. kr. mindre i 2009. Stigningen i Region Hovedstaden i budgettet for 2009 er en følge af en ekstra bevilling på 20 mio. kr., som fortrinsvist anvendes til større og alvorlige jordforureninger samt til fortsættelse af regionens indsats på børneinstitutioner. Det mindre forbrug i de to sidstnævnte regioner i 2009 skyldes bl.a. ekstraordinære store aktiviteter i 2008 på de to kystnære lokaliteter, Kærgård Klitplantage og Høfde 42 samt prioriteringen i 2008 af personaletunge opgave omkring V1-kortlægning.

3.3 Det private ressourceforbrug i 2008

Der findes intet klart billede af ressourceforbruget ved den private indsats i de privatfinansierede oprydningsprojekter, der har fundet sted i 2008.

Hovedparten af den private indsats, i form af undersøgelser og oprydninger, sker i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde i områder med værdifuldt grundvand eller på arealer med følsom anvendelse, hvor kommunen under hensyn til forureningen skal give tilladelsen til arbejdet.

Tilladelsen der udarbejdes i samarbejde mellem kommunen og regionen skal sikre, at projektet ikke indebærer en risiko for mennesker og miljø.

Herudover har Oliebranchens Miljøpulje i en lang årrække været en vigtig bidragyder. Oliebranchens Miljøpulje har i 2008 afholdt udgifter for 140,3 mio. kr., mens forsikringsordningen for villaolietanke har afholdt udgifter for 81,4 mio. kr. (Se også afsnit 5.3).

3.4 Det samlede ressourceforbrug i 2007

I 2008 er der på de beskrevne ordninger sammenlagt brugt ca. 615,9 mio. kr. fordelt som følger:

Tabel 3.2: De samlede udgifter på jordforureningsområdet i mio. Kr.

  2008
Regionernes indsats efter jordforureningsloven¹ 414,7
Værditabsordningen og Teknologipuljen² 56,4
Privatfinansierede oprydninger³ -
Oliebranchens Miljøpulje 140,3
Forsikringsordningen for villaolietanke 81,4
Forsvaret 14,6
Bloktilskud til kommuner 21
I alt 728,4

¹ I beløbet indgår 6 mio. kr. til Videncenter for Jordforurening.
² Beløbet indeholder tilsagnsbevillingen på Finansloven det pågældende år og tilbageførte ubrugte midler fra det foregående år og indeholder yderligere 7,5 mio. kr. til låneordningen
³ Indberetningen har som i 2007 været meget mangelfuld, så det har heller ikke i 2008 været muligt at give et realistisk bud på udgifterne ved den private oprydning.

Hvis man sammenligner udgifterne i 2008 med udgifterne i 2007, er de samlede udgifter (foruden de privatfinansierede oprydninger) på jordforureningsområdet i 2008, beregnet til at være ca. 113 mio. kr. højere end i 2007.

Regionernes udgifter er steget ca. 119 mio. kr. fra 2007 til 2008. Der er også en stigning i udgifterne til værditabsordningen og teknologipuljen (ca. 33 mio. kr.). Udgifter til Oliebranchens Miljøpulje og forsikringsordningen for villaolietanke er derimod samlet faldet med ca. 41 mio. kr., og hos forsvaret og kommunerne ses også en stigning på hhv. ca. 6 og 9 mio. kr.

 



Version 1.0 August 2010, © Miljøstyrelsen.