4 Regionernes indsats

Regionerne skal i henhold til Jordforureningsloven kortlægge jordforurening i samarbejde med kommunerne. Denne kortlægning påbegyndes som en systematisk indsamling af viden om mulige kilder til jordforurening. Med udgangspunkt i denne viden undersøger regionerne, hvilke arealer der rent faktisk er forurenede. Regionerne har dog kun pligt til at undersøge, hvilke arealer, der faktisk er forurenede gælder kun i indsatsområderne.

Denne kortlægningsproces kan beskrives som en fortløbende indsamling af viden om forureningskilder, der erfaringsmæssigt kan indebære, at jorden er forurenet. Kortlægningsprocessen må gentages over årene for at fange evt. nye kilder til forurening.

Historisk har kortlægningen siden starten af 1980’erne udviklet sig fra at omfatte relativt få kilder til forurening, til i dag hvor kortlægningen omfatter alle kilder til jordforurening, bortset fra jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning, pesticider m.v.

4.1.1 Status for kortlægning pr. 31. december 2008

Regionerne indberetter de forurenede arealer som lokaliteter. En lokalitet er en geografisk udbredelse af en forurening.

I henhold til jordforureningsloven skal regionerne kortlægge arealer, hvor der kan være mistanke om forurening på vidensniveau 1 (V1) og arealer, hvor der er konstateret forurening på vidensniveau 2 (V2).

Kortlægningen af arealerne sker på to vidensniveauer (se box 3). Kortlægningen er grebet an på forskellige måder i amterne og regionerne, alt efter behovet på regionsniveau.

Kortlægningen foregår dels efter en geografisk prioritering, dels efter en tematisk prioritering. Den geografiske prioriterede kortlægning kan tage udgangspunkt i en administrativ afgrænsning, som fx en kommune.. Det giver fordele ifbm indhentning af materiale fra arkiver, der har samme administrative afgrænsning. Den kan også tage udgangspunkt i et naturgivent område, som fx et indvindingsopland eller et OSD (Område med særlige drikkevandsinteresser). Det giver fordele ifht at målrette indsatsen for grundvandet.

Den tematiske prioritering tager udgangspunkt i en erfaring om branchers risiko og af regionale forskelligheder. I alle regioner er det fx blevet prioriteret højt at kortlægge renserigrunde, da de har en høj forureningshyppighed og stor skadevirkning. De regionale særkender kommer til udtryk ved at nogle regioner har haft fokus på stejlepladser, andre på lossepladser i tidligere grusgrave eller på havne, alt efter behovet i den enkelte region.

Resultatet af de forskellige tilgange i regionernes kortlægning er anskueliggjort på figur 4-1. Skråt skraverede arealer er der, hvor kortlægningen er afsluttet, mens vandret skraverede arealer er der, hvor en tematisk prioritering har været fremherskende.

Tabel 4-1 viser fordelingen af de områder, hvor V1-kortlægningen er gennemført, dels fordelt på hele regionens areal, og dels fordelt indenfor de områder der er udpeget som særlige drikkevandsområder (OSD), de områder der er udpeget som drikkevandsområder (OD), og de områder som er udpeget med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD).

Som det fremgår af tabel 4-1, er større dele af OSD områderne kortlagte, end det er tilfældet generelt eller indenfor områder, hvor grundvandet er lavere prioriteret (OD og OBD). Dette er en følge af, at regionerne og de tidligere amter har lagt vægt på at beskytte grundvandet, hvor det udgør en væsentlig drikkevandsressource. Med andre ord har kortlægningsindsatsen været højt prioriteret inden for OSD.

Med hensyn til de regionale forskelle ses det, at kortlægningen indenfor OSD er længst fremme i Region Hovedstaden og Region Midtjylland og er mindst fremskreden i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland. Disse forskelle udtrykker i høj grad den måde, hvorpå regionerne og de tidligere amter har valgt at prioritere indsatsen, ligesom regionale forskelle naturligt påvirker indsatsniveauet. Regionale forskelle kan være det totale antal forurenede og muligt forurenede grunde i de enkelte regioner, samt drikkevandsområdernes størrelse og betydning.

Af tabel 4-1 ses, at Region Midtjylland generelt har en høj andel af områder, hvor V1-kortlægninger er afsluttet, både inden for og uden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Dette skyldes, at regionen generelt er nået langt med kortlægningen i større geografiske områder, ligesom de tidligere Viborg og Århus Amter. Region Hovedstadens høje kortlægningsprocent inden for OSD skyldes dels, at regionen er nået langt med kortlægningen, dels at OSD udgør en stor del af regionens areal, og dels, at regionen har prioriteret indsatsen inden for OSD.

Tabel 4-1: Fremdrift af V1-kortlægningen i regionerne generelt og indenfor områder udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinteresser (OD) og områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

I de områder, som er defineret ved ”V1-kortlægningen afsluttet” i figur 4-1, har regionerne gennemført en systematisk historisk kortlægning af de brancher, der betragtes som en risiko overfor grundvand, mennesker eller miljø. Kortlægningen er dog af flere årsager ikke nødvendigvis hundrede procent dækkende. Erfaringen viser nemlig, at der på trods af en meget detaljeret kortlægning i mange tilfælde senere findes nye lokaliteter, der skal kortlægges.

Baggrunden er enten, at oplysningerne om aktiviteterne på en specifik ejendom ikke var tilgængelige i forbindelse med kortlægningen, eller at nye brancher eller stoffer viser sig at være problematiske. Definitionen ”V1-kortlægningen afsluttet” kan derfor ikke anvendes til at udtage arealer i forbindelse med områdeklassificeringen.

I de områder, hvor V1-kortlægningen ikke er afsluttet, er processen længere fremme, end kortet i sig selv afspejler. I Region Sjælland og Region Syddanmark har der været fokus på særligt kritiske brancher. I Region Syddanmark og Region Nordjylland er der op til Jordforureningslovens ikrafttræden i år 2000 gjort en stor indsats for at kortlægge ældre forureninger efter den daværende Affaldsdepotlov, og det er her kun de nyeste aktiviteter, der mangler at blive vurderet.

Figur 4-1viser et geografisk billede af, i hvilke områder V1 kortlægningen er tilendebragt, og i hvilke områder kortlægningen endnu ikke er afsluttet.

Pr. 31. december 2008 var i alt 12.197 lokaliteter kortlagt på V1og 12.130 lokaliteter kortlagt på V2 . Der er sket en pæn stigning i antallet af V1- og V2-kortlagte lokaliteter siden 2007, hvor antallet var 11.295 lokaliteter kortlagt på V1 og 11.645 lokaliteter kortlagt på V2.

Figur 4-1: Arealfordeling af områder hvor V1 kortlægning er afsluttet og endnu ikke er afsluttet. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

Der er et mindre overlap mellem V1- og V2-kortlagte lokaliteter. På 1.222 lokaliteter er en del af arealet kortlagt på V2, mens resten af arealet er kortlagt på V1, da der ikke er foretaget tekniske undersøgelser på denne del af arealet. Denne resterende del er kortlagt på V1. En del af disse drejer sig om lokaliteter, hvor der både har været detailsalg af benzin og et autoværksted. Oliebranchens Miljøpulje (OM) har undersøgt den del af grunden, hvor der har været benzinsalg, mens den resterende del af grunden senere vil blive undersøgt af regionen.

Det samlede antal kortlagte lokaliteter på V1 og V2 er således pr. 31.12.2008, 23.105.

Herudover er der på 462 lokaliteter iværksat undersøgelser og på 422 iværksat oprydning, hvor vurderingen af kortlægningen ikke er afsluttet. Samlet betyder det, at ca. 24.000 lokaliteter på den ene eller anden måde er kortlagt/registreret hos de regionale myndigheder.

Tabel 4-2. Arealet kortlagt på Vidensniveau 1(V1) og Vidensniveau 2(V2) pr. 31.12.2008. Tilvækst er ikke angivet for de enkelte regioner, da sidste års data er opgjort på amter. Kilde: Regioner og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2008

Nogle lokaliteter kortlægges først på V1 og overgår efter undersøgelser til V2, hvis de konstateres forurenede, mens andre lokaliteter kortlægges direkte på V2. Lokaliteter kan desuden udgå af kortlægningen på både V1 og V2. Således er den opgjorte tilvækst i tabel 4.1 udtryk for differencen mellem antallet af nykortlagte lokaliteter og antallet af udgåede lokaliteter. Tilvæksten i antallet af kortlagte lokaliteter indeholder også arealer, der er blevet kortlagt før 2008, men indberettes med forsinkelse.

I alt er 391 arealer kortlagt på V2 i 2008, mens 981 arealer er kortlagt på V1. Dette er en stigning i forhold til sidste år, hvor antallet af arealer, som blev kortlagt på V1 var 597, og antallet af arealer, som blev kortlagt på V2 var 225.

4.1.2 Årsager til jordforurening

Frem til jordforureningsloven trådte i kraft, kortlagde amterne forurenede arealer, hvor forureningen var sket før midten af 70’erne, dvs. før Affaldsdepotlovens tidsgrænser. Det var desuden en forudsætning, at forureningen var spildt, henlagt eller nedgravet, dvs. var en punktkilde. De arealer, som pr. 31. december 2008 er kortlagt på V1 og V2, er derfor primært punktkildeforureninger

Påfyldning af olie og benzin kan være årsag til forurening af jord og grundvand. Foto’s: Region Midtjylland

Figur 4-2 viser at lokaliteter, hvor der har været aktiviteter som benzin- og servicestation, autoreparationsværksted, oplag af olie, maskinindustri, fyld- og losseplads eller renseri, udgør de procentvis mest dominerende forureninger.

En anden årsag til jordforurening kan være pesticidpunktkilder. Emnet er ved at blive belyst i et teknologiprojekt om udvikling af et bedre værktøj til at lokalisere væsentlige punktkilder med pesticider (se desuden afsnit 4.4)

Figur 4-2: De 10 hyppigst registrerede brancher på 12.130 lokaliteter kortlagt på V2 og 12.197 lokaliteter kortlagt på V1.

4.1.3 Indsatsområder

Jordforureningsloven forudsætter en parallel prioritering af to hovedhensyn: menneskers sundhed og drikkevandet. Det fremgår af regionernes skriftlige indberetninger, at grundvandsbeskyttelsen generelt vægtes højt, og at indsatsen ved arealanvendelseskonflikter primært rettes mod børneinstitutioner, offentlige legepladser og boliggrunde med akutte forureninger.

Regionerne har ved indberetningen for 2008 oplyst, om lokaliteterne ligger indenfor eller uden for lovens indsatsområder. Der er indberettet oplysninger om 10.834 af de 11.645 V2-kortlagte lokaliteter. Det er oplyst, om lokaliteterne ligger inden for eller uden for indsatsområderne, og i givet fald inden for hvilke indsatsområder. Det fremgår af opgørelsen, at i alt 6.195 (ca. 57 %) af de 10.834 V2-kortlagte lokaliteter, der er oplysninger om, ligger inden for indsatsområderne, og de resterende ligger uden for.

Figur 4-3: V2 Kortlagte lokaliteter opgjort efter beliggenhed inden for eller uden for de offentlige indsatsområder. Kilde: regionernes edb-indberetning for 2008

En lokalitet kan have flere indsatsområder. Fordelingen på de enkelte indsatsområder fremgår af figur 4-4.

Figur 4-4: Fordeling af V2 lokaliteter på indsatsområder for de 6.195 inden for indsatsområderne ud af de samlede 10.834 V2 kortlagte lokaliteter pr. 31.12.2008. Antallet af lokaliteter registreret i parentes. Kilde: Regioner og kommuners elektroniske indberetning pr. 31.12.2008

Inden for indsatsområderne skal regionerne tilrettelægge den offentlige indsats, mens kortlægningen af områderne uden for indsatsområderne primært har til hensigt at imødegå, at der skabes sundheds- og miljømæssige problemer ved ændrede arealanvendelser eller jordflytninger.

4.2 Undersøgelse

I 2008 er der for hele landet indberettet 283 igangsatte undersøgelser, heri ikke indregnet kortlægningsundersøgelser (tabel 4-3). Det ses, at antallet af undersøgelser er steget fra 2007 og 2008.

Tabel 4-3 Antal lokaliteter¹ hvor der er igangsat offentligt finansierede undersøgelser i perioden 2002-2008. Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2008

¹ Opgørelsen er lavet således, at der kan forekomme privatfinansierede undersøgelser.
² Tallene fra Region Hovedstaden stammer fra Depotrådets redegørelse 2006 og er en sum af data fra Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Københavns kommune og Frederiksberg kommune. Dette skyldes, at data fra Frederiksborg Amt og Københavns kommune fra 2002 til 2006 stammer fra de skriftlige indberetninger. Det høje antal gennemførte undersøgelser i 2002-2005 relaterer sig først og fremmest til Frederiksberg og Københavns kommuners undersøgelsesindsats på børneinstitutionerne i kommunen. At antal lokaliteter er højere i 2006 end i 2007 skyldes, at afværgeprojekter er medtaget
³ Inkl. børnehaveundersøgelser

4.3 Oprydning

I perioden 1994-2008 er der igangsat 930 amtsligt/regionalt finansierede oprydninger (se figur 4-5). I samme periode har der også været en række oprydninger under værditabsordningen, hvilket er nærmere beskrevet i kapitel 6.1.

I forhold til sidste års redegørelse er der flere regionalt igangsatte finansierede oprydninger i alt. Dette viser at regionerne er oppe på samme aktivitetsniveau som før kommunalreformen.

Figur 4-5: Igangsatte afværgeprojekter finansieret af regionerne/amterne i perioden 1994-2008. Kilde: Regioner og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2008. Antallet af oprydninger i den elektroniske indberetning for 2008 er med et antal på 55 lidt lavere end de 59 som regionerne har indrapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

Der er samlet set i regionerne anvendt 91,3 mio. kr. på oprydninger i 2008. Figur 4-6 viser de stofgrupper, som indsatsen retter sig mod. Heraf ses det, at chlorerede opløsningsmidler udgør en væsentlig problemstilling i alle regioner. Årsagen hertil skal søges i stoffernes egenskab. Chlorerede opløsningsmidler udgør en alvorlig risiko for både grundvandet og for indeklimaet i bygninger, der ligger ovenpå eller nær forureningen. Det vil sige to væsentlige indsatsområder i regionernes arbejde.

Kun i Region Nordjylland er der en anden komponent, der har krævet samme indsats. Det drejer om PAH-forurening i forbindelse med boliger på gamle tjærepladser. Det er også denne type forureninger, der dominerer indsatsen efter værditabsordningen i det nordjyske.

Figur 4-6: Hovedkomponenter som indsatsen håndterer. En oprensning kan omfatte flere komponenter. Kilde: Tal, som regionerne har indrapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

Termisk oprensning af chlorerede opløsningsmidler. Jorden varmes op, forurening og vand bringes på dampform og suges op af jorden. Foto: Region Hovedstaden.

Figur 4-7 viser de teknikker, der anvendes i forbindelse med regionernes oprydninger. Teknikker som simpel jordbortgravning samt passiv og aktiv ventilation af f.eks. boliger udgør 65 % af sagerne, mens den tilhørende økonomi udgør 41 % af de samlede udgifter. Modsat er andelen af oprensninger med termiske tenikker og kemisk oxidation, der typisk retter sig mod alvorligt grundvandstruende forureninger, kun 13 % af det samlede antal sager, mens udgifterne til disse teknikker udgør 49 % af de samlede udgifter.

Figur 4-7: 59 oprensningssager (med i alt 61 teknikker i anvendelse) fra 2008 fordelt på teknikker og økonomi med en samlet økonomi på 91,3 mio. kr. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

Denne tendens, hvor hver oprensning i forhold til grundvandet er tydeligt økonomisk tungere end andre typer af indsats, ses også af figur 4-8. Heraf fremgår det, at 45 % af oprensningerne retter sig mod grundvandet, og at 66 % af alle udgifter går til at beskytte grundvandet.

Af figur 4-8 ses Kærgård Klitplantage tydeligt som den eneste oprydning, der retter sig modoverfladevad, med omkostninger svarende til 18 % af de samlede omkostninger.

Figur 4-8: Oprensninger fordelt på de områder som indsatsen retter sig mod. En af oprensninger retter sig både mod grundvand og indeklima. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

4.3.1 Indsatsen på børneinstitutioner

Børn er både mere følsomme og mere udsatte over for forurenet jord end voksne. Det skyldes blandt andet, at små børn putter ting og fingre i munden, og at børns organer er under udvikling og kan påvirkes af forurening. Regionerne prioriterer derfor indsatsen på børneinstitutioner meget højt.

Miljøministeren besluttede på et møde med KL og Danske Regioner d. 18. januar 2008 at fremrykke et allerede planlagt initiativ vedrørende jordforurening på børneinstitutioner. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blev der udarbejdet en rapport.

Hovedkonklusionen i rapporten er, at regionerne og kommunerne gør et stort stykke arbejde for at opspore eventuelle jordforureninger i børneinstitutioner. Det fremgår af undersøgelsen, at regionerne har rettet et særligt fokus på området og alle regioner har enten udarbejdet en undersøgelsesstrategi og en tidsplan for deres indsats, eller er ved at indsamle data til at udarbejde en indsatsstrategi i forhold til jordforurening i børneinstitutioner.

Som eksempel på initiativer i 2008 kan nævnes, at Region Hovedstaden har gennemgået oplysninger om 367 børneinstitutioner i de otte kommuner, der har indsendt materiale. Gennemgangen har resulteret i, at 35 institutioner er blevet undersøgt og en institution oprenset. Tre kommuner i Region Hovedstaden har allerede selv undersøgt og renset op i deres børneinstitutioner.

Et andet eksempel er Region Syddanmark, der har gennemført screeningsundersøgelser på 24 børneinstitutionsarealer i Esbjerg, på 16 børneinstitutioner i Vejle og på ét areal med børneinstitution på Fanø. Regionen har desuden fulgt op på kommunale undersøgelser og udført én screeningsundersøgelse og én videregående undersøgelse på børneinstitutionsarealer i hhv. Middelfart og Svendborg. Endelig har regionen fjernet forurenet jord fra en børneinstitution i Odense.

Region Nordjylland gennemførte i 2008 et pilotprojekt, der omfattede 56 orienterende forureningsundersøgelser på børneinstitutioner i den ældre bykerne i Aalborg og Nørresundby. To børneinstitutioner var forurenede over afskæringskriterierne, og der er udført afværgeforanstaltninger på disse to i foråret 2009. Pilotprojektet danner grundlag for arbejdet med en samlet strategi for den videre indsats efter jordforureningsloven på de resterende børneinstitutioner i Region Nordjylland. Strategien forventes vedtaget af Regionsrådet i løbet af efteråret 2009.

Region Midtjylland har i 2008 koncentreret indsatsen på allerede kortlagte børneinstitutioner. Der er i den forbindelse udført undersøgelser på 12 V1 kortlagte børneinstitutioner, hvilket gav anledning til, at der på 2 af dem blev udført afværgeforanstaltninger. Endvidere har regionen gennemgået de V2 kortlagte børneinstitutioner og foretaget en risikovurdering i forhold til arealanvendelsen. Region Midtjylland har desuden deltaget i det arbejde kommuerne har igangsat på ikke kortlagte børneinstitutioner.

Miljøstyrelsen har i efteråret 2009 iværksat en ny spørgeskemaundersøgelse. I denne undersøgelse vil aktiviteter siden den sidste spørgeskemaundersøgelse fra sommeren 2008 og frem blive beskrevet.

Oprensning af jordforurening ved en børneinstitution. Det øverste lag af den forurenede jord er fjernet, og der er lagt markeringsnet ud, der viser, hvor den forurenede jord stater. Der lægges ren jord ovenpå markeringsnettet og børnene kan herefter grave i jorden uden risiko for kontakt med den forurenede jord. Foto: Region Syddanmark

4.4 Udviklingsprojekter

Regionerne arbejder aktivt med i udviklingen og afprøvningen af nye metoder, processer og værktøjer på jordforureningsområdet. Disse initiativer er vigtige i forhold til at optimere ressourceforbruget således, at metoder og oprensninger løbende bliver mere kosteffektive.

Regionerne har med et samlet ressourceforbrug på 3,5 mio. kr.til udviklingsprojekter bidtraget til eller forestået en lang række udviklingsprojekter. Blandt de mange projekter kan nævnes:

4.5 Andre indsatsformer

I en lang række situationer vil det være mere hensigtsmæssigt med andre løsninger end oprydning. Der kan f.eks. etableres overvågning af, hvilke foranstaltninger der skal til for at undgå at forureningen udgør en risiko for borgernes sundhed.

4.5.1 Overvågning

I en række situationer vælger regionerne at overvåge forureningsudbredelsen. Det gælder f.eks. spredning i retning af et grundvandsmagasin, hvorfra der indvindes drikkevand, eller i retning af en bolig, hvor forureningen kan dampe op.

Regionerne har for 2008 indberettet monitering ved 235 lokaliteter. Monitering af grundvand sker i samarbejde med de lokale vandforsyninger.

Antallet af moniteringer har været jævnt faldende siden 2001, hvor der var moniteret 277 steder.

4.5.2 Naturlig nedbrydning

Organiske forureninger kan under de rette betingelser nedbrydes til ufarlige nedbrydningsprodukter. Hvis de rette betingelser er til stede, kan det være unødvendigt at iværksætte en oprydning. Det er imidlertid vigtigt at sikre, at nedbrydningen rent faktisk finder sted, samt at nedbrydningen foregår hurtigt nok til, at forureningen ikke spredes og gør skade. Ifølge regionernes indberetning for 2008 finder der overvågning sted med henblik på naturlig nedbrydning på 14 lokaliteter.

4.5.3 Rådgivning

Kommunerne rådgiver i samarbejde med regionerne, beboere og brugere af lettere forurenede områder om, hvordan kontakten til jorden kan reduceres.

4.6 Regionernes service og administration

Ud over de direkte forpligtigelser efter jordforureningsloven, der vedrører kortlægning, undersøgelser og oprydninger, varetager regionen også en række servicefunktioner og administrative funktioner.

Disse funktioner er vigtige i forhold til de mennesker, der kommer i kontakt med forurening, men også i forhold til kommunerne, private bygherrer og andre har regionerne en helt særlig rolle.

Figur 4-9: Fordeling af regionernes samlede årsværksforbrug (206 årsværk i 2008) på de forskellige opgavetyper som regionerne varetager. Konsulenthjælp til løsningen af de administrative opgaver er ikke indregnet i regionernes samlede årsværksopgørelse. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

Figur 4-9 viser, at 20 % af regionernes årsværksforbrug går til varetagelsen af administrative opgaver. Nedenstående afsnit beskriver fordelingen af opgaver i detaljer.

4.6.1 Nuancering

Siden 1. januar 2007 har regionerne nuanceret alle forurenede boliggrunde samtidig med V2-kortlægningen af forureningen. Nuancering er et system til at inddele forurenede boliggrunde i tre forskellige klasser alt efter, hvad forureningen betyder for den daglige brug af hus og have. Ejere af boligejendomme, der er V2-kortlagt før 1. januar 2007, kan anmode regionen om at nuancere forureningen.

Nuancering

F0 betyder, at jordforureningen ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have og at regionens indsats af hensyn til boligen og haven er afsluttet.
F1 betyder, at jordforureningen ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have, hvis nogle simple råd følges, og at regionens indsats af hensyn til boligen og haven i øvrigt er afsluttet.
F2 betyder, at jordforureningen kan have sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have eller at den skal undersøges nærmere, og at det forurenede areal indgår i regionens prioritering af en fremtidig indsats.

Som det fremgår af figur 4-10, har hver region gennemført mellem 90 og 130 nuanceringer i 2008. 40 % af boligejerne får besked om, at forureningen ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have (et gennemsnit for alle regionerne, hvis fordeling er vist i figur 4-10).

Figur 4-10: Nuancering af V2 kortlagte boliggrunde. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

4.6.2 Private bygherrers undersøgelser og oprensninger

Når der udføres bygge- og anlægsarbejde på forurenede arealer i områder med værdifuldt grundvand eller på arealer med følsom anvendelse, skal det ske med en tilladelse fra kommunen. Forud for tilladelsen har kommunen haft sagen i en 4-ugers høring hos regionen, og kommunen indarbejder regionens udtalelse om, hvilke vilkår, der skal stilles, i godkendelsen.

Tabel 4-4 viser fordelingen af regionernes ressourceforbrug i 2008 i forbindelse med løsningen af denne opgave.

Tabel 4-4: Regionernes ressourceforbrug på private bygherres undersøgelser og oprensninger - ikke opgjort for Bornholms Regionskommune. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

4.6.3 Oliebranchens Miljøpulje

Oliebranchens Miljøpulje er en ordning, der er etableret med det formål at undersøge og oprense forureninger på landets mange nedlagte tank- og servicestationer. Alle steder, hvor der engang har været salg af benzin, er omfattet af ordningen. Regionerne varetager myndighedsbehandlingen af aktiviteterne under Oliebranchens Miljøpulje.

Parallelt med Oliebranchens Miljøpuljes undersøgelse af forholdene omkring service og tankstationerne, iværksætter flere regioner undersøgelser af sideaktiviteter på ejendommene. Disse sideaktiviteter består typisk i de autoværksteder der ofte har været tilknyttet servicestationerne.

Tabel 4-5 viser fordelingen af regionernes ressourceforbrug i 2008 i forbindelse med myndighedsbehandlingen af denne opgave.

Tabel 4-5: Regionernes ressourceforbrug på opgaver tilknyttet Oliebranchens Miljøpulje - ikke opgjort for Bornholms Regionskommune. Kilde: Tal, som regionerne har indrapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

¹ Udgifter anvendt på undersøgelser af sideaktiviteter samt ekstern konsulenthjælp
² Udgifter anvendt på undersøgelser af sideaktiviteter
³ Udgifter til ekstern konsulentbistand

4.6.4 Værditabsordning for boligejere

Værditabsordningen er en statsfinansieret ordning, som giver boligejere, der i god tro har købt en forurenet ejendom, ret til, mod egenbetaling, at få fremskyndet indsatsen mod forureningen. Indsatsen gennemføres af regionen, mens den økonomiske del af ordningen varetages af Økonomistyrelsen.Tabel 4-6 og figur 4-11 viser fordelingen af regionernes ressourceforbrug i 2008 i forbindelse med løsningen af denne opgave.

Tabel 4-6: Regionernes ressourceforbrug på opgaver under værditabsordningen for boligejere - ikke opgjort for Bornholms Regionskommune. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen

Figur 4-11: Fordelingen af sager og oprensningsudgifterne finansieret af Værditabsordningen. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

4.6.5 Forespørgsler om jordforurening

Regionerne oplever en stor efterspørgsel på oplysninger om jordforurening. Oplysningerne indgår i mange sammenhænge og stilles til rådighed for mange forskellige interessenter. De vigtigste er grundejerne, kommende købere og ejendomsmæglere. Men også kommuner, statens miljøcentre og miljørådgivere søger oplysningerne.

Regionerne oplever, at antallet af henvendelser er steget støt de seneste år. Derfor har flere regioner gjort oplysningerne tilgængelige på internettet.

Tabel 4-7 viser antallet af forespørgsler og regionernes ressourceforbrug i 2008 i forbindelse med løsningen af denne opgave.

Tabel 4-7: Forespørgsler om jordforurening. Kilde: Tal, som regionerne har indrapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

¹ Udgifter til ekstern konsulentbistand
² De 1800 webforespørgler er det reelle fald i de skriftlige svar regionen har afgivet til ejendomsmæglere mm fra det tidspunkt i september hvor webløsningen blev introduceret.

4.6.6 Revurdering af kortlagte lokaliteter

Folketinget vedtog i 2007 en ændring af jordforureningsloven, der betyder, at lettere forurenet jord ikke længere skal kortlægges som forurenet. Dette har medført at niveauet for, hvornår visse tjærestoffer (PAH) og tungmetaller skal V2-kortlægges, er blevet forhøjet. Ændringerne betyder, at en række lokaliteter, der hidtil har været kortlagt som forurenede, skal udtages af V2-kortlægningen.

I tabel 4-8 ses en opgørelse over afkortlagte forurenede grunde opgjort på henholdsvis matrikler og lokaliteter. Heraf fremgår det at regionerne har gennemgået 4.010 sager, og på baggrund heraf er 474 udgået helt og 505 delvist af kortlægningen. Gennemgangen af de mange sager, der udgør ca. 40 % af samtlige V2-kortlagte lokaliteter, har ifølge regionerne været en stor administrativ opgave.

Tabel 4-8: Revurdering af V2-kortlagte lokaliteter forurenet med tjære (PAH) og/eller tungmetaller. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.

4.7 Flytning af jord i forbindelse med offentlig oprydning

Regionerne indberetter den mængde af jord, der bliver flyttet ved afgravning eller rensning af forurenet jord i forbindelse regionernes egenfinansierede oprydninger.

De jordmængder, der bliver genereret ved offentligt finansierede projekter, udgør normalt en lille del af den samlede jordmængde.

Der er indberettet data om deponerede og rensede jordmængder svarende til i alt 38.953 tons jord i 2008. Jordmængderne varierer fra 9 tons til 22.230 tons med et gennemsnit på ca. 1.217 tons pr. oprydning.

I 2008 er 69 % af jordmængden (inkl. jord der ikke er opgravet) blevet renset. Denne mængde er stigende. Ifølge 2007 indberetningen blev 49 % renset i 2007, 56 % renset i 2006 og 58 % i 2005.

I 2008 blev 7 % af mængderne deponeret direkte på specialdepot. I 2007 var niveauet 30% og i 2005 og 2006 17 %. Tidligere udgjorde deponering på specialdepot mellem 50 og 75%. Tallene viser, at flere oprydninger gennemføres, uden at jorden flyttes.

4.8 Store forureningssager

Miljøministeriet har anmodet regionerne om at indberette oplysninger om store jordforureninger. En stor jordforurening er defineret ved, at det koster mere end 10 mio. kr. at rydde forureningen op. Forureningen skal desuden udgøre en risiko for menneskers sundhed, en risiko for at forurene grundvand, der skal anvendes til drikkevand, eller en risiko for overfladevand.

Tabel 4-9: Opgørelse over store jordforureningssager – defineret som sager der koster mere end 10 mio. kr. at rydde op – i alt og inden for indsatsområder. Kilde: Regionernes skriftlige indberetning.

¹ Jordforureninger i områder hvor de udgør en risiko for følsom anvendelse eller en risiko for grundvandet i OSD områder eller i oplandet til et alment vandværk.

Tabel 4-9 viser antallet af store jordforureningssager i regionerne. Regionernes nuværende og planlagte aktiviteter følger en klar prioritering i overensstemmelse med jordforureningslovens regler og forudsætninger.

Opgørelsen over de store jordforureninger i Danmark viser desuden, at der fortsat er en stor og langvarig opgave på jordforureningsområdet. De store jordforureninger er dog ikke nødvendigvis mere hastende end øvrige jordforureningssager, der udgør et miljømæssigt problem. Det skyldes, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem den økonomiske udgift og den miljø- og sundhedsmæssige gevinst/behov ved oprydning.

Region Hovedstadens antal af store forureninger er i 2008 steget fra 50 til 52. Regionen har 38 store forureninger inden for de offentlige indsatsområder og udfører en aktiv indsats på 37 store forureningssager, mens én stor forurening har lavere prioritet. På 24 sager udfører regionen en aktiv oprensning, otte sager overvåges, og fem sager er i undersøgelsesfasen.

På de resterende 15 store forureninger foregår der for tiden ingen offentligt finansierede indsatser. Ni sager er ikke omfattet af den offentlige indsats, fordi der udelukkende er risiko for overfladevand (vandløb, søer og havet), eller fordi der ikke er drikkevandsinteresser. To sager er ved at blive renset op gennem hhv. værditabsordningen og privatfinansieret oprensning. På de sidste tre sager er indsatsen lavere prioriteret, selv om forureningerne ligger i et område med drikkevandsinteresser eller i et opland til et alment vandværk. Baggrunden er at de tre sager ligger i områder hvor den generelle vandkvalitet er forringet og der er et stort antal potentielle forurenede lokaliteter.

Frem til 2008 har de tidligere amter og regionen anvendt 289 mio. kr. på indsatsen på de store jordforureningssager. I 2008 er der anvendt yderligere 30 mio. kr.

Region Sjælland har 11 store forureningssager inden for de offentlige indsatsområder og en stor forureningssag, der påvirker overfladevand. Inden for de offentlige indsatsområder har regionen i 2008 haft afværgeanlæg i drift på syv af de store forureningssager, og på en er afværgen under projektering. I en sag er det vurderet, at indsatsen er tilstrækkelig. To sager på listen er omfattet af værditabsordningen. Nogle matrikelnumre er allerede ryddet op, mens andre stadig står på venteliste.

Uden for de offentlige indsatsområder har Region Sjælland en stor forureningssag (Prom). Der foregår pt. ingen indsats, hvilket er i overensstemmelse med jordforureningsloven.

I 2008 har Region Sjælland anvendt 9,6 mio. kr. på indsatsen på de store jordforureninger.

Region Syddanmark har 30 store forureningssager inden for de offentlige indsatsområder og 15 store forureningssager, der påvirker overfladevand. Indsatsen i 2008 var domineret af to meget store sager. Dels af aktiviteterne ved Kærgård Plantage, der gennemføres i samarbejde med Miljøstyrelsen, og dels af indsatsen mod forureningen ved en renserivirksomhed i Odense. Regionens omkostninger ved de to sager har i 2008 været hhv. 15 og 20 mio. kr.

Samlet har Region Syddanmark i 2008 anvendt 40.6 mio. kr. på indsatsen på de store jordforureninger.

indsatsområder, og to store forureningssager, der påvirker overfladevand. Inden for de offentlige indsatsområder har regionen i 2008 haft afværgeprojekter i drift på tre store forureningssager, og overvågning af en stor sag. Afværge og monitering følges løbende op af revurderinger og undersøgelser.

Uden for det offentlige indsatsområde gennemfører Region Midtjylland et pilotprojekt, med en oprensningsmetode kaldet ”basisk hydrolyse” på Høfde 42, sammen med Miljøstyrelsen (se også afsnit 4.2.5). Derudover foregår der et privat oprydningsprojekt på en gammel fabriksgrund for at forhindre udsivning til havet.

Samlet har Region Midtjylland i 2008 anvendt 3,7 mio. kr. på indsatsen på de store jordforureninger.

Region Nordjylland har 10 store forureningssager inden for de offentlige indsatsområder og ingen store forureningssager, der påvirker overfladevand.

Ud af de 10 store forureningssager er den ene afsluttet. De øvrige består af otte sager med tjæreforureninger ved boliger og et nedlagt renseri også ved boliger. Med hensyn til de otte tjæreforureninger er nogle af lokaliteterne tilmeldt værditabsordningen. Regionen har i 2008 udført afværge/monitering på det nedlagte renseri for 0,5 mio. kr.

4.9 Videncenter for Jordforurening

Videncenter for Jordforurening (VJ) gennemførte i 2008 nedenstående kurser for regionernes medarbejdere:

Herudover blev der afholdt regionale kurser i Jordforurening ved byggesager (§ 8).

VJ opretholder og vedligeholder erfaringsnetværk inden for: Afværgeteknik, Frivillige oprydninger (herunder § 8a), IT og GIS, Information, Jura, Kortlægning, Oliebranchens Miljøpulje, § 52 i jordforureningsloven (tilførsel af jord til råstofgrave) og Råstoffer. Derudover afholdes en række seminarer for medarbejdere og chefer på jordforureningsområdet.

En række pjecer til borgere og virksomheder er tidligere udgivet i samarbejde med Miljøstyrelsen og regionerne.

VJ udgav fire numre af bladet Jordforurening.info, som bliver udsendt til ca. 1.000 abonnenter og offentliggjort på VJ’s hjemmeside, www.jordforurening.info. Litteraturdatabasen LIX blev opdateret, og hjemmesiden blev videreudbygget med nye funktioner til gavn for brugerne.

VJ deltog herudover i en række udredningsarbejder på jordforureningsområdet. VJ bidrog også til en række høringssvar til regelændringer, som berører jordforurenings- og grundvandsområdet. Endelig deltager VJ i arbejdet omkring Danmarks Miljøportal, hvor jordforureningsmodulet, DK-Jord, er under implementering.

6,2 mio. kr. Der blev forbrugt 5,5 mio. kr, og der var således et overskud på 0,7 mio. kr, som blev overført til 2009.

Overskuddet hidrører dels fra, at enkelte projekter blev billigere end forventet, dels fra, at en række større projekter blev forsinket og først kommer til udbetaling i 2009.

4.1 Kortlægning