Redegørelse om jordforurening 2008

7 Lukning af vandforsyningsboringer

Kommunerne har som en del af den årlige indberetning om jordforurening, indberettet oplysninger om lukkede boringer siden 1998. I 2008 har 58 ud af de 98 kommuner indberettet oplysninger om, hvorvidt der i 2008 er sløjfede boringer.

I alt var der ultimo 2008 indberettet oplysninger om 2.810 lukkede boringer, heraf 70 i 2008 og 2.206 i perioden 1987-2007. De resterende 534 boringer er lukket før 1987 eller indberettet uden oplysning om lukningsår.

I 2007 blev 52 boringer lukket, og i 2006 blev der kun indberettet oplysninger om 9 lukkede boringer. Antallet af lukkede boringer i 2008 overstiger antallet af lukkede boringer i 2007, men antallet af lukkede boringer i 2008, 2007 og 2006 er stadig ikke på niveau med antallet før kommunalreformen. Især antallet af lukkede boringer i 2006 er meget lavt. I 2005 blev der indberettet 78 lukkede boringer, i 2004 blev der indberettet 110 lukkede boringer, og i 2003 blev indberettet 104 lukkede boringer. Der har været en forventning om, at antallet af lukkede boringer i 2008 ville være betydeligt højere end de foregående år, som følge af et efterslæb ifm. kommunalreformen, men denne forventning synes ikke indfriet helt.

Iltningstrappe på vandværk. Foto: Region hovedstaden.

Iltningstrappe på vandværk. Foto: Region hovedstaden.

Samlet set er naturskabte kvalitetsproblemer og tekniske årsager den primære årsag til lukning (41%), mens menneskeskabte forureninger i form af pesticider, nitrat eller andre miljøfremmede stoffer er årsag til i alt 978 tilfælde (35%). Punktkilderne er primært at finde i gruppen ”andre miljøfremmede stoffer”. Disse har været årsag til lukning af 190 boringer. Der forekommer en stor andel (24%) i gruppen ”anden årsag eller ukendt”, som f.eks. kan være, at et vandværk af økonomiske grunde har valgt at lukke boringen og tilslutte sig et andet vandværk.

Tabel 7-1: Årsager til lukkede boringer ved almene vandværker. Kilde: Amter og kommunernes indberetning. Bemærk at indberetningerne har været mangelfulde gennem årene.

  Før
1987¹
1987-
2007
2008 Total
Naturskabte kvalitetsproblemer og tekniske årsager 319 825 16 1160
Pesticider 16 536 7 559
Andre miljøfremmede stoffer 11 152 27 190
Nitrat 36 193 0 229
Anden årsag eller ukendt 147 500 20 667
I alt 529 2206 69 2805

¹ Inkluderer også oplysninger om lukninger, hvor lukningsår mangler.

I de senere år har der været fokus på risikoen for pesticidforurening af vandforsyningsboringer. Det har ført til, at der er gennemført mange analyser af vandkvaliteten ved almene vandværker for forurening med pesticider. Ved undersøgelserne er der konstateret pesticidforurening af en række boringer. Det fremgår af tabel 7-1, at pesticider står for hovedparten af lukning af vandforsyningsboringer i forhold til andre miljøfremmede stoffer og nitrat.

Ifølge tabel 7-2 er i alt 176 ud af 2.775 lukninger forårsaget af punktkilder, primært forurenede industrigrunde og utætte kloakledninger, jf. tabel 7-2. Punktkilderne udgør 6% af de samlede lukninger. Da 1.712 boringer angav kilden til lukning som ukendt, svarende til 61% af lukningerne, er det imidlertid svært at sige noget om fordelingen mellem punkt- og fladekilder.

Tabel 7-2: Kilder til lukning af boringer ved almene vandværker fra 1987-2008. Kilde: Amternes og kommunernes skriftlige indberetning

Kilde før
1987¹
1987-
2007
2008 Sum
Fladekilder:        
Gartneri / Plantage 0 32 1 33
Landbrug / Skovbrug 22 214 2 238
Punktkilder:        
Industrigrunde 8 77 24 109
Kloakledninger 12 19 0 31
Losse- og fyldpladser 3 12 0 15
Olie- og benzinanlæg 0 21 0 21
Andet 51 558 7 616
Ukendt 433 1243 36 1712
I alt 529 2176 70 2775

¹ Inkluderer også oplysninger om lukninger, hvor lukningsår mangler.

Resultater fra grundvandsovervågningen 2008 (GEUS) præsenteres i nedenstående figur 7-1, baseret på data indsamlet af amterne. Det ses, at der i grundvandsovervågningen er sket en stigning i fund over og under grænseværdien af pesticider og nedbrydningsprodukter jf. figur 7-1.

En af årsagerne til den højere fundprocent i både 2004 og 2005 er, at der nu udelukkende analyseres for pesticider og nedbrydningsprodukter i boringer med ungt grundvand.

Af figur 7-1 ses pesticidfund i grundvandsovervågningens boringer. De senere års fald i andelen af boringer med fund over grænseværdien kan skyldes, at vandværkerne tager forurenede boringer ud af drift, men årsagen til den stigende andel af pesticidpåvirkede boringer op gennem 90'erne er ikke, at grundvandet er blevet mere forurenet, men at mange vandværker har analyseret for et stigende antal pesticider og nedbrydningsprodukter. Den stigende påvirkningsgrad af de aktive vandindvindingsboringer i 2007 og 2008 viser måske, at vandværkerne ikke i samme omfang, som tidligere kan finde rene magasiner eller lukke forurenede drikkevandsboringer.

Figur 7-1: Pesticidfund i grundvandsovervågningen 1990-2007. Fund per år af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen. Kilde: Grundvandsovervågningen, GEUS.

Figur 7-1: Pesticidfund i grundvandsovervågningen 1990-2007. Fund per år af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen. Kilde: Grundvandsovervågningen, GEUS.

 



Version 1.0 August 2010, © Miljøstyrelsen.