Redegørelse om jordforurening 2008
6 Den statslige indsats
6.1 Værditabsordningen
Værditabsordningen trådte i kraft i 1993. Med værditabsordningen kan boligejere, der uforvarende er blevet ejere af en forurenet grund, få foretaget en offentligt finansieret oprydning af grunden mod en egenbetaling, der som udgangspunkt er ca. 40.000 kr. for en almindelig parcelhusgrund. Hvis der efter oprydning på en grund, stadig er en restforurening tilbage, som giver anledning til kortlægning, vil boligejeren få egenbetalingen retur sammen med en erklæring om, at restforureningen er uden betydning for ejendommens anvendelse som helårsbolig.
Den enkelte boligejer skal selv søge sin region om at komme med i ordningen. Regionen står for alle de praktiske opgaver i forbindelse med oprydningen, såsom undersøgelser på grunden, ansøgning om midler hos Økonomistyrelsen og selve arbejdet med oprydningen. Indsatsen sker i den rækkefølge ansøgningerne indkommer. De ansøgninger, der ikke kan imødekommes inden for den gældende økonomiske ramme, kommer på venteliste og bliver efterfølgende imødekommet, når der igen er bevillingsmæssig dækning på ordningen.
Fra den 1. januar 2001 blev der lavet en ændring af administrationen af ordningen, således at der disponeres penge til undersøgelse med det samme. Det betyder, at der ikke opstår en venteliste til undersøgelser. Formålet er at lade regionerne gennemføre undersøgelser med det samme, så behovet for et evt. oprydningsprojekt kan bedømmes. Samtidig får boligejere en hurtigere afklaring af alvor og omfang af forureningen.
Siden ordningen trådte i kraft i 1994, har i alt 780 boligejere fået deres grund ryddet op. 974 boligejere har desuden fået deres grund undersøgt af værditabsordningen og har dermed fået klarhed over graden af forurening på deres grund.
6.1.1 Aktiviteten på værditabsordningen i 2008
I 2008 var tilsagnsbevillingen på finansloven 22,7 mio. kr. Der var imidlertid flere penge til rådighed for ordningen end selve årets bevilling, fordi der hvert år tilbageføres uforbrugte midler fra afsluttede projekter. I 2008 blev der tilbageført 20,5 mio. kr., som derfor kunne bruges til projekter på ventelisten.
I 2008 blev der disponeret midler til at igangsætte 57 undersøgelses- og 47 oprydningsprojekter til i alt 42,6 mio. kr. Der blev gennemsnitligt disponeret ca. 768.500 kr. pr. ejendom til oprydning og ca. 112.900 kr. pr ejendom til undersøgelse. Da oprydninger og undersøgelser på disse ejendomme endnu ikke er afsluttet, kan der ikke siges noget om forholdet mellem disponeringer og de faktiske udgifter til undersøgelse/oprydning for disse sager.
Økonomistyrelsen har registreret, at regionerne i 2008 afsluttede 54 undersøgelsesprojekter og 24 oprydningsprojekter, hvilket samlet medførte udgifter for i alt 14,9 mio. kr. Regionerne har registreret 29 aktive oprydningsprojekter efter værditabsordningen i 2008 med en samlet udgift 11,2 mio. kr. Det lidt højere antal skyldes sandsynligvis mindre forskydning i afslutningen af projekter i forhold til økonomistyrelsens registrering.
Figur 6-1 viser antallet af sager fordelt på de forureningskomponenter, oprydningerne retter sig mod. Heraf fremgår, at især tjæreforurenede grunde (PAH herunder Benzo(a)pyren) og tungmetaller dominerer billedet både i antal sager og i samlede omkostninger. Det skal dog bemærkes at to oprydninger, hvor oprydningerne retter sig mod chlorerede opløsningsmidler (PCE) udgør 18 % af de samlede udgifter.
Figur 6-1: 29 værditabsoprydninger i 2008 med en samlet udgift på 11,2 mio. kr. og de stoffer indgrebene har været rettet mod. Kilde: Tal, som regionerne har rapporteret i forbindelse med arbejdsgruppen vedr. redegørelsen.
Af de 24 oprydninger som Økonomistyrelsen har registreret som afsluttet fik 11 boligejere tilbagebetalt egenbetaling, fordi der efter oprydningen fortsat var en restforurening på grunden, der gav anledning til fortsat kortlægning. På disse ejendommen vil boligejerne via nuanceringsordningen (se afsnit 4.6.1) typisk få besked om, at forureningen ikke har nogen sundhedsmæssig betydning for brug af bolig og have.
Der blev, for de 24 oprydninger i 2008, brugt gennemsnitligt 452.900 kr. pr. ejendom og for de 54 undersøgelser ca. 74.500 kr. pr. ejendom. Den gennemsnitlige disponering for oprydning og undersøgelser for disse ejendomme var hhv. 768.500 kr. og 112.900 kr. Tallene viser, at der bliver budgeteret mere pr. sag, end der rent faktisk viser sig at være behov for. Baggrunden er formentlig, at regionerne vil være sikre på at have tilstrækkelige midler til at færdiggøre et givet projekt. Hertil kommer, at oprydningsprojekter altid indebærer en vis risiko for uventede problemer, som f.eks. at forureningen er større end først antaget. En følge af for høje disponeringer er, at der bliver tilbageført midler ved mindre forbrug. Som nævnt blev der tilbageført 20,5 mio. kr. i 2008 (heraf 2,8 mio. kr. fra undersøgelser og 17,7 mio. kr. fra oprydninger).
Økonomistyrelsen modtog i 2008 i alt 43 nye tilmeldinger af ejendomme til værditabsordningen. Antallet af nye tilmeldinger er lavere end i både 2006 og 2007 og reduceret væsentligt forhold til de foregående år.
Plads hvor der tidligere har været tjæret fiskegarn. PÅ nogle af disse gamle tjærepladser er der ud ført oprydning efter værditabsordningen Foto: Region Syddanmark.
Stor søgning på ordningen betyder, at ordningen har en venteliste. Ventelisten var pr. 31. december 2008 på 445 ansøgninger til oprydningsprojekter, svarende til et samlet beløb på 483 mio. kr. Til sammenligning var ventelisten pr. 31. december 2007 på 472 ansøgninger eller 482 mio. kr. Dette betyder at ventelisten siden 2005 har været er faldende.
I efteråret 2002 var ventelisten på cirka otte år, mens ventelisten i efteråret 2008 er kommet op på ca. 20 år.
Værditabsordningen får i 2009 tilført yderligere 7,5 mio. kr.
6.1.2 Værditabsordningens låneordningen
På grund af den lange venteliste på værditabsordningen blev der i en prøveperiode i 2004 etableret en lånegarantiordning. Låneordningen er blevet videreført i 2008 på de hidtidige gældende vilkår og er blevet tilbudt til boligejere på værditabsordningens venteliste. Formålet med ordningen er at hjælpe de forureningsramte boligejere på værditabsordningens venteliste med at få fremskyndet en oprydning af deres ejendom.
Låneordningen er et tilbud til boligejerne om et statsgaranteret afdragsfrit lån med rentetilskud til brug ved oprydningen af deres forurenede ejendom. Statens rentetilskud dækker Nationalbankens udlånsrente. Udgiften for boligejerne er lånets etableringsomkostninger samt de renteudgifter, der overstiger Nationalbankens udlånsrente. Løbetiden på lånet svarer til det antal år, ejendommen alternativt skulle have ventet på en oprydning efter værditabsordningen, dvs. indtil der er midler på værditabsordningens bevilling til at indfri lånet.
I 2004 fik 372 boligejere tilbud om at bruge låneordningen, hvoraf 15 boligejere benyttede sig af tilbuddet og optog et statsgaranteret lån med rentetilskud til oprydning af deres ejendom. I 2008 resterede der omkring 10 mio. kr. i uforbrugte midler på låneordningen, når udgifterne til de eksisterende lån blev fraregnet.
I 2008 fik 472 boligejere tilbud om at bruge ordningen, heraf ønskede 22 boligejere at benytte sig af tilbuddet. De 10 mio. kr. blev fordelt efter først til mølle princippet ,og i første omgang fik 15 af de 22 boligejere et tilbud om et statsgaranteret afdragsfrit lån med rentetilskud.
I december 2008 blev der givet en ekstra bevilling på 7,5 mio. kr. Med denne bevilling var der midler til også at tilbyde de resterende boligejere på ventelisten et statsgaranteret afdragsfrit lån med rentetilskud. Ventelisten til låneordningen blev således afviklet i 2008.
6.2 Forsvaret
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste forestår den overordnede planlægning og styring af Forsvarsministeriets aktiviteter på miljøområdet, herunder den praktiske gennemførelse af miljøundersøgelser og afværgeforanstaltninger på jord- og grundvandsområdet.
Det fremgår af jordforureningslovens, at Forsvarsministeriet skal kortlægge arealer på vidensniveau 1 (potentielt forurenet lokalitet) på Forsvarsministeriets ejendomme. Det fremgår af § 14, stk. 2, at Forsvarsministeriet skal føre sit eget register over egne arealer kortlagt på vidensniveau 1.
Der er i 2008 ikke kortlagt yderligere områder på vidensniveau 1. Det samlede vidensniveau 1-kortlagte areal udgør ca. 98 km².
Et areal er i 2008 kortlagt af regionerne på vidensniveau 2 på forsvarets arealer. Pr. 31 december 2008 har regionerne hermed kortlagt 134 arealer på forsvarets områder.
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har i 2008 udarbejdet miljøhistoriske redegørelser for 20 etablissementer og gennemført miljøundersøgelser ved 24 etablissementer. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har endvidere foretaget moniteringer ved fem etablissementer, og afværgeforanstaltninger ved tre etablissementer. Her ud over har Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i 2008 udført miljørelaterede opgaver på Grønland.
Forsvarets samlede udgifter til aktiviteter på jordforureningsområdet udgjorde i 2008 i alt 14,6 mio. kr., hvilket er 5,7 mio. kr. mere end i 2007. Udgifterne havde følgende fordeling:
Tabel 6-1: Forsvarets udgifter til jordforureningsområdet i 2008 i mio. kr. Kilde: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste.
| Poster | mio. kr. |
|---|---|
| Miljøhistoriske redegørelser | 0,5 |
| Forureningsundersøgelser | 11,5 |
| Moniteringer | 1,1 |
| Afværgeforanstaltninger | 1,5 |
| I alt | 14,6 |
Miljøhistoriske redegørelser udarbejdes i forbindelse med vidensniveau 1 kortlægning eller i forbindelse med afhændelse af Forsvarsministeriets etablissementer. Der gennemføres ikke nødvendigvis fysiske forureningsundersøgelser på baggrund af kortlægning.
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste gennemfører typisk
forureningsundersøgelser eller afværgeforanstaltninger i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter og afhændelse af etablissementer. Endvidere igangsættes, i visse tilfælde, undersøgelser eller moniteringer efter aftale med kommunerne. Etablissementer beliggende i offentlige indsatsområder prioriteres højest.
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har i 2008 fået udarbejdet en indsatsplan for Aalborg Kaserner der ligger i et OSD-område. Der vil over de kommende år blive udført en række undersøgelser for at kunne klarlægge en eventuel risiko overfor grundvandsressourcen.
6.3 Teknologipuljen
Teknologiudviklingsprogrammet blev etableret i 1996 med det formål at udvikle rensnings- og afværgeteknologier på jordforureningsområdet. Der udarbejdes årligt en plan for det næste års projekter.
Teknologiudviklingsprogrammet blev evalueret i 2002. Samlet set viste evalueringen, at Teknologiprogrammet har bidraget væsentligt til teknologiudviklingen på området. Erfaringer og viden er videregivet til de faktiske udøvere (tidligere amter (nu regioner), og rådgivere) på en god, brugbar måde.
Som en naturlig opfølgning på en tidligere statusrapport om afprøvede teknologier fra 2002, blev der i 2007 igangsat en opdatering af status for teknologiudviklingen inden for afværgeforanstaltninger overfor jord- og grundvandsforureninger i Danmark, siden ordningen trådte i kraft og frem til og med 2007. Listen over afprøvede teknikker er dog ikke en udtømmende oversigt over mulige teknikker, men giver et overordnet overblik. De afprøvede teknikker er i rapporten inddelt i hovedgrupperne ”teknikker til kildeoprensning” og ”teknikker til spredningskontrol”. Der præsenteres i alt 18 forskellige teknikker/målemetoder af førstnævnte type mens der nævnes 11 teknikker til spredningskontrol. Rapporten indeholder bl.a. oplysninger om metodernes overordnede karakteristika, herunder målsætning for metoden, hvilke andre teknikker metoden kan kombineres med, hvilke forureningskomponenter den kan anvendes til, hvor metoderne forventes at kunne benyttes (geologi i behandlingszonen), og fordele og ulemper ved metoden. Ud over den tidligere nævnte statusrapport 2 bygger statusrapporten fra 2007 bl.a. på spørgeskemaer udsendt til aktører inden for jord- og grundvandsområdet.
Bevillingen til teknologipuljen var i 2008 på 5,6 mio. kr. Herudover blev der overført ca. 0,15 mio. kr. fra bevillingen for 2007 samt tilbageført 0,05 mio. kr., således at det var muligt at igangsættes projekter svarende til ca. 5,8 mio. kr. i 2008. Af disse midler blev alle på nær 0,02 mio. kr. brugt.
Siden ordningens start i 1996 er der i alt givet tilskud til 79 projekter, primært feltprojekter, i alt ca. 79,4 mio. kr. (svarende til ca. 58 % af den samlede bevilling), og der er igangsat. 123 udrednings- og andre projekter for i alt ca. 47,4 mio. kr. (svarende til ca. 35 % af den samlede bevilling). Der er desuden brugt ca. 9,0 mio. kr. til faglige sekretærer, trykning og internetkodning af rapporter (svarende til ca. 7 % af den samlede bevilling). Antallet af sager er fra og med 2002 opgjort efter samme metodik, som blev benyttet i evalueringen ¹, og adskiller sig derfor lidt fra opgørelsen af antal sager de tidligere år.
Bevillingens størrelse siden 1996 og antallet af igangsatte projekter i perioden fremgår af nedenstående oversigt.
6.3.1 Tilskudsprojekter
I 2008 modtog Miljøstyrelsen 16 ansøgninger om tilskud til projekter, primært fra regionerne.
Der er i 2008 givet tilskud til 6 projekter og budgetudvidelse til 3 projekter for et samlet beløb af ca. 2,2 mio. kr. Der er givet tilskud til projekter om sporgasundersøgelse til fastlæggelse af transportveje til indeklimaet, udvikling af screeningsværktøj til energi- og miljøvurdering, jordforurening forårsaget af jordbrugsmæssig anvendelse af immobile (1. og 2. generations) pesticider, erfaringsopsamling for afværgemetoden passiv ventilation af det kapillarbrydende lag, udredningsprojekt om international erfaring med miljøvurdering af forurenede naturarealer og anvendelse af radon-målinger som tracer for påvirkning af indeklima fra forurening under gulv.
Samlet set har Teknologiprogrammet i de forløbne 12 år, der er gået, siden programmet blev sat i gang, primært fokuseret på afværgeteknologier over for klorerede opløsningsmidler, olie- benzinforureninger og blandingsforureninger. Der har dog også været projekter om andre stoffer, eksempelvis pesticider som punktkildeforurening.
6.3.2 Udredningsprojekter
Der er i 2008 iværksat 11 udredningsprojekter og budgetudvidelser til 7 projekter for et samlet beløb på ca. 3,4 mio. kr. Der er både igangsat deciderede teknologiudredningsprojekter, men også projekter som vedrører undersøgelser i felten og ligger tæt op af indholdet i tilskudsprojekterne. Projekterne omfatter blandt andet erfaringsopsamling i forhold til villaolietanksager, miljøøkonomiske værktøjer på jordforureningsområdet, erfaringsopsamling på olieanalyser, revideret version af risikovurderingsværktøjet JAGG og risikovurdering af genanvendelse af lettere forurenet jord.
Version 1.0 August 2010, © Miljøstyrelsen.