| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af pesticidindikatoren PestNaB

Sammenfatning

Baggrund

Ifølge regeringsgrundlaget fra november 2007 skal pesticidforbruget i dansk landbrug reduceres, og regeringen iværksatte i 2008 en fremrykket evaluering af Pesticidplan 2004-09. I denne forbindelse skulle der udvikles en ny og mere retvisende indikator, der i højere grad end behandlingshyppigheden måler pesticidernes skadevirkninger, så der mere målrettet og effektivt kan sættes ind over for disse virkninger.

I rapporten ”Indikator for pesticiders belastning af naturen (PestNaB)” foreslås en ny indikator, PestNaB, der er udviklet som en indikator til monitering og beregning af pesticiders naturbelastning (Kjær et al. 2008).

PestNaB er baseret på en række beregninger, hvori indgår databaser for pesticidsalget, landbrugsarealets anvendelse til forskellige afgrøder, pesticidanvendelsen i forbindelse med disse afgrøder samt den geografiske placering af landskabselementer som levende hegn, vandløb, søer og vandhuller i forhold til markerne (Kjær et al. 2008) [PestNaB anvender tillige betegnelsen ”naturelementer” som synonym for ”landskabselementer”]. Resultaterne af indikatorberegningerne er tænkt at skulle indgå i beslutningsgrundlaget og som mål for den fremtidige miljøpolitik i relation til regulering af pesticidanvendelsen. Resultaterne af beregningerne skal kunne anvendes til at vurdere effekter af forskellige mulige tiltag til reduktion af pesticidernes belastning af naturen, fx reduceret forbrug af pesticider og anvendelse af mindre toksiske pesticider.

Til en vurdering af PestNaBs troværdighed og egnethed som indikator for pesticiders miljøbelastning, er der i nærværende projekt gennemført en evaluering af beregningsmetoder, følsomhed og usikkerhed, samt datagrundlaget i PestNaB.

Forudsætninger og beregningsmetoder

Pesticider kan belaste naturen på mange måder, som ikke alle kan afspejles i et sæt af indikatorer, dels som følge af mangel på viden om en række forhold og dels som følge af mangel på data. PestNaB kan i sagens natur kun inddrage de forhold, hvor der er viden og data.

PestNaB bruger rangordning som primær metode, dvs. PestNaB sammenligner konsekvent to scenarier med hinanden og angiver, hvorvidt det ene scenarium medfører en større naturbelastning end det andet. Dette betyder, at PestNaB kan bruges til at indikere ændringer i belastningen af naturen.

PestNaB er i sin nuværende form sammensat af 18 delindikatorer, som hver især giver en værdi for pesticidernes belastning af et givet landskabselement (en beskyttelseskategori), fx belastning af organismer i overfladevand som følge af vinddrift eller belastning af bier på markfladen. De enkelte delindikatorer er formuleret enten som et belastningstal eller som et behandlingsindeks. Belastningstallet findes som et forhold mellem eksponeringen af et givet landskabselement og en effektkoncentration for samme landskabselement. Meget enkle mål for eksponeringen indgår i PestNaB.

Nedenstående tabel viser en oversigt over de beskyttelseskategorier og belastninger, som enten er omfattet (+) eller ikke omfattet (÷) af PestNaB.

1) Mangler mikroorganismer
2) Mangler fungicidernes bidrag
3) Mangler redegørelse for bioakkumulering
4) Andre effekter omfatter fx langtidseffekter, hormonforstyrrende effekter, ophobning

Udeladelse af grundvandforurening skyldes det forhold, at beskyttelsen af grundvandet mest er begrundet i sundhedsmæssige overvejelser med brug af maksimalt tilladeligt koncentrationsniveau. Det kan også argumenteres, at nedsivning til grundvandet skal påvises at være under et vist niveau for tildeling af en godkendelse. Det forhold, at PestNaB ikke inkluderer eventuelle effekter i luften er i tråd med, at der heller ikke tidligere i Danmark har været stillet specifikke krav om undersøgelser eller redegørelser for fordampning af pesticider fra jord og behandlede afgrøder eller om undersøgelser af nedbrydningen i luften af pesticider eller deres metabolitter.

For nærværende er det kun pesticider anvendt i landbruget, der er inddraget i PestNaB, selvom indikatoren i princippet godt kan udvides til at omfatte anden brug af pesticider på friland.

De enkelte delindikatorer er i beregningerne vægtet ligeligt, dvs. der er i PestNaB ikke foretaget en prioritering af hvilke landskabselementer, der har størst betydning. Det skal bemærkes, at der ikke er indbygget en tidsskala i PestNaB. Belastningen af overfladevand, som følge af dræning, vil således reelt først ske en vis tid efter pesticidsprøjtningen, mens belastningen af overfladevand, som følge af afdrift, sker meget kort tid efter pesticidsprøjtningen.

Følsomhed og usikkerheder

Analysen omfattede følgende emner:

Aggregering. I den aggregerede indikator tæller de enkelte delindikatorer ligeligt. Ved aggregeringen i PestNaB udelades de tilfælde, hvor mindst en delindikator er i uoverensstemmelse med de andre delindikatorer. Dette synes umiddelbart at være en væsentlig forenkling, og der er risiko for, at værdifuld information går tabt ved denne procedure. Betydningen heraf for resultatet af beregningen er vurderet og analyseret.

Vægtning. Ved beregning af den aggregerede indikator vægtes en lille forbedring lige så meget som en stor forbedring, ligesom en lille forværring vægtes lige så meget som en stor forværring. Det er analyseret, hvorvidt en ændring i acceptkriteriet for, hvornår en delindikator indikerer højere (eller lavere) belastning ved ét scenarium i forhold til et andet scenarium vil have betydning for PestNaB.

Effekter af diverse tiltag. Dette omfatter fx gengivelse af effekter af reduceret pesticidforbrug og forbud mod visse pesticider.

Effekter af ændringer i arealanvendelsen. Dette omfatter fx inddragelse af brakområder til landbrugsområder, omlægning til økologisk drift og etablering af naturområder.

Følsomhed i forhold til kritiske data. Kritiske data er fx pesticidernes toksicitet, afstand til natur og mængde af natur. Analysen omfattede udpegning af de mest kritiske parametre, der skal bestemmes med størst mulig præcision. Samtidig blev det vurderet, om disse parametre kan bestemmes med den nødvendige præcision.

Korrelation mellem de enkelte delindikatorer. Dette omfatter en analyse af, om der i visse tilfælde er indikatorer, der er negativt korrelerede, samt om der findes ”dominerende” delindikatorer.

Analysen viste, at introduktion af ændringer i det anvendte aggregeringsprincip giver de samme konklusioner som det nuværende aggregeringsprincip, samt at konklusionerne kun påvirkes i mindre omfang, som følge af mindre ændringer i acceptniveauet. Analysen viste endvidere, at PestNaB overordnet kan karakteriseres som en robust indikator, der kan afspejle konsekvensen af belastningen på naturen som følge af realistiske ændringer i pesticidforbruget i Danmark, fjernelse af de mest kritiske pesticider og introduktion af sprøjtefri zoner.

PestNaB er kun lidt følsom over for mindre ændringer af toksicitetsværdierne (inden for samme størrelsesorden) for de mest kritiske pesticider, hvilket gør PestNaB robust over for mindre usikkerheder på bestemmelse af pesticidernes toksicitet. Det er også vist, at PestNaB konkluderer en større belastning af naturen, hvis der introduceres mere natur i Danmark og pesticidforbruget holdes konstant (eller øges).

I den fuldt aggregerede form er PestNaB en konservativ indikator, sådan forstået, at en eventuelt reduceret belastning af f.eks.vandmiljøet ikke nødvendigvis vil afspejle sig i den aggregerede indikatorværdi.

Datagrundlag

Datagrundlaget til vurdering af pesticidernes belastning af miljøet er i PestNaB, som i så mange andre økotoksikologiske vurderinger, baseret på data fra standardiserede laboratorietest med enkelte arter. Der er en betydelig usikkerhed i at ekstrapolere resultater fra laboratorietest med enkelte arter til vurdering af effekter i miljøet på økosystemniveau. PestNaB er i sagens natur begrænset af tilgængelige økotoksicitetsdata for pesticider og er derfor afhængig af de datakrav, der stilles i forbindelse med godkendelse af pesticider. Der indgår kun testdata for akut toksicitet i PestNaB. Andre faktorer, som fx persistens og ophobning af pesticider i organismer og miljø, pesticiders mulige hormonforstyrrende effekter på fisk, fugle og pattedyr, kombinationseffekter med andre kemiske stoffer, belastning af mikroorganismer i jord og vand, samt fungiciders belastning og effekter på fødegrundlaget i markfladen, indgår ikke i PestNaB. Sådanne faktorer er vigtige for en risikovurdering af pesticiders effekter på miljøet, hvilket da heller ikke er sigtet med PestNaB.

I PestNaB er landskabselementernes placering kategoriseret på basis af Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk (betegnet som Kort 10), der er lavet ud fra flyfoto. Da landskabselementerne (dige, levende hegn, trægruppe, skov, hede, vådområde, sø og vandløb samt fortidsminder) er meget vigtige for PestNaB, kan det være kritisk, hvis kortgrundlaget ikke er opdateret. Det skal bemærkes, at det nuværende kortgrundlag er fra 2002-2006.

I den nuværende version er den arealmæssige anvendelse af pesticider beregnet ud fra data for det samlede salg af de enkelte pesticider i Danmark, afgrødetypefordelingen i Danmark samt viden om hvilke midler, der typisk anvendes på de forskellige afgrøder. Afgrødetyperne i den eksisterende version af PestNaB er således direkte relateret til bekæmpelsesmiddelstatistikkens hovedafgrøder (10 forskellige) (Miljøstyrelsen 2009). Datagrundlaget for den geografiske fordeling af afgrødetypetyper på de enkelte marker opdateres årligt. Oplysninger om de mængder af pesticider, der er blevet anvendt til hver afgrøde på bedriftsniveau, findes i sprøjtejournalerne, men disse foreligger for indeværende ikke på elektronisk form.

Konklusion

PestNaB bruger rangordning som primær metode, dvs. PestNaB sammenligner konsekvent to scenarier med hinanden og angiver, hvorvidt det ene scenarium medfører en større naturbelastning end det andet. Dette betyder, at PestNaB kan bruges til at indikere ændringer i belastningen af naturen. Derimod giver PestNaB ikke svar på, om anvendelsen af pesticider medfører uønskede effekter på naturen, fordi datagrundlaget er baseret på data fra laboratorietest med enkelte arter, som ofte langt fra er repræsentative for de mange forskellige organismer i naturlige miljøer og kun med betydelig usikkerhed kan ekstrapoleres i forbindelse med en risikovurdering af effekter på økosystemniveau.

PestNaB er på de fleste områder baseret på accepterede principper for miljørisikovurdering af kemiske stoffer. Miljørisikovurderinger er baseret på en ekstrapolation af resultater fra laboratorietest til forholdene ude i naturen. Der er en betydelig usikkerhed i at ekstrapolere resultater fra laboratorietest med enkelte arter til vurdering af effekter i miljøet på økosystemniveau, som er overordentligt vanskelige at undersøge til bunds. PestNaB søger ikke at redegøre for den samlede belastning af hele naturen. PestNaB vurderer naturbelastningen i forhold til nogle udvalgte organismer, som er særligt relevante i forhold til en karakterisering af pesticidernes naturbelastning, både når der kigges på direkte og indirekte effekter. Det er endvidere påvist, at PestNaB er robust over for mindre usikkerheder på de data, der anvendes i beregningerne.

De gennemførte analyser indikerer, at beregningsprincipperne i PestNaB resulterer i vurderinger af betydningen af ændringer i pesticidforbrug og arealforhold, der er i overensstemmelse med, hvad man ville forvente. Størrelsesordenen af udsving i den beregnede rangstyrke afspejler desuden graden af ændringer, der er lagt ind i scenarierne. Det skal dog påpeges, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at verificere PestNaB ved at sammenligne beregningsresultater med aktuelle målinger. Eksponeringsvurderingen i PestNaB er baseret på de forskellige landskabselementers placering i Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk, Kort 10, der er udarbejdet for perioden 2002-2006 (landskabselementer er fx dige, levende hegn, trægruppe, skov, hede, vådområde, sø og vandløb samt fortidsminder). I betragtning af, at arealanvendelsen og landskabselementerne ændrer sig fra år til år, kan det være kritisk, hvis oplysninger om landskabselementernes placering ikke er opdateret. Den arealmæssige anvendelse af pesticider beregnes ud fra data for det samlede salg af de enkelte pesticider i Danmark, afgrødetypefordelingen i Danmark samt viden om hvilke pesticider, der typisk anvendes på de forskellige afgrøder. Information om hvilke mængder pesticider, der anvendes på de enkelte marker, findes dog i sprøjtejournalerne. Adgang til sprøjtejournaler ville således kunne give en stærkt forbedret viden om, hvilke pesticider og hvilke mængder, der anvendes på markerne. Derved kan opnås en mere præcis viden om eksponeringen af landskabselementerne med pesticider.

Resultaterne, der opnås ved brug af PestNaB, kan være vanskelige at gennemskue og dermed fortolke for ikke-specialister. For eksempel vil alle delindikatorer i PestNaB ikke nødvendigvis pege i samme retning og en reduceret belastning kan være resultatet af mindre anvendte mængder af pesticider, af anvendelse af mindre toksiske pesticider og/eller af forekomst af mindre natur eller en kombination af disse parametre.

Anvendelsen af PestNaB i forbindelse med fastlæggelse af pesticidpolitiske målsætninger og handlingsplaner og overvågning af udviklingen af pesticidforbrug og naturbelastning kan ikke stå alene men bør indgå i en bredere vurdering af pesticidforbrug og naturbelastning.

PestNaB kan umiddelbart anvendes som et redskab til analyse af betydningen af eventuelle tiltag til reduktion af pesticidernes akutte naturbelastning, idet parametrene kan ændres enkeltvis.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2010, © Miljøstyrelsen.