1 Indledning

Evaluering af pesticidindikatoren PestNaB

1.1 Pesticidernes mulige miljøbelastning
1.2 Formål
1.3 Baggrund
1.4 Metode

1.1 Pesticidernes mulige miljøbelastning

Anvendelsen af pesticider vil i mange tilfælde - ud over at ramme målorganismerne - også forårsage en belastning af organismer, det ikke var hensigten at ramme. Det kan være organismer, der har en betydning inde på markfladen enten som fødegrundlag for andre organismer eller organismer, der udfylder en funktion i marken (nedbrydning, bestøvning, biologisk kontrol og lignende). Pesticiderne kan også belaste organismer, der er beskyttelsesværdige, som fx agerlandstilknyttede fugle og pattedyr. Endvidere findes en række biotoper uden for det dyrkede areal, der potentielt eksponeres, hvis pesticiderne føres med vinden ud af marken eller transporteres med vandet (dræn og overfladeafstrømning) til vandløb og vandhuller.

For at beskrive utilsigtede effekter på markfladen vil det være nødvendigt at have viden om følgende forhold:

Hvilke pesticider anvendes på markfladen eller i den enkelte afgrøde og i hvilke doseringer?
Hvilken giftighed har disse pesticider over for ikke-målorganismer (regnorme, bier, pattedyr, fugle, mikroorganismer)?
Hvordan påvirkes fødegrundlaget i marken (ukrudt som føde for planteædende leddyr, fugle og pattedyr, samt insekter som føde for blandt andet agerlandstilknyttede fugle)?

Vandløb og anden natur, der grænser op til marker, samt vandhuller på markfladen er de habitater uden for det dyrkede areal, hvor pesticidpåvirkninger er mest sandsynlige. Derfor skal følgende spørgsmål besvares, for at de potentielle effekter af en given sprøjteadfærd kan vurderes:

Hvor findes den marknære natur?
Hvilke pesticider anvendes i de afgrøder, der grænser op til marknær natur, og i hvilke mængder bruges de?
Hvor giftige er de anvendte pesticider over for vandtilknyttede organismer og over for vigtige organismer i den terrestriske natur?

Langsomt nedbrydelige og bioakkumulerende pesticider kan måske ophobes i organismer og i miljøet til uhensigtsmæssige niveauer og som følge heraf forårsage utilsigtede effekter i miljøet (sekundær forgiftning). Tidligere tiders anvendelse af DDT er et eksempel på dette forhold. Selvom de gældende regler for godkendelse af pesticider sikrer, at stoffer som DDT ikke kan godkendes i dag, er der stadig forskel på pesticiderne med hensyn til nedbrydelighed og bioakkumuleringspotentiale.

Som minimum er det således relevant at vurdere følgende fire typer af belastninger fra pesticiderne på naturen:

Direkte belastninger
Indirekte belastninger, dvs. påvirkning af fødegrundlaget for andre organismer
Ophobning i naturen og i organismer
Sekundær forgiftning

1.2 Formål

PestNaB er udviklet som en indikator til beregning af pesticiders miljøbelastning (Kjær et al. 2008). Principper i beregningerne er beskrevet i kapitel 2.

Til en vurdering af PestNaBs troværdighed og egnethed som indikator for pesticiders miljøbelastning er der i nærværende projekt gennemført en evaluering af forudsætninger og beregningsmetoder, følsomhed og usikkerhed, samt datagrundlaget i PestNaB.

Evalueringen omfattede:

Forudsætninger og beregningsmetoder i PestNaB
Delindikatorerne i PestNaB
Følsomhed og usikkerheder i PestNaB
Datagrundlaget som anvendes i PestNaB

1.3 Baggrund

Ifølge regeringsgrundlaget fra november 2007 skal pesticidforbruget i dansk landbrug reduceres, og regeringen iværksatte en fremrykket evaluering i 2008 af Pesticidplan 2004-09. I forbindelse med evalueringen skulle der udvikles en ny og mere retvisende indikator. Den nye indikator skulle i højere grad end den hidtil anvendte indikator, der er baseret på behandlingshyppigheden, måle pesticidanvendelsens skadevirkninger, så der mere målrettet og effektivt kan sættes ind over for disse virkninger (Miljøprojekt Nr. 1248 2008).

I foråret 2007 udarbejdede Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (begge Århus Universitet) et notat med titlen: ”Indikatoren behandlingshyppighed (BH) som mål for pesticidbehandlingens miljøbelastning” (Kjær et al. 2007). Rapporten for projektet beskriver behandlingshyppighedens anvendelsesområde som ”…behandlingshyppigheden (er) først og fremmest tænkt som en metode til opgørelse af pesticidforbruget. De ændringer og tilpasninger af beregningsmetoden, som der er foretaget undervejs, er sket med henblik på at optimere behandlingshyppigheden som et redskab, der kan beskrive udviklingen i pesticidanvendelsen, med ingen eller kun meget lidt skelen til anvendelsen som miljøindikator.” (citat Kjær et al. 2007, s. 22). Det konkluderes, at ”BH er ikke en præcis indikator for miljøpåvirkningen” (citat Kjær et al. 2007, s. 24). Endvidere skitserer rapporten forudsætningerne for samt antagelserne og ideerne bag den indikator, der året efter blev præsenteret i rapporten: ”Indikator for pesticiders belastning af naturen” (PestNaB) (Kjær et al. 2008).

På baggrund af konklusionerne i notatet ”Indikatoren behandlingshyppighed (BH) som mål for pesticidbehandlingens miljøbelastning” (Kjær et al. 2007) blev det besluttet i Fødevareministeriet at bruge dette arbejde som grundlag for ”at definere og videreudvikle en eller flere nye og mere retvisende indikatorer, der i højere grad måler pesticidanvendelsens skadevirkninger på miljøet” (Regeringsgrundlaget 2007, afsnit 17. ’Et grønt Danmark: Mere natur og bedre miljø’ under overskriften ’Mindre pesticidforbrug’).

Rapporten ”Indikator for pesticiders belastning af naturen (PestNaB)” foreslår en ny indikator, der afspejler naturbelastningen bedre end behandlingshyppigheden. Naturbelastningen dækker over potentiel pesticidpåvirkning i marknære områder af den terrestriske natur, samt i vandmiljøet. PestNaB er søgt formuleret, så den kan kombinere det bedste fra andre eksisterende modeller og indikatorer til et nyt rangordningskoncept, hvor pesticidernes belastningstal, en geografisk tilgang og den lokalt forankrede behandlingshyppighed integreres. Potentielle påvirkninger rangordnes på en sådan måde, at de kan samles til en aggregeret værdi.

Det foreliggende forslag til indikator, PestNaB, er baseret på en række beregninger, hvori indgår databaser for pesticidsalget, landbrugsarealets anvendelse til forskellige afgrøder, pesticidanvendelsen i disse afgrøder samt den geografiske placering af de såkaldte landskabselementer som levende hegn, vandløb, søer og vandhuller i forhold til markerne (Kjær et al. 2008) [PestNaB anvender tillige betegnelsen ”naturelementer” som synonym for ”landskabselementer”]. Resultaterne af indikatorberegningerne er tænkt at skulle indgå i beslutningsgrundlaget og som mål for den fremtidige miljøpolitik i relation til pesticidanvendelsen (Kjær et al. 2008). Resultaterne af beregningerne skal kunne anvendes til at vurdere effekter af forskellige tiltag, ligesom de skal kunne anvendes til opstilling af let forståelige måltal.

1.4 Metode

Evalueringen af PestNaB er udført ved at:

vurdere forudsætningerne for PestNaB
gennemføre en teoretisk analyse, der sammenholder, hvad der vides om mulige belastninger på miljøet som følge af pesticidanvendelsen med de belastninger, som PestNaB rent faktisk søger at beskrive
skabe et overblik over eventuelt manglende data. PestNaB er, som alle andre indikatorer, begrænset af de tilgængelige data.
foretage relevante beregninger, der belyser, hvorvidt aggregeringsprincipperne i PestNaB er acceptable, hvorvidt der er negative korrelationer mellem de enkelte delindikatorer, samt hvorvidt PestNaB udviser en acceptabel følsomhed over for relevante parametre