|
Deponeringskapacitet i Danmark 4 Affaldsdata
Undersøgelsen bygger på kommunefordelte affaldsdata fra ISAG 2007. Der er således taget udgangspunkt i hvor affaldet er genereret og ikke i hvor det er behandlet. Idet formålet med undersøgelsen er at kortlægge deponeringskapacitet og affaldsmængder på regionsniveau, er det netop også affaldets geografiske oprindelse, der er styrende og ikke behandlingsstedet. Affaldsmængder, der er registreret med behandlingsform deponering eller afgiftsfritaget deponering, er medtaget. Der er både benyttet primære og sekundære affaldsmængder, hvor sekundære mængder dækker over affald, der tidligere har været registreret på et affaldsbehandlingsanlæg. Hvis et oparbejdningsanlæg eksempelvis frasorterer affald, der ikke kan genanvendes, og sender det videre til enten forbrænding eller deponering, registreres dette som sekundært affald i ISAG. Vurderingen er, at de sekundære mængder, der tilføres deponierne, slutbehandles på deponeringsanlæggene og dermed udnytter dele af den kapacitet, der er til rådighed. En enkelt delmængde af de sekundære mængder har været kontrolleret yderligere, idet der er i Region Hovedstaden i 2007 blev registreret ca. 463.000 tons jord fra sekundære kilder. Den ekstra kontrol har ikke medført ændringer af tallene, da det viser sig, at jordmængde ikke tidligere har været vejet ind til deponering. Det er således sikret, at mængden ikke optræder to gange i tallene. Derudover er fraktionen forbrændingsegnet affald, der er registreret til deponering, taget ud af undersøgelsen. Det er vurderingen, at disse mængder ikke dækker egentlig deponering, men vedrører mængder som fraføres deponeringsanlæggene igen på et senere tidspunkt med henblik på forbrænding med energiudnyttelse. De rapporterede affaldsmængder, som er tilført deponering i hver af landets fem regioner i 2007, fremgår af Tabel 4-1 og Tabel 4-2 opdelt på fraktioner og primær og sekundær kilde. Tabel 4-1 indeholder de afgiftspligtige mængder tilført deponeringsanlæg mens Tabel 4-2 indeholder de ikke-afgiftspligtige mængder. I Tabel 4-2 er mængden i kolonnen "U" under Region Hovedstaden registreret uden angivelse af primær henholdsvis sekundær kilde. Mængden er medtaget i fremskrivningerne. Som det fremgår af både Tabel 4-1 og Tabel 4-2, er en mindre mængde registreret uden region (geografisk kilde). Det har dermed ikke været muligt at identificere regionen. Disse mængder er i undersøgelsen fordelt på regionerne ud fra den generelle fordeling af affaldsmængderne på regionerne. I Region Sjælland er registreret en mindre mængde ikke-forbrændingsegnet, samt en mindre mængde kompost for så vidt angår afgiftsfritaget deponering. Disse mængder (i alt 1.635 tons) betragtes som fejlregistreringer og indgår ikke i den videre undersøgelse. I Tabel 4-1 er der registreret shredderaffald på fire af de fem regioner[³], denne affaldsfraktion falder ind under affaldsklassen farligt affald ved deponering. I FRIDA er denne mængde med i FRIDA kategorien "diverse ikke brændbart", der i denne undersøgelse betragtes som værende affaldsklasse blandet affald. Derfor er shredderaffaldet fremskrevet sammen med det farlige affald under afgiftsfritaget deponering. I det videre arbejde fastholdes procentfordelingen af affaldsmængderne fordelt på regioner, som den er opgjort i ISAG 2007. Den procentvise fordeling af affaldsmængderne på regionerne i 2007 for henholdsvis deponeret (afgiftsbelagt) og afgiftsfritaget deponering fremgår af Tabel 4-3 og Tabel 4-4.
Tabel 4-3 Procentfordeling 2007 af affaldsmængderne til
Tabel 4-4 Procentfordeling 2007 af affaldsmængderne til 4.1 Fremskrivninger af affaldsmængderFremskrivningen af affaldsmængderne bygger på FRIDA-modellen[4], der igen er baseret på affaldsdata fra ISAG-systemet samt data for den økonomiske udvikling fra ADAM-modellen[5]. FRIDA kan opfattes som en satellitmodel til ADAM, hvor fremskrivninger af den økonomiske udvikling foretaget med ADAM oversættes til en udvikling i affaldsmængder opdelt på fraktioner og kilder i ISAG-systemet. I nærværende undersøgelse har FRIDA fremskrevet på grundlag af 2007-data fra ISAG. Fraktioner, der er registreret som deponeret henholdsvis afgiftsfritaget deponeret, er her fremskrevet med de fremskrivningsfaktorer som FRIDA-modellen foreskriver for disse fraktioner. FRIDA-fremskrivningerne, der er til rådighed for nærværende undersøgelse, dækker ikke alle årene i perioden 2007-2020. Idet sigtet med denne rapport er at afdække forholdet mellem deponeringskapacitet og affaldsmængder til deponering gennem den nævnte periode, er det nødvendigt at kende mængderne for hvert af årene i perioden. Dette er nødvendigt for at kunne give et samlet billede af udnyttelsen af den kapacitet, der er til rådighed i perioden. FRIDA fremskrivningerne for undersøgelsens tre skæringsår (2009, 2012 og 2020) er vist i Tabel 4-5. I undersøgelsen er foretaget en beregning af den årlige affaldsmængde i årene fra 2007 over 2009 (basisåret for opgørelse af anlæggenes kapacitet) til 2012 og fra 2013 til 2020. Beregningen er baseret på FRIDA-tallene, idet der er antaget en lineær udvikling i perioderne 2009 - 2012 og 2012 - 2020. 4.2 Fremskrivninger af affaldsmængder til deponeringI det seneste sæt FRIDA-fremskrivninger, som Miljøstyrelsen har fået udarbejdet, er der foretaget en fremskrivning af affald til deponering. De registrerede mængder for 2007 og de fremskrevne mængder for 2012 og 2020 på landsplan fremgår af Tabel 4-5 (for en nærmere uddybning af tallene henvises til Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 35, 2006).
Tabel 4-5 Affaldsmængder til deponering i henhold til FRIDA. Enhed: Tons Der er en difference mellem ISAG tallene for 2007 (Tabel 4-1) og ISAG tallene anvendt i FRIDA for 2007 (Tabel 4-5). FRIDA mængden udgør 1.980 tons mere end ISAG mængden. Der har ikke været muligt indenfor undersøgelsens rammer at afdække en forklaring på denne forskel. Forskellen skønnes at være uden betydning for resultaterne af undersøgelsen. Inden for deponeringsområdet anvendes følgende affaldsklasser til deponering:
I FRIDA anvendes de i Tabel 4-5 anførte kategorier. FRIDA-fremskrivningerne er omfordelt til de inden for deponeringsområdet anvendte klasser. Omfordelingen er foretaget således:
FRIDA-tallene fra Tabel 4-5, omfordelt i henhold til ovenstående fordelingsnøgle, fremgår af Tabel 4-6.
Tabel 4-6 FRIDA omfordelt til affaldsklasser. Enhed: Tons Udgangspunktet i inddelingen af affald i FRIDA er ikke det samme som opdelingen i affaldsklasser inden for deponeringsområdet. Derfor er der en vis usikkerhed på den omfordeling, der er foretaget fra FRIDA kategorierne til affaldsklasserne i forbindelse med nærværende undersøgelse. Usikkerheden kan betyde, at affaldsklasserne kan få tildelt mere eller mindre affald end der reelt er. På det foreliggende grundlag har det, som det fremgår af Tabel 4-6, ikke været muligt at beregne og fremskrive affaldsmængder for inert affald, da det ikke umiddelbart lader sig gøre, at udskille inert affald fra den gruppering, der benyttes i FRIDA modellen. I nærværende undersøgelse har det således ikke været muligt, at sammenholde tilgængelig deponeringskapacitet med forventede affaldsmængder, og som konsekvens fremstår deponeringskapaciteten som uudnyttet i undersøgelsesresultatet. Inert affald og mineralsk affald har mange fælles karakteristika. Viser det sig, at dele af det mineralske affald kan overholde kravene til inert affald kan det måske deponeres som dette. Dertil kommer den mulighed at nogle anlæg måske i fremtiden kan omklassificeres fra inert affald til mineralsk affald. FRIDA-modellen fremskriver på nationalt niveau. For at kunne foretage en regional sammenstilling af affaldsmængder og deponeringskapacitet har det derfor været nødvendigt at fordele de fremskrevne mængder på regionerne for at kunne give et billede af, hvordan kapacitet og mængder svarer til hinanden regionalt. Denne "regionsnøgle", som fremgår af Tabel 4-3, er baseret på fordelingen af affald til deponering i ISAG 2007 på de fem regioner. Fordelingen er fastholdt gennem hele fremskrivningsperioden. Resultatet af de regionale fremskrivninger fremgår af Tabel 4-7. Klik her for at se: Tabel 4-7 Regionsopdelte FRIDA tal, minus shredderaffald. Enhed: Tons 4.3 Fremskrivninger af affaldsmængder til afgiftsfritaget deponeringI det seneste sæt FRIDA-fremskrivninger, som Miljøstyrelsen har fået udarbejdet, er der ikke foretaget fremskrivning af afgiftsfritaget deponering. For at sikre en så stor ensartethed i fremskrivningerne som muligt, er fremskrivningerne af afgiftsfritaget deponering baseret på FRIDAs fremskrivningskoefficienter for deponering for henholdsvis olie m.v. samt jord og sten (se Tabel 4-2 for fraktioner, der er deponeret afgiftsfritaget). Det betyder, at det antages, at udviklingen i mængden af afgiftsfritaget jord og sten er lig med udviklingen i den afgiftsbelagte deponering af jord og sten, samt at udviklingen i mængden af afgiftsfritaget deponering af farligt affald er lig med udviklingen i deponering af olie m.v. (farligt affald). Affaldsmængderne til afgiftsfritaget deponering (se Tabel 4-2) er fordelt på affaldsklasser i lighed med de deponerede mængder. Mængderne fremgår af Tabel 4-8. Det skal bemærkes, jf. omfordelingslisten fra FRIDA til affaldsklasser (se Tabel 4-6), at inert affald ikke fremskrives med den valgte opdeling.
Tabel 4-8 Landstal for afgiftsfritaget deponering fordelt på affaldsklasser. Enhed: Tons Som nævnt fremskriver FRIDA modellen på landsniveau. Fordelingen på de fem regioner er baseret på fordelingen af affaldsmængderne til afgiftsfritaget deponering i ISAG 2007. Resultatet af fremskrivningerne af afgiftsfritaget deponering, som foretages i henhold til fordelingsnøglen i Tabel 4-4, er vist i Tabel 4-9. [3] I den femte region er shredderaffaldet rapporteret til ISAG som "andet farligt affald" og derfor fremskrives denne mængde allerede som farligt affald [4] For nærmere uddybning af FRIDA modellen henvises til Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 35, 2006 [5] Finansministeriets model til fremskrivning af den økonomiske udvikling
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||