| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Deponeringskapacitet i Danmark

5 Deponeringsanlæggene

• 5.1 Deponeringskapacitet

Deponeringskapacitet opgøres i denne undersøgelse som tilgængelig deponeringskapacitet indenfor en 4-årig periode (2009-2012) samt den forventede kapacitet i den efterfølgende 8-årig periode (2013-2020). Derfor er de anlæg der er påbudt nedlukket i 2009 ikke medtaget i nærværende undersøgelse, da anlæggenes kapacitet ikke er til rådighed i de undersøgte perioder.

Undersøgelsen inddeles i to dele:

Periode 2009-2012 Den første del af undersøgelsen dækker den kapacitet,

• der på undersøgelsestidspunktet er miljøgodkendt som følge af en afgørelse på en overgangsplan eller en ny miljøgodkendelse af nye deponeringsenheder, der ikke var omfattet af overgangsplanen, og
  
  
• som er eller forventes ibrugtaget (dvs. modtager affald) inden 31. december 2012.

Den første del af undersøgelsen omfatter således ikke:

• planlagte udvidelser, der endnu ikke er miljøgodkendt
  
  
• eller enheder, der først ibrugtages efter den 31. december 2012.

Periode 2013-2020 Den anden del af undersøgelsen dækker den fremtidige kapacitet, der både:

• er miljøgodkendt pr. 1. juli 2009 eller af deponeringsanlæggene forventes miljøgodkendt i perioden frem til den 31. december 2020 og
  
  
• forventes ibrugtaget (dvs. modtager affald) i perioden 1. januar 2013 til den 31. december 2020.

Der er udarbejdet en liste over de anlæg, der skal medtages i kapacitetsberegningen. Denne liste blev udarbejdet i samarbejde med Miljøstyrelsen, Miljøcenter Århus, Miljøcenter Odense og Miljøcenter Roskilde ud fra miljøcentrenes kendskab til deponeringsanlæggene landet over samt ud fra RenoSams undersøgelse fra april 2007om deponeringskapaciteten i Danmark ("Deponeringskapaciteten i Danmark - overgangsplanernes effekt og rationalisering frem mod 16. juli 2009" af RenoSam).

Der blev også udarbejdet en liste over deponeringsanlæg, som skulle undersøges nærmere med henblik på at vurdere, om de skulle med i opgørelserne, ved at rette telefonisk henvendelse til det enkelte anlægs sagsbehandler i kommunen. For fyldpladsen på Bregnebjerggård og H. J. Hansen specialdepot blev der dog rettet direkte henvendelse til anlæggets ejer. De anlæg, der nærmere blev undersøgt og hvor det blev vurderet, at de ikke indgår i nærværende undersøgelse fremgår nedenfor:

• CMP Prøvestenen, 2300 København S
• Materialegård, 7680 Thyborøn
• RGS 90 A/S Stigsnæs, Termisk jordrens, 4230 Skælskør
• RGS 90 industrimiljø, Stigsnæs A/S, 4230 Skælskør
• Rockwool, Specialdepot, 9500 Hobro
• Soilrem A/S, 4400 Kalundborg
• Stæten A/S, 9900 Frederikshavn
• Anshede Fyldplads, 7870 Roslev
• Chromjordsdepot, 3650 Ølstykke
• Nørager jernværk, 9610 Nørager
• Tunø Fyldplads, 8300 Odder
• Ørsted Kærvej jorddepot, 8950 Ørsted
• Fyldplads Skærup, 7080 Børkop
• Fyldplads Østbirk, 8752 Østbirk
• Fyldplads Nørre Snede, 8766 Nørre Snede
• Fyldpladsen på Bregnebjerggård, 3540 Lynge
• Gjerlev Fyldplads, 8993 Gjerlev
• Privat fyld-/genbrugsplads Dall H, 9230 Svenstrup J.
• SKAMOL A/S, Fur (depot), 7884 Fur.
• H.J. Hansen specialdepot, 9560 Hadsund

Alle anlæggene forventes nedlukket senest 16. juli 2009 og de indgår derfor ikke i den videre undersøgelse

De anlæg der indgår i undersøgelsen er delt i 2 grupper, de anlæg hvor alle i princippet frit kan komme og aflevere deres affald - her betegnet offentligt tilgængelige anlæg - og de anlæg, hvor kapaciteten er reserveret til typisk virksomheden selv og andre ikke har adgang til at udnytte kapaciteten - i denne rapport er disse anlæg betegnet som specialdepoter til eget affald.

Specialdepoter til eget affald adskiller sig derved, at deres kapacitet ikke er til rådighed for andre end ejervirksomheden. Det vil derfor være misvisende, hvis kapaciteten regnes med, da den kan forvirre billedet af, hvorvidt der er tilstrækkelig kapacitet i en region. Omvendt håndterer specialdepoter til eget affald en del af affaldsmængden, der derved ikke skal bortskaffes på de offentligt tilgængelige anlæg.

De anlæg, som indgår i kapacitetsopgørelsen, fremgår af Tabel 5-1.

* O=offentligt tilgængeligt anlæg
S=specialdepoter til eget affald

Tabel 5-1 Oversigt over deponeringsanlæg, som indgår i kapacitetsopgørelsen

5.1 Deponeringskapacitet

I spørgeskemaet, der er sendt til deponeringsanlæggene, er anlæggene blevet bedt om at forholde sig til deres kapacitet i perioderne 2009-2012 og 2013-2020. Anlæggene er ikke blevet bedt om at sætte årstal på den kapacitet, der etableres i de to perioder, men blot at medregne den i de angivne summer.

Opgørelsen af kapaciteten i denne rapport er foretaget således, at al den til rådighed værende kapacitet opgøres i startårene 2009 og 2013 og anvendes over perioden 2009-2012 og 2013-2020. Konklusionerne skal derfor læses med den præmis, at udgangsårene kan indeholde mere kapacitet, end der reelt er til rådighed, mens slutårene giver et mere "præcist" billede af kapaciteten.

Anlæggene er blevet bedt om at redegøre for den kapacitet, der forventes ibrugtaget i perioden 2013-2020. Det er ikke alle anlæg, der på nuværende tidspunkt kender fordelingen af den kommende kapacitet på affaldsklasserne (inert, mineralsk, blandet og farligt), svarende til ca. 4.500.000 m³ (Hovedstaden: 1.267.000 m³, Sjælland: 200.000 m³, Syddanmark: 949.000 m³, Midtjylland: 1.320.000 m³ og Nordjylland: 950.000 m³). Disse anlæg har opgjort den forventede kapacitet uden fordeling. Der er derfor foretaget en beregnet fordeling af kapaciteten ud fra den generelle fordeling af kapacitet på affaldsklasserne i perioden 2013-2020, der fremgår af bilag 2. Det betyder, at der kan være en del af denne kapacitet, der ender med at blive udlagt anderledes end den beregnede udlægning.

Som tidligere nævnt ligner karakteren af inert og mineralsk hinanden og der kan derfor være et vist overlap i affaldet mellem de to klasser. For blandet og mineralsk affald ligner de tekniske krav til anlæggene hinanden. Der kan derfor ud fra en teknisk synsvinkel være mulighed for at omklassificere et endnu ikke ibrugtaget anlæg fra deponering af blandet affald til mineralsk affald. Det kan have betydning for den fremtidige fordeling af kapacitet mellem de 2 affaldsklasser. Opstår der en situation med f.eks. manglende mineralsk kapacitet og kapacitetsoverskud for blandet affald kan det være en mulighed at overveje at søge om en ændring af miljøgodkendelsen, således at anlæggene kan modtage mineralske affald. Dette må anses for værende muligt specielt i forbindelse med de anlæg, der endnu ikke er etablerede.

Deponeringsanlæggene har i deres opgørelse af deponeringskapacitet, opgjort denne i tons eller m³. Det har derfor været nødvendigt at omregne til samme enhed for at kunne sammenholde data. Idet affaldsmængderne er opgjort i tons er deponeringskapaciteten omregnet fra m³ til tons ud fra følgende omregningsnøgle:

Tabel 5-2 Omregningsnøgle fra m³ til tons er taget fra RenoSams deponeringsrapport fra 2007

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2010, © Miljøstyrelsen.