Deponeringskapacitet i Danmark 6 Deponeringskapacitet sammenholdt med affaldsmængder
Affaldsmængderne, som de er fremskrevet i afsnit 4, og kapaciteterne af de affaldsanlæg, som er beskrevet i afsnit 5, er sammenfattet i et antal tabeller og grafer fordelt på regioner i det følgende. Generelt må det om disse præsentationer bemærkes, at FRIDA ikke indeholder fremskrivninger af affaldsklasserne, herunder Inert affald. Den kapacitet for deponering af inert affald, som dels findes, dels er planlagt etableret i perioden 2013 - 2020, forudsættes således i denne fremstilling ikke udnyttet. Viser det sig, at dele af det mineralske affald kan overholde kravene til inert affald, kan det deponeres som dette. Dertil kommer den mulighed, at nogle af de planlagte anlæg måske kan omklassificeres fra inert affald til mineralsk affald. I opgørelsen af kapaciteten er der i opgørelserne for perioden 2009 - 2012 taget højde for, hvorvidt anlæggene er offentligt tilgængelige eller ikke[6]. I opgørelserne for perioden 2013 - 2020 er dette derimod ikke sket. På specialdepoter til eget affald - både eksisterende og planlagte - er kapaciteter indregnet i den samlede kapacitet, da det ikke er muligt at opgøre restkapaciteten på disse anlæg selvstændigt. Det skyldes, at der ikke er foretaget en opgørelse af affaldsmængderne, der deponeres på de enkelte anlæg. Derfor kendes kapaciteten på de enkelte anlæg ikke pr. 1/1-2013 og videre frem. De figurer (grafer), som illustrerer kapacitetsudviklingen over tid, indeholder af samme grund affaldsmængder fra alle producenter i henhold til ISAG/FRIDA og summen af kendte og planlagte deponeringskapaciteter på både offentlige tilgængelige anlæg og specialdepoter til eget affald. Dette fører til en vis usikkerhed med hensyn til den faktiske tilgængelighed af de anførte kapaciteter, og er en konsekvens af den opgørelsesmetode, som er benyttet i nærværende undersøgelse. Der kan kun rådes bod på denne usikkerhed ved at trække de affaldsmængder, som deponeres på anlæg uden offentlig adgang ud af ISAG/FRIDA-fremskrivningen og samtidig holde kapaciteterne på disse anlæg uden for opgørelsen. Dette indebærer på den anden side et problem, da det forudsætter, at de virksomheder, der deponerer på egne anlæg, også vil gøre dette i begge perioder. Lukkes specialdepoter til eget affald skal affaldsmængden håndteres på anlæg med offentlig adgang. I alle tabeller gælder, at et eventuelt kapacitetsunderskud i perioden 2009 - 2012 er overført til den efterfølgende periode 2013 - 2020, så den kapacitet, der etableres i denne periode, er reduceret med det kapacitetsunderskud, der var ved periodens begyndelse. Det må forventes, at der foregår en hvis udveksling af affald til deponering mellem regionerne i nærhed af hinanden. Derfor kan et overskud på kapacitet i en region godt kompensere for et underskud i naboregionen. Deponeringsanlæggene må kun modtage de affaldstyper, der fremgår af det enkelte anlægs positivliste inden ofr hver affaldsklasse (inert, mineralsk, blandet og farligt affald). Der kan derfor i alle regioner være særlige affaldstyper eller –fraktioner, som ikke kan deponeres på regionens deponeringsanlæg. For eksempel kan asbest[7] og shredderaffald deponeres på visse anlæg for farligt affald, mens øvrige farlige affaldstyper ikke modtages. 6.1 Region HovedstadenDen eksisterende og planlagte deponeringskapacitet i regionen fremgår sammen med de fremskrevne, affaldsmængder til deponering for perioderne 2009 - 2012 og 2013 - 2020 af Tabel 6-1 og Tabel 6-2.
Tabel 6-1 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald og forventet deponerede affaldsmængder i Region Hovedstaden 2009 - 2012. Enhed: Tons
Tabel 6-2 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald og forventet deponerede affaldsmængder i Region Hovedstaden 2013 - 2020. Enhed: Tons Deponeringskapaciteten i hele perioden for hver af de tre affaldsklasser mineralsk affald, blandet affald og farligt affald er illustreret i de tre figurer Figur 6-1, Figur 6-2 og Figur 6-3. Inert affald er, som tidligere anført, ikke vist, fordi denne klasse ikke fremskrives. Der er planlagt en stor udvidelse af den mineralske kapacitet i perioden 2013 til 2020. Denne udvidelse forventes primært at skulle håndtere jord fra metrobyggeriet, hvor der forventes op mod 12.000.000 m³. Figur 6-1 Kapacitet i Region Hovedstaden for deponering af mineralsk affald. Enhed: Tons Mineralsk affald Som det fremgår af Tabel 6-1 og Figur 6-1, vil der ved udgangen af perioden 2009 - 2012 være et betydeligt kapacitetsunderskud for deponering af mineralsk affald. Underskuddet kan blive forstærket af, at der er ca. 160.000 tons kapacitet til mineralsk affald på specialdepoter til eget affald. Dette underskud opstår især på grund af den meget store afgiftsfritagede deponering af mineralsk affald (i praksis sandsynligvis ren samt forurenet jord og sten) som er registreret i 2007, og som er fremskrevet til de følgende år. Selv om FRIDA-modellen bygger på den økonomiske model ADAM og derfor inddrager den nuværende økonomiske afmatning i især bygge- og anlægssektoren i fremskrivningen, er det muligt, at de store 2007-mængder giver en urealistisk stor mængde i de følgende år. Men der må forudses en knaphed på deponeringsvolumen for denne affaldsklasse i perioden 2009 - 2012. Den planlagte kapacitetsudbygning i perioden 2013 - 2020 vil medføre, at der i denne periode vil være kapacitetsoverskud. Men da det ikke foreligger oplyst, hvornår kapacitetsudbygningen vil ske, er det usikkert, hvor stort et kapacitetsunderskud, der vil blive opbygget, før den tilstrækkelige kapacitet er til stede. Viser det sig, at dele af det mineralske affald overholder kravene til inert affald og således kan deponeres som sådan, vil der forsat være kapacitetsunderskud for denne affaldsklasse i perioden frem til og med 2012. Kapaciteten på specialdepoter til eget affald forventes udbygget med 66.000 tons i perioden fra 2013 til 2020. Det forventes at metrobyggeriet i de kommende år vil generere helt op mod 12.000.000 m³ jord der skal håndteres i hovedstadsområdet. Derfor er den store kapacitetsudbygning, der gennemføres i regionen, primært tænkt til håndtering af overskudsjorden fra dette byggeri. Figur 6-2 Kapacitet i Region Hovedstaden for deponering af blandet affald. Blandet affald For affaldsklassen blandet affald kan der, som det fremgår af Tabel 6-1, Tabel 6-2 og Figur 6-2, forventes, at deponeringskapaciteten i periode 2009 - 2012 vil blive opbrugt. Da der ikke synes at være planlagt væsentlig ny kapacitet i perioden 2013 - 2020, kan der i denne periode forventes et støt stigende kapacitetsunderskud, som ved periodens slutning vil være omkring 0,7 millioner tons. Dette underskud kan dog kompenseres af den overkapacitet, der er i perioden 2013 - 2020 for mineralsk affald, såfremt der kan ændres i de relevante godkendelser. Figur 6-3 Kapacitet i Region Hovedstaden for deponering af farligt affald. Farligt affald Kapaciteten til deponering af farligt affald er tilstrækkelig i perioden 2009-2012, mens der i perioden frem til 2020 må forventes et kapacitetsunderskud til deponering af farligt affald i Hovedstadsregionen, jf. Tabel 6-1, Tabel 6-2 og Figur 6-3. 6.2 Region SjællandDen tilgængelige og planlagte deponeringskapacitet i regionen fremgår sammen med de fremskrevne, deponerede mængder for perioderne 2009 - 2012 og 2013 - 2020 af Tabel 6-3 og Tabel 6-4.
Tabel 6-3 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald og forventet deponerede affaldsmængder i Region Sjælland 2009 - 2012.
Tabel 6-4 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald og forventet deponerede affaldsmængder i Region Sjælland 2013 - 2020. Deponeringskapaciteten i hele perioden for hver af de tre affaldsklasser mineralsk affald, blandet affald og farligt affald er illustreret i de tre figurer Figur 6-4, Figur 6-5 og Figur 6-6. Inert affald er, som tidligere anført, ikke vist, fordi denne klasse ikke fremskrives. Figur 6-4 Kapacitet i Region Sjælland for deponering af mineralsk affald. Mineralsk affald Det fremgår af Tabel 6-3, Tabel 6-4 og Figur 6-4, at der samlet set vil være tilstrækkelig deponeringskapacitet i regionen for mineralsk affald i perioderne 2009 - 2012 og 2013 - 2020. Det skal dog tages i betragtning, at godt 660.000 tons af den til rådighed stående kapacitet er udlagt på specialdepoter til eget affald. Blandet affald I henhold til fremskrivningerne i Tabel 6-3 og Tabel 6-4 og den grafisk præsentation i Figur 6-5 vil der være et kapacitetsoverskud for deponering af blandet affald i Region Sjælland i hele perioden 2009 - 2020. Figur 6-5 Kapacitet i Region Sjælland for deponering af blandet affald. Figur 6-6 Kapacitet i Region Sjælland for deponering af farligt affald. Farligt affald Det fremgår af Tabel 6-3, Tabel 6-4 og Figur 6-6, at der allerede i perioden 2009 - 2012 er mangel på deponeringskapacitet til farligt affald. Dette forsætter i perioden 2013 - 2020, idet der ikke er planlagt ny kapacitet til denne affaldsklasse i regionen. Det er blevet oplyst i forbindelse med undersøgelsen, at shredderaffald allerede i dag køres til region Hovedstaden og deponeres her. Det betyder, at den kapacitet der forventes brugt op i Hovedstaden i perioden 2013-2020 vil blive opbrugt tidligere end opgørelsen under afsnittet om Hovedstaden viser. 6.3 Region SyddanmarkDen tilgængelige og planlagte deponeringskapacitet i regionen fremgår sammen med de fremskrevne, deponerede mængder for perioderne 2009 - 2012 og 2013 - 2020 af Tabel 6-5 og Tabel 6-6.
Tabel 6-5 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald samt forventet deponerede affaldsmængder i Region Syddanmark 2009 – 2012.
Tabel 6-6 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald samt forventet deponerede affaldsmængder i Region Syddanmark 2013 - 2020. Deponeringskapaciteten i hele perioden for hver af de tre affaldsklasser mineralsk affald, blandet affald og farligt affald er illustreret i de tre figurer Figur 6-7, Figur 6-8 og Figur 6-9. Inert affald er, som tidligere anført, ikke vist, fordi denne klasse ikke fremskrives. Figur 6-7 Kapacitet i Region Syddanmark for deponering af mineralsk affald. Mineralsk affald Det fremgår af Tabel 6-5 og Tabel 6-6 og af Figur 6-7, at der fra 2009 til 2012 må forventes et kapacitetsunderskud for deponering af mineralsk affald i regionen på knapt en million tons. Underskuddet kan blive forstærket af, at der er ca. 700.000 tons mineralsk kapacitet på specialdepoter til eget affald i regionen. Kapacitetsunderskuddet forventes delvist kompenseret i perioden 2013 - 2020, men også i denne periode vil der samlet set være kapacitetsunderskud. Dertil kommer det forhold, at der ikke foreligger oplysninger om, hvornår den kommende kapacitet kan forventes etableret, og det er derfor usikkert, hvor stort kapacitetsunderskuddet når at blive i begyndelsen af perioden 2013 - 2020. Kapacitetsunderskuddet kan ikke kompenseres med kapaciteten for inert affald, da der ikke en sådan kapacitet i regionen i perioden frem til og med 2012. Den kapacitet der etableres frem mod 2020 er ikke tilstrækkelig til at opveje kapacitetsunderskuddet for mineralsk affald. Det er muligt, at den aktuelle økonomiske afmatning ikke er fuldt ud afspejlet i FRIDA-modellens affaldsmængdefremskrivninger, jf. det tidligere herom anførte. At dette kan have betydning for den til rådighed værende kapacitet for denne affaldsklasse skyldes, at det her som andre steder er den relativt store mængde afgiftsfritaget deponering (sandsynligvis hovedsageligt forurenet jord og sten fra bygge- og anlægsarbejder), som fører til kapacitetsunderskuddet. Omkring halvdelen af den kapacitet, der forventes etableret i perioden 2013 - 2020, er på specialdepoter til eget affald. Det betyder, at der sandsynligvis er et endnu større kapacitetsunderskud i regionen end vist i grafen. I alt forventes kapaciteten på specialdepoter til eget affald udbygget med ca. 3.460.000 tons i perioden fra 2013 til 2020. Figur 6-8 Kapacitet i Region Syddanmark for deponering af blandet affald. Blandet affald Det fremgår af Tabel 6-5 og Tabel 6-6 og af Figur 6-8, at der gennem begge perioder er et temmelig stort kapacitetsoverskud. Kan en del af dette overskud benyttes til deponering af mineralsk affald vil det kunne kompensere for underskuddet i "mineralsk-kapacitet". Figur 6-9 Kapacitet i Region Syddanmark for deponering af farligt affald. Farligt affald Det fremgår af Tabel 6-5 og Tabel 6-6 og af Figur 6-9, at kapaciteten til deponering af farligt affald gennem perioden frem til og med 2012 vil blive opbrugt i regionen. Dette underskud kan blive forstærket af, at der er ca. 123.000 tons udlagt specialdepoter til eget affald. Der forventes en kapacitetsudbygning i perioden 2013 - 2020. Der foreligger ikke oplysninger om, hvornår kapaciteten kan forventes etableret, hvilket kan forstærke kapacitetsunderskuddet i regionen i starten af perioden 2013 - 2020. Selvom kapaciteten udbygges i perioden frem mod 2020, opstår der kapacitetsunderskud i løbet af perioden, også selv om man indregner specialdepoter til eget affald. 6.4 Region MidtjyllandDen tilgængelige og planlagte deponeringskapacitet i regionen fremgår sammen med de fremskrevne, deponerede mængder for perioderne 2009 - 2012 og 2013 - 2020 af Tabel 6-7 og Tabel 6-8.
Tabel 6-7 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald samt forventet deponerede affaldsmængder i Region Midtjylland 2009 - 2012.
Tabel 6-8 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald samt forventet deponerede affaldsmængder i Region Midtjylland 2013 - 2020. Deponeringskapaciteten i hele perioden for hver af de tre affaldsklasser mineralsk affald, blandet affald og farligt affald er illustreret i figurerne Figur 6-10, Figur 6-11 og Figur 6-12. Inert affald er, som tidligere anført, ikke vist, fordi denne klasse ikke fremskrives. Figur 6-10 Kapacitet i Region Midtjylland for deponering af mineralsk affald. Mineralsk affald Det fremgår af Tabel 6-7 og Tabel 6-8 og af Figur 6-10, at der fra 2009 til 2012 må forventes et kapacitetsunderskud for deponering af mineralsk affald i regionen. Kapacitetsunderskuddet forventes kompenseret i perioden 2013 - 2020, men da der ikke foreligger oplysninger om, hvornår kapaciteten kan forventes etableret, kan det tidspunkt, hvor der vil være tilstrækkelig kapacitet, ikke fastslås. Kapacitetsunderskuddet kan i et vist omfang forventes kompenseret ved den kapacitet for inert affald, som ikke er indregnet i den samlede kapacitet, men der må under alle omstændigheder forventes et kapacitetsunderskud i slutningen af perioden 2009 - 2012 og i begyndelsen af perioden 2013 - 2020, hvis der ikke snarest etableres ny kapacitet. Det er muligt, at den aktuelle økonomiske afmatning ikke er fuldt ud afspejlet i FRIDA-modellens affaldsmængdefremskrivninger, jf. det tidligere herom anførte. At dette kan have betydning for den til rådighed værende kapacitet for denne affaldsklasse skyldes, at det her som andre steder den relativt store mængde afgiftsfritaget deponering (sandsynligvis hovedsageligt forurenet jord og sten fra bygge- og anlægsarbejder), som fører til kapacitetsunderskuddet. Figur 6-11 Kapacitet i Region Midtjylland for deponering af blandet affald. Blandet affald Det fremgår af Tabel 6-7 og Tabel 6-8 og af Figur 6-11, at der gennem begge perioder et temmelig stort kapacitetsoverskud. Kan en del af dette overskud benyttes til deponering af mineralsk affald vil det kunne kompensere for underskuddet i "mineralsk-kapacitet". Figur 6-12 Kapacitet i Region Midtjylland for deponering af farligt affald. Farligt affald Der vil, som det fremgår af Tabel 6-7 og Tabel 6-8 og den grafiske afbildning i Figur 6-12, være tilstrækkelig kapacitet til deponering af den genererede mængde farligt affald i regionen i hele perioden 2009 - 2012. I perioden 2013 - 2020 må der forventes et underskud af kapacitet til farligt affald i regionen. 6.5 Region NordjyllandDen tilgængelige og planlagte deponeringskapacitet i regionen fremgår sammen med de fremskrevne, deponerede mængder for perioderne 2009 - 2012 og 2013 - 2020 af Tabel 6-9 og Tabel 6-10.
Tabel 6-9 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald samt forventet deponerede affaldsmængder i Region Nordjylland 2009 - 2012.
Tabel 6-10 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald samt forventet deponerede affaldsmængder i Region Nordjylland 2013 - 2020. Deponeringskapaciteten i hele perioden for hver af de tre affaldsklasser mineralsk affald, blandet affald og farligt affald er illustreret i de tre figurer Figur 6-13, Figur 6-14 og Figur 6-15. Inert affald er, som tidligere anført, ikke vist, fordi denne klasse ikke fremskrives. Figur 6-13 Kapacitet i Region Nordjylland for deponering af mineralsk affald, Enhed: Tons Miniralsk affald Det fremgår af Tabel 6-9 og Tabel 6-10 og af Figur 6-13, at der fra 2009 til 2012 er et kapacitetsoverskud for deponering af mineralsk affald i regionen. Kapacitetsoverskuddet forventes fastholdt gennem perioden 2013 - 2020. Det skal tages med i betragtning, at langt den overvejende del af kapaciteten i regionen er på specialdepoter til eget affald. Fratrækkes denne kapacitet vil regionen sandsynligvis allerede nu opleve mangel på kapacitet til mineralsk affald. Viser det sig, at dele af det mineralske affald kan klassificeres som Inert affald kan kapaciteten herfor eventuelt kompensere for dele af den overskydende mængde. Dertil kan komme godkendelsesmæssige ændringer, der ændrer kapacitet fra blandet affald til mineralsk affald. Det er muligt, at den aktuelle økonomiske afmatning ikke er fuldt ud afspejlet i FRIDA-modellens affaldsmængdefremskrivninger, jf. det tidligere herom anførte. Dette kan have betydning for den til rådighed værende kapacitet for denne affaldsklasse skyldes, da det her som andre steder er den relativt store mængde afgiftsfritaget deponering (sandsynligvis hovedsageligt forurenet jord og sten fra bygge- og anlægsarbejder), som fører til kapacitetsunderskuddet. Kapaciteten på specialdepoter til eget affald forventes udbygget med yderligere ca. 170.000 tons i perioden fra 2013 til 2020. Figur 6-14 Kapacitet i Region Nordjylland for deponering af blandet affald, Enhed: Tons. Blandet affald Det fremgår af Tabel 6-9 og Tabel 6-10 og af Figur 6-14, at der gennem hele perioden vil være et kapacitetsoverskud for blandet affald. Der vil dog sidst i perioden 2009 - 2012 være forholdsvis minimal kapacitet tilbage og da tidspunkterne for kapacitetsudvidelserne i perioden 2013 - 2020 ikke kendes, kan det betyde, at der opstår kapacitetsproblemer i regionen i starten af perioden 2013 - 2020. Figur 6-15 Kapacitet i Region Nordjylland for deponering af farligt affald. Enhed: Tons Farligt affald Der vil, som det fremgår af Tabel 6-9 og Tabel 6-10 og den grafiske afbildning i Figur 6-15, være tilstrækkelig kapacitet til deponering af den genererede mængde farligt affald i regionen i hele perioden 2009 - 2020. Det skal dog understreges at i mod slutningen af begge perioder nærmere kapaciteten sig nul. 6.6 Hele landetDen tilgængelige og planlagte deponeringskapacitet i hele landet fremgår sammen med de fremskrevne, deponerede mængder for perioderne 2009 - 2012 og 2013 - 2020 af Tabel 6-11 og Tabel 6-12. Samlet set fremgår det, at der ikke er underskud på kapacitet i landet, men det dækker over store regionale forskelle og forskelle i kapacitet for hver af de 4 affaldsklasser af deponeringsanlæg gennem de to undersøgte tidsperioder.
Tabel 6-11 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald samt forventet deponerede affaldsmængder i hele landet 2009 - 2012.
Tabel 6-12 Kapacitet på offentligt tilgængelige deponier og kapacitet på specialdepoter til eget affald samt forventet deponerede affaldsmængder i hele landet 2013 - 2020. Figur 6-16 Kapacitet i hele landet for deponering af mineralsk affald, Enhed: Tons Mineralsk affald Det fremgår af Tabel 6-11 og Tabel 6-12 og af Figur 6-16, at der fra 2009 til 2012 er tilstrækkelig kapacitet til deponering af mineralsk affald i Danmark. Konklusionen skal dog tages med det forbehold, at en meget stor del af den udlagte kapacitet er på specialdepoter til eget affald. Dertil kommer at den kapacitetsudbygning, der forventes foretaget i perioden 2013 - 2020 på 3.250.000 tons, anlægges på specialdepoter til eget affald. Det er muligt, at den aktuelle økonomiske afmatning ikke er fuldt ud afspejlet i FRIDA-modellens affaldsmængdefremskrivninger, jf. det tidligere herom anførte. Dette kan have betydning for den til rådighed værende kapacitet for denne affaldsklasse skyldes, da det her som andre steder er den relativt store mængde afgiftsfritaget deponering (sandsynligvis hovedsageligt forurenet jord og sten fra bygge- og anlægsarbejder), som fører til kapacitetsunderskuddet. Figur 6-17 Kapacitet i hele landet for deponering af blandet affald, Enhed: Tons. Blandet affald Det fremgår af Tabel 6-11 og Tabel 6-12 og af Figur 6-17, at der gennem begge perioder et temmeligt stort kapacitetsoverskud. Figur 6-18 Kapacitet i hele landet for deponering af farligt affald. Enhed: Tons Farligt affald Det fremgår af Tabel 6-11 og Tabel 6-12 og af Figur 6-18, at der gennem perioden frem til og med 2012 vil være et mindre kapacitetsunderskud. Der forventes en kapacitetsudbygning i perioden 2013 - 2020, med der foreligger ikke oplysninger om, hvornår kapaciteten kan forventes etableret. Selvom den forventede kapacitet udbygges i perioden frem mod 2020, opstår der kapacitetsunderskud i løbet af perioden. Dertil kommer at ca. 123.000 tons af den til rådighed stående kapacitet i regionen er uden offentlig adgang. [6] Efter afslutningen af nærværende undersøgelse har Kommunekemis deponeringsanlæg skiftet status fra at være et offentligt tilgængeligt deponeringsanlæg til at blive et privat specialdepot, som kun må modtage eget affald og restprodukter fra andre energiproducerende forbrændingsanlæg. Dette er der ikke taget højde for i resultaterne i denne rapport. [7] I henhold til den ny deponeringsbekendtgørelse kan asbestaffald tillades deponeret på enheder for mineralsk affald. Denne ændring er der ikke taget højde for i nærværende rapport.
|