| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Sortering af affaldstræ fra byggeri og nedrivning

2 Klassificering og karakterisering af affaldstræ i udvalgte lande

2.1 Sammenfatning

Resultatet af undersøgelsen fra de udvalgte lande viser, at grundprincipperne i sortering stort set er de samme: Rent træ / spånplader / behandlet træ / imprægneret træ. Landenes fokus på sortering retter sig mod, at man skal sortere i forskellige længder med angivelse af brændværdier mv. Østrig opererer i modsætning til de øvrige lande med hele syv kategorier af affaldstræ.

I denne undersøgelse har de to største danske virksomheder i branchen, DSV og Marius Pedersen oplyst, at de sorterer affaldstræ i fire fraktioner:

  1. Rent træ
  2. Malet og overfladebehandlet træ inkl. limtræ
  3. Salt-imprægneret træ
  4. Kreosot-behandlet træ

2.2 Sverige

I Sverige findes der en række energianlæg, der anvender træ som brændsel. I forbindelse med to af disse anlæg (Johannesberg og Högdalen) er der lavet store undersøgelser om forbrænding af usorterede affaldsfraktioner, som træaffald. Anlæggene brænder også papir og pap. Ref. 9.

På Johannesberg skal affaldet være fri for bl.a. farligt affald, imprægneret og behandlet træ mv. Det er leverandørernes ansvar at overholde de aftalte specifikationer. Det leverede materiale kontrolleres dels ved stikprøver på det indgående brændsel og dels på stikprøver på asken.

Såfremt det ikke lever op til kravene, kan anlægget returnere brændselet.

Högdalens energi anlæg har tilladelse til at behandle en bredere vifte af produkter. På dette anlæg må følgende behandles:

  1. Emballage
  2. Pap og papir
  3. Træholdigt byggeaffald
  4. Træaffald
  5. Kildesorteret træ og papiraffald
  6. Centralt sorteret træ og papiraffald
  7. Andre lignende brændsler

Indleveret brændsel skal være frit for kemikalier, og brændslet må ikke indeholde koncentrerede mængder af plast og gummifraktioner. Leverandøren skal have et kvalitetssystem, der sikrer kvaliteten af brændselet

For begge anlæg er der desuden krav til størrelsen/længden af brændslet.

2.3 Tyskland

Reglerne for anvendelse af resttræ i Tyskland findes især i „Der neue TA-luft“, Ref. 31. Dette regelsæt har i nogle tilfælde dannet baggrund for reglerne i Tysklands nabo lande.

Reglerne for mindre fyringsanlæg (mindre end 50 MW) findes i 1. BlmSchV (Bundes – Immissionsshutzgesetzes) ” Verordnung über kleine und mittlere Feuerungsanlagen”.

Ifølge disse regler må der anvendes følgende træ arter:

  1. Naturlige stykker træ med vedhæftet bark, herunder træpiller
  2. Naturligt træ som savsmuld, spåner og bark
  3. Træbriketter fremstillet efter DIN 51731 eller tilsvarende kvalitet
  4. Malede og lakeret træ uden træbeskyttelse og organiske halogen forbindelser
  5. Resttræ, spånplader eller sammenlignende træ uden organiske halogen forbindelser

Er anlægget større end 50 MW, findes reglerne i 13 BlmschV ” Verordnung über Gross Feuerungsanlagen”. For denne type anlæg må anvendes samme typer materialer som for de mindre anlæg.

Den 13 BImschV er implimentering af eu-direktiv 2001/80/EF om begrænsning af luftformige emissioner fra store fyringsanlæg. Dette direktiv er i Danmark implementeret i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003.

Direktivet indeholder følgende definition på ”trælignende” brændsler, der må anvendes i anlæggene:

"Biomasse": produkter bestående af vegetabilsk materiale, helt eller dele heraf, hidrørende fra landbrug eller skovbrug, der kan anvendes til udnyttelse af energiindholdet, og følgende affald, der anvendes som brændsel:

  1. vegetabilsk affald fra landbrug og skovbrug
  2. vegetabilsk affald fra levnedsmiddelindustrien, hvis forbrændingsvarmen genanvendes
  3. korkaffald
  4. træaffald undtagen træaffald, der kan indeholde halogenerede organiske forbindelser eller tungmetaller som følge af behandling med træbeskyttelsesmidler eller overfladebehandling, herunder navnlig sådant træaffald fra bygge- og nedrivningsaffald

For afbrænding af træ indeholdende træbeskyttelse gælder den 17 BlmschV ” Verordnung über die Verbrennung und die Mitverbrennung von Abfällen”. I dette regelsæt findes også en liste over de træbrændsler, der ikke er omfattet af 17 BlmschV.

TA-luft anfører endvidere, at det kan være svært for myndigheder, ansatte og anlægsejer at kontrollere sammensætningen af træaffaldet, selvom det kun skulle sorteres i tre kategorier.

2.4 Schweiz

I Schweiz er den potentielle mængde træaffald ca. 700.000 ton pr. år, Ref. 27. Dette udgør ca. 1 % af det samlede energiforbrug. Den primære energifremstilling i Schweiz sker fra vandkraftværker og atom kraft.

Schweiz kategoriserer resttræet efter ”Klassieren von Energieholz”, Ref. 26. Langt de fleste krav går på energiindholdet i træ og størrelse af dette.

Denne forordning angiver, udover krav til længder af træstykker, en kategorisering i følgende fraktioner:

  1. Skov og savværkspåner/rester (WS)
  2. Træ fra landskabspleje og fra træ fra nåletræer (HLD)
  3. Savspåner (SP)
  4. Store og små stykker bark (Rz og Ruz)
  5. Resttræ fra træforarbejdning (RHH)
  6. Resttræ fra byggepladser (RHB)

2.5 Holland

I Holland opdeles resttræet i tre klasser A, B og C, Ref. 18.

  1. Klasse A er ubehandlet træ som eksempelvis træpaller.
  2. Klasse B er malet træ eller spånplader som køkkenskabe og lignende.
  3. Klasse C er imprægneret træ med CCS, som eksempelvis træstolper/hegn. Denne type kategoriseres som farligt affald.

Det meste træ (1 Megaton/år) har hidtil været eksporteret til Tyskland til videre behandling. Nu er der i Holland etableret to anlæg i Hengolo (Twence Afvalscheiding (TAS)) og i Alkmaar (HVC-Groep) til behandling af klasse B-træ. Denne mængde udgør ca. 600.000 ton/år.

Klasse A eksporteres for det meste til fremstilling af spånplader, medens klasse C fortsat eksporteres til Tyskland, hvor det indgår i cementfremstillingen.

I Holland sker den vigtigste sortering af affaldstræet ved kilden, som eksempelvis i forbindelse med nedrivning. Udover dette findes der enkelte firmaer, der sorterer træaffaldet i de forskellige kategorier. I forbindelse med dette kan der også foregå en mekanisk behandling, som eksempelvis neddeling. Et eksempel på et sådant firma findes i Halweg i nærheden af Amsterdam.

I nogle tilfælde foregår der ikke kontrol hos de enkelte firmaer, men den angivne klasse for træet bliver accepteret og eventuelt sendt videre til anden behandling.

Der findes selvfølgelig også i Holland træ, som ikke bliver klassificeret, men direkte anvendes til kompostering. Eventuelt ukomposterbart herfra indgår nødvendigvis heller ikke i klassificeringen, men kan tænkes f.eks. anvendt i energianlæg.

Af de indhentede oplysninger fremgår det, at den mest anvendte metode er manuel sortering. Nogle af anlæggene har en magnet til fjernelse af jern mv. og et system til andre metaller, samt et beluftningssystem, så det er muligt at fjerne plast.

Forurenet materiale returneres til leverandøren.

2.6 Østrig

På miljøområdet i Østrig anvendes bl.a. branchekoncepter. Der findes koncepter på forskellige forhold. Dette er eksempelvis ”Branchenconzepten Medizinische Abfälle”. For affaldstræ findes ”Branchenconzept Holz”, Ref. 25.

Dette koncept kategoriserer affaldstræet i 13 forskellige kategorier fra Q 1 til Q7, med dertil hørende undergrupper.

Disse kategorier er følgende:

Q1: Kemisk ubehandlet træ
      Q1.1: Træspåner med og uden bark
      Q1.2: Lange rester, afskårne endestykker, med og uden bark
      Q1.3: Savsmuld, presset træ
      Q1.4: Træstøv
Q2: Bark
Q3: Malede og halogenfri spånplader
      Q3.1: Ubehandlede (savsmuld, rester)
      Q3.2: Behandlede (savsmuld, rester)
Q4: Overfladebehandlet træ (savsmuld og rester)
Q5: Kreosotbehandlet træ
Q6: Trykimprægneret træ
Q7: Halogenholdigt plastik, der indeholder træ og lignende materialer.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Marts 2010, © Miljøstyrelsen.