|
Emissioner fra træfyrede brændeovne og -kedler 4 Aktivitetsdata
4.1 Eksisterende videnI 2005 gennemførte Teknologisk Institut en undersøgelse vedrørende fordelingen af brændeforbruget på ovn- og kedeltyper. Denne undersøgelse er den seneste danske undersøgelse med så detaljeret inddeling af ovntyper. Undersøgelsen er ikke publiceret selvstændigt, men er refereret i Illerup et al. (2007). Desuden gav undersøgelsen anledning til en opdatering af Energistyrelsens statistik for brændeforbrug. Denne opjustering var baseret på undersøgelsen fra Teknologisk Institut og et separat notat om brændeforbruget (Evald, 2006). Dette er senere opdateret i endnu et notat (Evald, 2008). Undersøgelserne på daværende tidspunkt mundede ud i følgende fordeling af ovne og kedler.
DMU har på baggrund af undersøgelsen fra Teknologisk Institut i 2005 opgjort antallet af brændeovne til 510.730 og brændekedler til 47.945. Hertil kommer 16.664 andre ovne, som primært er kategoriseret som pejse og lignende. Desuden er det opgjort, at der er 46.227 pilleovne/-kedler i 2005. I denne rapport er udelukkende modelleret med udskiftningen af traditionelle brændeovne og brændekedler, da udskiftningen af andre ovne må påregnes at være begrænset, og emissionen fra pilleovne/-kedler afspejles direkte i forbruget af træpiller, som er ret veldefineret i Energistyrelsens årlige energistatistik. 4.1.1 Energistatistik 2008Ifølge Energistyrelsens Energistatistik 2008 udgør det samlede danske forbrug af brænde (ekskl. træpiller) i alt 27.198 TJ om året. Dette tal er stabilt i forhold til forbruget i 2007, men ifølge Energistatistikken er der generelt sket en kraftig stigning i forbruget af brænde i de senere år.
Som det ses af ovenstående, har Energistyrelsen vurderet, at der er sket en voldsom stigning i brændeforbruget over de seneste år. I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende rapport har en mindre undersøgelse blandt skorstensfejere dog indikeret, at brændeforbruget kan være svagt faldende mange steder som følge af mere effektive ovne og kedler. Denne pointe vil blive diskuteret senere i rapporten i præsentationen af undersøgelsens resultater. Nærværende rapport tager Energistyrelsens opgørelse for pålydende, da den hviler på de p.t. bedste undersøgelser af det danske brændeforbrug. 4.2 Undersøgelse blandt skorstensfejereUndersøgelsen har fokuseret på at identificere, hvordan bestanden af brændeovne i Danmark har udviklet sig inden for den sidste årrække. Særligt er det søgt afdækket, i hvilket omfang indførelsen af skærpede krav i brændeovnsbekendtgørelsen, som trådte i kraft 1. juni 2008, har påvirket sammensætningen af brændeovne. Undersøgelsens svar og sammenfatning er vedhæftet i Bilag A og B. Der er på nuværende tidspunkt ikke en samlet registrering af antallet af brændeovne i Danmark. Landets skorstensfejere samarbejder med de enkelte kommuner omkring registrering af brændeovne, men oplysningerne bliver ikke samlet i et centralt register. Tilsvarende sker der heller ikke en koordinering af oplysninger omkring registreringer af nye brændeovne eller udskiftning af eksisterende brændeovne, hvorfor der heller ikke her findes et samlet overblik over, hvordan sammensætningen af ovne er i Danmark. Når en eksisterende brændeovn bliver udskiftet, eller hvis der bliver opstillet en ny brændeovn, skal en skorstensfejer godkende installationen og underskrive brændeovnens prøvningsattest. På den måde får skorstensfejerne indblik i alle ændringer af brændeovne i Danmark. Men det er meget forskelligt fra skorstensfejer til skorstensfejer, hvordan oplysningerne registreres og gemmes. 4.2.1 MetodeI denne undersøgelse er der taget udgangspunkt i skorstensfejernes viden, og igennem telefoninterviews er det forsøgt at sammensætte et billede af, hvordan udviklingen af brændeovne har været. Der er foretaget interviews med 15 skorstensfejere fordelt på alle dele af landet og repræsenterende både landområder, byområder og sommerhusområder. Skorstensfejerne er blevet udspurgt omkring antallet af godkendelser foretaget inden for det sidste år. Følgende spørgsmål er blevet stillet i undersøgelsen:
Desuden er der blevet spurgt til skorstensfejernes opfattelser af en række særlige forhold, som har indflydelse på udskiftningen af brændeovne og brændekedler samt på forbruget af brænde i det hele taget.
Ud over ovenstående spørgsmål har spørgerammen været så fri, at skorstensfejerne har kunnet komme med supplerende oplysninger, som det faldt dem naturligt at inddrage. 4.2.2 Diskussion af metodenGenerelt set vurderes den kvalitative metode at indfri forventningerne til resultaterne. Alle respondenter er udvalgt tilfældigt med sikkerhed for, at områderne by, land og sommerhuse er repræsenteret. Alle kontaktede respondenter har velvilligt stillet deres viden til rådighed. Spørgerammen har i praksis vist sig anvendelig til at hente data fra skorstensfejermestre, som har deres data i hver deres ”skuffesystem”. Grundet den uensartede datahåndtering hos skorstensfejermestrene, og fordi det ville være forbundet med en del tidsforbrug for skorstensfejermestrene, hvis de skulle fremskaffe ældre data, har undersøgelsen dog en begrænsning i forhold til ældre data. Skorstensfejermestrene har således primært responderet i henhold til udskiftningstakt inden for det seneste år, mens resultaterne vedrørende udskiftningstakt for de sidste 3 år er mere usikre. Såfremt billedet af udskiftningstakten skal gøres endnu mere retvisende, vil det være påkrævet at iværksætte en større undersøgelse, hvor skorstensfejerne skriftligt vil blive bedt om at opsamle data for udskiftninger i ovne og kedler i fx de forgangne 5 år. Trods den generelt store velvilje hos skorstensfejerne til at dele viden vil et skriftligt spørgeskema formentlig skulle følges op af telefoniske reminders om at returnere svar, da sådan dataindsamling ligger ud over det daglige arbejde hos skorstensfejerne. Selvom undersøgelsen bidrager til at give værdifulde informationer, er datagrundlaget langt fra tilstrækkeligt til at være statistisk repræsentativt. Set i forhold til overraskende svar, som at skorstensfejerne melder om svagt faldende brændeforbrug, er datagrundlaget ikke tilstrækkeligt til at kunne bidrage til at kvalificere Energistyrelsens opgørelse af brændeforbruget. Men i Energistyrelsens fremtidige opgørelser kan skorstensfejernes viden måske aktiveres i højere grad for at forbedre opgørelsen. 4.2.3 ResultaterUndersøgelsen blandt skorstensfejerne tegner et billede af, i hvilken grad der bliver udskiftet brændeovne i Danmark. Udskiftning af brændeovne og brændekedler Undersøgelsen peger på, at udskiftningen af brændeovne i Danmark er ca. 4,6 % om året svarende til 23.500 ovne, hvilket må forventes være gældende for 2008. Dette må forventes at være et lidt lavere niveau end i 2006 og 2007, hvor økonomien kørte bedre og antallet af ”modeudskiftninger” var højere. For 2006 og 2007 har DMU regnet med, at niveauet af udskiftninger lå på ca. 40.000 ovne pr. år eller 7,9 %. Skorstensfejerundersøgelsen hverken be- eller afkræfter denne tidligere udskiftningstakt. Det synes dog sandsynligt, at udskiftningstakten må have været betydeligt højere i 2006 og 2007 sammenlignet med 2008, hvor den økonomiske krise indtraf. Skorstensfejerne peger på, at antallet af nyregistreringer og sløjfninger stort set går op med hinanden, så antallet af ovne omtrent er konstant. Tilsvarende peger undersøgelsen på, at udskiftningen af brændekedler er ca. 5,3 % om året, dog kraftigst i 2008 som følge af Miljøstyrelsens skrotningsordning. Dvs. at udskiftningstakten i 2006 og 2007 må have ligget i størrelsesordenen 3-5 %, hvoraf 4 % antages som gældende. Forskellen mellem udskiftningsgraden på brændeovne og -kedler stemmer overens med de kvalitative vurderinger, som flere skorstensfejere er fremkommet med i undersøgelsen. Således påpeger skorstensfejerne, at brændekedler normalt kun udskiftes, hvis der er et praktisk behov herfor, fx ved en defekt, men grundet skrotningsordningen for brændekedler har der været en betydelig interesse blandt brugerne for at udskifte brændekedlerne. Normalt vil man se en hyppigere udskiftning af brændeovne end af brændekedler, da beslutningen om udskiftning af brændeovne er baseret på andre rationaler end funktionalitet, som fx design, mode og miljøhensyn. Grundet den generelle økonomiske afmatning i samfundet har flere skorstensfejere peget på, at antallet af udskiftede brændeovne er faldet i forhold til niveauet de sidste 3 til 5 år. Drivkræfter i forhold til udskiftning af brændeovnene Undersøgelsen fremkommer også med informationer omkring forskelle på udskiftningstaksten imellem by-, land- og sommerhusområder, og der gives også bud på, hvilke rationaler der driver udviklingen og udskiftningen inden for de forskellige områder. Skorstensfejernes samlede fornemmelse er, at udskiftningen i byområder og landområder sker nogenlunde lige hurtigt, men i sommerhusområder skiftes brændeovne ikke så hyppigt. De parametre, som er afgørende for udskiftningen både i land- og byområder, er:
Der er flere respondenter som har bemærket, at yngre brugere skifter brændeovnen hyppigere end ældre brugere. Dette kan dels skyldes vane, eller at den ældre del af brugerne ikke har ressourcer til investeringer i nye installationer i deres bolig. Udskiftning af brændekedler Generelt er holdbarheden af brændekedler længere end brændeovne, og brændekedler påvirkes heller ikke i samme omfang af de parametre omkring udskiftning, som er beskrevet ovenfor for brændeovne. Brændekedler udskiftes primært, hvis de går i stykker, eller hvis der kan opnå en markant bedre økonomi ved andre alternative varmekilder. Det generelle billede er dog forrykket af skrotningsordningen, som har været en stor succes over hele landet, men dog primært i landområderne, hvor brændekedlerne er mest udbredt. Samstemmigt peger skorstensfejerne på, at skrotningsordningen for kedler har været en stor succes, og alle har fået et godt indtryk af ordningen. Flere har understreget, at ordningen har givet en relativ stor miljøgevinst for beskedne midler. Mange respondenter har opfordret til, at ordningen bliver videreført, og henviser til, at ordningen stadig efterspørges af borgerne. En ny ordning eller en forlængelse af ordningen kan hensigtsmæssigt følges op af krav til eksisterende og kommende kedler. 4.2.4 Kvalitative resultater af undersøgelsenUndersøgelsen frembringer også en række interessante tendenser og bemærkninger fra skorstensfejerne, som er fremstillet nedenfor. Svanemærkede ovne Undersøgelsen har spurgt ind til, i hvor stort et omfang ovne, som udskiftes, bliver erstattet af svanemærkede ovne. Grundlæggende er hovedparten af danskproducerede ovne svanemærkede. De ovne, som ikke er svanemærkede, falder i to kategorier. For det første er det ”billig-ovne”, som typisk sælges i byggemarkeder, og som lever op til bekendtgørelsens standarder. For det andet er det udenlandsk producerede kvalitetsovne, som ikke er svanemærkede, men som lever op til skrappe standarder i de pågældende lande. Der hersker en del forvirring blandt skorstensfejerne omkring, hvorvidt brændeovnene er svanemærkede eller ej. Således nævner en del af respondenterne, at stort set alle nye ovne, som bliver registreret, er svanemærkede, mens andre mener, at det er en relativt lille andel af de nye ovne, som er svanemærkede. Denne spredning kan til en vis grad dække over forskelle mellem landsdelene, hvor det med rimelighed kan antages, at brugere i nogle områder (primært i byområder) vil være mere tilbøjelige til at vælge en svanemærket ovn. En respondent lagde vægt på, at i de tilfælde, hvor brugeren havde opsøgt skorstensfejeren for at få råd og vejledning, ville op mod 80 % vælge en svanemærket ovn. Af dem, som ikke havde fået forhåndsvejledning, valgte mellem 40 og 50 % en svanemærket ovn. Vurdering af udviklingen i forbruget af brænde Skorstensfejerne er i undersøgelsen blevet bedt om at vurdere, hvordan forbruget af brænde i den enkelte husstand har udviklet sig over de senere år. Ikke alle respondenter har haft mulighed for at give en vurdering af dette, men de fleste skorstensfejere peger på, at for husstande, der har implementeret nye og mere effektive ovne, er der sket et fald i forbruget af brænde. Således nævnes, at forbruget ved udskiftning af en ovn, som er mere end 6 år gammel, kan føre til en halvering af brændeforbruget. Det generelle billede, som respondenterne tegner, er en reduktion for den enkelte husstand på mellem 20 og 40 %. Samtidig påpeger flere respondenter, at der samlet set i deres distrikt er sket et lille fald (ca. 10 %) i forbruget som følge af implementeringen af nye ovne. Dette resultat af undersøgelsen er lidt overraskende i lyset af Energistyrelsens opskrivninger af forbruget i de senere år. Det er naturligvis Energistyrelsens undersøgelse, der hviler på det største datagrundlag, men i fremtidige undersøgelser bør der måske skeles til mulige årsager til, at skorstensfejernes opfattelse af udviklingen i brændeforbruget modsiger de officielle statistikker. Skorstensfejerne er i mange sammenhænge dem, der har det bedste indblik i konkrete ting omkring brændeovne. Derfor bør udsagnet om det svagt faldende brændeforbrug evt. undersøges nærmere i kommende opdateringer af brændeforbruget. Mere miljøbevidsthed og bedre forbrænding En tydelig tendens i undersøgelsen er skorstensfejernes understregning af, at der er sket en ændring i den generelle miljøbevidsthed blandt brugere af både brændeovne og brændekedler. Det giver sig udslag i, at miljø er blevet en parameter, når der skal vælges en ny brændeovn, men samtidig er brugerne blevet bedre til at fyre effektivt i brændeovnen, hvilket resulterer i en mere ren forbrænding. Et konkret resultat af større miljøbevidsthed og ændrede fyringsvaner hos brugerne kan skorstensfejerne aflæse, når de fejer skorstenen. Soden har ændret karakter, og der er ikke de samme mængder af sod i skorstenene. Nogle skorstensfejere har forsøgt at give kvantificerbare billeder af denne udvikling, fx ved at henvise til, at deres forbrug af ”sodposer”, som anvendes ved fejning af skorstene, er halveret inden for en periode på 5 år. Nogle andre respondenter har bemærket, at antallet af skorstensbrande er reduceret meget kraftigt inden for de senere år. Flere respondenter har tillige påpeget, at det ikke længere er udbredt at brænde affaldstræ og andet affald, hvilket også sætter sit præg på skorstenene. Alt i alt tilskrives ændringerne dels en øget miljøbevidsthed generelt i samfundet, men i særdeleshed også en vedvarende informationsindsats over for brugerne. Det er værd at påpege, at skorstensfejernes kommunikation med brugerne og den ”smily ordning”, som har været iværksat, har flyttet en del brugere, dels i forhold til valg af en ny brændeovn og dels i forhold til en bedre og mere effektiv udnyttelse af ovnen. 4.2.5 Fremtidige opgørelser af brændeovneDialogen med skorstensfejerne i denne undersøgelse har givet et billede af en faggruppe, som dels arbejder uafhængigt, men som samtidig har en stærk fællesskabs- og ansvarsfølelse. Flere respondenter har uopfordret rost samarbejdet med Miljøstyrelsen, og samtlige har været positive over for skrotningsordningen. Flere respondenter har sagt, at Skorstensfejerlauget har sat gang i en proces med at koordinere en samlet registrering af antallet af brændeovne i Danmark. Der bliver lagt vægt på, at oplysningerne forholdsvis smertefrit kan tilvejebringes, hvis lauget står for en koordinering heraf. Samtidig er der en vis forskel mellem holdningerne til de tidligere opgørelser af, hvor mange brændeovne der findes samlet set i Danmark. Således siger en respondent, at antallet er over 700.000 enheder, mens en anden taler om et niveau på omkring 570.000 enheder. Det bør overvejes at gå i dialog med Skorstensfejerlauget for at få etableret et mere præcist estimat af antallet af ovne og for at få lavet en opgørelse af, hvordan sammensætningen af ovne udvikler sig over årene. 4.3 Analyse og fordeling af træforbrug4.3.1 Kategorier af ovne og kedlerDer er taget udgangspunkt i følgende kategorisering af ovne og kedler, som er baseret på DMU’s emissionsopgørelse. Det foreslås i den forbindelse at gøre kategoriseringen af tidligere benævnelser mere klar, ift. hvilke krav de enkelte kategorier kan leve op til.
4.3.2 Ændring i ovn- og kedelfordeling 2005-2008Undersøgelsen blandt skorstensfejerne giver ikke et helt entydigt billede af, hvor stor en andel af nye/udskiftede ovne, der er svanemærkede. Der hersker en del forvirring blandt skorstensfejerne, som svarer meget forskelligt på spørgsmålet om svanemærkede ovne. En antagelse, kvalificeret af undersøgelsen blandt skorstensfejerne, er, at omkring 60 % af alle nye ovne er svanemærkede. Herudover kommer ”billige ovne”, som ikke er mærkede (hvor det bedste skøn efter undersøgelsen ligger omkring 30 %), samt udenlandsk producerede ”kvalitetsovne”, som heller ikke er mærkede, men som lever op til høje standarder (der skønnes til at udgøre ca. 10 % af udskiftningerne). Baseret på disse skøn kan det antages, at brændeovnsproducenterne har forberedt sig på emissionskravene i takt med forberedelsen af bekendtgørelsen, der trådte i kraft 1. juni 2008. I 2006, hvor Svanemærket blev introduceret, er der regnet med 20 % svanemærkede ovne (Nye moderne ovne) og 80 % ovne, der lever op til bekendtgørelsens krav (Moderne ovne). I 2007 og 2008 er regnet med 70 % svanemærkede ovne og 30 % ovne, der lever op til bekendtgørelsens krav. Hvilke ovne der udfases, er ikke entydigt identificeret i undersøgelsen, men da så godt som alle respondenter har peget på udfasningen af traditionelle ovne til ovne med glaslåger, må det antages, at udfasningen primært finder sted i kategorierne ”gamle ovne” og ”nye ovne”. Antallet af brændeovne synes ikke at være steget – måske snarere tværtimod. Når der er spurgt til antallet af nye installerede ovne, har dette tal været beskedent, og i flere tilfælde har svaret været, at det nogenlunde svarer til det antal, som i samme periode er blevet afregistreret. Nogle af respondenterne har endda givet udtryk for, at det samlede antal af brændeovne (og ikke mindst brændekedler) er svagt faldende i deres distrikt. Når besvarelserne vurderes samlet, er antallet af ovne og kedler dog vurderet til at være nogenlunde konstant. Modsat ovne, hvor modeudskiftninger spiller ind, er det temmelig entydigt, at det primært er gamle kedler, der udfases, og nye, der opsættes, bl.a. grundet skrotningsordningen. DMU har tidligere anvendt et princip om, at 80 % af de nye kedler har akkumuleringstank og 20 % ikke har. Dette princip er fortsat foreslået anvendt.
Note: Resultaterne i tabellen er for 2005 baseret på DMU/TI’s opgørelse mens årene 2006-2008 er modelleret bl.a. på baggrund af interviews med skorstensfejere. Tabellen viser, at der er udskiftet ca. 2.540 brændekedler i hele 2008, hvor skrotningsordningen har fungeret i halvdelen af dette år. Dette er i nogenlunde overensstemmelse med, at tilskudssekretariatet har modtaget 1.736 ansøgninger om støtte i 2008 og påregner, at nogle ansøgninger modtaget i 2009 har udskiftningsdato i 2008, og derfor regnes der med, at udskiftningstallet for 2008 er 500 højere. Således er det antaget, at der kun vil være udskiftet et mindre antal (ca. 300) kedler i første halvdel af 2008, hvilket formentlig er realistisk, fordi ordningen var ventet og udskiftningerne derfor skete langsomt i begyndelsen af 2008. Ovenstående udskiftningstakt er i nedenstående tabel omregnet til den procentvise fordeling mellem gamle og nye henholdsvis ovne og kedler.
4.3.3 Fordeling af træ på ovn-/kedeltype i 2008I undersøgelsen blandt skorstensfejermestrene mener flere respondenter, at husstande med nye ovne bruger markant mindre brænde end tidligere – op mod en reduktion på 50 %. Denne pointe fra skorstensfejerne er dog ikke helt i overensstemmelse med de seneste års opskrivninger af brændeforbruget, som Energistyrelsen har foretaget. I denne rapport regnes fortsat med, at Energistyrelsens opgørelse er det mest retvisende billede, da den er baseret på en kvantitativ undersøgelse blandt brugerne. Svarene i skorstensfejerundersøgelsen viser, at vurderingen af det samlede brændeforbrug fortsat er en usikkerhedsparameter. Der kan dog være flere forklaringer på skorstensfejernes udsagn:
Da der ikke er fuldstændig klarhed omkring disse konklusioner, er der dog fastholdt samme stigningstakt i enhedsforbruget for alle ovn- og kedeltyper, dog ekskl. pillekedler.
Undersøgelsen af udviklingen af brændeovne og -kedler fra 2005-2008 giver anledning til følgende opgørelse af brændeforbruget.
|