| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af genanvendelsesmålsætninger i affaldsdirektivet

9 Konklusion

• 9.1 Forsyningen 2005
• 9.2 Frem- og tilbageskrivning
• 9.3 Affald
• 9.4 Genanvendelsesmål

9.1 Forsyningen 2005

Det samlede forbrug af varer i husholdningerne i Danmark i 2005 er opgjort til 13,8 mio. tons. Hertil kommer en emballagemængde fra husholdninger på knapt 290.000 tons. Totalt ender ca. 14,1 mio. tons varer og emballager i husholdningen. I projektet ser vi kun på varer og emballager, der indeholder mindst ét af materialerne glas, metal, papir og plast. I forhold til den samlede forsyning er der tale om en meget lille mængde.

Mængden af fokusmaterialer i husholdningernes vareforbrug i 2005 androg 1.071.129 tons. Papir udgør halvdelen af forbruget af fokusmaterialer.

9.2 Frem- og tilbageskrivning

I projektet har vi beregnet affaldsmængderne i henholdsvis 2005, 2012 og 2020. Vi har benyttet en fremskrivningsprofil kaldt 5-0-3 %-profilen. Med udgangspunkt i en tidsrække for 2001-2007 tilbageskriver vi forsyningen med 5 % fra 2001 til 1975. Vi fremskriver forsyningen med 0 % fra 2008 til og med 2010 og perioden 2011 til 2020 fremskriver vi med 3 %. Da vi i projektet har fastlagt levetiderne for de enkelte varegrupper kan man beregne affaldsmængden et givent år.

9.3 Affald

Den beregnede affaldsmængde i 2005, 2012 og 2020 fremgår af Tabel 9-2, beregnet på baggrund af fremskrivningsprofilen 5-0-3 %.

Alle varegrupperne er frem-/tilbageskrevet med den samme vækstprocent. Vi har undersøgt virkningen af et alternativt forløb for 2 store varegrupper. Det drejer sig om emballager og forbruget af aviser, ugeblade mm. som forventes at udvikle sig anderledes end de generelle udviklingstræk.

I Tabel 9-3 er det illustreret hvilken effekt det har på affaldsmængden, når vi ændrer på emballagesætningen og samtidig reducerer forbruget af aviser, ugeblade mv.

Det fremgår af tabellen, at hvis de to skitserede udviklingsforløb sker samtidig vil affaldsmængden være stort set konstant i den betragtede periode. En anden effekt fremgår af Figur 9-1. Her ser vi hvordan materialesammensætningen af de fire fokusmaterialer ændrer sig fra 2005 til 2020, hvor mængden af papir og glas falder mens plastmængden stiger.

Figur 9-1. Udviklingen i affaldsmængden 2020 (hhv. uden og med ændringer ifht fremskrivningsprofilen).

9.4 Genanvendelsesmål

En af målsætningerne i Affaldsdirektivet er en genanvendelsesprocent på 50 af materialerne glas, metal, papir og plast fra husholdningerne. Vi har set på om det vil være muligt at nå dette mål i 2005, 2012 og 2020.

I Tabel 9-4 ser vi hvilke genanvendelsesmængder og indsamlingseffektiviteter der kan opnås under forskellige forudsætninger (scenarier) i 2005, 2012 og 2020.

Hvis vi alene forholder os til vort grundscenarie, således som det er defineret i afsnit 5.3 og sammenholder den beregnede affaldsmængde for henholdsvis 2005, 2012 og 2020 med de indsamlede mængder til genanvendelse får vi indsamlingseffektiviteter på 44,6 % i 2005, 42,9 % i 2012 og 42,2 % i 2020.

I Tabel 9-5 viser vi ændringer i indsamlingsprocenter for de forskellige scenarier i forhold til grundscenariet.

Hvis vi i tillæg til grundscenariet vælger at medregne metal i slaggeresten suppleret med mængden af skrottede personbiler (91 % af bilerne ophugges) så bliver indsamlingseffektiviteten 51,8 (44,6 + 3,3 + 3,9) i 2005. I 2012 bliver indsamlingseffektiviteten 50,1 og i 2020 bliver den 50,8.

Med de forudsætninger, der gælder for projektet, vil det akkurat være muligt at nå genanvendelsesmålsætningen på 50 % både i 2005, 2012 og 2020.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2010, © Miljøstyrelsen.