|
Vurdering af genanvendelsesmålsætninger i affaldsdirektivet 8 Diskussion
I dette kapitel diskuterer vi de fundne resultater på baggrund af de forudsætninger og afgrænsninger, der er opstillet i projektet. Diskussionen er især rettet mod den valgte metode, afgrænsningen af varer i husholdninger og fremskrivningsmetoden. Disse forhold er væsentlige for tolkningen af de resultater som projektet producerer. 8.1 Husholdningsaffald eller affald fra husholdningerI projektet har vi – i overensstemmelse med dansk tradition – valgt at opgøre mængden af de fire fokusmaterialer (glas, metal, papir og plast) ud fra hvad der normalt kunne optræde som ”husholdningsaffald”. Husholdningsaffald dækker her affaldstyperne: dagrenovation, storskrald, haveaffald, affald fra genbrugsstationer o.l. I Affaldsdirektivet[24] artikel 11, stk. 2 a) står: ”… senest i 2020, at forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelsen af affaldsmaterialer som minimum f.eks. papir, metal, plastic og glas fra husholdninger og om muligt fra andre kilder, såfremt disse affaldsstrømme svarer til affald fra husholdninger, skal der indsamles mindst 50 vægtprocent.” Dette kan tolkes således, at affald der ifølge dansk tradition ikke henregnes under ”husholdningsaffald” alligevel kan indgå i beregningsgrundlaget blot affaldet stammer fra husholdninger. Vi har undersøgt hvilke konsekvenser det ville få for den anførte målsætning for indsamling, hvis noget af dette ”affald fra husholdninger”, der ikke indgår under ”husholdningsaffald”, blev medregnet jf. kapitel 6. Vi har identificeret de største varegrupper, der ikke indgår i den danske definition af ”husholdningsaffald” og alligevel optræder som ”affald fra husholdninger”. Det drejer sig om:
Det skal bemærkes, at visse papir- og plastprodukter (køkkenrullepapir, servietter, affaldssække af papir og plast ol.), som normalt ikke indgår i beregningen af indsamlingseffektiviteten, er medtaget i beregningsgrundlaget. 8.2 MetodenMålet med projektet har været at fremlægge beregningsmetoder for dokumentation af forsyningsmængder af papir, plast, glas og metal. Med den valgte metode er fokus lagt på størst mulig datatilgængelighed, enkelhed og gennemskuelighed. Den største udfordring ligger i at bestemme mængden af varer, der konsumeres af husholdningerne og som følgelig ender som affald på et eller andet tidspunkt. En anden udfordring er at bestemme en vares (et produkts) levetid og materialesammensætning, hvilket er en forudsætning for at kunne dokumentere forsyningsmængden og det afledte affald for de nævnte fire materialer. En tredje udfordring har været at vælge fremskrivningsmetode og navnlig udgangspunktet for fremskrivningen. 8.2.1 Forbrug af varer i den private husholdning.En sammenligning af data fra DST og data fra emballagedatabasen viste, at sidstnævnte kilde konsekvent synes at undervurdere forsyningen af visse varer. Det var derfor nødvendigt at beregne en række opregningsfaktorer for på den måde at sikre en mere korrekt forsyning for de øvrige år i tidsrækken. Alternativt kunne vareforbruget tilbage i tid opgøres via kørsler i DST. Sådanne kørsler er relativt dyre og har ikke været en mulighed indenfor projektets budgetramme. Der er dog ingen tvivl om, at det ville have været mere konsistent at opgøre vareforbruget alene ved at bruge primærkilden som indgang. Ved den valgte fremgangsmåde bliver forbruget således ”låst” fast, hvilket indebærer at nye produkter ikke medtages – med mindre de i Danmarks Statistik kategoriseres under en allerede eksisterende varegruppeposition. Dynamikken i udviklingen i vareforbruget tilbage i tid går derved tabt. 8.2.2 Afgrænsning af varegrupperAfgrænsningen af de varegrupper der skal indgå i projektet foretages på baggrund af det datamateriale, der modtages fra DST. Hvis materialet viser, at der er registreret et forbrug af en varegrupper under kategorien ”Privat forbrug”, medtages varegruppen. Der er ikke i projektet gennemført en selvstændig vurdering af om varegrupper uden registreret forbrug måske alligevel burde medtages. Vi kan ikke afvise at en varegruppe uden registreret forbrug i 2005 kunne optræde med et forbrug i et andet opgørelsesår. Dette problem ville være løst hvis, der var foretaget et udtræk pr. år fra DST. Varegrupper med et registreret privat forbrug er herefter drøftet nærmere i projektet med henblik på en yderligere afgrænsning, idet det kun er relevant at medtage varegrupper, der indeholder mindst ét af materialerne papir, plast, glas og metal. Det kan gøres relativt enkelt og det er under alle omstændigheder nemt at eliminere de varegrupper, der ikke indeholder mindst ét af de fire (fokus) materialer. Den sidste afgrænsning omfatter en vurdering af om de valgte varegrupper også ender som husholdningsaffald eller affald fra de private husholdninger. Eksempler på tvivlsomme varegrupper er fx:
Produkterne forekommer i de private husholdninger, men kan ende i andre affaldsstrømme end husholdningsaffald. Denne afsluttende udvælgelse af varegrupper er sket ud fra den tekstbeskrivelse, der er knyttet til hver varegruppe. Det kan ikke afvises, at flere varegrupper burde være holdt ude af undersøgelsen – eller yderligere grupper medtaget. Vi har valgt at holde alle produkter/varer, der indgår i ”byggeaffald” (f.eks. tapet, vinduesglas, rør, fugemateriale) ude af opgørelsen. Desuden er der en række andre produktgrupper, som vi har valgt ikke at medtage – f.eks. toiletpapir og biler/både, som normalt optræder i andre affaldsstrømme. En fuldstændig liste over hvilke produkter, vi har fravalgt fremgår af Bilag 5. Det er klart, at det kræver en præcisering i forhold til direktivet af, hvorvidt sådanne produkter skal indgå i opgørelsen over vareforbruget. Vi har gennemført følsomhedsanalyser for hvad det betyder, hvis toiletpapir hhv. biler indgår i opgørelsen – og specielt hvorledes det påvirker indsamlingseffektiviteten. 8.2.3 EmballageAl salgsemballage, der ender i husholdninger, er medtaget. Det betyder, at al emballage er medtaget – også til varer, der ikke indeholder mindst ét af de fire fokusmaterialer. Der er ikke foretaget nogen opregning af salgsemballage for de varegrupper, hvis forsyningsmængde synes at være undervurderet jf. afsnit 8.2.1. Der er heller ikke gennemført beregninger på hvor meget emballage, der på denne måde holdes ud af de videre beregninger. En gennemgang af de varegrupper der er opregnet, viser, at det typisk er varegrupper, der ikke indeholder nogle af fokusmaterialerne. Den manglende opskalering af emballagerne vurderes således ikke at have nogen stor betydning for beregningerne. 8.3 MaterialesammensætningVurderingen af materialesammensætningen er sket dels ved at benytte den tekstbeskrivelse, der følger varegrupperne. For en række kapitelnumre (hver varegruppe kan henføres til ét og kun ét kapitelnummer) er der ikke tvivl om materialesammensætningen. For andre kapitelnumre, der indeholder varegrupper, der er sammensat af flere materialer, er materialebestemmelsen sket på anden måde - nemlig ved anvendelse af produktoplysninger af forskellig karakter. Ideelt ville en præcis materialebestemmelse af hver enkelt vare indenfor en varegruppe være at foretrække. Adgangen til sådanne oplysninger eksisterer ikke centralt. Når materialebestemmelsen af sammensatte varer sker på varegruppe vil der være en usikkerhed på bestemmelsen. Da en varegruppe typisk er karakteriseret ved relativt ensartede produkter, er det vor vurdering, at materialebestemmelsen er om ikke i alle tilfælde korrekt så i det mindste retvisende. Det skal i tillæg tilføjes, at to varegrupper tilsammen udgør 70 % af den mængde, der indgår i beregningerne, og at disse to varegrupper er entydigt materialebestemt. 8.4 FremskrivningsmetodeI stedet for at frem- og tilbageskrive med en fast procent har vi testet flere løsninger. Vi har valgt en profil som vi mener passer bedst mulig til en kendt/forventet udvikling. Vi tilbageskriver med 5 % (beregnet som et fald på 5 % af gennemsnittet af de tre efterfølgende års vareforsyning. Det svarer til en årlig vækst i forbruget på ca. 2,5 %. Denne vækst svarer i store træk til udviklingen i perioden 1990-2000. Ved fremskrivningen har vi set på den forventede udvikling på kort sigt (2008-2010) og på længere sigt (2011-2020). På kort sigt vælger vi en 0-vækst. Selv med denne vækstrate er forsyningsmængden i 2008, 2009 og 2010 klart højere end i 2005 (fordi udgangspunktet som nævnt tidligere baserer sig på et gennemsnit over tre år). På lang sigt vælger vi en moderat vækst på 3 % (reelt 1,5 %). Der er tale om et defensivt valg. Den valgte fremskrivningsform svarer bedst til virkeligheden på den ”lange bane”, hvor der opnås en jævn stigning i forbruget. På den ”korte bane” kan denne fremskrivningsmetode være mere problematisk, da den viderefører det udviklingsmønster, der har været gældende umiddelbart før fremskrivningens første år (2005). Tabel 7-1viser, at mængden af salgsemballager af glas og metal stiger med 10 hhv. 7 % fra 2005 til 2020, mens emballager af papir (42 %) og plast (61 %) stiger langt mere. Det skyldes, at mængden af papir- og plastemballage steg meget kraftigt i årene 2005-2007, mens forbruget af glas- og metalemballage var faldende i denne periode. Modellen understøtter altså denne udvikling i de nærmeste år herefter. Vi tror at denne udvikling i dette tilfælde kan eskalere endnu mere frem mod 2020. Derfor har vi valgt at vurdere alternative vækstprofiler for emballagerne – se også Tabel 7-2. Forbruget af aviser skulle i forhold til prognoserne stige kraftigt frem til 2020. Dette bygger på en kraftig stigning i forbruget af aviser (herunder ikke mindst de såkaldte ”gratis-aviser”) fra 2005 til 2007. Gratisavisernes oplagstal er siden faldet dramatisk – hvilket i dette tilfælde ikke stemmer overens med vores prognose. Vi forsøger derfor at tage højde for den aktuelle udvikling i forbruget af avispapir ved at justere mængden af (avis)papir i nedadgående retning i den alternative beregning – se afsnit 7.3. Vi kan således indvende, at netop fordi det mængdemæssige udgangspunkt for fremskrivningen har stor betydning for det samlede resultat, så burde vi have testet flere alternative gennemløb. Med tanke på eventuelle justeringer fremover foreslår vi derfor at udbygge tidsrækken 2001-2007 ved kommende justeringer af fremskrivningen. Tidsrækken kan udbygges gennem køb af udtræk fra Danmarks Statistik. 8.5 Levetid og levetidsprofilI projektet har vi valgt at beskrive hvornår en vare bliver til affald via en relativ enkel levetidsprofil. Profilen beskriver hvor stor en del af en vare, der bliver til affald et bestemt år efter køb. Profilen har sit maksimum for det år, der svarer til den gennemsnitlige levetid, og aftager symmetrisk fra dette maksimum. Levetidsprofilen definerer vi således at en vare købt et givet år kun har mulighed for at forfalde som affald indenfor en periode på maksimalt 7 på hinanden følgende år. Levetidsprofilen er identisk for alle varegrupper med en gennemsnitlig levetid på mindst 3 år. Vi kunne alternativt vælge andre levetidsprofiler. I statistiske beregninger benyttes fx en Weibull fordeling (som i NMR-projektet[25]) til at bestemme, hvornår udvalgte produkter forventes at optræde som WEEE. I projektet har vi testet hvilken betydning det har for den samlede affaldsproduktion, hvis vi anvender den enkle levetidsprofil i forhold til fx en Weibull fordeling. Testen viser, at resultatet ikke påvirkes meget af hvilken profil, vi vælger. Det kræver flere oplysninger at opstille en levetidsprofil baseret på en Weibull fordeling, mens det blot kræver viden om varegruppens gennemsnitlige levetid at opstille de i projektet valgte levetidsprofiler. Vi har i projektet testet, hvilken betydning det har for affaldsmængden, hvis vi ændrer levetiden. Det viser sig generelt, at affaldsmængden et bestemt år stiger, hvis levetiden gøres kortere. Omvendt falder affaldsmængden et givet år, hvis levetiden gøres længere. Hvis levetiden på alle varer (med en gennemsnitlig levetid på mindst ét år) reduceres med ét år, så stiger affaldsmængden et givet år med ca. 1 % - eller ca. 10.000 ton. Dette er en relativ lille ændring af affaldsmængden. Dette er baggrunden for, at vi ikke har gjort mere ud af at vurdere om de valgte gennemsnitlige levetider bør justeres. Når en ændring i levetiden ikke får større betydning for den samlede affaldsproduktion et givet år, så hænger dette også sammen med, at 62 % af varer og emballager bliver til affald indenfor det første år. 8.6 Genanvendelse af jern og metal i forbrændingsslaggenVed beregning af indsamlingseffektivitet af de fire fokusmaterialer har vi medregnet genanvendelse af jern og metaller fra forbrændingsslaggen. Genanvendelse af jern og metaller fra slaggen handler i princippet ikke om indsamling – der er her tale om at udvinde metallerne fra en affaldsstrøm. Spørgsmålet er her om udvinding af metaller fra slaggen kan tælle med som genanvendelse af de fire fokusmaterialer fra husholdninger. Det bør bemærkes, at der er stor usikkerhed forbundet med at opgøre hvilken kilde (husholdninger eller erhverv) metallerne i slaggen stammer fra. Under alle omstændigheder sker der en vis oxidering af metallerne i forbindelse med forbrændingsprocessen – oxideringen er størst for produkter med stor overflade, og det er netop sådanne produkter, der ofte optræder i produkter fra husholdninger. 8.7 Når vi målene i 2012 og 2020?Der er gennemført beregninger af, hvor stor indsamlingseffektiviteten for de fire fokusmaterialer er i 2005. Det fremgår heraf, at det ikke er nogen selvfølge, at Danmark når dette mål i 2005. Det afhænger blandt andet af hvilke varegrupper, der indgår i beregningsgrundlaget og hvorvidt metaller fra forbrændingsslaggen kan medregnes. Med den valgte fremskrivning af vareforsyningen, så bibeholdes fordelingen mellem de fire fokusmaterialer i store træk. Andelen af papir og plast stiger lidt på bekostning af glas og metal. Indsamlingseffektiviteten for papir ligger på ca. 50 %, så det vil alt andet lige ikke påvirke den samlede indsamlingseffektivitet mærkbart. En øget andel af plast vil til gengæld trække indsamlingseffektiviteten ned, da effektiviteten i indsamlingsordninger for plast fra husholdninger generelt er meget lille. 8.7.1 Ændret sammensætning af emballagerI afsnit 7.2 så vi, hvordan et ændret brug af emballagematerialer kunne resultere i en markant reduktion i forbruget af emballageglas. Behovet for at emballere varer forventes ikke at ændre sig frem til 2020. Der vil derfor være behov for at anvende nogle af de andre emballagematerialer (sandsynligvis mest papir og plast). Hvordan vil en sådan udvikling påvirke indsamlingseffektiviteten af emballagematerialerne under ét? Sandsynligvis i negativ retning. Emballageglas fra husholdninger har en relativ høj indsamlingseffektivitet – specielt flasker til drikkevarer bliver indsamlet til genanvendelse. Restaffaldets indhold af glasemballage består fortrinsvis af konservesglas (til marmelade, ketchup, rødbeder og medicin), men selv disse emballagetyper har en relativ høj indsamlingseffektivitet. Modsat har emballager af plast hhv. af papir en meget lavere indsamlingseffektivitet til genanvendelse. Alt andet lige må dette derfor betyde, at indsamlingseffektiviteten af emballager bestående af de fire fokusmaterialer bliver reduceret, hvis/når der sker et skift i brugen af glas over til plast og papir. 8.7.2 Mindre papirI afsnit 7.3 beskrev vi et udviklingstræk, der indebar et kraftigt faldende forbrug af papir – og især papir til aviser og reklamer/tryksager. Generelt har de danske kommuner etableret velfungerende ordninger for indsamling af papir fra husholdninger. Indsamlingseffektiviteten i disse ordninger kan være endog meget høj. Det indsamlede papir er karakteriseret ved, at det for langt den største del består af aviser, ugeblade, reklamer og tryksager. Andre papirkvaliteter fra husholdningerne (telefonbøger, skrivepapir, kuverter, småt papir, papirposer og –emballager) bliver til gengæld kun indsamlet til genanvendelse i yderst begrænset omfang – og det uanset hvor effektivt indsamlingssystemet i øvrigt er opbygget. Der synes således at være en øvre grænse for hvor effektiv en indsamlingsordning for papir kan blive. Det skitserede udviklingstræk betyder, at det netop vil være de papirkvaliteter, som danskerne i forvejen er gode til at sortere fra til genanvendelse, der fremover vil optræde i mindre mængde. Omvendt vil de øvrige papirkvaliteter ikke blive reduceret. Vi kan således forvente at indsamlingseffektiviteten af papir vil falde, hvis/når forbruget af aviser, reklamer og tidsskrifter falder over tid, fordi det netop er disse kvaliteter, der bliver indsamlet til genanvendelse. 8.7.3 Behov for mere effektive indsamlingsordningerHvis de skitserede udviklingstræk – ændring i sammensætning af emballager og faldende mængde af papir – holder stik, så vil der være behov for at indføre mere effektive indsamlingsordninger for disse emballage- og varegrupper, hvis effektiviteten for disse grupper skal holdes uændret. 8.7.4 RetursystemerMængden af cirkulerende øl- og sodavandflasker i retursystemet indgår ikke i beregningerne. Hvis mængden (ca. 300.000 tons) blev inkluderet i opgørelsen af de indsamlede mængder ville det være lettere at opfylde målsætningerne i 2012 og 2020. 8.8 GrænsehandlenI projektet har vi alene fokuseret på den indenlandske forsyning. Vi har således ikke inddraget den private grænsehandel i opgørelsen. Grænsehandlen vurderes at give et netto bidrag til det danske forbrug af de fire fokusmaterialer. [24] Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver. [25] Method to measure amount of WEEE generated, Nordic Council of Ministers, TemaNord 2009:548
|