| Indhold |
Miljøprojekt nr. 1331, 2010
Brancheindsats for produktkæden ”Korrosionshindrende overfladebehandling af store stålkonstruktioner og skibe”
Resumé
Projektets formål er overordnet at fremme brugen af mindre miljø og arbejdsmiljøbelastende materialer og metoder inden for heavy-duty branchen. Målet er fremmet i et samarbejde medlem producenter af maling, producenter af påføringsudstyr, maleentreprenører og brugere.
Der er arbejdet med 3 delprojekter
- Udvikling af mobilt robotanlæg til automatiseret påføring af maling udvendigt på vindmølletårne.
- Det samlede resultat af forsøgopstillingerne indikerede, at der var umiddelbare fordele ved anvendelse af robotter til påføring af malinger.
- rojektet har vist, at indvendig påføring af maling på mølletårne også er muligt med mobilt robotanlæg.
- Det giver en ensartet påføring
- Der er store besparelser på malingsforbruget, og det giver en kalkuleret årlig besparelse på godt 90.000 kg opløsningsmidler i påvirkning på miljøet. Dette svarer til en besparelse på ca. 40%. De sparede mængder malinger giver herudover en reduktion i forurening ved en mindre produktion og færre transporterede liter. Tallet baserer sig på en årlig produktion på 840.000 m² fordelt på 50% udført efter et C3 system, og 50% efter C4 system efter DS/EN ISO 12944.
- Der er store arbejdsmiljøforbedringer, da ingen overflader males i hånden udover udstikninger.
- På afrapporteringstidspunktet var ikke alle robotter er kørt ind i det færdige anlæg, det ser ud til at projektets målsætning at gå fra en faktor 2,0 til 2,2 ned til en faktor 1,3 til 1,4 nås uden de store problemer.
Et færdigudviklet anlæg til overfladebehandling af tårnsektioner til vindmøller er nu installeret . Anlægget, der er procesautomatiseret, er det første af sin art i verden. Det af Miljøstyrelsen støttede projekt har medført efterfølgende projekt og investering i fuld skala hos DS SM A/S i Rødekro.
- Udvikling af påføringsmetoder som kan benyttes ved automatiseret malingspåføring på vindmølletårne.
Forsøg med de 6 forskellige påføringsprincipper, valsepåføring, tæppelakering, rullepåføring, traditionel airless sprøjtning, Airmix sprøjtning og overgydning har vist, at der er miljøvenlige alternativer til traditionel airless påføring af maling, og at processen kan automatiseres med et meget enkelt udstyr.
Det har vist sig, at den enkleste vej fremad vil være at benytte en form for Airmix sprøjtning med så stor dyse og så lavt materialetryk som muligt. Dette princip vil være en miljømæssig og tilsvarende økonomisk gevinst på minimum 20% ved at skifte fra airless til Airmix-sprøtning på grund af forbedret overføringseffektivitet (mindre forbisprøjt). Ved automatisk påføring opnås en jævnere lagtykkelse end ved manuelt arbejde.
- Informationsprojekt og tillæg til ISO 12.944
Der er udviklet en eksempelsamling på mere miljøvenlige malingssystemer. Eksempelsamlingen er generisk og er udkommet i efteråret 2009 fra DS forlag, som et DS Hæfte til ISO Standard 12944 - 5.
Som et supplement til DS Hæftet er der udviklet ti caseeksempler, som både omhandler hvilke miljø- og arbejdsmiljø fordele men også ulemper, der kan være ved brug af forskellige vandige malingssystemer.
Publikationen udkommer udelukkende elektronisk.
Læs publikationen i HTML: Indholdsfortegnelse
Hele publikationen samlet i en fil [163 kB]
Publikationsbeskrivelse (læsbar kolofon)
Læs publikationen i PDF-format [755 kB]
PDF er et printvenligt format. For at læse og printe publikationen i dette format, skal man have en version af Acrobat Reader installeret på sin computer. Dette program kan hentes gratis hos producenten Adobe's hjemmeside, hvor der også findes installationsvejledning mv.
Må citeres med kildeangivelse.
Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling.
Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter.
Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.
| Indhold | | Top |
Version 1.0 Juli 2010, © Miljøstyrelsen.
|