Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2008

9 Data til EU indberetning

9.1 Indberetning til EU

I henhold til EU Emballagedirektivet skal Danmark årligt indberette oplysninger om, hvorledes indsamlingen og genanvendelse af de fem emballagematerialer udvikler sig i forhold til de konkretiserede mål.

Oplysningerne skal indberettes i et særligt format og fremsendes til Kommissionen senest med udgangen af juni måned det efterfølgende år. Indberetningen for 2008 skal således fremsendes i juni måned 2010.

De data, der skal indberettes, omfatter:

  • Forsyningen af emballage markedsført i medlemslandet og genanvendt eller bortskaffet i forbrændingsanlæg med energiudnyttelse
  • Mængden af emballageaffald eksporteret til andre medlemslande eller lande udenfor fællesskabet med henblik på oparbejdning eller bortskaffelse i forbrændingsanlæg med energiudnyttelse
  • Mængden af emballageaffald genereret i andre medlemslande eller importeret fra lande udenfor fællesskabet med henblik på oparbejdning eller bortskaffelse i forbrændingsanlæg med energiudnyttelse i det pågældende medlemsland (Danmark).

9.2 Oversigt over genanvendelse

I Tabel 9.1 præsenteres de indberettede oplysninger til Kommissionen i en redigeret udgave.

Tabel 9.1 Genanvendelse – uden og med forbrænding med energiudnyttelse 2008. Tons
Emballage
Materiale
For-
syning
Gen-
anvendelse
Genanvendel-
sesgrad
Forbrænding
med energi
udnyttelse
Total
genan-
anvend.
Genan-
vend. incl.
forbrænd
DK EU 2008
Glas 100.828 121.879 120,7 60 0 121.879 120,9
Plast 164.838 41.951 25,4 22,5 119.200[56] 161.151 97,8
Papir og pap 509.396 310.809 61,0 60 196.60156 507.409 99,6
Metal 34.331 28.119 81,9 50 0 28.119 81,9
Træ 88.021 36.045 40,9 15 20.000 56.045 63,7
Andre 4.743       4.601 4.601 97,0
I alt 902.156 538.803 59,7 55 - 80 340.401 879.204 97,5

I forhold til EU emballagekravene opfylder Danmark sin forpligtelse for så vidt angår genanvendelse af den totale mængde emballageaffald under ét såvel som for hvert af de fem emballagematerialer.

Bemærkninger til genanvendelsesgraden for glasemballage fremgår af afsnit 4.6.


[56] Det antages, at 97% af den mængde plastemballage, der ikke genanvendes, går til forbrænding. For papir og papemballage er andelen 99%.

 



Version 1.0 September 2010, © Miljøstyrelsen.