Emballageforsyningen i Danmark 2008

5 Samlet emballageforsyning

På basis af de gennemførte del-opgørelser af emballageforsyningen kan den samlede danske emballageforsyning for året 2008 opgøres.

Fordelt ud på hovedemballagematerialerne ser forsyningen sådan ud:

Figur 21: Samlet forsyning af emballager fordelt på hovedmaterialer
Samlet forsyning af emballager 2008
Emballagematerialer Fyldte emballager    
Materiale Tomme emballager Import Eksport Total indenlandsk forsyning %-fordeling
Papir og pap 488.419 260.591 239.616 509.395 56,5
Glas 102.871 125.966 128.009 100.828 11,2
Plast 144.737 146.457 126.357 164.837 18,3
Metal 79.221 46.222 91.066 34.376 3,8
Tekstiler 3.687 1.844 790 4.741 0,5
Træ 164.759 171.471 248.209 88.021 9,8
I alt 983.693 752.552 834.046 902.199 100,0

Af nedenstående skema fremgår den opgjorte samlede emballageforsyning fordelt på emballagematerialer:

Figur 22: Samlet oversigt over forsyningen af emballager
Emballage Produktion, tomme, tons Import, tomme, tons Eksport, tomme, tons Import, fyldte, tons Eksport, fyldte, tons Import, tomme+ fyldte, tons Eksport, tomme+ fyldte, tons Markeds- ført, tons
Pap og papir 460.055 153.838 125.474 260.591 239.616 414.429 365.090 509.395
Glas 184.222 42.497 123.848 125.966 128.009 168.463 251.857 100.828
Plast 107.573 118.779 81.615 146.457 126.357 265.237 207.972 164.837
Metal 75.923 48.178 44.880 46.222 91.066 94.400 135.947 34.376
Tekstil 0 4.992 1.305 1.844 790 6.836 2.095 4.741
Træ 70.416 127.966 33.624 171.471 248.209 299.437 281.832 88.021
I alt 898.189 496.251 410.747 752.552 834.046 1.248.802 1.244.793 902.199

Fordelt på de enkelte materialekategorier ser billedet således ud:

Figur 23: Samlet forsyning af emballager fordelt på materialer
Samlet forsyning af emballager 2008
Emballagematerialer Tomme emballager Fyldte emballager Total indenlandsk forsyning Total indenlandsk forsyning
Materiale Materiale Forsyning, tons Import, tons Eksport, tons Tons %-fordeling
Papir og pap Bølgepap 372.566 185.646 165.005 393.206  
Papir og pap Andet pap 71.971 52.069 53.508 70.532
Papir og pap Papir 43.883 22.877 21.102 45.657
Papir og pap I alt 488.419 260.591 239.616 509.395 56,5
Glas I alt 102.871 125.966 128.009 100.828 11,2
Plast PVC 445 850 577 717  
Plast PP 16.024 11.263 7.751 19.536
Plast PS 4.452 5.599 4.526 5.525
Plast EPS 2.769 15.182 9.579 8.372
Plast Laminat-plast 6.063 8.612 9.769 4.905
Plast PET 6.004 16.591 16.596 5.999
Plast HDPE 17.199 33.897 26.054 25.043
Plast LDPE 88.255 52.755 46.960 94.051
Plast Anden plast 3.525 1.708 4.544 689
Plast I alt 144.737 146.457 126.357 164.837 18,3
Metal Aluminium 30.529 11.072 32.651 8.950  
Metal Hvidblik/stål 48.692 35.150 58.416 25.426
Metal I alt 79.221 46.222 91.066 34.376 3,8
Tekstiler I alt 3.687 1.844 790 4.741 0,5
Træ I alt 164.759 171.471 248.209 88.021 9,8
I alt I alt 983.693 752.552 834.046 902.199 100,0

Den samlede danske emballageforsyning for 2008 er således opgjort til at være på 902.199 tons. Fordelingen af den samlede emballageforsyning opdelt i salgs- og transportemballager ser således ud:

Figur 24: Samlet forsyning af emballager fordelt på salgs- og transportemballager
Samlet emballageforsyning, 2008
Materiale Salgsemballager, tons Transportemballager, tons I alt, tons
Bølgepap 166.739 226.467 393.206
Andet pap 64.042 6.490 70.532
Papir 41.798 3.859 45.657
Papir og pap, i alt 272.580 236.815 509.395
Glas, i alt 100.828 0 100.828
PVC 717 0 717
PP 16.540 2.995 19.536
PS 2.258 3.268 5.525
EPS 5.610 2.761 8.372
Laminat-plast 4.449 457 4.905
PET 5.915 84 5.999
HDPE 21.168 3.875 25.043
LDPE 63.836 30.215 94.051
Anden plast 212 477 689
Plast, i alt 120.705 44.132 164.837
Aluminium 8.950 0 8.950
Hvidblik/stål 22.314 3.112 25.426
Metal, i alt 31.264 3.112 34.376
Tekstiler, i alt 4.672 69 4.741
Træ, i alt 5.007 83.014 88.021
I alt 535.056 367.143 902.199
%-fordelt 59,3 40,7 100,0

Af nedenstående tabel ses forskellen for hovedemballagematerialerne mellem forsyningerne i 2007 og 2008:

Figur 25: Forsyningen emballager sammenlignet med året før
Materiale Total indenlandsk forsyning 2007, tons Total indenlandsk forsyning 2008, tons Forskel, tons Forskel, %
Papir og pap 533.807 509.395 -24.412 -4,6
Glas 105.234 100.828 -4.406 -4,2
Plast 191.978 164.837 -27.140 -14,1
Metal 35.082 34.376 -706 -2,0
Tekstiler 5.350 4.741 -609 -11,4
Træ 107.509 88.021 -19.488 -18,1
I alt 978.960 902.199 -76.760 -7,8

I 2008 var emballageforsyningen på 902.199 tons. Samlet er emballageforsyningsmængden faldet med 76.760 tons svarende til et fald på 7,8% i forhold til 2007.

Den internationale finanskrise sætter også sit kraftige aftryk på emballageforsyningsmængden. For samtlige emballagematerialer er der tale om et fald. Det er måske noget overraskede, at faldet i emballageforbruget er så stort. Reduktionen skyldes i stor udstrækning det samtidige fald i forbruget såvel herhjemme som på eksportmarkederne. En medvirkende årsag til faldet kan også være, at de emballageforbrugende virksomheder på grund af likviditetspresset ligger inde med mindre mængder af emballager på lager og indkøber emballage i mindre oplag.

5.1 Emballageforsyning sammenlignet med tidligere år

Den danske emballageforsyning har nu været opgjort i 15 år. I tabellen herunder fremgår emballageforsyningen for hvert af årene i perioden 1999-2008:

Figur 26: Samlet forsyning af emballager i perioden 1999-2008 opgjort i 1.000 tons
Materialer 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
Papir og pap 469 475 488 502 495 497 516 528 534 509
Glas 188 168 184 156 152 132 119 101 105 101
Plast 153 157 150 157 154 174 183 191 192 165
Metal 26 45 43 41 42 39 40 42 35 34
Tekstil 4 3 3 4 4 4 4 4 5 5
Træ 107 108 117 101 108 94 120 106 108 88
I alt 947 956 985 961 956 940 983 972 979 902
Indeks (1999=100) 100 101 104 101 101 99 104 103 103 95

Når man ser bort 2008 har emballageforsyningen igennem de seneste år stort set ligget på samme niveau mellem 947.000 og 985.000 tons pr. år. At faldet i emballageforsyningsmængden er så kraftig i 2008, som det er tilfældet, må tillægges den internationale afdæmpning i den økonomiske aktivitet.

Stigninger og reduktioner i emballageforsyningsmængden kan muligvis forklares som en funktion af den økonomiske aktivitet i landet. For at belyse dette forhold er den samlede emballageforsyning på nedenstående skema sat i forhold til bruttonationalproduktet tillagt importen, hvorved den samlede bruttoforsyning i økonomiske termer fremkommer. Denne bruttoforsyning anvendes så til privat og offentligt forbrug, investeringer samt til eksport. Den samlede indenlandske nettoforsyning er således bruttoforsyningen fratrukket eksporten. Alle beløb er selvfølgelig opgjort i faste priser:

Figur 27: Samlet forsyning af emballager sat i relation til økonomisk aktivitet

Figur 27: Samlet forsyning af emballager sat i relation til økonomisk aktivitet

På nedenstående diagram ses indekstals-udviklingen for henholdsvis den økonomiske udvikling og emballageforsyningen:

Figur 28: Grafisk fremstilling af samlet emballage forsyning i relation til økonomisk aktivitet

Figur 28: Grafisk fremstilling af samlet emballage forsyning i relation til økonomisk aktivitet

Som det fremgår af diagrammet, har de to basiskurver næsten parallelle forløb. I starten af perioden stiger emballageforbruget mere end den økonomiske udvikling, mens emballageforbruget i den senere del af perioden flader ud for til sidst at falde svagt og med et kraftigt fald i 2008. Sammenhængen mellem emballageforbruget og den økonomiske udvikling bliver udtrykt gennem kurven ”Indeks for kg/kr.”. At kurven over perioden er faldende, er et udtryk for, at der kræves en mindre mængde emballage til at emballere de varer og tjenesteydelser, der ligger bag hver krones aktivitet. I 2008 fortsætter dette fald yderligere. Årsagen hertil kan være at en større del af stigningen i den økonomiske aktivitet bruges på tjeneste-ydelser, hvortil der ikke bruges emballager og/eller at der købes flere dyrere varer, som bruger samme emballagemængde som billigere varer af den samme type. En anden årsag er, at især emballageproducenterne konstant arbejder på at gøre emballagerne tyndere og lettere og samtidig bevare eller endog forbedre de emballeringstekniske egenskaber. Da omkring 70-80% af en emballages pris udgøres af selve materiale-omkostninger, er det at kunne fremstille tyndere emballager en væsentlig konkurrenceparameter – både økonomisk og miljømæssigt. Generelt kan man sige, at for hver kr.´s økonomisk aktivitet i samfundet, kræves der et emballageforbrug på 0,6 gram i 2008.

 



Version 1.0 September 2010, © Miljøstyrelsen.