| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Miljøtilsyn 2008
Miljøtilsynet i de statslige miljøcentre
De 7 statslige miljøcentre blev dannet i forbindelse med kommunalreformen.
tre af centrene Miljøcenter Odense, Miljøcenter Roskilde og Miljøcenter
Århus er godkendelses- og tilsynsmyndighed for en række af de større
virksomheder.
De tre centre skal ligesom kommunerne indsende en årlig beretning om indsatsen i forhold til miljøgodkendelser og tilsyn til Miljøstyrelsen.
Alle 7 centre gennemfører overvågning af miljøstanden i omgivelserne, herunder tilsynet med miljøets tilstand i vandløb, søer og kystnære havområder og i jord, luft og grundvand. Miljøcentrene skal hvert år indberette ressourceforbruget af dette arbejde til Miljøstyrelsen.
Tilsyn med og godkendelse af virksomhederne
Miljøcentrene var i 2008
tilsynsmyndighed ca. 400 listevirksomheder, heraf var ca. 210 i-mærkede
virksomheder, ca.120 i-mærkede virksomheder, hvor miljøcentret kun
fører tilsyn og ca. 15 øvrige listevirksomheder, hvor centeret
kun fører tilsyn.
Miljøcentrene er ikke formelt omfattede af aftalen om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn, men centrene har som hensigtserklæring, at målsætningen om minimumsfrekvenserne skal overholdes. For de virksomheder, hvor centrene er tilsynsmyndighed, betyder det, at alle virksomheder vil få et samlet tilsyn mindst hvert tredje år.
Miljøcentrene er myndighed for mere komplekse virksomheder, derfor er tilsynet ofte delt i flere besøg. Det er først, når der har været ført tilsyn med hele virksomheden, at tilsynet registres som et samlet tilsyn. Det er på antallet af samlede tilsyn, at minimumsfrekvensen bliver målt.
Miljøcentrene har i 2008 gennemført i alt 33 samlede tilsyn, svarende til en tilsynsfrekvens på 8 %. Selv om det skal tilstræbes, at antallet af tilsyn skal fordeles ligeligt over de tre år (dvs. 33 % af virksomhederne skal have et samlet tilsyn hvert år), er det for tidligt at konkludere noget om centrenes indsats. Ligesom det er tilfældet for kommunerne, har miljøcentrene også mulighed for at prioritere indsatsen forskelligt i løbet af den treårige periode. 8 % er dog en ret lav tilsynsfrekvens. Tilsynsfrekvensen for 2007 var 5 %.
Tabel 2 • Antallet af virksomheder, antallet af tilsyn, besøgte virksomheder og revurderinger af godkendelser i 2008
|
Antal virksom- heder |
Antal tilsyn |
Besøgte virksom- heder |
Antal samlede tilsyn |
Virksom- heder der har modtager samlet tilsyn |
Revurde- ringer af miljøgod- kendelser |
Imrk virksomheder |
212 |
177 |
109 |
23 |
24 |
10 |
Øvrige listevirksomheder |
47 |
25 |
14 |
3 |
5 |
- |
Imrk virk. Kun tilsyn |
121 |
77 |
42 |
5 |
10 |
- |
Øvirge virksomheder – kun tilsyn |
13 |
6 |
3 |
2 |
2 |
- |
Der er i 2009 udarbejdet en handlingsplan for miljøcentrene, som skal sikre at der fortsat er fokus på tilsynsindsatsen.
Miljøcentrene var i 2008 godkendelsesmyndighed for i alt ca. 285 listevirksomheder. Der blev i 2008 i alt givet ca. 10 godkendelser.
Håndhævelser
Ligesom kommunerne har miljøcentrene mulighed for at håndhæve, når de finder det nødvendigt i forhold til at sikre at gældende lovgivning overholdes.
Miljøcentrene har i 2008 lavet lidt flere håndhævelsesreaktioner end i 2007. Sammenlignes antallet af håndhævelsesreaktioner med kommunernes håndhævelsesreaktioner overfor listevirksomheder, ses det, at kommunerne har fundet anledning til at håndhæve ved 68 % af tilsynsbesøgene. Hvorimod centrene håndhæver ved 49 % af tilsynsbesøgene.
Tabel 3 • Myndighedsreaktioner i miljøcentrene i 2008
|
Henstil- linger |
Indskær- pelser |
Politian- meldelser |
Påbud efter § 41b |
Øvrige
påbud |
Forbud |
I-mrk. listevirksomheder |
15 |
37 |
1 |
7 |
3 |
0 |
Øvrige listevirksomheder |
0 |
3 |
0 |
1 |
0 |
0 |
I-mrk. listevirk. hvor centeret kun fører tilsyn |
55 |
5 |
0 |
3 |
9 |
0 |
Øvrige listevirk. hvor centeret kun fører tilsyn |
0 |
0 |
0 |
1 |
0 |
0 |
Andet |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
i alt |
70 |
45 |
1 |
12 |
12 |
0 |

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 August 2010, © Miljøstyrelsen.
|