| Forside | | Indhold | | Forrige |
Miljøtilsyn 2008
Miljøstyrelsens tilsynsaktiviteter i 2008
Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af en lang række
bekendtgørelser og forordninger. det største tilsynsområde
er kemikalieområdet, hvor tilsynet varetages af kemikalieinspektionen.
Kemikalieinspektionen fører tilsyn med ca. 50 bekendtgørelser, der ikke eksplicit fremgår af skemaet nedenfor, da Kemikalieinspektionen hvert år udgiver en selvstændig årsstatus, der offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside.
I tabellen nedenfor kan ressourceforbruget opgjort i årsværk og fremmede tjenesteydelser, antal tilsyn og kampagner, samt håndhævelsesreaktioner i 2008 ses.
Sammenlignet med 2007 har der været større aktivitet i Kemikalieinspektionen, GMO-området og brændeovne. Derudover er der kommet et nyt tilsynsområde til; import/eksport af affald.
I denne tilsynsberetning er det valgt at gå i dybden med et enkelt af de meget forskelligartede tilsynsområder; Tilsyn og kontrol med offshore installationer til olie- og gasudvinding.
Tilsynsområde |
Årsværk |
Tilsyn, kampagner m.v. |
Håndhævelsesreaktioner |
|
ÅV i MST |
Fremmede tjenesteydelser |
Fysiske tilsyn, kontrol af egenkontrol, kampagner, information |
Henstillinger, indskærpelser, påbud, forbud og politianmeldelser. |
Kemikalier |
6,7 |
|
Kemikalieinspektionen har igangsat 12 kampagner og afsluttet yderligere 5 kampagner i 2008. Information om kampagnerne findes i ”Årsstatus 2008” på Miljøstyrelsens hjemmeside. En del af kampagnerne er desuden afrapporteret særskilt. |
Tilsynsbesøg: 237 Kontrolanalyser: 257 Produktkontrol: 20 Indberetninger: 126 Politianmeldelser: 25 |
GMO-området |
2,1 |
0 |
61 tilsynsbesøg |
0 |
Import/ eksport af affald |
0,8 |
0 |
Der er udført en række kontroller: 8 gange á 1-2 dage |
- |
Modtage- faciliteter – havne- affaldsplaner, samt anmeldelse og aflevering af affald fra skibe |
0,06 |
650.000 kr. |
På Årsbasis fører Søfartsstyrelsen på vegne af Miljøstyrelsen tilsyn med
25 % af skibe som anløber danske havne, som efter modtagebekendtgørelsen har en afleveringspligt (§
11, stk. 1) og anmeldelsespligt (§ 12) efter modtagebekendtgørelsen. |
0 |
Havneaffaldsplaner |
0 |
Indberetning af mangelfulde eller for lidt modtagekapacitet vedrørende modtagefaciliteter på havnene |
Der er for tiden 2 klagersager som er under behandling |
Pant- og retur- systemet |
0,4 |
1,4 mio. kr. |
SKAT fører tilsyn på vegne af Miljøstyrelsen. På årsbasis føres ca. 500 kontrolbesøg. |
Administrative bøder, politianmeldelser. |
WEEE – elektronik- skrot/ freeriders og håndtering af affald |
0,3 |
250.000 kr. |
Der er sendt ca. 5000 breve ud til identificerede potentielle free-riders. De havde 2 formål: dels som information til alle i målgruppen, hvoraf nogle har svaret. Dels blev der fulgt op på dem, der ikke svarede. Opfølgning skete i 2009 og 2010 |
0 |
Bilskrot- bekendt- gørelsen |
0,04 |
0 |
Årligt tjek af om alle ca. 220 registrerede ophuggere fortsat har et gyldigt certifikat |
Ophævelse af registrering, politianmeldelser. |
Bilskrot- bekendt- gørelsen/ eksport af ulovlig affald/snyd med skrotnings- præmien |
0,1 |
0 |
4 udtalelser til tidligere foretaget politianmeldelser |
0 |
Offshore |
0,9 |
0 |
2 fysiske tilsyn, samt omfattende kontrol af egenkontrol mv |
0 |
Svovl- indholdet i faste og flydende brændsler |
0,25 |
50.000 kr. |
39 kontroller |
3 |
Hurtig- færgeruter |
0,06 |
0 |
Ingen tilsyn, men godkendelser |
|
Støj fra maskiner til brug i det fri |
0 |
0 |
0 |
0 |
Kvaliteten af benzin-, diesel- og gasolie til brug i motor- køretøjer |
0,1 |
0 |
35 kontroller |
0 |
Begrænsning af udslip af dampe ved benzin- påfyldning af motor- køretøjer |
0 |
0 |
0 |
0 |
Luftfor- urening fra mobile, ikke-vejgående maskiner |
0 |
0 |
0 |
0 |
Støj og luftfor- urening fra fritids- fartøjer |
0 |
0 |
0 |
0 |
Luftfor- urening fra skibe og platforme |
0 |
0 |
0 |
0 |
Tilsyn og kontrol med offshore installationer til olie- og gasudvinding
Miljøstyrelsen fører tilsyn med operatørernes udledning af olie og kemikalier til havmiljøet i forbindelse med drift af de faste installationer til olie- og gasudvinding samt ved efterforsknings- og produktionsboringer. Tilsynet består af fysiske tilsyn og en ret omfattende ”skrivebords”-kontrol. Platformene sender hver måned data om egenkontrol, der dokumenterer overholdelse af gældende vilkår i udledningstilladelser for de faste installationer.
I 2008 var der 9 bemandede platforme i Nordsøen, som Miljøstyrelsen var tilsynsmyndighed for. I 2010 er der 13 faste offshore produktionsplatforme med udledning, og alle bemandede platforme får tilsyn en gang i løbet af 3-årig periode.
Rensning af produceret vand
Når der produceres olie, sker dette med brug af vand som trykstøtte. Vandet renses før udledning til havet. Ved tilsyn gennemgår Miljøstyrelsen separationsprocessen, hvor fraktioner der er uønskede i havmiljøet skilles fra det producerede vand, og det sikres at koncentrationer i det producerede vand overholder lovkrav før udledning. I laboratorier på offshore-installationerne måles der jævnligt på prøver af det producerede vand. Ved tilsyn drøftes laboratoriepraksis og procedurer for udtag af vandprøver.
Utilsigtede spild
Miljøstyrelsen godkender beredskabsplaner for bekæmpelse af utilsigtede olie- og kemikaliespild fra både faste olie- og gasproducerende offshoreinstallationer og de mobile rigge, der anvendes ved boring. Der føres tilsyn offshore med, at det er de gældende versioner af beredskabsplaner for bekæmpelse af utilsigtede olie- og kemikaliespild der forefindes på platformen, samt at personalet på offshoreinstallationerne har kendskab til procedurer og retningslinjer i beredskabsplanerne.
I tilfælde af et utilsigtet uheld (olie- og kemikaliespild) meddeles dette straks til Søværnets Operative Kommando, der umiddelbart videregiver oplysningerne til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen sikrer sig, at operatøren iværksætter mekanisk bekæmpelse, hvis spildet vurderes at kunne bekæmpes. Ved mindre spild, der umiddelbart kan bekæmpes, drøftes spildhændelsen med platformschefen, og der redegøres for forebyggende tiltag.
Helikoptertransport
Det meste transport ved offshoretilsyn foregår i
helikopter, medmindre vejret tillader transport mellem offshoreinstallationerne
med standby skibe.
I sommeren 2008 gennemgik offshore-gruppen i Miljøstyrelsen et helikopterredningskursus. Kurset skal gennemføres af alle, der skal overnatte på offshoreplatformene på Nordsøen. Kurset er en forudsætning for at kunne føre tilsyn over flere dage på platformene. På kurset øves evakuering fra en simuleret styrtende helikopter. Først øves i slow motion i en helikoptersimulator, med stop undervejs, før helikopteren rammer havoverfladen. Der sluttes af med et real-time simuleret helikopterstyrt og evakuering under vandet fra en helikopter, der vender på hovedet.
Mere viden om offshore
Der bliver hvert år udarbejdet en Offshore Statusrapport, som bliver sendt til Folketinget. I Offshore statusrapporten er der bl.a. oversigter over udviklingen i Danmark i forhold til andre olie- og gasproducerende lande i Nordatlanten, og status på opfyldelsen af miljømål for den danske offshore-sektor. I Offshore statusrapporten kan Miljøstyrelsens årlige tilsynsplan også findes.
Afrunding
På Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk kan du finde mere information om kommunernes, miljø centrenes og Miljøstyrelsens egen tilsyns- og godkendelsessindsats.
På www.tilsynsdatabasen.dk kan du endvidere finde databasen med alle kommunernes indberetninger. Databasen giver dig mulighed for at få indsigt i godkendelses- og tilsynsindsatsen i de enkelte kommuner.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |
Version 1.0 August 2010, © Miljøstyrelsen.
|