|
Brancheorientering for tekstilfarvning og -tryk 1 Indledning
1.1 IPPC og BREFMed gennemførelsen af IPPC-direktivet i 1999 blev princippet om bedste tilgængelige teknik (BAT) endnu en gang slået fast. Krav til den enkelte virksomhed skal stilles på baggrund af en individuel vurdering af virksomhedens muligheder for at anvende BAT samt under hensyn til omgivelsernes sårbarhed. For i-mærkede listevirksomheder betyder IPPC-direktivet bla., at godkendelsesmyndigheden ved behandling af ansøgninger om godkendelse skal tage hensyn til de BREF-dokumenter, som EU-Kommissionen udsender. Disse BREF-dokumenter fastlægger, hvad der må betragtes som den bedste tilgængelige teknik (BAT) inden for de industrielle brancher, som IPPC-direktivet omfatter. BREF-dokumenterne er tekniske dokumenter og har som formål at beskrive en branches produktionsprocesser og identificere de miljøpræstationer, der er opnåelige ved at anvende bedste tilgængelige teknikker. BREF-dokumenterne udgør et fyldigt informationsmateriale. De indeholder ikke bindende emissionsgrænseværdier, men alene referenceværdier. EU Kommissionen vedtager BREF-dokumenterne formelt og oversætter resuméet til dansk. De færdige BREF-dokumenter er meget omfattende og typisk på flere hundrede sider. De er udarbejdet i tekniske arbejdsgrupper, der er sammensat af eksperter fra forskellige lande, som tilsammen repræsenterer både miljømyndigheder, industrien, forskningsinstitutter og NGO’er, og under ledelse af det Europæiske IPPC-kontor i Sevilla. Der er i alt udarbejdet 33 BREF-dokumenter. 27 er som dette branchespecifikke og henvender sig til udvalgte brancher. 6 BREF-dokumenter er tværgående og henvender sig til en række virksomheder i forskellige brancher og sektorer. Yderligere information om BAT og BREF-dokumenterne kan fås på www.mst.dk. Se under Virksomhed og myndighed - Industri. IPPC-direktivets definition af BAT BAT er: ”Det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder, som er udtryk for en given tekniks principielle praktiske egnethed som grundlag for emissionsgrænseværdier med henblik på at forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, generelt begrænse emissionerne og påvirkningen af miljøet som helhed. Der forstås ved: Teknik: både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned. Tilgængelig: udviklet i en målestok, der medfører, at den pågældende teknik kan anvendes i den relevante industrisektor på økonomisk og teknisk mulige vilkår, idet der tages hensyn til omkostninger og fordele, uanset om teknikken anvendes eller produceres i den pågældende medlemsstat eller ej, når blot driftslederen kan disponere over teknikken på rimelige vilkår. Bedste: mest effektive teknik til opnåelse af et højt generelt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.” (IPPC-direktivets art. 2, stk. 12[2]) Definitionen af BAT indebærer, at teknikken skal være udviklet og afprøvet – herhjemme eller i udlandet – i en målestok, der medfører, at den pågældende teknik kan anvendes i den pågældende branche. Det er desuden en forudsætning, at teknikken kan indføres i den relevante branche på økonomisk holdbare betingelser. Virksomheder skal basere sine aktiviteter på BAT Ved godkendelse af en i-mærket virksomhed vil de relevante BREF-dokumenter blive lagt til grund ved vurderingen af, om virksomhedens indretning og drift er baseret på BAT. Godkendelsesmyndigheden kan derfor forvente, at i-mærkede virksomheder orienterer sig i de relevante BREF-dokumenter, når de udarbejder en ansøgning om miljøgodkendelse. Miljømyndighedens afgørelser skal baseres på BAT Godkendelsesmyndigheden må ikke meddele godkendelse uden at have sikret sig, at virksomhedens indretning og drift er baseret på BAT for den pågældende virksomhedstype. Myndigheden skal så vidt muligt fastsætte kravene til virksomhederne som fx grænseværdier svarende til det forureningsniveau, der kan opnås ved anvendelsen af BAT. Det udelukker ikke, at myndigheden stiller konkrete krav til fx indretning og drift, kontrolmetoder mv. Der bør dog normalt ikke stilles krav om anvendelse af en specifik teknologi, da virksomheden selv skal kunne vælge, hvordan den vil opfylde de stillede krav. For i-mærkede listevirksomheder skal godkendelsesmyndigheden tage hensyn til informationen i de relevante BREF dokumenter ved behandling af ansøgninger om miljøgodkendelse. Relevante BREF dokumenter omfatter både de sektorspecifikke og de tværgående. 1.2 Den danske tekstilindustriDen danske tekstilindustri har dybe rødder i Midtjylland, hvor den startede baseret på fåreavl og uldhandel. I 1950 toppede beskæftigelsen i tekstilindustrien, men fra da er beskæftigelsen faldende indtil et niveau i dag, hvor størstedelen af den tilbageværende tekstilindustri producerer sine varer i udlandet. 90 % af de danske tekstilvirksomheder har i dag under 50 ansatte, som primært er beskæftiget inden for design, køb/salg og administration, mens kun et begrænset antal er beskæftiget med produktion. Der er i dag omkring 25 farverier og 15 trykkerier i Danmark. Virksomhederne varierer i størrelse og produktion fra meget små virksomheder med få ansatte til større virksomheder med op til 150 medarbejdere. Farvning af strikkede bomuldsmetervarer ved hjælp af batchprocesser på jet maskiner samt farvning af PES-garner til bilindustrien udgør den største produktion på farverierne, mens pigmenttryk på rotationstrykmaskiner udgør størstedelen af produktionen på trykkerierne. Branchen er i dag kendetegnet ved brug af underleverandører i ind- og udland og ved at have et højt teknologisk niveau indenfor strikkerier, farverier og trykkerier. Omkring 85 % af dansk tekstilproduktion går til eksport i primært Skandinavien og Europa. Konkurrencen på standardvarer bliver stadig hårdere og er fokuseret omkring pris og leveringstid, mens miljø- og kvalitetskrav er blevet en mulighed for at adskille sig fra billige importvarer. 1.3 Indhold og læsevejledningKapitel 2: Indeholder en generel beskrivelse af våd-behandlingsprocesser i tekstilindustrien, det vil sige forbehandling, farvning, tryk og efterbehandling. Kapitel 3: Indeholder udvalgte BAT løsninger, der er centrale og relevante for den danske tekstilindustri. Kapitel 4: BAT Matrix, der er en kort oversigt over BAT-løsninger knyttet til processerne. Kapitel 5: Indeholder henvisninger og relevante internetadresser Ved opbygning af brancheorienteringen er der lagt vægt på, at hvert afsnit skal kunne læses selvstændigt, og at læseren via referencer guides til at kunne finde den detaljerede tekniske beskrivelse i BREF-dokumentet. 1.4 Formål og afgrænsningDenne brancheorientering er skrevet til brug ved miljøgodkendelse af farveri- og trykkerivirksomhed og som et indspil om renere teknologi til brug for den danske tekstilindustri generelt. Brancheorienteringen er en sammenfatning af EU's BREF-dokument "Reference document on Best Available Techniques for the Textile Industry, July 2003" (efterfølgende omtalt som BREF-dokumentet) med udgangspunkt i, hvilke Best Available Techniques (BAT, bedste tilgængelige teknikker), som er relevante for dansk tekstilproduktion. De største miljøpåvirkninger fra tekstilproduktion stammer fra forbehandling, farvning, efterbehandling og tryk, og det er også denne type virksomhed, som er omfattet af listen over godkendelsespligtige virksomheder i henhold til miljølovens kapitel 5. Derfor er afsnittet vedrørende forbehandling, farvning, efterbehandling og tryk dominerende i brancheorienteringen. EU's BREF-dokument indeholder også afsnit om andre miljømæssigt væsentlige BAT teknikker fra fiberproduktion til produktion af færdigvaren; men kun afsnit, som er relevante for den danske tekstilproduktion, er medtaget i denne brancheorientering. Fx. er BREF-dokumentets afsnit om fiber- og garnproduktion ikke medtaget, idet det udgør en meget lille del af den danske tekstilindustri. Andre miljømæssige fokusområder i den danske tekstilindustri er store mængder stofaffald, som sendes til forbrænding, samt problemer med anvendelse af tungmetalholdigt slam fra renseprocesser. Disse problemstillinger er imidlertid ikke omtalt i BREF-dokumentet og er derfor heller ikke medtaget i denne brancheorientering. De beskrevne BAT-løsninger er ikke prioriterede, og det er vigtigt, at de anvendes som elementer til en helhedsvurdering af virksomhedens miljøarbejde. Det er ikke muligt ud fra denne brancheorientering direkte at sammenligne forskellige virksomheders miljøresultater. [2] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening.
|